9. april 1940

Fra VejleWiki
Version fra 19. jun 2014, 10:51 af 89.186.169.12 (diskussion)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning
Tyske flyvemaskiner over Vejle 9. april 1940

Tyske flyvemaskiner over Vejle

Klokken var ved at være 6 om morgenen tirsdag d. 9. april 1940. Nogle mennesker i Vejle var stået op … andre sov stadigvæk. Hen over byen lød der en konstant brummende lyd, store flyvemaskiner fløj lavt hen over Vejle. Flyvemaskinerne var tyske. Fra flyene dryssede små grønne sedler ned. På sedlerne, eller flyvebladene, stod der som overskrift: ”OPROP! Til Danmarks Soldater og Danmarks Folk!”

Jeg, 6-årigt øjenvidne ved Havnegade 29, så stort kantet, langsomtflyvende, carmoufleret transportfly i under 100-meters højde med sideport åben, hvorfra en synlig soldat kastede bundter af de lysegrønne sedler så de sneede ned og igangsatte mig.(EGH)

I flyvebladet forsøgte tyskerne at forklare, hvad der var på færde: Den tyske Værnemagt var i færd med at besætte Danmark, og cirka kl. seks om morgenen var beskeden med flyvesedlerne så nået til Vejle.

Flyvemaskinerne fortsatte med at flyve hen over byen. Folk i Vejle var efterhånden meget forvirrede. Selv om tyskerne allerede havde invaderet Polen og var i krig med både Frankrig og England, havde ingen i Vejle forestillet sig det som nu fandt sted. I løbet af kort tid samledes folk på byens gadehjørner og torve. Det var bestemt ikke en helt almindelig tirsdag.

Tyske tropper i Vejle

Midt på formiddagen var det ikke kun de tyske flyvemaskiner, som forstyrrede tirsdagsfreden, da kom de første tyske tropper igennem byen. Kolonne efter kolonne af syngende og vinkende tyske soldater passerede gennem byen, og en del af dem blev i Vejle.

Jørgen Munch-Christensen beskrev situationen den 9. april: De drønende Bombemaskiner, der i lav Højde strøg over Hustagene i Vejle, og senere paa Dagen de motoriserede Troppeenheder, der passerede gennem Byen, var en bitter Oplevelse for den vaabenløse Befolkning, der med knyttede hænder saa til.

EL var bud hos en købmand, og for ham blev dagen ekstra dramatisk: Jeg var oppe i Mølholm for at aflevere varer, da jeg så, tyskerne nærmede sig med vogne og motorcykler. De var ude ved Lido, så mig afsted ned ad Fredericiavej alt det jeg kunne, selv om jeg ikke havde fået afleveret alle kurvene. Jeg vidste jo ikke, hvad det var, men havde på fornemmelsen, at jeg skulle hjem i en fart. Hvis de nu overhalede mig, og fronten kom til at gå foran mig, kunne jeg jo ikke komme hjem til min mor. Det passede jo ikke, men man vidste jo ikke, hvad der skulle ske, og hvad det betød, at der var krig. Så jeg ræsede afsted der og tabte så en af kurvene med flasker på kørebanen foran de her tyskere. Og så var der en motorcykel, der kørte op på siden af mig, han vippede lige sidevognen op og mig med, så jeg røg i kantstenen. Så kan jeg sådan set ikke huske mere, men jeg ved, at jeg måtte ligge i to-tre timer, før der kunne komme en ambulance frem. Jeg havde jo fået hjernerystelse...

Da de tyske tropper ankom til Vejle, henvendte de sig straks på Rådhuset for at tale med borgmester Niels Peter Jensen. Også på Rådhuset herskede der stor forvirring. Ingen vidste, hvordan man skulle forholde sig til tyskerne, men tyskerne krævede indkvartering. En af de første bygninger, som man fandt frem til, var Hotel Royal. Senere blev alle byens gymnastiksale også inddraget til indkvartering.

De tyske Støvletramp i vore Gader - Indkvarteringen af tyske Soldater - de mange Forordninger og Paabud, der i Løbet af faa Timer blev offentliggjort, gjorde det klart for alle, at nu var det ude med vor Selvstændighed for lange Tider, skrev Jørgen Munch-Christensen

Den tirsdag og de næste par dage kom der cirka 3000 tyske soldater, mellem 400 og 500 heste og en masse krigsudstyr til Vejle.

Mørklægning

Den tirsdag fik alle danskere besked på at mørklægge – dvs alle vinduer skulle have sorte gardiner, og der var begrænset gadelys tændt. I 1940 var der ca. 25.000 indbyggere i Vejle. Det betød, at omkring 30.000 vinduer skulle mørklægges. I begyndelsen brugte man sort papir, tæpper og lignende, indtil man efterhånden fik rigtige mørklægningsgardiner. Men snart var der udsolgt af mørklægningspapir og folk stod i kø for at forsøge at købe et eller andet materiale til at mørklægge deres vinduer.

På én dag blev hverdagen helt forandret. Nogle var overbevist om at tyskerne kun var her for en ganske kort bemærkning, andre at de aldrig ville forlade landet igen. Besættelsen kom til at vare fem år.


En fortælling om 9. april 1940 i Vejle

Fortællingen er produceret med henblik på brug i undervisning af børn og unge – men voksne må meget gerne kigge med.

En ikke helt almindelige tirsdag d. 9 april 1940

Litteratur

  • Jørgen Munch Christensen: "Undergrunden" i Vejle. Besættelsen og kapitulationen. 1945
  • Vejles Historie, bind 2, 1998, side 198 ff.
  • Arbejdernes Kulturhistorie i Vejle, 1991, s. 104 ff.


Billeder