Redigerer Vejles 600-års købstadsjubilæum i 1927

==Vejles første byjubilæum==
Den 16. august 1927 fejrede Vejle sit 600-års købstadsjubilæum. Det var første gang i byens lange historie, at man i det hele taget fejrede et byjubilæum. I slutningen af 1800-tallet udvikledes der en decideret minde- og jubilæumskultur, som også efterhånden begyndte at præge og danne en lokalhistorisk bevidsthed. Reelt var (og er) der ingen, der nøjagtig kan tidsfæste Vejle som by, men arkæologiske vidnesbyd peger i retning af 1000-tallet og 1100-tallet. Ved et egentligt jubilæum er det dog en fordel at have en præcis dato eller år at forholde sig til. I Vejles tilfælde valgte man at henholde sig til udstedelsen af byens ældst kendte købstadsprivilegier fra den 16. august 1327 af kong Valdemar 3. Og således gik det til, at Vejles 600-års jubilæum blev behørigt fejret og højtideligholdt en sensommerdag i 1927.

At lokalpatriotismen havde kronede dage i Vejle i forbindelse med 600-års jubilæet er en lille notits i Vejle Amts Avis den 17. august 1927 et godt eksempel på. Her står: ''I Horsens har man regnet ud, at Byen først kan jubilere 1942, og det bliver endda kun et 500 Aars Jubilæum''. Jo, også med hensyn til alder og anciennitet kunne Vejle skam snildt hamle op med sin naboby og konkurrent.


== Kommer kongen? ==
Den helt store debat og polemik mellem Vejles konservative og socialdemokratiske dagblad angik, hvorvidt Christian 10. ville, kunne og ikke mindst burde besøge byen i anledning af jubilæet. Vejle Amts Avis kunne fredag den 5. august med overskriften "Kongen og Jubilæet" berolige sine læsere med, at ''i Forgaars kunde det meddeles, at Kongen har anmeldt et Besøg i Vejle paa Jubilæumsdagen, en Meddelelse, der er blevet modtaget med almindelig Glæde i Byen''. Den nye meddelelse har dog, fortsætter Vejle Amts Avis, ikke vakt udelt glæde hos ''vort kommunale "Regeringsorgan", "Vejle Socialdemokrat"''. Dagbladet referer dernæst til, at Vejle Social-Demokrat den 4. august i en klar adresse til dem, der ville invitere kongen til Vejle, at de måtte være sig bevidste om ''de almindeligste Begreber om Takt og Tone''. Ifølge Vejle Amts Avis er denne belæring imidlertid ikke ''henvendt til dem, der har savnet Forståelse af, hvad man skylder Landets Overhoved paa en sjælden Mærkedag for Byen. Ak, nej. Det er netop dem, der ejer denne Forståelse, der ifl. "Socdem." ikke har Begreb om Takt og Tone. Saa forvirret en Tankegang kan altsaa finde Udtryk i et Blad, der dog ønsker at være Talsmand for en del af Byens Beboere''. Efter denne bredside fastslår Vejle Amts Avis, at den 16. august skal være en festdag, og at kongens nærværelse i høj grad ville bidrage hertil. Byens borgerskab er desuden, bedyrer Vejle Amts Avis, glade ved kongebesøget, ''og det vil utvivlsomt paa den store Dag ikke mangle paa Beviser herfor''. Vejle Social-Demokrat gjorde sig den 4. august lystige og spydige over de alle minutiøse forberedelser, som byens borgerskab nu ved nyheden om kongens besøg skulle igennem. De ville få travlt med at iklæde sig det nydeligste og mest ulastelige stadstøj, og derudover kunne det vel ''heller ikke være det hele for tidligt at faa begyndt paa de gymnastiske Øvelser, der er særlig hensigtsmæssige til Udvikling af Rygradens Bøjelighed....''. Som argument mod kongebesøget stillede Vejle Social-Demokrat det retoriske spørgsmål: ''Og vilde det ikke være Synd at glemme Fødselsdagsbarnet for en af Gæsternes Skylde?''.  

Den politiske situation i Vejle i 1927 var, at byen siden 1919, hvor systemet med de såkaldte kongevalgte borgmestre blev afskaffet, havde haft en socialdemokratisk borgmester i Christian Jacobsen. I 1920’ernes Danmark var det utænkeligt, at nogle socialdemokrater ville stå som officielle indbydere af kongehuset til en festlig begivenhed som byjubilæet. Specielt Påskekrisen i 1920, hvor Christian 10. senest havde spillet en aktiv politisk rolle, trak fortsat lange skygger. Christian 10. blev derfor inviteret af det konservative byrådsmedlem, direktøren for Vejle Saalelæderfabrik O. Seligmann på vegne af Vejles Handelsstandsforening. Om nu alle lokale, vejlensiske socialdemokrater havde de samme betænkeligheder overfor kongen som de landspolitiske er langtfra givet. I hvert fald fik det socialdemokratiske byrådsstyre i kraft af kongebesøget en kraftig promovering af byen overalt i Danmark. Vejle Amts Avis hævdede i hvert fald den 5. august, at mange fremtrædende socialdemokrater i Vejle gerne så kongebesøget blive til virkelighed. 

