August Diederich Schultz – Kommandørkaptajn og Toldinspektør
August Diederich Schultz blev født 12/5 1788 i Kiel. Han var søn af Stadtmajor, Købmand Johan Philipp Schultz (1746-1802) og Augusta Dorothea født Schultzen (1750-1812). Han blev gift 25/3 1811 i brudens hjem med Christophine Louise Holm, født 5/9 1788, død 21/6 1874, datter af Købmand i Helsingør Christopher Holm og Inger Louise Wamheim og hun var steddatter af Major og Toldkasserer Høst i Helsingør.
A.D. Schultz fik en karriere ved Flåden, fra han blev i 1801 Kadet. 6/2 1807 blev han udnævnt til Sekondløjtnant. 10/2 1807 fik han tilladelse til at rejse til Kiel og være borte til udgangen af marts 1807. Han kom med Briggen Lougen i 1807, derefter med Orlogsskibet Prinsesse Lovisa Augusta. 1808 blev han Chef for Kanonchalup Nr. 9, 10/11 1808 Adjudant ved Søkadetkorpset og deltog i 1809 i forbindelse med denne tjeneste i forskellige affærer med Rokanonbådsflotillen i Sundet.
Den 1/4 1809 udtalte Admiralitet sin anerkendelse af Schultz’s mod og konduite i affæren med en engelsk Brig: ”Den 13de Marts [1809] blev fra en i Landskrones Havn liggende engelsk Orlogsbrig udsendte tvende bevæbnede Baade, for om Natten at borttage de Fartøjer, som de kunde faae fat paa ved den danske Kyst. Ved Kongsted laae nogle Nordbaade, hvoraf Fjenderne bestege og bortførte trende. Men de Danske sov ikke. Løjtnant Schultz, der tilfældigviis var tilstæde paa Landet, kastede sig hurtigt i en Fiskerbaad med nogle Matroser, og Premier-Lieutenant W. Møller af Land-Etaten besteg en anden med endeel af sin underlagte Commando af Sjællandske Skarpskyttere. Ved anstrængt Roning lykkedes det dem at naae Fienden, og efter at adskillige Geværsalver vare vexlede, maatte Englænderne ei alene forlade deres Priser, men endog overgive den ene Baad med hele dens Besætning.”
Den 28/6 1809 blev A.D. Schultz Ridder af Dannebrog. 17/3 1810 blev han beordret til Kanonbaadsflotillen ved Nakskov. 12/6 1809 tilkendegav Kongen sin særdeles tilfredshed med den af Schultz den 29/5 1809 udviste dristighed og konduite ved udskæring af et skib fra en engelsk konvoj.
7/6 1811 blev A.D. Schultz beordret til Kanonbådsflotillen ved Nyborg og 2/11 1811 fik han 23.000 Rdl. forskud på Prisepenge. 28/1 1812 fik han igen udbetalt prisepenge, denne gang 17000 Rdl. i forskud. Fra 26/4 1812 til 1813 gjorde han tjeneste i Linieskibet Dantzich i Auxilliærstyrken på Schelden. Førte i juni 1813 Kanonchaluppen Husum fra København til Kiel, vendte selv tilbage til København, derefter samme år Chef for en Division Kanonbåde i Kalveboderne og Køge Bugt, December 1813 til januar 1814 var han ved Kanonbådsflotillen ved Helsingør. 14/6 1814 fik han permission i 8 Uger for at rejse til Kiel og 8/8 1814 blev hans permission forlænget til udgangen af august. Efteråret 1814 var han med Fregatten Perlen bestemt til Vestindien, men strandede 5/12 1814 på Skagens Rev.
31/7 1815 blev han udnævnt til Premiereløjtnant og 12/8 samme år fik han permission i 2 måneder for at rejse til Kiel. Fra midt i oktober 1815 var han Inspektionsofficer på Gammelholm. Fra 22/9 1816 a la suite på ubestemt tid.
