Redigerer Vejle Margarinefabrik

[[Billede:Margarinefabrik1.jpg|300px|thumb|right|Vejle Margarinefabrik i Møllegade, 1957]]
Grundlagt i 1923 af de to fabrikanter Olsen og Jensen. 

”Ved Anvendelsen af de fineste Raaprodukter fremstiller Fabrikken første Klasses Varer.”

Dette stod at læse i et tillæg til Berlingske Tidende fra 1923-24 om dansk erhverv. Og det handlede om Vejle Margarinefabrik, de var grundlagt i 1923 af Harald Olsen og Johs. Jensen. Fabrikken holdt til i Jensens ejendom på Ribevej 8. De to, der begge var mejerister, delte arbejdet mellem sig, så Johs. Jensen med 17 års erfaring fra mejerier stod for den tekniske ledelse, mens Harald Olsen tog sig af salgsarbejdet.

Olsens og Jensens fabrik var nok lillebroder i forhold til byens store margarinefabrik på Horsensvej, som i 1923 lige havde overstået en gevaldig arbejdskonflikt, og nu ville man satse på det store amerikanske marked. Det gik galt, og fabrikken måtte likvidere i 1928 og lukke helt året efter.

I 1925 havde Vejle Margarinefabrik fået ny direktør og eneejer i skikkelse af Thomas Christensen. Han viste sig at være en holdbar og dygtig leder, og samme år som Steensens fabrik bukkede under, fandt Christensen, at lokalerne på Ribevej var for små til at klare den stigende produktion. Så man købte Vejle Dampmølles bygninger i Møllegade for 90.000 kroner. Møllen flyttede til nye lokaler på havnen, og margarinen rykkede ind i Møllegade, hvor man ville være på plads i løbet af efteråret 1929.

Året efter begyndte man at producere en speciel bagemargarine, der blev en stor eksportsucces. Årene under besættelsen var hårde for margarineproduktion og dermed også for Vejle Margarinefabrik, men man klarede sig igennem, og i 1948 gik fabrikken fra eneejer ( direktør Christensen) til at være et aktieselskab, som var ejet af en række vejlensiske købmænd og bagermestre: Bagermester [[P.A. Andersen]], bagermester [[Hans Fenneberg]], bagermester [[Steen Andersen]], købmand [[Eckardt Madsen]] og købmand [[Otto Bøgh Laursen]]. Formand blev købmand Eckardt Madsen. Thomas Christensen fortsatte som direktør.

Nu producerede man fortrinsvis til engros markedet, og kunderne befandt sig i byen og dens umiddelbare nærhed i form af Jylland samt eksportmarkedet. Det førende varemærke var ”Victa” Margarine.

Fabrikken var hårdt ramt under besættelsen, da der var strenge regler for produktion af margarine, og rationering medførte, at man måtte afskedige flere ansatte.

I april 1956 brændte fabrikken i Møllegade, og så besluttede man at bygge nyt på Nørremarken ved siden af Vejle Dampvæveri. Grunden blev købt af kommunen på favorable vilkår, og hovedentreprenør på arbejdet blev det agtværdige vejlensiske murerfirma C. Christoffersen, og så gik det stærkt. I juli blev det første spadestik taget til den nye fabrik, som var aldeles banebrydende på fabriksbyggeriområdet.

Bygningen var en stor buehal, hvor buerne blev rejst som det første. Så kom taget på, og til sidst gik murerne i gang. Som noget helt nyt var der faktisk ingen vinduer, kun nogle små ruder af tykt glas. Det havde byggemyndighederne aldrig set før, så man grublede en rum tid, inden der blev givet grønt lys for byggeriet.

Den 25. september 1956 var der rejsegilde, og ved den lejlighed erfarede murermester Christoffersen, at kontrakten om købet af jorden af Vejle Kommune først blev underskrevet selvsamme dag som rejsegildet! Det gav den gode murermester lidt nervøse trækninger, for i teorien kunne han jo have risikeret at skulle rive det byggede ned igen, hvis der var gået kludder i underskrifterne. Men mon ikke borgmester Willy Sørensen og direktør Christensen samt Eckardt Madsen havde givet hinanden et jysk håndslag på, at sagen var i orden.

Få måneder efter var produktionen i gang i de nye lokale, der satte helt nye normer for margarineproduktion i Danmark. I 1968 blev fabrikshallen udvidet med en 400 kvadratmeter stor lagerhal, og virksomheden blev udvidet to gange mere. Det tydede på, at det gik godt for margarinen fra Vejle, og stemningen var da også i top, da Thomas Kristensen i 1975 kunne fejre 50 års jubilæum. Det skete med fuld musik fra FDF orkestret fra 1. kreds Vejle ( Kristensen havde selv været med til at stifte FDF i byen), og med et portrætmaleri udført af kunstneren Viggo Kragh Hansen fra Nybøl. Kunstneren takkede ved receptionen på Motel Hedegården for opgaven, og han røbede, at da han så Kristensen, tænkte han: ”Endelig et ordentligt hoved at male.”

Fremgangen fortsatte, og snart begyndte det at knibe med pladsen på Dianavej. Der blev fundet en ny stor grund ved Solkildevej, og den 19. maj 1978 gik arbejdet i gang med den 3.700 kvadratmeter store fabrik, men denne gang havde byggesagens gang gennem systemet været drøj, så drøj, at bestyrelsesformand Steen Andersen udtalte, at Vejle Kommune ikke fortjente ros for hurtighed.

I 1993 opkøbte det irske mejeriselskab Golden Vale en 1/3 af aktiekapitalen og året efter endnu en 1/3-del.

I 2003 begyndte den belgiske storkoncern Puratos at opkøbe samtlige aktier og blev eneejer.

==Litteratur==

*Vejle Historie bd 3
*Berlingske Tidende: Dansk Erhverv. 1923-24.


==Billeder==
<gallery>
Billede:Margarinefabrik2.jpg|Vejle Margarinefabriks personale, 1930'erne
Billede:Margarinefabrik3.jpg|Vejle Margarinefabrik i gang med nybyggeriet på Nørremarken, 1977
</gallery>

[[Kategori:Håndværk & industri]]