Valget af tronfølger i Vejle 1953

Fra VejleWiki
Version fra 20. mar 2012, 15:28 af Poupo (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

I 1953 talte venstreavisen Vejle Amts Folkeblad meget kraftigt for, at egnens borgere skulle stemme ja ved folkeafstemningen om den nye grundlov torsdag den 28. maj. Særligt ét element i grundlovsforslaget blev der slået stærk på i argumentationen for et ja: indførelse af betinget kvindelig arveret til den danske trone. Dette var ment som et så radikalt udspil, at det burde kunne få de fleste vælgere til at gå hen og stemme. Politikerne i Rigsdagen havde besluttet at sammenkoble en ændring af tronfølgeloven med en grundlovsændring. Årsagen hertil skal findes i den politiske baggrundshistorie.


Den politiske forhistorie

Med det såkaldte Systemskifte i 1901, hvor den første venstreregering blev udnævnt, indførtes folketingsparlamentarismen, dvs. at Folketingets sammensætning alene er bestemmende for regeringsdannelsen. Landstinget, det andet kammer i Rigsdagen, forblev dog ligeberettiget med Folketinget som lovgivende myndighed. Ved grundlovsændringen i 1915 afskaffedes den privilegerede valgret til Landstinget, som var blevet indført i forbindelse med 1866-revisionen af grundloven. Den privilegerede valgret havde udgjort en væsentlig baggrund for udbruddet af forfatningskampen i den sidste tredjedel af 1800-tallet. Efter 1915-grundloven var den eneste forskel på Folke- og Landstinget, at sidstnævnte kammer fordrede en højere valgretsalder; forholdet var 25 versus 35 år. Den almindelige og lige valgret (kvinder og tjenestefolk fik valgret) blev indført til begge Rigsdagens kamre. Den anden junigrundlov i 1915 bestemte endvidere, at fremtidige grundlovsændringer skulle til folkeafstemning, hvor mindst 45 % af de samtlige stemmeberettigede skulle stemme for. Folkeafstemningen kunne i øvrigt først komme i stand efter, at to på hinanden følgende rigsdagssamlinger adskilt af et valg havde vedtaget en grundlovsreform. De meget store vanskeligheder, der var forbundet med at forandre den danske grundlov, blev klart demonstreret i 1939, da den socialdemokratisk-radikale regering og de konservatives grundlovsforslag blev fældet ved folkeafstemningen den 23. maj. 44,4 pct. stemte ja; der manglede blot godt 11.000 stemmer. Bestemmelsen viste, at sofavælgerne reelt blev talt med som nejsigere. Efter besættelse og krig var tanken om en reform af forfatningen igen politisk moden. Denne gang koblede man fra politisk hold en debat om en reform af tronfølgeloven af 1853 sammen med en grundlovsændring. Der blev udarbejdet et forslag til både en grundlovsændring og en ny tronfølgelov, og dette blev vedtaget af Rigsdagen. De to love blev gjort gensidigt afhængige af hinanden. Den 28. maj 1953 var man nået frem til folkeafstemningsdagen.


"Grundloven i saglig belysning"

Mandag den 27. april 1953 var Vejle Amts Folkeblad nået frem til anden del af lokalavisens fortløbende serie frem til folkeafstemningen med titlen "Grundloven i saglig Belysning". Man var nået frem til grundlovsforslagets paragraf 2, der blev modstillet den nuværende grundlovs paragraf 3. Disse to paragraffer omhandlede tronfølgeloven. Den nye tronfølgelov var vedtaget den 27. marts 1953. Grundlovsforslagets paragraf 2 lød: Regeringsformen er indskrænket monarkisk. Kongemagten nedarves til Mænd og Kvinder efter de i Tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte Regler. I denne artikel ses forslaget om kvindelig arveret i sammenhæng med Kvindens fuldstændige Ligestilling med Manden i retlig Henseende. Derefter opsummerer folkebladet de ligestillingsmæssige tiltag, der er blevet gennemført de sidste 100 år: 1857 lige myndighed med mænd for ugifte, i 1899 også gifte kvinder, 1875 adgang til universitetsuddannelse, kommunal valgret 1908 og valgret til Rigsdagen i 1915. I 1921 fik kvinder adgang til de samme offentlige embeder som mænd. I 1948 blev de første kvindelige præster ordineret. Det maa derfor føles naturligt, at Kvinder nu ogsaa faar Adgang til Tronen, mente venstreavisen i Vejle.

