Se kildekoden til Vinding Nygårds Tørvefabrik

==Ejere af ”Vinding Nygaard” 1834-1912==


I 1688-matriklen fandtes der 16 gårde i Vinding Sogn. Gård nr. 11-14 var tillagt Vejle Præsteembede som mensalgods. Gård nr. 12 var af denne årsag beboet af kirkeværger. I 1752 overtog Jens Hansen (f. 1735) bestyrelsen af sin fødegård – nemlig gård nr. 12 – efter sine forældre. Syv år senere blev han gift med Mette Pedersdatter (f. 1738), der var datter af sognefoged Peder Nielsen Grundet.


I 1795 købte ægteparret Hansen gården til selveje – provst Ridermann Schjøtt i Vejle stod som sælger. Jens Hansen og Mette døde henholdsvis i 1799 og 1802. Deres søn, Peder Jensen, overtog nu gården. Udover at drive gården var han også en overgang sognefoged.


I 1834 delte Peder Jensen gården mellem sine to børn. Datteren Mette (f. 1807) fik den gamle gårdbygning og en del af jorden, mens sønnen Peder Møller Pedersen (1804-1890) fik et stykke jord nord for Svinholtgård, hvorpå han opførte ”Vinding Nygaard”. I parentes bemærket kan nævnes, at den gamle gård nr. 12 i 1882 blev solgt til præstegård, mens gårdbetegnelsen ”Vinding Nygaard” også kendes fra andre landsdele – f.eks. den på tørveskær rige ”Vinding Nygaard” i Vinding Sogn ved Brædstrup (gennem tiderne har stednavneforskere kædet stednavnet Vinding sammen med bl.a. oldnordisk vindr = blæst, vinja = græsgang, oldhøjtysk winna = behageligt sted, som man holder sig til – svaret på betydningen af stednavnet Vinding ved Vejle blæser fortsat i vinden).


Mod syd og vest var ”Vinding Nygaard” omgivet af store moser. På Højkantskortet 1840-99 var der angivet to teglværker beliggende op til den sydlige mose.  


Peder Møller Pedersen og hustru Sidsel Madsdatter (1801-1888) overlod i 1868/69 ”Vinding Nygaard” til deres nygifte søn Mads Pedersen Møller (f. 1840) og svigerdatter Johanne Pedersen Hougaard fra Sellerup.


I foråret 1912 fik Andreas Nielsen skøde på ”Vinding Nygaard” minus et skovskifte ved landevejen mellem Vinding og Vejle, som Mads Pedersen Møller beholdt.

Andreas Nielsen var født 6. oktober 1889 i Randbøl Sogn som søn af husmand Niels Nielsen og hustru Marie f. Pedersen. I 1897 bortbyttede ægteparret Nielsen deres ejendom i Almstok på 88 tdr. land samt et par tdr. land tørvemose med Korshauge Mølle (Korshave Mølle) i Vinding Sogn. Niels Nielsen drev kun vindmøllen i ca. tre år, så bortbyttede ægteparret omkring år 1900 møllen til fuldmægtig Christiansen i Vejle. Sidstnævnte gik allerede i 1902 konkurs med møllen.


Niels Nielsen og familie drev nu gården ”Haabets Kilde” i Vinding Sogn. Familien var religiøse, og der blev gennem årene afholdt flere kirkelige friluftsmøder på ”Haabets Kilde”.
 

Måske hjalp Niels Nielsen i 1912 sønnen Andreas Nielsen med penge til at købe ”Vinding Nygaard”? I hvert fald skrev aviserne, at det var Niels Nielsen, der havde købt gården: ”Gaardejer Niels Nielsen af Haabets Kilde i Vinding ved Vejle har ifl. Vejle Amts Avis købt Mads P. Møllers Gaard i Vinding for 31,500 Kr. Overtagelsen sker den 1. April. Sælgeren beholder en Skovparcel med paabygget Villa” (Horsens Avis 24.02.1912).


==Vinding Nygaards Tørveværk v. Andreas Nielsen==

Andreas Nielsen satsede fra starten på både landbrug og tørvebrug. Dyreholdet på gården bestod af køer, svin og heste, og han dyrkede bl.a. havre.


