Redigerer Margrethe 2. i Vejle og Jelling 1974

[[Billede:Dronning19741.jpg|300px|thumb|right|Dronning Margrethe og Prins Henrik sammen med de to prinser på rådhusets balkon, 1974]]
Mandag den 8. juli 1974 besøgte regentparret, dronning Margrethe 2. og prins Henrik, Vejle by sammen med deres to små sønner kronprins Frederik og prins Joachim. De to prinser var på daværende tidspunkt henholdsvis seks og fem år gamle. Dronningen var bare 34 år og gift på syvende år med prins Henrik, der var seks år ældre. 

==Tidligere kongebesøg==
Den 14. januar 1972 blev tronfølgeren, prinsesse Margrethe Danmarks nye regent ved kong Frederik 9.s død, hvilket blev officielt konfirmeret dagen efter, da statsminister Jens Otto Krag udråbte hende til nyt statsoverhoved fra balkonen på Christiansborg Slot. Som 31-årig var den femte glücksborgske monark verdens yngste af slagsen. Denne position blev året efter givet til dronningens fætter, da Carl Gustaf som 27-årig i 1973 blev Sveriges regent under navnet kong Carl 16. Gustaf. Det var med andre ord en ualmindelig, ung kongelig familie, Vejle fik besøg af i forbindelse med kongeskibet Dannebrogs sommertogt i 1974. Det kongelige besøg i 1974 var det femte i [[Willy Sørensens]] tid som Vejles borgmester. Det første fandt sted i 1949, og i 1965 aflagde kong Frederik, dronning Ingrid og prinsesse Benedikte et officielt besøg i byen ([[Kongeparret og 60'ernes Vejle]]). Derudover var der to uofficielle besøg af kong Frederik i begyndelsen og slutningen af 1960'erne, hvor sømandskongen besøgte [[Idrætsskolen]]. Willy Sørensen formåede således at være vært for hele to glücksborgske regenter i efterkrigstiden, og desuden som fungerende borgmester under tre, da Christian 10. endnu levede det første år af embedsperioden. Willy Sørensen blev med rette en legende i det lokalpolitiske liv i Vejle i generationen efter 2. verdenskrig.


== På besøg i Vejle 1949 ==
[[Vejle Amts Folkeblad]] bød de kongelige velkommen med overskriften "Tusinder til modtagelse af regentparret i dag" på forsiden den 8. juli. Nedenunder i den indledende tekst med overskriften "En by i festskrud hilste de kongelige gæster velkommen" oplyses det, at det er første gang prins Henrik og regentparrets to sønner gæstede købstaden, hvorimod prinsesse Margrethe som niårig for 25 år siden besøgte byen sammen med forældrene, kong Frederik og dronning Ingrid. Samme historie blev gentaget tirsdag den 9. juli ved reportagen fra det kongelige besøg i Jelling. Her hed det, at sidst prinsesse Margrethe aflagde visit i Jelling var i 1949. Af reportagen fra det kongelige besøg i 1949 ([[Sømandskongen i Vejle 1949]]) fremgår det ikke desto mindre, at daværende prinsesse Margrethe grundet sin skolegang ikke var med på den afsluttende del af sommertogtet i 1949. Med på dette kongelige besøg var foruden kongeparret de to yngste prinsesser, Benedikte og Anne-Marie. Situationen i 1974 var imidlertid karakteriseret ved det forhold, at der ikke fandtes noget andet medie i Vejle end Vejle Amts Folkeblad. I 1949 havde [[Vejle Social-Demokrat]] (skiftede i 1948 navn til [[Frit Folk]]) og [[Vejle Amts Avis]] foruden folkebladet dækket det kongelige besøg. I de mellemliggende 25 år havde der gået en sand bladdød henover Danmark og derved også Vejle. I 1960 lukkede Vejle Amts Avis, og Vejle Social-Demokrat lukkede endeligt i 1971 som [[Jysk Aktuelt]]. Bladdøden resulterede i en drastisk reducering i antallet af dagblade i kongeriget, og denne udvikling markerede et afgørende nybrud i dansk pressehistorie. I 1974 var der således ingen andre medier til at korrigere en så åbenlys fejl, som blev bragt i Vejle Amts Folkeblad det år.


