Søbadeanstalten
Den. 1. august 1834 åbnede søbadeanstalten på den ”nordre sides yderste Pynt af Veile Nyehavn”. Et interessentskab stod bag åbningen. Ved premieren indrykkede de følgende annonce i Vejle Amts Avis: ”Adgangen til denne Anstalt staaer nu fra Dato af aaben saavel for Damer som for Herrer; for hine Mandag, Onsdag og Fredag fra 8-1 om Formiddagen; for disse den övrige Tid om Ugen. Billetter erholdes hos Værtshuusholder Sörensen til 4 Lbsk. eller 12 Sk. Tegn pr. Persona. Börn under 7 Aar kunne medtages af Forældre eller Foresatte uden Betaling; Pigebörn fra 7 til 15 erlægge 2 Lbsk. eller 6 Sk. Tegn. Billetterne afleveres til den ved Bade-Anstalten tilstædeværende Opsynsmand eller Kone, som tillige med anförte Sörensen er forpligtet til at levere for 1 Lbsk. de Badende et Haandklæde til Afbenyttelse”.
Det følgende år søgte interessentskabet ved Grevenkop Castenschjold at finde en forpagter til søbadeanstalten. Det ville H.R. Sørensen, Lykkensprøve, gerne. Sæsonen 1835 begyndte den 13. juni.
Den kønsopdelte badning var en selvfølge. Den 28.07. 1835 måtte havnefoged Jeppe Jensen advare søfolk og andre mandspersoner ”fra at bade sig i Kanalen eller omkring Badehuset, Mandag, Onsdag og Fredag førend om Eftermiddagen” Kl. 3” - han skrev det ikke direkte i avisen, men det handlede om at mændene ikke skulle belure de badende damer.
Man kunne alle årene købe sæsonbillet (kun åben i sommermånederne) eller engangsbillet.
R.G. Borch var i 1836 direktør for A/s Søebadet. Han opridsede den 28.07.1835 i Vejle Amts Avis reglerne for søbadets benyttelse. En af reglerne lød at brug af badehuset var forbudt for borgere under borgerklassen. Det var meget tidstypisk med skarpe klasseskel.
I 1840’erne stod havnefoged Hansen i en årrække for at sælge billetter til badehuset, mens skiftende koner – bl.a. madame Rathie og Hans Jensens kone – boende nær havnen stod for udlån af nøglen til samme. A.D. Schultz var i disse år bestyrer for søbadeanstalten.
Den 21.06.1851 var det N.G. Hansen som kundgjorde at badehuset nu var udlagt og klar til brug. Mindre end en måned senere stod at læse i Vejle Amts Avis (17.07.1851): ”For længere Tid tilbage sammentraadte et Selskab for, efter fleres Ønske, at faae anlagt et Badehuus ved Byens Havn., og blev et saadant ved Sammenskud anskaffet; men da dette ikke længer kunde tilfredsstille de gjørende Fordringer, og Selskabets faa Medlemmer ikke fandt sig foranledigede til atter at sammenskyde en Capital til et Nyts Anskaffelse, har Selskabet opløst sig, men ved dets Opløsning vedtager: at dersom et Selskab vil sammentræde til Anskaffelse af et Badehuus efter Tidens Fordringer, vil det nu opløste Selskab tilskyde den ved Oplæg og Realisering af det gamle Badehuus i Kasse værende Capital 218 Rbd. 53 Sk. uden at afdrage det første iIndskud eller senere gjorte Tilskud. Fornævnte Capital er i foranførte Hensigt foreløbigt gjort rentebærende i Amtets Sparekasse”.
Året efter var søbadeanstalten dog udlagt igen med samme bestyrer: ”Badehuset er udlagt til Afbenyttelse, for Damer fra 6 til 12 Formiddag, og for Herrer fra 2 til 8 Eftermiddag. En Abonnements-Billet for hele Sommeren er 2 Rbd.; en Entree-Billet for eengang 12 Sk. eller 4 Lbsk. Det bemærkes, at Ingen tilstedes Adgang uden først at have erhvervet Billet i min Bopæl paa Havnen. Veile den 27de Mai 1852. Ærbødigst. N.G. Hansen” (Vejle Amts Avis 07.05.1852).
Der var søbadeanstalt ved Vejle Havn indtil 1959. Mudder fra jævnlige opmudringer af sejlrenden og havnen samt forfærdelig forurening (bl.a. spildevand fra svineslagteriet, sygehuset og talrige fabrikker) burde have lukket søbadeanstalten mange årtier forinden.
Litteratur
Vejle Amts Avis 1834-1852
