Redigerer Våbenskjoldene på Vejle Rådhus

I marts 1877 blev Vejle Amtsråd og Vejle Byråd enige om betingelserne for nedrivningen af det gamle rådhus og opførelsen af et nyt råd-, ting- og arresthus med kælder og to etager. Arkitekt Carl Lendorff (1839-1918), Odense, blev valgt til at tegne den nye imponerende bygning, der også skulle indeholde flere dekorative indslag. På en bevaret projekteret tegning over det nye råd-, ting- og arresthus kan man se, at der var planer om, at lade Vejles segl fra 1603 ophænge over hoveddøren.  Dateringen 1603 var dog forkert, der skulle rigtig have stået 1601, men det er en anden historie. Seglet med broen over åen med to træer (nogle tolker dem som buske eller humleplanter) kendes tilbage til 1421 i forskellige variationer.


Seglet blev kaldt for Vejles byvåben og anvendt som sådan af både købstadkommunen, foreninger og virksomheder, længe inden heraldikeren Poul Bredo Grandjean (1880-1957) version af seglet den 15. marts 1938 officielt blev godkendt af Indenrigsministeriet som Vejles byvåben. 


Af ikke opklarede årsager valgte man at droppe planen om at seglet/byvåbenet skulle hænge over hoveddøren. I stedet lod man seglet aftegne på en rund metalplade som blev hængt op i den ene af de to runde huller over buen over rådhusbalkonen.  På den projekteret tegning over det nye råd-, ting- og arresthus kan man se at de to runde huller var tænkt som dekorative indslag med to ”våbenskjolde”. Om de indtegnede ”våbenskjolde” med bogstaverne NB og BH og sammenbundne kornneg(?) blot var tilfældige skitser eller gennemtænkte forslag med en bevist symbolik er det ikke lykkedes at opklare.


For at skabe symmetri skulle der naturligvis også ophænges et våbenskjold i det andet runde hul over buen over rådhusbalkonen. Her valgte man at ophænge et våbenskjold med en hvid hest, rødbrun ko/stud/okse og et træ. Der er ikke bevaret kilder på Vejle Stadsarkiv vedr. historien bag dette våbenskjold. Vejle Købstadskommune og Vejle Amtskommune havde begge til huse på Vejle Rådhus og delte således også udgifterne til det nye rådhus, som åbnede i 1879. Det ville derfor give god mening, hvis våbenskjoldet var et nytegnet (?), uofficielt våbenskjold for Vejle Amtskommune. Det vandt sig dog ingen varig udbredelse som amtskommunens våbenskjold.


Efter at have beskæftiget sig en i årrække med byvåben kastede Poul Bredo Grandjean sig over udfærdigelsen af amtsvåben. I 1940 havde otte amter fået amtsvåben, og Grandjean lå i forhandlinger med de resterende amter. Han skelede ikke til våbenskjoldet på Vejle Rådhus med den hvide hest, koen/studen/oksen og træet, da han udarbejdede et forslag til Vejle Amtskommunes våbenskjold. Naturligvis kiggede han i stedet til Jelling.  


Der var såvel lokalt som nationalt en enorm fascination af det såkaldte Jellingdynasti, som kun voksede i takt med, at Den Danske Stat blev forvandlet til en miniput med tabet af flåden (1807), statsbankerotten (1813), det smertelige tab af Norge (1814), tabet af hertugdømmerne (1864) samt forskerne og forfatternes opfindelse af Vikingetidsbegrebet. Vejles berømte søn, arkæologen J.J.A. Worsaae (1821-85), var i høj grad med til at definere Vikingetidsbegrebet. Der herskede flere gamle og nye myter om forskellige sagnkonger, Gorm den Gamle, Harald Blåtand og Dronning Thyras virke i Jelling – og man var et fattigt sogn i Vejle Amt, hvis man ikke havde myter om Jelling-dynastiets huseren i sognet. Grandjean forslag til Vejle Amts våbenskjold forestillede derfor Jellinghøjene og kirken – akkurat ligesom Tørrild Herreds segl fra 1535. Forslaget led en krank skæbne i Vejle Amtsråd. Ifølge overlæge A. Slottved, Kolding, skyldtes dette, at amtmand  Peder Herschend (1881-1963) ikke var særlig interesseret i det, og derfor var amtsrådsmedlemmerne det heller ikke. På Vejle Amts Historiske Samfunds årsmøde i august 1948 foreslog Slottved, at samfundet burde arbejde for, at amtet fik eget våbenskjold, da det både historisk og turistmæssigt ville være af stor værdi. 


18 af landets 25 amter fik amtsvåben før Statens heraldiske konsulent Paul Warming i 1959 udformede et nyt forslag til Vejle Amtskommune forestillende Jellinghøjene, to krydsende vikingeøkser samt et kors. ”I en skrivelse til amtsrådet forklarer [Warming], at han har baseret motivet på Jelling, som dette jo også forekommer i Tørrild herreds segl, og han pointerer med følelig afstandstagen, at han har udarbejdet et egentlig våben, hvor herredsseglet, jo blot indeholder et landskabsbillede med kirken i perspektiv. Man kan forstå på kunstneren, at dette er meget lidt heraldisk og ikke egnet til optagelse i et skjold” (Horsens Social-Demokrat 04.12.1959). Amtsrådet godkendte forslaget – dog blev baggrundsfarven og farven på økserne ændret fra gul til guld. Det nye amtsvåben blev ophængt i det ene runde hul over buen over rådhusbalkonen ovenpå det gamle våbenskjold med hesten, koen/studen/oksen og træet.


I 2019 skulle de to metalvåbenskjolde på rådhuset restaureres. Desværre var Vejle Amtskommunes våbenskjold meget svært angrebet af rust. Det kom ikke op at hænge igen. Desuden var Vejle Amtskommune jo for længst flyttet ud af rådhuset og var i 2007 blevet en del af Region Syddanmark. I stedet erstattede Vejle Kommune amtets officielle våbenskjold med våbenskjoldet  med hesten, koen/studen/oksen og træet, som tidligere havde været ophængt på rådhuset – og som man vistnok i 2019 fandt bagved amtets officielle våbenskold.  


==Litteratur og kilder==

*Træk af Vejle Bys Historie, 1977.
*Vejle Amts Aarbog 1950 + 1960 (artikler om hhv. Vejles byvåben og Vejle Amts byvåben).
*Vejle Amts Folkeblad (14.12.2019).
*Vejle Stadsarkiv: emnesamling M537 Vejle Rådhus & DK-System 351.07.34 Vejle Byvåben.  



 Arkivar Tore Teglbjærg, 05.03.2025