Søgeresultater

...andre borganlæg fra denne tid. Fra borgen kunne kongens lensmand opkræve Vejles skatter og afgifter. Borgen er kun omtalt en gang i middelalderen, nemlig i * Petersen, C. V.: Vejle Bys Historie, Vejle 1927.

* Vejles Historie, bind 5: Vejles fysiske udvikling 1786-2007 (2007).

Blandt logens kendte medlemmer kan nævnes Vejles borgmester [[Frederik Poulsen]], politibetjent og biografdirektør [[F.G.M. Vejles Historie bd 2: s. 100, 175

...]] 14 i 1920 med [[C. Hess-Petersen]] og [[S.M. Alrøe]] som arkitekter og Vejles faglige foreninger som bygherrer. Træk af Vejle bys historie, 1977, s.56. Vejles Historie 2, 1998, s. 178.

Emil Petersen var Vejles første stads- og havneingeniør, som tiltrådte hvervet d. 1. marts 1886. * Petersen, C. V.: Vejle Bys Historie, Vejle 1927

* Vejles Historie, bd. 2 og 4 (1998 og 2002)

* Petersen, C. V.: Vejle Bys Historie, Vejle 1927 * Jensen, Poul Ulrich: Vejles Historie 5, Vejle 2007

* Vejles Historie Bind 1, 1997, side 97-99;

...tfløjen fik lov til at blive stående, og frem til 1780 fungerede den som Vejles rådhus. * Petersen, C. V.: Vejle Bys Historie, Vejle 1927. Vejles Historie bind 1 Fra vadested til by – indtil 1786, Vejle 1997.

Vejles historie, bind 2, 1998

* Petersen, C.V.: Vejle Bys Historie, 1927, side 265-267 * [[Christian Kjeldsen|Kjeldsen, Chr.]]: Vejles Skolehistorie, 1984, side 32-34.

Vejles første offentlige skole lå sydøst for kirkegården op til Vejle Kirke ([ * Vejles Historie, bind 2, 1998, side 94;

* Vejles historie 3: Vejles industri (1996).

Senest 1894 og mange år frem Vejles repræsentant i Hovedbestyrelsen for Socialdemokratiet. Fabriksbyen Vejles ledende socialdemokrat havde og påtog sig talløse opgaver i denne organis

* [[Christian Kjeldsen|Chr. Kjeldsen]], Vejles Skolehistorie, 1984, s. 271ff. * Træk af Vejles Historie, 1977, s. 56.

* Vejles Historie, bind 1, 1997, side 202-203; bind 2, 1998, side 164; * Petersen, C.V.: Vejle Bys Historie, 1927, side 202-210

...iske værker, fx. "Billeder fra det gamle Vejle", der udkom i anledning af Vejles 650 års jubilæum i 1977 samt en række jubilæumsbøger for foreninger og

[[Billede:Raadhus1.jpg|300px|thumb|right|Vejles rådhus 1949]] ...ie, men fælles er, at her har byens ledende borgere holdt rådslagning om Vejles udvikling og indbyggernes forhold.

Beliggende i Vejles nordvestlige del mellem [[Boulevarden]], [[Svendsgade]], [[Haraldsgade]] og .... maj 1945 med tekst af digteren [[Anton Berntsen]]. Kirkens klokke kaldes Vejles fredsklokke, taget i brug 6. april 1946.

Med til bygningens historie hører også de 23 gådefulde hovedskaller, der er placeret rundt om vindue *Fra vadested til by – indtil 1786. Vejles Historie I. Vejle Kommune 1997 side 32-35, 71, 84-90

* Vejles Historie, bind 2: Moderne tider 1786-1970, Vejle 1998

* Vejles Historie, bind 2, 1998, side 94 * [[Christian Kjeldsen|Kjeldsen, Chr.]]: Vejles Skolehistorie, 1984, side 31.

