Forskel mellem versioner af "Bredsten Kirke"

Fra VejleWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Linje 4: Linje 4:
 
Kirken er blevet ombygget af flere gange. Kirkens kerne er et romansk kor og skib, med et sengotisk tårn, som dog senere blev kraftigt ombygget. Kirken fremstår i dag som en fuldstændig ombygget barokkirke.  
 
Kirken er blevet ombygget af flere gange. Kirkens kerne er et romansk kor og skib, med et sengotisk tårn, som dog senere blev kraftigt ombygget. Kirken fremstår i dag som en fuldstændig ombygget barokkirke.  
  
Manden bag de drastiske ombygninger var købmand og godsejer [[Gerhard de Lichtenberg]] af [[Engelsholm Slot|Engelsholm]]. Han lod kirken ombygge i 1738-39, tårnet fik sin karakteristiske løgkuppel, som minder om dem der kan ses på Engelsholm og på [[Nørup Kirke]]. Indvendigt fik kirkens skib og kor nye hvælvinger, korgavlen blev dekoreret og han lod hele inventaret udskifte.
+
Manden bag de drastiske ombygninger var købmand og godsejer [[Gerhard de Lichtenberg]] af [[Engelsholm Slot|Engelsholm]]. Han lod kirken ombygge i 1738-39, tårnet fik sin karakteristiske løgkuppel, som minder om dem, der kan ses på Engelsholm og på [[Nørup Kirke]]. Indvendigt fik kirkens skib og kor nye hvælvinger, korgavlen blev dekoreret, og han lod hele inventaret udskifte.
  
  

Versionen fra 4. aug 2011, 09:44

Bredsten Kirke, 1925-1935

Kirken er opført omkring slutningen af 1100-tallet, beliggende i midten af Bredsten by.

Kirken er blevet ombygget af flere gange. Kirkens kerne er et romansk kor og skib, med et sengotisk tårn, som dog senere blev kraftigt ombygget. Kirken fremstår i dag som en fuldstændig ombygget barokkirke.

Manden bag de drastiske ombygninger var købmand og godsejer Gerhard de Lichtenberg af Engelsholm. Han lod kirken ombygge i 1738-39, tårnet fik sin karakteristiske løgkuppel, som minder om dem, der kan ses på Engelsholm og på Nørup Kirke. Indvendigt fik kirkens skib og kor nye hvælvinger, korgavlen blev dekoreret, og han lod hele inventaret udskifte.



Se på Historisk Atlas

Bredsten Kirke på Historisk Atlas