A.D. Schultz blev Overstyrmand i Vestindiefareren Danmark, ført af Kaptajnløjtnant Lorck. Fra 1/1 1818 til 1/1 1820 var han Indrulleringsofficer i Helsingør, samme år Næstkommmanderende i Briggen Samsøe, Vagtskib i Sundet. 27/8 1820 udnævnt ttil Kaptajnløjtnant. 1820 til 21 var han med Korvetten Najaden til Vestindien. 2/6 1821 blev han i Vestindien overflyttet til Næstkommanderende i Briggen St. Croix, der kom til København i September samme år. 1825 Meddommer på Kadetskibet, Briggen Møen. 1828—29 Chef for Skonnerten Atalante, Vagtskib på Elben. 1829—30 Chef for Briggen St. Jan til Vestindien. 2/5 1829 Instruks for Togtet. 22/3 1831 udnævnt til Kaptajn.
Fra 24/2 1833 á la suite og konstitueret Krydstoldinspektør i Monarkiets vestlige Del med Bopæl i Svendborg. 29/12 1838 Afsked af Søetaten og udnævnt til Told- og Konsumptionsinspektør i Vejle. 13/3 1840 karakteriseret Kommandørkaptajn.
I Vejle var A.D. Schultz aktiv på flere forskellige områder. Her nogle eksempler:
Den. 1. august 1834 åbnede Søbadeanstalten på yderst på nordsiden af Vejles nye havn. [...] I 1840’erne stod havnefoged Hansen i en årrække for at sælge billetter til badehuset, mens skiftende koner – bl.a. madame Rathie og Hans Jensens kone – boende nær havnen stod for udlån af nøglen til samme. A.D. Schultz var i disse år bestyrer for søbadeanstalten.
Artikel i Tidsskrift for Søvæsen 1836: A.D. Schultz: ”Beskrivelse af et Skibs Ophaling paa Land til Reparation”
Lørdag den 6. december 1828 startede den såkaldte ”Lærredshalle” på Vejle bys rådstue. I 1842 flyttede den fra hr. Dalgas til toldinspektør Schultz i Grønnegade. [...] Lærredshallen i Vejle fik ikke en tilfredsstillende omsætning, og blev derfor suspenderet i 1845. Da man ikke regnede med, at det ville blive bedre, blev den lukket den 11. november 1846.
Indberetning 1841, brændevin.
Vejles historie, bd. 3: Vejles industri 1732-1996, Vejles industrielle udvikling indtil 1850. Brændevin og landbrug, Side 98-99: Brændingen af brændevin var mere kompliceret og krævede særlige redskaber og viden. Dens betydning for Vejle var stor. Toldinspektør A.D. Schultz gik endda så vidt, at han angav brændevinsbrændingen som den vigtigste erhvervs- og næringsgren i Vejle. Det skyldtes hovedsageligt, at landbruget fortsatt udgjorde en betydelig del af byens økonomiske liv. Det var ideelt at kombinere produktionen af brændevin med kreaturhold, idet masken, efter at den var blevet brændt (sprølen), kunne bruges som foder til kreaturerne. Mange kombinerede da også deres håndværk eller købmandserhverv med kreaturhold og dyrkning af jorden udenfor byen. I 1844 var der endnu 380 køer på stald inde i byen. For dem udgjorde sprølen en vigtig del af foderet. Det var desuden vigtigt at de 14 brænderier, Vejle havde i 1841, betalte en høj skat på ca. 21.000 rdl. årligt. Ethvert angreb på byernes monopol på produktion af brændevin var et onde. [Note 103: LAN.B326 1841 f. 234 og Kvartalsindberetning 1844 LAN.B326 f. 93b. Kilde: Rigsarkivet, Viborg, B 326 Vejle Toldarkiv]
”Slavekrigen” 1848
Den 29. marts 1848 kom der en melding fra Kolding om, at man frygtede et overfald af en gruppe tugthusfanger ”Slaver”, der var brudt ud af tugthuset i Rendsborg. Vejles Borgerkorps besluttede at tage til Kolding for at hjælpe med at bekæmpe Slaverne. De tog afsked med hustruer og børn og drog afsted fra Rådhustorvet. Der kom hurtigt rygter sydfra om, at Slaverne nærmede sig. Den tilbageværende befolkning blev grebet af rædsel, og man samlede hurtigt en gruppe i byens gader, bevæbnede med høleer, spydstager, hellebarder, stridsøkser og hvad man ellers kunde finde af våben. Toldinspektør og kommandørkaptajn Schultz og en forhenværende engelsk major, stillede sig i spidsen for den brogede skare. Men det lykkedes ikke at finde Slaverne. Det viste sig at der var tale om et rygte der i løbet af et par dage spredte sig nordpå til hele Jylland.
