Forskel mellem versioner af "Engelsholm Slot"
Dbn (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Luftfoto af Engelsholm Slot med Engelsholm sø i baggrunden, 1949 Slottets historie går tilbage til 1452, hvor rigsråd Timme Nie…') |
Dbn (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
Slottet fik stort set sin nuværende udformning da Knud Brahe, en bror til Tycho Brahe i 1593 indviede sit nye slot på den gamle storgårds voldsted. Slottet havde dog endnu ikke fået sit kendetegn, løgkuplerne. Slottet var perioden 1590-1725 i Brahe-slægtens eje. | Slottet fik stort set sin nuværende udformning da Knud Brahe, en bror til Tycho Brahe i 1593 indviede sit nye slot på den gamle storgårds voldsted. Slottet havde dog endnu ikke fået sit kendetegn, løgkuplerne. Slottet var perioden 1590-1725 i Brahe-slægtens eje. | ||
| − | I 1725 blev slottet solgt til grev Frederik Danneskiold-Samsøe, uægte barnebarn til Christian V. Allerede i 1732 blev slottet igen solgt denne gang til Horsens-købmanden | + | I 1725 blev slottet solgt til grev Frederik Danneskiold-Samsøe, uægte barnebarn til Christian V. Allerede i 1732 blev slottet igen solgt denne gang til Horsens-købmanden [[Gerhard de Lichtenberg]]. Han iværksatte en større ombygning og restaurering af slottet, mest iøjnefaldende blev der sat løgkupler på de fire firkantede hjørnetårne. Den samme type kupler genfindes på både [[Nørup Kirke]] og [[Bredsten Kirke]]. de Lichtenberg opførte også en stor trelænget avlsgård og anlagde parken i fransk stil. de Lichtenberg anlagde også en papirmølle tilhørende slottet. |
I 1770 blev Engelsholm solgt af de Lichtenberg slægten og slottet blev nu ofte handlet og desværre begyndte slottet at forfalde. I 1939 blev slottet sat på tvangsauktion. De to højskolelærer [[Sune Andersen]] og [[Frede Bording]] købte slottet og lod det gennemrestaurerer for at oprette en højskole. | I 1770 blev Engelsholm solgt af de Lichtenberg slægten og slottet blev nu ofte handlet og desværre begyndte slottet at forfalde. I 1939 blev slottet sat på tvangsauktion. De to højskolelærer [[Sune Andersen]] og [[Frede Bording]] købte slottet og lod det gennemrestaurerer for at oprette en højskole. | ||
Versionen fra 27. jul 2011, 08:02
Slottets historie går tilbage til 1452, hvor rigsråd Timme Nielsen Rosenkrantz mageskiftede sig til storgården Engylstholm i Nørup sogn, som tidligere havde hørt under kronen.
Slottet fik stort set sin nuværende udformning da Knud Brahe, en bror til Tycho Brahe i 1593 indviede sit nye slot på den gamle storgårds voldsted. Slottet havde dog endnu ikke fået sit kendetegn, løgkuplerne. Slottet var perioden 1590-1725 i Brahe-slægtens eje.
I 1725 blev slottet solgt til grev Frederik Danneskiold-Samsøe, uægte barnebarn til Christian V. Allerede i 1732 blev slottet igen solgt denne gang til Horsens-købmanden Gerhard de Lichtenberg. Han iværksatte en større ombygning og restaurering af slottet, mest iøjnefaldende blev der sat løgkupler på de fire firkantede hjørnetårne. Den samme type kupler genfindes på både Nørup Kirke og Bredsten Kirke. de Lichtenberg opførte også en stor trelænget avlsgård og anlagde parken i fransk stil. de Lichtenberg anlagde også en papirmølle tilhørende slottet.
I 1770 blev Engelsholm solgt af de Lichtenberg slægten og slottet blev nu ofte handlet og desværre begyndte slottet at forfalde. I 1939 blev slottet sat på tvangsauktion. De to højskolelærer Sune Andersen og Frede Bording købte slottet og lod det gennemrestaurerer for at oprette en højskole. Engelsholm Højskole blev startet i 1940 og blev en selvejende institution i 1952.
Under Anden verdenskrig var Engelsholm Slot midlertidigt beslaglagt, da tyskerne brugte slottet som indkvartering af tyske flyveofficerer fra Fliegerhorst Vejle (Vandel Flyveplads).
Slottet brændte i 1952, men blev hurtigt genopbygget.
Se på Historisk Atlas
Engelsholm Slot på Historisk Atlas
Billeder
Engelsholm Slot, ca. 1910
Engelsholm Slot set fra haven, 1956
Engelsholm Slot ca. 1920-30