* Vejles Historie, Bind 1, 1997. * Petersen, C.V.: Vejle Bys Historie, 1927.

...g rådmand [[Søren Sørensen]], moderen [[Sidse Andersdatter]], datter af Vejles borgmester [[Anders Bertelsen]]. ...else – teologi, jura, matematik, filosofi, filologi, dialektik, fysik og historie.

Vejles Historie bind 3, Vejles industri. 1996. s. 245f.

* Vejles Historie, bind 2, 1998, side 94 * Petersen, C.V.: Vejle Bys Historie, 1927, side 267-68

* Vejles Historie 2, 1998, s. 166.

...man var med på det nyeste og mest effektive. En af disse virksomheder var Vejles gamle vandmølle. * Vejles Historie, bind 3: Vejle industrialisering. 1996

En af Vejles gamle strøggader og gennemkørselsveje. På hovedgaderne [[Søndergade]], ...i slutningen af 1400-tallet. For enden af gaden - ved [[Mølleåen]], løb Vejles nordlige bygrænse, og her lå et porthus og en toldbod.

... stor plads i Vejles historie samt i den landspolitiske og kvindepolitiske historie.

Vejles første bomuldsspinderi, etableret ved [[Havnegade]] i 1892 af Marius Hanse * Vejles historie, bind 3: Vejles industri. Vejle 1996

* Vejles historie, bind 3: Vejles industri. Vejle 1996

...ngen med forskellige temaer og gamle forretninger blev en fast tradition i Vejles julemåned indtil [[Vejle Museum]] flyttede væk fra Den Smidtske Gård i 2 * Vejles Historie 4, 2002, siderne 130, 223-224

Vejles historie bind 3. Vejles Industri. (Vejle 1996)

...kedspladsen foran en talrig menneskemængde til trods for det ublide vejr. Vejles hold bestod af: M. Cederholm, A. Duus, S. Sørensen, C. Martin, C. Woideman

*Vejles Historie bd 2

...nordlige ende lå Nørreport og Nørrebro, som det beskrives i ''Vejle Bys Historie'': ''”ved Begyndelsen af det 19. Aarhundrede ligger her et ”Consumtions

...fag - især sprogfag med vægt på tysk, latin og fransk men også fag som historie og kristendomskundskab. ...ovedvægten lagt på besættelsestidens historie i Vejle med udgivelsen af Vejles tyske bykommandant [[Friedrich K. Biehl]]s erindringer under navnet "Stando

... mange granater ramte husene, knuste vinduer og rev stykker af gavlene, og Vejles borgere befandt sig pludselig midt i kamphandlingerne. Endnu i dag er der e * Vejle Bys Historie, 1927

*Vejle Bys Historie *Vejles Historie, bd 3

En af gadens, ja for den sags skyld Vejles, mest markante bygninger er [[Villa Flegborg]], familiens Hess' store pragt *Vejle Bys Historie

*Vejles Historie bd 3

Vejles Historie bind 3, 1966,s. 100, 159,160.

Vejles Historie bind 3, 1996, s. 160-161.

...jørnet af [[Strandgade]] og [[Jernbanegade]]. Her kunne undervisningen af Vejles kommende håndværkere foregå i trygge rammer – foreløbigt! Elevtallet var konstant støt stigende i skolens første 100 års historie. I 1930’erne var elevtallet på over 400. Derfor havde skolen altid et v�

* Vejles Historie, bind 2, 1998, side 198 ff.

* Vejles Historie, bind 2.

Vejles Historie, bind 1, 1997, s. 27-29

Vejles status som garnisonsby er en mindre kendt del af byens historie. Ikke desto mindre har militære enheder gennem tiderne sat deres præg på Vejles garnison bestod i perioden 1774-1842 af én eskadron af Slesvigske Rytterre

* Vejles Historie, bind 2, 1998, og bind 4, 2002 * C.V. Petersen: Vejle Bys Historie, 1937, s. 387-388