== Vejle-prisen "Jubeldans" ==
Præcis kl. 9.30 lagde kongeskibet Dannebrog til i Vejle inderhavn. Mandag den 8. juli berettede folkebladet om modtagelsen, hvor der foruden den officielle modtagelseskomité også var mødt mange frem på havnen for at hilse på de kongelige. I timerne før kongeskibets ankomst spillede Slesvigske Fodregiment fra Haderslev på kajen. Modtagelseskomiteen bestod af borgmester Willy Sørensen og borgmesterinde Ellen Sørensen, amtmand [[A. M. Wamberg]] med frue, politimester [[Ralf Gøbel]] med frue, amtsborgmester [[Erling Tiedemann]] med frue samt øvrige repræsentanter for by og amt. Amtmanden modtog de kongelige gæster ved landgang, og motiverede et nifoldigt leve for Hendes Majestæt. Ifølge avisreferatet fra modtagelsen på [[Vejle Havn]] så de to små prinser lidt betuttede ud ved alt postyret, men de livede efterhånden op og begyndte at smile til de mange tilskuere. ”Hvor er de altså søde, prinserne” kommenterede børn og voksne samstemmende ifølge Vejle Amts Folkeblad. Amtmandinde Evelyn Wamberg overrakte dronningen en buket lyserøde roser. Den kongelige kortege forlod havnepladsen klokken ti minutter over ti, og kørte ad [[Havnegade]] og [[Kirkegade]] op til [[rådhuset]]. De kongelige gæster blev modtaget ved rådhustrappen af borgmesteren og kommunaldirektøren, og der blev atter overrakt blomster. Selve modtagelsen fandt sted i byrådssalen, hvor regentparret med deres to sønner fik sæde inde i den såkaldte "hestesko". Ifølge det lokale dagblad udtrykte Vejles officielle repræsentanter ''glæde over at Vejle kunne byde de kongelige gæster velkommen i strålende sol. Under den hidtidige del af Dannebrogs sommertogt har det knebet med sommervejret''. Det blev desuden bemærket, at majestæten trak en smule på benet. ''Utvivlsomt som følge af uheldet ved Rebild-festen, hvor dronningen faldt på en trappe'', mente folkebladet. Billedet af den unge dronning liggende ned ad en trappe i forbindelse med Rebild-dagen den 4. juli gik for øvrigt verden rundt.
I byrådssalen holdt borgmesteren en velkomsttale, der bl.a. omhandlede Vejles historie. Willy Sørensen henviste til de berømte købstadsprivilegier fra 1327 af kong Valdemar 3. ''I lige så mange år har Vejle by delt skæbne med landets andre købstæder med medgangstider og modgangstider – for Vejles vedkommende lidt meget af det sidste''. Vejle var dog et af de første bysamfund, som nød godt af det industrielle gennembrud i anden halvdel af 1800-tallet, hed det i talen. Efter talen overrakte borgmesteren Vejle-prisen "Jubeldans" i 14 karat guld til regentparret. Også de to prinser fik gaver, hvilket især ifølge folkebladet fik kronprinsen op ad stolen. Gaven blev dog foreløbig videregivet til hofdamen. Dronningen takkede derpå for den varme velkomst, og udtalte, at det var en glæde at se, hvor blomstrende Vejle tager sig ud. Citatet af regenten blev trykt som overskrift for reportagen. Dernæst var der champagne og pindemadder, og til sidst trådte regentparret med deres to sønner ud på rådhusets balkon til et stuvende fyldt [[Rådhustorv]]. 
Klokken kvart i elleve kørte regentparret i åben bil fra rådhuset ad [[Blegbanken]] og [[Vestre Engvej]] til [[Idrættens Hus]]. Hofdamen overgav de to prinser til deres barnepige, frk. Petersen, der kørte dem tilbage til Dannebrog. Vejle Amts Folkeblad havde fået oplyst, at under eftermiddagens besøg i Jelling, ville de to prinser blive kørt til godset [[Barritskov]]. Her skulle kronprinsen og prins Joachim besøge prinsesse Margrethes lærerinde fra barneårene, den engelskfødte Mary North, der var gift med ejeren af godset, civilingeniør Harttung. 
Som afslutning på reportagen fra modtagelsen på havnen konstaterede folkebladet, at modtagelsen ''såvel på havnepladsen som på rådhuspladsen var en klar manifestation af den samhørighedsfølelse, der er mellem det danske kongehus og borgerne''. Og bladet fortsatte: ''En mere hjertevarm hyldest end den, regentparret og prinserne var genstand for ved ankomsten til Vejle, kan ikke tænkes''. 