Selve beskrivelsen af kongebesøget bar naturligvis præg af den debat, der var gået forud. Vejle Social-Demokrat skrev den 17. august i forbindelse med kongens afrejse omkring klokken tre den 16., at ''Det var slut med den Side af Sagen''. Vejle Amts Avis understregede omvendt i sin reportage, at alle kongens taler påhørtes stående. Ved kongens fremkomst på rådhusets balkon skrev avisen, ''og Mængden udbrød da i nye kraftige Hurraraab''. Mandag den 15. august, dagen inden jubilæet og kongebesøget, svulmede Vejle Amts Avis nærmest over i kongerøgelse. På forsiden bragtes et digt af Anna Berg med titlen "En Sang for Kongen". Digtet var på fire vers, og det første lød:
                       Kong Christian, Du vor høje Drot,
                       Velkommen hid!
                       I Tusindtal fra fjærn og nær,
                       Vi hylde Dig, vor Konge kær,
                       Du færdes trygt blandt Danmarks Folk.
Læg mærke til, at man i digtet er dus med selveste kongen. Det var længe før, at man blev dus med nogen i det danske samfund. Denne tiltaleform er dog også med til at understrege kongens umiddelbare folkelige og nærværende styrke for landet.
En side længere inde i bladet var der endnu et hyldestdigt til kongen, ”Velkommen til vor Sekel-Fest, Kong Christian! Dette digt var på fem vers, og det femte lød:
                       Vor gode, gamle Stad, vort skønne Vejle,
                       Nu blev din Fest den Fest, Du drømte om,
                       Nu blev den Mindet, Du vil altid elske,
                       Nu fik den Højtidsglans! Den Konge kom!
Al denne højstemte tale kan for mange i dag synes patetisk. De to hyldestdigte til kong Christian 10. i Vejle Amts Avis skal måske ses i lyset af den store kritik og undsigelse, Vejle Social-Demokrat havde omtalt det forestående kongebesøg med.


== Festgudstjeneste og fakkeltog ==
Fejringen af Vejle blev indledt tidligt om morgenen den 16. august med koralblæsninger fra tårnet i Sct. Nicolai Kirke. ''Tonerne fra Kirketaarnet lød overordentlig smukt ud over Byen, hvor de første Flag netop da gik til Tops'', skrev Vejle Amts Avis den dag. Om selve festgudstjenesten i Sct. Nicolai Kirke klokken halv ti skrev dagbladet: ''Der var ventet stor Tilslutning til Festgudstjenesten i St. Nikolaj Kirke i Formiddags, men saa stor en Tilstrømning, som der kom, overtraf dog alle Forventninger''. Avisen konstaterede, at ''Helt ud i Vaabenhuset, ja ud paa Gaden stod Folk''. Menigheden sang salmerne "Lover den Herre" og "Til Himmelen rækker din Miskundhed, Gud". Derefter holdt provst C. H. Christensen prædikenen, og man afsluttede med ”Dejlig er Jorden”. Vejle Amts Avis skrev endvidere om gudstjenesten: ''Tusinder af Radiolyttere Landet over var usynlige til Stede ved Gudstjenesten, der efter samstemmende Udtalelser gik udmærket igennem, som det hedder i Radiosproget''. Det nye medie, radioen, gjorde sig altså bemærket ved denne begivenhed. Festgudstjenesten i Vejle kunne faktisk høres i hele landet, hvis man vel og mærke var i besiddelse af en radio. Som det fremgår, var radioen noget man lige skulle vænne sig til. Vejle Social-Demokrat skrev den 10. august om fænomenet, og man havde dér tydeligvis forstået mere af perspektiverne ved det nye medium. ''Gudstjenesten og muligvis andre Dele af Dagens Festprogram vil blive udsendt pr. Radio, saa man ogsaa andre Steder i Landet kan "være med"''. En lille notits i Vejle Amts Avis den 17. august berettede om radioforhandlere i København, der havde stillet højttalere udenfor deres forretninger, så folk kunne høre gudstjenesten fra Vejle. De ældre stoppede op, ''idet mange af dem undredes over, hvordan det egentlig gik til''. 

