Søren Fogh

Fra VejleWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Mindeplade i østlige gavl ved Friskolen for kammerråd Søren Fogh, 1924-31.

Født i 1720, død i 1794.

Søren Fogh var kammerråd, dvs. jurist og medlem af Rentekammeret. Han var ugift og havde ingen efterkommere. Han oprettede testamente til fordel for byens skolevæsen. Da han døde i 1794, blev hans ønsker ført ud i livet af myndighederne. Hans formue blev gjort op til 7.100 Rigsdaler, en svimlende sum til skoleformål på den tid. Friskolen blev stiftet i 1796, og i 1799 stod en ny skolebygning klar til 20 fattige børn.

I testamentet var der sat penge af til lærerløn, brændsel, skolebøger og vedligeholdelse, og fattige børn kunne få hjælp til beklædning. Legatet blev fra 1892 forvaltet af byrådet, og midlerne tilfaldt mindrebemidlede elever i Vejle Borger- og Realskole, senere kaldt Vejle kommunale Mellem- og Realskole.



Litteratur

  • Petersen, C.V.: Vejle Bys Historie, 1927, side 265-267
  • Kjeldsen, Chr.: Vejles Skolehistorie, 1984, side 32-34.