Desværre er samtidens aviser vores eneste kilde til tørveværkets historie. Der var sikkert blevet gravet tørv her længe før Andreas Nielsens tid, men han professionaliserede produktionen ved at indføre maskiner og tipvognsspor.


Under 1. Verdenskrig kom der brændselsmangel herhjemme. Vejle Kommunes Brændselsudvalg stod for indkøb af tørv, træ, kul og kokes til såvel kommunens ejendomme som til videresalg til købstadens borgere. Brændselsudvalget kunne endnu i 1917 skaffe udenlandsk kul og kokes af svingende kvalitet, men i annoncer advarede de vejlenserne om, at ”ingen vil kunne gøre Regning paa at dække sit Forbrug alene gennem Kul og Kokes” (VAF 25.05.1917) – altså måtte vejlenserne også købe tørv og træ til brændsel. Andreas Nielsen havde næppe problemer med at afhænde alle de tørv hans mellemstore tørveværk kunne producere. I samtidige avisannoncer får man et lille indblik i tørveværkets virksomhed:


”Tørv faas stadig a 4 Kr. 75 Øre i Mosen og 6 Kr. leveret i Vejle. Telefon 18, Vinding. Andreas Nielsen, Nygaard, Vinding Mark” (VAF 29.07.1913). Mosen lå et pænt stykke fra landevejen fra Vejle til Fredericia, og Fredericia-Aarhus-jernbanen lå helt nede ved Vindingland og var ikke en mulighed, så transporten af tørvene fra mosen var en ikke hel nem affære. Samme dårlige forhold prægede dog flere af omegnens tørvefabrikker/tørvemoser.


”Tipvogn med 100 Alen Spor er til Salg eller Udleje. A. Nielsen, Nygaard, Vinding, Vejle, Tlf. 27. Samme Sted er ca. 10 Fag fuldkantet Egebindingsværk til Salg” (VAF 07.04.1914).


”Gode maskinæltede Tørv kan afhentes i Mosen á Kr. 4,75 pr. 1000 Stk., leveres i Vejle for Kr. 12 for 2000 Stk. A. Nielsen, Nygaard, Vinding, Tlf. 27” (VAF 18.06.1914).


”Entreprise. Fabrikation af ca. 300,000 Tørv kan faas i Entreprise; helst en Mand, som selv tillægger Hest. Andreas Nielsen, Nygaard, Vinding pr. Vejle. NB. Tørv, bestilt inden 1ste April, leveres til sædvanlig Pris, Kr. 4,75 pr. 1000 Stk. i Mosen. Telefon 27 Vinding”. VAF (26.02.1915).


”Tørv. Fra Dato er Prisen paa Tørv forhøjet til 6 Kr. pr. 1000 Stk. i Mosen; leveret i Mølholm og Vejle 1 Kr. mere pr. 1000 Stk. Bestillinger modtages indtil 10. Juli. Større Partier fra 10000 5 pCt. Rabat. Vinding Nygaards Tørveværk pr. Vejle, den 24. Juni 1919. A. Nielsen”. VAF (29.06.1915).


”Mosearbejde. Godt Akkordarbejde kan faas af et Par dygtige Arbejdere for hele Sommeren. Henvendelse til A. Nielsen, Nygaard, Vinding, Vejle. Tlf. 27. NB. En brugt Hestegang til Tørveæltemaskine samt en Del lidt brugt Slæbeforme er til Salg”. VAF (05.05.1916).


”Akkordarbejde faas. Nygaards Tørveværk, Vinding”. VAF (28.07.1916).


”Motor. En brugt Petroleumsmotor ønskes til Købs (4 HK), eventuelt til Leje for Sommeren. Tilbud med Pris sendes til Andreas Nielsen, Nygaards Tørveværk pr. Vejle”. VAF (17.04.1917).


”Tørv. Der modtages indtil videre ikke bestillinger paa Tørv. Nygaard Tørveværk, Vinding”. VAF (24.05.1917).