Krigen 1848-50 (1. slesvigske krig):
3. maj 1848 meddelte A.D. Schultz, til det kongelige generaltoldkammer, hvilke forholdsregler der var taget med hensyn til told- og konsumtionsvæsenet for at sikre den kongelige kasses indtægter:
1. Alle til dato indløbne kontanter er afsendt pr. post til København og Aarhus for forrige måned og til Bogense toldkammer for denne måned. 2. Regnskabsbøgerne er afsendt til Bogense toldsted. 3. Alt transitgods er søværts afsendt til Bogense toldsted. 4. Alle større og mindre skibe er herfra afgået til de nærmeste havne på Fyn. Til embedsmænd og pensionister, der nu ikke kunne hæve løn eller pension, blev det gennem amtmanden ordnet således med købmændene, at de kunne få udleveret varer på kredit og så senere få penge fra statskassen til at betale med.
4. maj 1848 skrev Amtmand Hoppe til toldinspektør A.D. Schultz og konstituerede ham til som dansk kommissær indtil videre at opholde sig i hovedkvarteret for at varetage landets interesser med hensyn til forplejningen af besættelsetropperne.
5. maj 1848 mødte de 3 herredsfogeder og Schultz i hovedkvarteret i Kolding og fik fjendens krav forelagt, og de var ikke små. Der skulle oprettes 3 magasiner i Kolding, Fredericia og Vejle, og udlevering fra dem skulle begynde næste dag.
Hver mand skulle pr. dag have: 1 pd. oksekød, grøntsager eller 1/4 pd. ris eller 1/3 pd. gryn. 2 lod salt, 1/4 l. brændevin, 2 pd. brød, 4 lod smør eller fedt eller 1/4 pd. flæsk.
Derudover skulle officererne have: 1/2 fl. rødvin og 5 cigarer om dagen, 1 pd. sukker hver 8. dag, og underofficerer og menige: 1 pd. tobak og 25 cigarer om ugen.
[Læs mere i Frovin Jørgensen: Grænsen. Udg. 1965.]
Dampskibsfart til Vejle, august 1851:
Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende, 1. august 1851:
”I ”Veile Avis” læses følgende Inserat: ”Der har i den senere Tid oftere været Tale om det Ønskelige i at ogsaa Veile matte delagtigjøres i de Fordele og Behageligheder, Dampskibsfarten giver, og da en Indsender i Veile Avis Nr. 90 har ønsket at vide, hvorvidt Havnecommissionen vil understøtte Sagen, skulle vi gjerne give Svar paa Spørgsmaal. - Det vil neppe være ubekjendt, at de hindringer, som stille sig for en regelmæssig Dampskibsfart herpaa Byen med et Dampskib af samme Størrelse, som dem, der fare paa Aarhus og Horsens, er deels, at Renden er for smal, saa at et Dampskib af den anførte størrelse ei kan komme forbi Seilskibe, som møde det i Renden, deels at Bassinet er for lidet, saa at Dampskibet ei kan vende i det. Disse Hindringer maa fjernes, for at en regelmæssig Dampskibsfart kan blive etableret. Idet vi forudsætte, at det er i den Retning at Havnecommissionens Understøttelse for Sagen er paakaldt, skulle vi bemærke, at det naturligviis er Commissionen magtpaaliggende, at bringe havnen til den Fuldkommenhed, at en regelmæssig Dampskibsfart kan finde Sted, men Sagen er bekosteligt, og derfor ikke let at udføre. renden skal opmuddres til dens dobbelte Brede, en Landingsbro anlægges ved Enden af den ene af Havnemolerne, og et Bassin, til at svaie Dampskibet, udmuddres ved Broen, Alt Arbeider af betydeligt Omfang. Der er ingen nøiagtig Calcule gjort over Omkostningerne, men vi ansætte dem neppe fr høit, ved at anslaae dem til circa 20.ooo Rbd. Men da de ville være saa overordentlige, bør man formeentlig ikke anvende dem, førend man kan vente forholdsmæssig Nytte af dem. - Idet man med de