Tirsdag den 16. skrev Vejle Social-Demokrat: ''Aldrig før er der vel flaget saa meget i Vejle By. I alle Gader var Flagene ude, og mange Steder var der smykket med grønne Guirlander langs Husrækkerne eller paa enkelte Ejendomme''. Kong Christian 10. ankom i bil fra Marselisborg sammen med amtmanden ved middagstid efter festgudstjenesten. I Vedelsgade foran Amtsgården stod opstillet fra diverse soldaterforeninger 3-400 forhenværende soldater, der havde gået fra banegårdspladsen. Kongen vekslede et par ord med de gamle Jenser, især veteranerne fra krigen i 1864 pådrog sig naturligt opmærksomheden. Vejle Amts Avis skrev den 16.: ''Lad os ikke glemme de gamle Veteraner. I alt var 16 gamle Krigere fra 1864 kommet til Stede for at hilse paa deres Konge. De Gamle sad paa Bænke foran Amtsgaarden, men stod op under hele Kongemodtagelsen. Endnu er der Kæmpekraft i Danmark''. Kort før klokken tolv begyndte det at regne, men de stolte soldater stod stand ifølge Vejle Amts Avis. Vejle Social-Demokrat den 16. har en noget anden udlægning af begivenheden. Ifølge dem krøb de i ly, da det begyndte at regne. Amtmanden kom for sent til Vedelsgade, og han undskyldte sig overfor kongen, der ifølge avisen svarede: ''Det burde De have vidst - Mand! Naadens Sol var slukket, og Vorherres gemte sig bag en Sky af Græmmelse over denne Mislyd''. To fotografer optog en film på stedet, og Vejle Social-Demokrat skrev, at ''det burde være en talende Film''. Dagbladet kunne ikke få fat i, hvad kongen sagde til soldaterne, ''men det kan vel forresten ogsaa være lige meget - det har jo nok været pænt''. Vejle Social-Demokrat beskriver soldaterparaden ganske anderledes end Vejle Amts Avis, idet de to dagblade ikke kun har forskellige holdninger til kongemagten, men også militæret.

Kvart i et blev kongen modtaget på rådhuset af viceborgmester og gartner Frederik Poulsen. Borgmester Christian Jacobsen var på kurophold grundet en alvorlig sygdom. Ifølge Vejle Amts Avis den 16. august så sagde kongen til viceborgmesteren: ''Vil De ønske Borgmesteren god Bedring fra mig''. Året efter i 1928 døde borgmesteren, og han blev afløst af Frederik Poulsen. Klokken halv tre blev kaffen indtaget i byrådssalen. Ved receptionen på rådhuset holdt kammerherre, amtmand Valløe over Vejle Amt blandt andre en tale, i hvilken han påpegede kongehusets historisk nære bånd til området pga. områdets gamle status som grænseamt til Sønderjylland. Købstadforeningen forærede byen ifølge Vejle Amts Avis den 16. august en sølvdirigentklokke ''af lignende Type som den Klokke, Foreningen gav Helsingør og Korsør Byraad, da disse Byer jubilerede''. Lidt over klokken tre afrejste kongen fra Vejle i en bil, der holdt på Rådhustorvet på vej til Århus. 

Om eftermiddagen var der borgermiddag i Haandværkerforeningen (mod betaling) og middag for funktionærerne. Byrådet havde delt sig i to, så begge middage fik deltagelse af lokalpolitikerne. Jubilæet kulminerede om aftenen med folkefest i Skyttehushaven, hvor blandt andre Tellings Orkester underholdt. Vejle Amts Avis skrev den 17. august, at skønt fejringen i sin helhed var vellykket, ''saa var Afslutningen i Skyttehuset i Aftes ganske storslaaet''. Ifølge avisen var det gode vejr skyld i, at mellem 10. og 15. mennesker troppede op til Skyttehusfesten. ''En rigtig Vejlestemning'' herskede ifølge Vejle Amts Avis over festen. Vejle Social-Demokrat omtalte dagen derpå Skyttehushaven som ''den gamle, minderige Have'', og døbte arrangementet "Folkefesten i Skyttehuset". Omkring klokken elleve dannedes et fakkeltog blandt festdeltagerne, der gik gennem Nørreskoven ind til byen og rådhuset, der tillige var smukt illumineret i sommernatten. Alle var tilsyneladende glæde ved jubilæet. Dog fik en automobilist et dårligt minde derfra, idet han under trængslen på Rådhustorvet blev frastjålet sin pung. Vejle Amts Avis oplyste den 17. august i en lille notits om episoden. Pungen indeholdt angiveligt 4 kr. og en startnøgle.