”Tørv. Et Parti tildels vaade Bundtørv sælges til afhentning i Mosen (ca. 30,000 Stk.). Pris i alt 120 Kr. A. Nielsen, Nygaards Tørveværk, Vinding pr. Vejle”. VAF (19.10.1917).


Vejle Kommune og den alm. borger og virksomhed har ikke efterspurgt våde bundtørv. Årsagen til denne pudsige annonce var, at Andreas Nielsen havde besluttet at sælge ”Vinding Nygaard”:


”Tørvefabrik og Avlsgaard til Salg. Vinding Nygaards Tørvefabrik ved Vejle er til Salg med eller uden Avlsgaard og Skov. Drivkraften er Elektricitet, og 1. Klasses Maskiner haves. Sidste Aars Produktion ca. 2. Millioner. Afstand fra Vejle 4 á 5 Km. Nærmere Oplysninger erholdes ved direkte Henvendelse til Ejeren, A. Nielsen, Vinding Nygaards Tørvefabrik pr. Vejle”. Jyllandsposten (21.10.1917).


Den chance ville fabrikant Thomsen i Hobro ikke lade gå fra sig, så han købte næsten øjeblikket ”Vinding Nygaard” med tørveværket for angiveligt 81.500 kr – 50.000 kr. mere end gården var blevet solgt for i 1912:


”Vinding Nygaard solgt. Andreas Nielsen, Vinding Nygaard, har solgt sin Gaard med Tørvefabrik til Fabrikant Thomsen, Hobro, for 81,500 Kr. Det er Thomsens Hensigt at fortsætte Tørvefabrikationen. Overtagelse den 15. November”. VAF (02.11.1917).


Andreas Nielsen blev boende i Vinding Sogn. Han købte nemlig gården ”Vidtskue” på 104 tdr. land med avl og besætning for 107.000 kr. af vognmand Martin Jensen. Bortset fra nogle år, hvor han var inspektør for Hafnia, drev Andreas Nielsen nu ”Vidtskue”. Han var desuden sognefoged og vurderingsmand til ejendomsskyld, og fra 1946 medlem af Vinding Sogneråd for Venstre. I 1954 blev han sognerådsformand, men han fratrådte allerede året efter til fordel for bygmester Bertel Nielsen. Andreas Nielsens Vej i Vinding er opkaldt efter ham. 



==Vinding Nygaards Tørvefabrik” ved John Thomsen==

Der ophørte bestemt ikke med at være efterspørgsel efter tørv efter 1. Verdenskrig. Til vinteren 1918-1919 brugte Vejle Byråd svimlende to millioner kr. på brændsel i form af tørv, træ, kokes og kul. Af disse to millioner var 300.000 kr. blev anvendt til køb af 25 millioner tørv (10.000 tons).
To store Vejle-virksomheder, H. Steensens Margarinefabrik og A/S De danske Bomuldsspinderier, fulgte andre store virksomheder herhjemmes eksempel og investerede i egne tørvemoser for at være sikrede en stabil brændselsforsyning.


Det er ikke lykkedes nærmere at identificere John Thomsen. Han var dog gift med stabssergeant Niels Elmers datter, Carla Eleonora Matine Thomsen (f. 15.07.1883 i Næstved). I en annonce i Herning Avis 21. febr. 1919 efter en ”ung, troende Pige, dygtig til Madlavning” skrev fru Thomsen, at hun tidligere havde været på ”Kjærshovedgaard” – hvorved hun formentlig mente, at hun havde arbejdet på Blå Kors’ Optagelses- og Redningshjem for Drikfældige på Kjærshovedgård (i 2026 udrejsecenter for afviste asylansøgere). Derudover afslører kilderne, at John Thomsen havde et nært samarbejde med købmand O. Chr. Thomsen, Gl. Ribevej 4 i Vejle. O. Chr. Thomsen hjalp ikke kun med at sælge tørven, han hjalp også med at annoncere efter arbejdskraft til ”Vinding Nygaard”. Ved siden af tørvefabrikken drev John Thomsen et alsidigt landbrug med bl.a. gæs, ænder og får. Han investerede også i en lokomobil, som han udlejede: ”Kraft til Tærskning. Et Lokomobil er til Udleje paa Vinding Nygaard. Telefon 27, Vinding” (VAF 05.09.1918).