aarlige Midler arbeider saavidt frem, som muligt, bør man førend man giør Indstilling om Laan eller extraordinaire Foranstaltninger, oppebie, at der bliver rimelig Udsigt til at en regelmæssig Dampskibsfart kan blive etableret. Før den er ilstede, bør Arbeidet indskrænkes til hvad der kan udføres for den aarlige Indtægt, men efter vor Mening vil det vare ikke kort Tid, inden Forholdene have udviklet sig saaledes, at en regelmæssig Dampskibsfart paa Veile kan bestaae ved Siden af den paa Nabobyerne Horsens og Fredericia. - Veile, den 30te Juli 1851. O. M. Hersleb. A.D. Schultz. A. Linnemann. A.B. Gylding. S.L. Winding.”
11. februar 1857 - 50 års embedsjubilæum (Dagbladet København) Embedsjubilæum. Veile den 7de Februar 1857. Igaar højtideligholdtes her i Byen en sjelden Fest. Vor høitagtede Toldinspecteur, Kommandeurkapitain, Ridder A.D. Schultz feirede nemlig den Dag, paa hvilken han for 50 Aar siden som Embedsmand traadte i Statens Tjeneste, og er han af Hs. Majestæt i den Anledning bleven benaadet med Dannebrogsmændenes Hæderstegn. I 32 Aar har han trofast og nidkjært røgtet sit Kald som Søofficeer og i 18 Aar som Toldembedsmand.
3/2 1857 blev Schultz udnævnt til Dannebrogsmand
17/2 1858 fik han den franske St. Helena erindringsmedalje indstiftet 1857 af kejser Napoleon 3. for veteraner fra Napoleon 1.s krige. Medaljen har navn efter øen Sankt Helena, hvor Napoleon 1. blev holdt fanget. 1813-14 havde ca. 20.000 danske undersåtter deltaget i krigen på fransk side; ca. 600 danske veteraner, der endnu levede i 1857, modtog medaljen.
“Schultz, August Diderik, Secondlieutenant, 26/4 1812-28/6 1813 Iieutenant de vaisseau paa Dantzick, R. af Dbg. 28/6 1809. 31/10 1857 (940 c): Vejle; afsk, Commandeurcaptain og Toldlnspecteur.”
Schultz døde 5/4 1862 i Vejle og blev begravet 11/4 1862 på Gl. Kirkegård. I kirkebogen er noteret: ”Kirkens Klokker brugtes”.
Nekrolog, Vejle Amts Avis, 12. april 1862: En af vore forlængst afdøde Digtere har engang sagt, at naar man skal være fremmed på Jorden, da er det bedre af være det ethvert andet Sted, end der, hvor man hører hjemme. Disse Ord randt os ihu, da vi igaar saae den lange Sørgeskare, der ledsagede Commandeurcapitain og Toldinspecteur Schultz’s jordiske Rester til hans Grav. De randt os atter ihu, da vi saae den Hensovedes Kiste, der af venlige Hænder var smykket med mange friske Blomsterkrandse, og da vi hørte de hjertelige Mindeord, der lød ved hans Baare. Men den Afdøde oplevede ogsaa at fornemme, at han ikke var fremmed her, hvor han hørte hjemme. Da han ifjor ved Foraarstide stod som en rask og livlig Guldbrudgom blandt os og modtog mange synlige Tegn paa Medborgeres Velvilie, da blev det vitterlig for ham og Alle, der havde ham kjær, at han i Veile, hvor han havde tilbragt en lang Tid, havde gjort sig yndet og afholdt. Som hans Liv i yngre Aar har været stormfuldt og bevæget som den Ynglings, der med Mandighed og Mod omtumler paa hjemlige og fremmede Vover i Kamp for sit Fædreland, saaledes henlevede han sin Alderdom stille og bramfri, lykkelig ved sit Embede, som han omhyggelig øgtede, og lykkelig i den Kreds, hvor han var omgivet af en kjærlig Slægt og deeltagende Venner. Har hans Konge ved flere Leiligheder hædret ham med Udmærkelsestegn, saa have igjen hans Medborgere paa deres Side skjænket ham Tegn paa, at de vare glade ved at færdes mellem ham, og at deres Sorg var oprigtig, da de skiltes fra ham.