== Det kulturelle besøg ==
[[Vejle Kommune]] havde ved dette besøg i 1974 valgt at fokusere på et par kommunale initiativer frem for erhvervsvirksomheder, hvoraf en stor del også var lukkede pga. industriferien. Ved Idrættens Hus viste formanden for kulturudvalget, gårdejer [[Jens Olsen]], regentparret rundt og orienterede om husets aktiviteter. Fru Dorthea Olsen overrakte dronningen blomster ved ankomsten. Vejle Amts Folkeblad skrev dagen efter, tirsdag den 9. juli, om besøget med overskriften "Veloplagt regentpar så på kulturelle aktiviteter". Gårdejeren og venstremanden Jens Olsen fra [[Hover]] må muligvis have befundet sig i en prekær situation ved denne fremvisning af købstadens bykultur til regentparret. Han selv havde rødder i det offentlige liv i [[Hover sognekommune]] som medlem af Hover sogneråd fra 1950 til 1970. Kommunalreformen af 1970 bevirkede, at Jens Olsen efterfølgende blev valgt for Vejle byråd, hvor han sad frem til 1986. Kommunalreformen i 1970 var formentlig den største omvæltning i den offentlige sektors struktur, ledelsesform og organisationsmåde i danmarkshistorien. Behovet for en sådan reform var først og fremmest opstået på grund af de store ændringer i befolkningens erhverv og byernes vækst, som havde fundet sted siden 1950. Denne udvikling havde medført, at kommunernes befolkningsgrundlag var blevet meget uensartet. Det administrative skel mellem land- og bykommuner ophævedes, og titlen sognerådsformand afskaffedes til fordel for købstadens borgmester. Gårdejeren Jens Olsen måtte fra 1970 lade sig integrere i købstadens politiske liv og kultur. Vejle bys vækst havde medført en betydelig større Vejle Kommune. I Jelling primærkommune blev regentparret budt velkommen af borgmester [[Karlo Søndergaard]]. I 1949 blev dronningens forældre vist rundt af sognerådsformand og seminarielærer, [[J. Lauridsen]]. En epoke var slut. 
I idrætshallen var der til ære for regentparret opvisning af 36 gymnaster fra [[Vejle Gymnastikforening]]. Da rundvisningen var slut, gik regentparret fra Idrættens Hus til [[Biblioteket for Vejle By og Amt]], hvor stadsbibliotekar [[Egon Knudsen]] modtog og viste rundt. Dronningen viste ifølge avisreferatet særlig stor interesse for bibliotekets lokalhistoriske samling. Egon Knudsen foreslog i musikbiblioteket at høre komponisten [[Jacob Gades]] "Tango Jalousi". At komponisten var født i Vejle, kom ifølge det lokale dagblad bag på dronningen. Lidt i tolv forlod regentparret biblioteket og kørte ad Vestre Engvej, Blegbanken, Kirkegade og Havnegade til kongeskibet Dannebrog. Derfra kørte de kongelige ca. klokken halv et ad Havnegade, Kirkegade, [[Torvegade]] og [[Orla Lehmannsgade]] til amtsgården i [[Vedelsgade]], hvor amtmanden var vært ved en frokost. I denne frokost deltog blandt andre dronningens hofdame, fru Alette Bardenfleth, gift med en sønnesøn af Vejles tidligere stiftamtmand fra 1899-1921, [[Vilhelm Bardenfleth]]. I denne funktion havde han været med til at tage imod dronningens oldefar, Frederik 8. i forbindelse med [[Vejles kongebesøg i 1911]]. 