John Thomsen drev kun gården og tørvefabrikken i fire år. Følgende annoncer for tørvefabrikken er fundet i samtidens aviser:


”Vinding Nygaards Tørvefabrik modtager Bestilling indtil 1. Marts paa Tørv til Husholdningsbrug i prima fast Kvalitet, 26 Kr. pr. Tons (1000 Kg eller ca. 3000 Tørv) og leveres mod den mindst mulige Transportudgift. Købmand O. Chr. Thomsen, Gl. Ribevej 4, Tlf. 1113”. VAF (13.02.1918).


”Vinding Nygaards Tørvefabrik. Husk, at De er sikker paa at faa tørre Tørv, naar De indgiver Bestilling inden 1. Marts. Købmand O. Chr. Thomsen, Gl. Ribevej 4, Tlf. 1113”. VAF (02.03.1918).


”Vinding Nygaards Tørvefabrik. Bestilling modtages paa prima Ælte- og Skæretørv til straks eller senere Levering. Pris 30 Kr. 50 Øre pr. Tons frit leveret overtal i Vejle, hvor Aflæsningen kan ske uden anden Transport 34 Kr. 50 Øre. Telefon Nr. 27, Vinding. O. Chr. Thomsen”. VAF (20.06.1918).


”Et lille Tørveværk, lidt brugt, ønskes til Leje for Sommeren, eventuelt til Kjøbs. J. Thomsen, Vinding Nygaard, Vejle”. Jyllandsposten (18.02.1920).


”Tørv. De, der har bestilt Tørv, kan nu afhente dem. Prisen er 32 Kr. pr. Ton paa Mosen. Thomsen, Vinding Nygaard”. VAF (23.06-05.07.1920).


”Vinding Nygaards Tørvefabrik, J. Thomsen, Vinding pr. Vejle”. Kraks Vejviser, Danmarks Handelsspejl, 1920.


Den 7. april 1921 døde John Thomsens hustru Carla Eleonora Matine Thomsen. Hun blev begravet fra St. Peders Kirke i Næstved. I oktober samme år valgte John Thomsen at sælge ”Vinding Nygaard” og tørvefabrikken. Han fik blot 40.000 kr.:


”Læst Skøde fra Gaardejer John Thomsen, Vinding, til Gaardejer Peder Nielsen, Vejle Søndermark, paa Matr. 4E, Vinding. Købesum 40,000 Kr.”. Fredericia Social-Demokrat (22.10.1921).


==Gårdejer Peder Nielsen==

Peder Nielsen var født 14. oktober 1898 på Korshauge Mølle, Vinding Sogn, som søn af møller Niels Nielsen og hustru Marie f. Pedersen. Han var dermed lillebror til ovennævnte Andreas Nielsen.

Peder Nielsen var gift med Karla Marie (f. 22.07.1900 i Vejle). Hun var højgravid, da de flyttede ind på ”Vinding Nygaard”. Den 8. december 1921 fødte hun sønnen Børge.

Det er kun lykkedes at finde en annonce vedr. salg af tørv fra ”Vinding Nygaards” mose i Peder Nielsens tid som ejer:


”Vinding Nygaard. De, som ønsker Tørv af min Mose, bedes bestille snarest. Telf. 18, Vinding, kan benyttes”. VAF (27.05.1922).


Det lader til, at Peder Nielsen var mere interesseret i landbrug end i tørvebrug. Om han drev tørvefabrikken videre efter 1922 er uvist. Kraks Vejviser 1924 omtalte fortsat Vinding Nygaards Tørvefabrik, men det var måske en fejl – i hvert fald var det en fejl at vejviseren angav J. Thomsen som fortsat at være ejeren.


Ultimo 1939 kunne aviserne bekendtgøre, at Peder Nielsen, ”Vinding Nygaard”, havde købt gården ”Bakkely” ved Eltang Station af fabrikant H. Madsen, Horsens, for 23.000 kr.