Schultz’s hustru Christophine Louise døde 21/6 1874 på adressen Dosseringen 14 i København. Hun blev begravet den 27/6 1874 fra Holmens Kirke i København.
Bopæl i Nyhavn, København:
Ifølge Folketællingen for 1834 for København, boede ægteparret i Nyhavn 33, 1. sal. Ægteparret havde 3 sønner og 3 døtre boende:
August Christian Schultz født 1813 i Helsingør (1834: ”Lieutenant i Søe Etaten”)
Louisa Augusta Schultz født 1815 i København
Augusta Johanne Schultz født 1817 i Helsingør
August Christian Schultz født 1820 i København
Theodor Schultz født 1822 i København
Emma Schultz født 1826 i København.
Bopæl i Vejle jf. folketællinger:
1840, Grønnegade [162].
1850, Grønnegade [236].
1860, Havnevejen [60b], 2 hjemmeboende ugifte døtre.
Kilder og litteratur:
Rigsarkivet:
- Kartotek over ansøgere til Sct. Helena Medaljen, 1857. https://cs.rigsarkivet.dk/picture/view-values/1761336?selectedTab=203
- Vejle Toldkammer, A.D. Schultz’s indberetninger 1841 og 1844
- Folketællinger 1834, 1840, 1850 og 1860:
1840, Vejle, Grønnegade [162]. opslag 67
1850, Vejle, Grønnegade [236]. opslag 83
1860, Vejle, Havnevejen [60b], 2 hjemmeboende ugifte døtre. opslag 54
- Dansk Demografisk Database: Nygårds Sedler 1 Nygårds Sedler 2
Vejle Stadsarkiv: Vejle Amts Avis 1851, 1862
Københavns Stadsarkiv: Begravelsesprotokoller.
Kgl. Bibliotek, Billedsamlingen: Danske Portrætter.
Internet (25.12.2022):
- Michael Bach:[Danske Toldembedsmænd 1660-1920]
- Anetavle for familien Krogsgaard
Bøger og supplerende læsning:
T. A. Topsøe-Jensen og Emil Marquard: Officerer i den dansk-norske Søetat 1660-1814 og den danske Søetat 1814-1932. Bind 2. Udg. 1935.
Th. A. Topsøe-Jensen: Det Danske Søofficerskorps. Udg. 1919.
J. P. With: Danske og norske Søheltes Bedrivter, udg. 1819.
C.V. Petersen: Vejle Bys Historie 1327-1927, udg. 1927. Side 269-270, om ”Slavekrigen” i 1848
Krydstoldvæsenet og A.D. Schultz, Zise - Toldhistorisk Tidsskrift:
- Jan Kanstrup: Krydsjagten Langelands forlis - Krydstoldsvæsenets virksomhed 1836. Zise 1989, nr. 3.
- Jan Kanstrup: Krydsjagten Langelands forlis, fortsat. Zise 1990, nr. 1
”Slavekrigen” 1848:
- Vejle Amts Aarbøger 1969 og 1970
A.D. Schultz’s opgaver i forbindelse med krigen 1848-50 (1. slesvigske krig):
Frovin Jørgensen: Grænsen. Udg. 1965.
Sankt Helena medaljen:
Kaptajn cand. jur. H. E. E. Kochs artikel: ”Vore sidste Veteraner fra Scheldeflaaden” i Tidsskrift for Søvæsen, 1929, side 136-149
Research:
Henrik N. Olsen, Vejle, 2022-23.