== Jelling og Faarupgaard ==
Efter frokosten kørte regentparret eskorteret af amtmanden og politimesteren til Jelling klokken 14.15. Der blev kørt ad Blegbanken, Torvegade, [[Nørregade]], [[Vestergade]], [[Gormsgade]] og [[Jelling Landevej]]. I Jelling blev det kongelige par modtaget af provst [[J. E. Bennedsen]], borgmester Karlo Søndergaard og viceborgmester [[Michael Christensen]]. Med overskriften "Danmarks unge dronning i den gamle kongeby Jelling" havde Vejle Amts Folkeblad om tirsdagen en længere reportage fra besøget. Besøget formede sig som en begivenhed, der sent ville blive glemt på Vejleegnen, hed det i avisen. Efter at have besigtiget kirken, runestenene og besteget nordhøjen fortsatte de kongelige til skolehjemmet [[Faarupgaard]], hvor prins Henrik venligt afslog et tilbud om trampolinspring. Hjemturen til Vejle Havn gik forbi Faarup Sø over [[Balle]] og [[Bredsten]], hvor der var hejst flagalléer. Regentparret kom ind til Vejle ad [[Vardevej]], og turen sluttede ved kongeskibet klokken 16.20.


== Et nationalt symbol i en brydningstid ==
Det kongelige besøg i Vejle den 8. juli affødte en leder i Vejle Amts Folkeblad, der under overskriften "Dronning Margrethe i Vejle og Jelling" søgte at tolke symbolværdien i et regentbesøg. Et lyst kongeskib undervejs langs grønne kyster mod købstaden, som flagede fra hver en bygning. Denne oplevelse var indbegrebet af den danske sommer. Et regentbesøg skulle ikke blot anskues som et led i et obligatorisk sommertogt eller en given turistindtægt. ''Et regentbesøg indebærer gennem det direkte møde mellem folket og dets overhovede en national manifestation. Lad være, det kan lyde højtidsstemt, men uden sådanne begivenheder, som understreger nationens art og særpræg, ville den folkelige identitet lide skade og i længden komme i fare. Dansk identitet er på historiske, men sandelig også nutidige forudsætninger forbundet med vort kongehus. Derfor spiller et dronninge-besøg som det, Vejle og Jelling i dag glæder sig over, en rolle for, at vi kan opleve os selv – som danske''. Monarkiet tillægges i lederen en funktion i kraft af institutionens evne til at virke som opretholder af den nationale sammenhængskraft. Udover den rent funktionelle karakter, har et moderne kongehus også en symbolsk, identitetsmæssig betydning, der vil komme til udtryk i eftermiddag, når dronning Margrethe 2. ''for ægtefælle og sønner fremviser det arvede riges dåbsattest ved foden af Jellings høje''. Symbolers værdimæssige rolle skal ifølge lederen ikke negligeres, slet ikke i en tid, hvor gamle grænser og skranker falder. ''Vi må værne om vore nationale værdier og hævde dem, thi deraf afhænger den folkelige identitet og nationens kontinuitet. Sagt med dronning Margrethes egne ord: Folkets kærlighed er Danmarks styrke''. Rettelig lød dronningens valgsprog dog: Guds hjælp, folkets kærlighed, Danmarks styrke. Valgsproget var i øvrigt inspireret af grundlovsgiveren Frederik 7.s (Folkets kærlighed, min styrke), for dronningens adkomst til tronen hviler på fundamentet af en grundlovsændring i 1953. Lederen fortsatte med ønsket om, at denne styrke også må opleves denne 8. juli, ''når Danmarks dronning bydes velkommen til de egne, hvor rigets vugge stod''. Som 29 gange tipoldebarn af kong Gorm den Gamle var der i dronningens person en iboende rød tråd, der kunne berette om kongeriget Danmarks mere end 1000-årige historie. 