==Besættelsen==

Under Besættelsen blev der igen brændselsmangel herhjemme, og tørveproduktionen steg til helt nye højder. ”Vinding Nygaard” blev senest i primo 1942 overtaget af Aage Nielsen. I foråret 1942 blev han sammen med proprietær J. Jacobsen, ”Svinholtgård”, og proprietær Hans Dahl, matr. 2A m.fl., kontaktet af Gunnar Bjerre og Viggo Villiam Christensen, der ønskede at grave tørv i førstnævnte tres mose.


Gunnar Bjerre ejede ”Fællessletgård” i Vinding. Viggo Villiam Christensen (f. 02.04.1907 i Vinding Mark, Vinding Sogn), Ribevej 8 i Vejle, var søn af vejmand Rasmus Villiam Christensen, og han arbejdede som farveriarbejder på De Danske Bomuldsspinderier.


Efter en del papirarbejde fik Bjerre og Christensen tilladelse fra de tre moseejere, Vinding Sogneråd og Fredericia kommunale Elektricitetsværk til at anvende en 10 hk. motor i tørvemosen. De to mænd skulle betale 3.000 kr. over to år for at få etableret en midlertidig transformatorstation. Fredericia kommunale Elektricitetsværk sikrede sig ved kontrakter, at de tre moseejere ikke kunne klage over, hvis der opstod problemer med forsyningen ved det elektriske ledningsnet så længe tørveproduktionen stod på, ligesom at elværket sikrede sig, at Bjerre og Christensen ikke kunne klage over elforsyningen.


Aage Nielsen, ”Vinding Nygaard”, blev i sagsdokumenterne fra forhandlingerne med Fredericia kommunale Elektricitetsværk ikke nævnt som en af den nye tørvefabriks ejere. Fredericia Social-Demokrat tegnede et væsentligt andet billede af sagsforløbet, da der opstod en intern strid om tørvefabrikken i 1943:


”Strid om et Tørvebrug. Kompliceret Sag indbragt for Retten i Fredericia. Ved Retten her i Byen behandledes i Dag en Sag af ret indviklet Karakter. Striden er opstaaet omkring Udnyttelsen af en Mose i Vinding og har taget sin Begyndelse allerede sidste Aar. I Januar 1942 købte Gdr. Aage Nielsen Vinding Nygaard, hvortil der hørte en Mose, og sammen med to Mænd fra Vejle, Aage Christensen og Arthur Eriksen, besluttede han at udnytte Mosen i større Stil. I Nielsens Navn sikredes et Statsdriftslaan paa 5000 Kroner, et Laan til Anskaffelse af Maskiner paa 3700 Kr. og et Banklaan paa 4000 Kr., saaledes at Nielsen hæftede overfor Staten og Banken, og de to øvrige hæftede overfor Nielsen. Efter Kontrakt og Aftale skulde Nielsen derefter have 6 Kr. pr. Tons af de første 800 Tons producerede Tørv for Dynd, Maskiner, Læggeplads, Regnskab og Skur. De to Vejlensere skulde sørge for den daglige Ledelse og Drift af Produktionen og skulde desuden arbejde paa Akkord som de øvrige Tørvearbejdere og aflønnes ligesom disse. Det ved Sæsonen opstaaede Under- eller Overskud skulde deles ligeligt mellem de tre Parter. Størsteparten af Produktionen, der i alt androg 7 og 800 Tons, blev afhændet til De Kellerske Anstalter i Brejning. Disse Aftaler mener de to Vejlensere imidlertid ikke er blevet overholdt af Nielsen i 1943, og de mener, at de har ca. 7-8000 Kr. til Gode, som de nu ad Rettens Vej søger at faa tilkendt. Sagen er imidlertid ikke saa ligetil, og den vil efter at være behandlet ved Underretten her, antagelig blive ført videre ved Landsretten uanset Resultatet”.       


Den nye tørvefabrik har desværre ikke efterladt sig et arkiv – men Vejle Stadsarkiv har ni fotografier fra tørvefabrikken. Måske kan der på Rigsarkivet findes retssagsdokumenter samt ansøgningen om statsdriftslånet, som kan kaste lys over det præcise ejerforhold over tørvefabrikken? Det er også muligt, at Vejle Amts Folkeblad kan have bragt artikler om tørvefabrikken under Besættelsen, som kan afsløre udfaldet af retssagen. Det er indtil videre kun lykkedes at finde en annonce for tørvefabrikken i Vejle-avisen, og den blev indrykket af Aage Nielsen:


”Bestilling paa Tørv af kommende Sæson modtages inden 15. Februar. Der sælges kun mod kontant og kun til Beboere i Vinding og gamle Kunder. Aage Nielsen, Vinding Nygaard”. VAF (01.02.1945).


Aage Nielsen drev desuden under Besættelsen almindeligt landbrug på ”Vinding Nygaard”, ligesom at han annoncerede for, at hopper kunne blive parret med hasn præmierede Frederiksborg-hingst (VAF 01.06.1944). Det er ikke lykkedes at finde Vinding Nygaard Tørvefabrik omtalt efter Besættelsen. I 1950’erne skulle der atter bruges meget elektriciet på ”Vinding Nygaard”, men det skyldtes anlæggelsen af Vinding Nygaards Grusgrav.


==Fra Nygårdsvej 64 til Sønderdalen 100==

Da vejene i Vinding Sogn i det 20. århundrede blev tildelt navne, fik ”Vinding Nygaard” adressen Nygårdsvej 64. Den 18. juni 1980 blev adressen ændret til Sønderdalen 100 (”I medfør af lov nr. 243 af 12. maj 1976 om bygnings- og bolig registrering skal samtlige bolig- og erhvervsenheder have tildelt en entydig adresse. På dette grundlag er Deres ejendoms adresse pr. 1/7 1980 ændret således: matr.nr. 4 e, 4 x og 7 ag, Vinding by, Vinding, nuværende adresse: Nygårdsvej 64 fremtidig adresse: Sønderdalen l00” – weblager.dk). 


[[Billede:Vinding_N.jpg|300px|thumb|right|Vinding Nygårds Tørvefabrik, 194x. Foto: Vejle Stadsarkiv. Fotograf: ukendt]]


==Kilder==

Jespersen, Esbern: Vinding Sogn, 1935 (heri om stednavnet Vinding). 


Ravn, J.J.: En Historisk-Topografisk Beskrivelse af Sognene i Holmans og Elbo Herreder ved Vejle, Udbyes Bogtrykkeri, 1918 (heri s. 28-29 om gård nr. 12).


Vejle Stadsarkiv – Matrikeloversigt matr. 4E ”Vinding Nygaard” & Æ9001726 lbnr. 53 Strømforsyning til Vinding Tørvemose & Vinding Nygårds grusgrav matr. 4e Vinding. 


vejlewiki.dk. – Andreas Nielsen (oplysningerne her er ikke eftertjekkede).


industribaner.dk/vejle-torvemoser.html


Berlingske Tidende (29.10.1902 Korshauge Mølle konkurs); Folket (02.12.1939 P. Nielsen køber ”Bakkely”); Fredericia Dagblad (14.09.1900 Niels Nielsen bortbyttet Korshauge Mølle); Jyllandsposten (24.08.1920 H. Steensens Margarinefabrik køb af tørvemose i Filskov); Næstved Tidende (11.04.1921 Carla E.M. Thomsen død); VAF (14.10.1897 Niels Nielsen overtager Korshauge Mølle, 25.05.1915 & 11.07.1922 friluftsmøder på ”Haabets Kilde”, 14.04.1917 Annonce vedr. dyreholdet på ”Nygaard”, 09.10.1917 Brændselsudvalget salg af kokes og kul, 27.10.1917 Andreas Nielsen køber ”Vidtskue”, 02.07.1918 & 30.07.1919 Brændselsudvalget annoncer for salg af tørv, 09.09.1918 & 13.09.1943 Vejle Kommunes køb af brændsel, 31.12.1926 Mensalgodset til Vejle Præsteembede); Aarhus Stiftstidende (25.11.1870 auktion over Vinding Nygaard pr. Brædstrup).


Folketællingen 1908 Vejle, Ribevej 8, Viggo V. Christensen.