De meget forskellige udlægninger af monarkiets rolle og funktioner, som man tidligere havde kunnet observere i partiaviserne, var stort set ikke længere registrerbar ved sømandskongen Frederik 9.s besøg i 1949. I 1974 udtrykte Vejle Amts Folkeblad en national anerkendelse af det danske monarki; en hyldest, som ikke havde nogen speciel politisk slagside. Kongehuset var blevet et afpolitiseret element i samfundet i en tid, hvor man navnlig i 1970’erne opfattede principielt alle fænomener som politiske. Det gamle firepartisystem med dets sidestykke i firebladsstrukturen i købstæderne var i 1960'erne i opbrud og frem mod omkring 1970 helt nedbrudt. Denne samfundstendens blev endelig politisk cementeret ved det såkaldte jordskredsvalg den 4. december 1973, hvor antallet af repræsenterede partier i Folketinget blev fordoblet fra fem til ti. 
Sideløbende med denne udvikling havde 68-oprøret med alle dets rigt facetterede aspekter resulteret i en udbredt skepsis overfor enhver form for autoritet, de etablerede organer i det repræsentative demokrati og mod de traditionelle samfundsinstitutioner, herunder monarkiet. Kongehuset var med dets arvelige goder ude af trit med et demokratisk og lighedsorienteret velfærdssamfund. Denne fornyede kritik kom også til udtryk i Vejle Amts Folkeblad den 9. juli. En dame på [[Nørretorv]], der ventede på, at de kongelige skulle køre forbi på vej til Jelling, udtalte til avisen: ''Jeg spurgte de unge mennesker i forretningen, om de ikke ville med hen og se dronningen, men de sagde nej med en mine, som om jeg var en oldsag''. Hendes naboerske udtalte dernæst spydigt til dagbladet: ''Jamen så lad os være oldsager. Et kongeligt besøg er nu festligt''. Man aner, at den republikanske ånd var generationsbestemt. Dagbladet bragte disse ord uden yderligere at kommentere udsagnene, hvilket tydeligt demonstrerer, at Vejle Amts Folkeblad som det eneste tilbageværende lokale dagblad havde antaget karakter af en omnibusavis, dvs. en avis, der henvendte sig til alle. 


== Nye tider ==
I reportagen den 8. juli hed det, at flagsælgeren havde stor afsætning for sine dannebrogsflag i papir, ''selv om prisen var mangedoblet siden sidste kongelige besøg i Vejle og nu var 1,25 kr. for et flag''. Oliekrisen henover vinteren 1973-74 med dens hyperinflation havde også gjort sit indtog i Vejle. Efterkrigsårenes konstante økonomiske fremgang havde fået et grundstød. 


== 125-års dagen i Fredericia ==
Dagen forinden det kongelige besøg i Vejle, den 7. juli, afslørede dronningen en buste af sin fader, kong Frederik 9. på Ryes kaserne under besøget i Fredericia. Anledningen til besøget var de årlige, traditionsrige 6.juli-festligheder. I 1974 højtideligholdtes 125-års dagen for det sejrrige udfald ved Fredericia den 6. juli 1849 under Treårskrigen 1848-50. Dette fremgår af forsiden på Vejle Amts Folkeblad den 8. juli 1974.
Først den 1. juli 1980 kom den da 40-årige dronning Margrethe atter til Vejle i forbindelse med indvielsen af [[Vejle Fjord-broen]]. Vejles 650-års købstadsjubilæum i 1977 havde ikke deltagelse af monarken, men jubilæet blev derimod en hyldest til Willy Sørensen, der døde året efter. Borgmesteren ved 1980-besøget var [[Karl Johan Mortensen]].  

== Nytårstalen 1974 ==
Dronning Margrethe 2.s nytårstale i 1974 kom indirekte ind på besøget i Vejle, da talen faldt på årets sommertogt. ”Under prins Henriks og mine rejser rundt i Danmark har vi glædet os over al den venlighed, hvormed vi og vore børn overalt er blevet modtaget, og jeg benytter denne lejlighed til at udtale vor hjertelige tak, også for de mange hilsener, vi året igennem har modtaget fra alle egne af landet”.


== Litteratur ==
* Vejle Amts Folkeblad 1974
* Anne Møller & Karsten Lindhardt: Tredive år med Dronningens nytårstaler, 2002

==Billeder==
<gallery>
Billede:Dronning19742.jpg|Jens Olsen taler for regentparret
Billede:Dronning19743.jpg|Kongeskibet i Vejle Havn 1974
</gallery>

[[Kategori:Andet]]