Vejle Amts Folkeblad oplyste sine læsere den 27. april om, at en ændring af tronfølgelovens to første artikler krævede en grundlovsændring, da de er indføjet i den gældende grundlovs paragraf 1. Med andre ord fulgte en ændring af tronfølgeloven samme strenge regler som for en grundlovsændring. Dette havde dog ikke været ensbetydende med en langt større omlægning af grundloven, som de fleste politikere i 1953 ønskede og som var indeholdt i det grundlovsforslag, der blev lagt ud til folkeafstemning den 28. maj. Den vedtagne tronfølgelov svarer til den hollandske og engelske ordning. Tronfølgeloven af 1953 fastslog kvindelig arveret til tronen i det tilfælde, at en regerende monark ikke efterlod sig sønner. I datiden var dette forhold blevet aktuelt med kong Frederik 9.s tre døtre. Søn gik således forud for datter i den nye tronfølgelov af 27. marts. Om dette mente folkebladet, at man fra politisk side i den nedsatte forfatningskommission havde skelet til de øvrige europæiske tronfølgelove og fundet, at denne Ordning er bedst i Overensstemmelse med Indstillingen og Traditionerne herhjemme. I virkeligheden var der tale om et ultimativt krav fra Det konservative Folkeparti i forfatningskommissionen med henvisning til den danske kongerækkes tradition, og sådan blev det. Vejle Amts Folkeblad mente derudover, at der med den nye lov også var mindre risiko for, at tronen skulle overgå til en fjern sidelinje. Bladet refererede til kvindeorganisationerne, der havde ønsket, at det ældste barn uanset køn arvede tronen. En saadan Ordning findes ikke i noget Kongedømme og de offentlige Tilkendegivelser, der hidtil har været om Tronfølgen, synes i overvejende Grad at tilslutte sig Forfatningskommissionens Indstilling.

Folkebladet argumenterer således for den nye tronfølgelov ud fra både kvinderetlige hensyn og nationale interesser, der ville fastholde tronen indenfor den eksisterende kongeslægt.


De danske kvinder

Fredag den 22. maj 1953 bragte Vejle Amts Folkeblad en artikel skrevet af det kvindelige folketingsmedlem Marie Louise Truels-Christensen for Venstre med den skråsikre titel "Danmarks Kvinder siger Ja til Grundloven". Indledningsvis begynder hun dog med at fastslå, at det ikke er kønnet, der skal være udslaggivende for stemmeafgivningen. Ifølge Truels-Christensen har såvel kvinder som mænd en interesse i den nye grundlovs elementer, hvor ændringen af tronfølgeloven er et af dem. Samfundsborgeren har en naturlig interesse for grundloven, der skal være Fundamentet for Danmarks Liv i en forhåbentlig lang Aarrække. At tronfølgen ændres i grundlovsforslaget er under hensyn til artiklens forfatter en selvfølge, eftersom der er blevet kæmpet for Kønnenes Ligestilling i mange Aar; men det, vi har naaet i almindelige danske Hjem, har man veget tilbage for, naar det gjaldt Kongehuset. Der udstikkes i artiklen dernæst et retorisk spørgsmål: Hvad er mere naturligt, end at Prinsesse Margrethe engang bliver Danmarks Regent, opvokset som hun er i Kongens Hus, opdraget til at føre Traditionerne videre. Dette indlæg afsluttes med det profetiske udsagn hun skal nok vise sig at være Kronen voksen.


Lederen den 23. maj

Lørdag den 23. maj 1953 havde lederen i Vejle Amts Folkeblad den sarkastiske overskrift "Det kalder man "saglig Oplysning" med reference til komiteen af 7. april 1953 til bekæmpelse af grundlovsforslaget. Ifølge folkebladet havde de udsendt en pjece kaldet "Saglig Oplysning om Grundlovsforslaget". Deres modargumenter bliver derpå opstillet i syv punkter for enkeltvis at blive tilbagevist af lederskribenten. Det fjerde punkt omhandlede komiteens reservation overfor den nye tronfølgelov. Modstanden blev refereret i Vejle Amts Folkeblad: Komiteen finder det illoyalt mod Kvinderne at bevæge disse til at stemme for Forslagets "uheldige Bestemmelser" for at faa kvindelig Tronfølge. Den konservativt sindede gruppe mente, at det var uredeligt at bruge tronfølgesagen som gidsel i en større sammenhæng, hvori der også indgik en relativ omfattende grundlovsændring. Vejle Amts Folkeblad mente, at dette synspunkt var at regne som et mistillidsvotum til kvinderne i Danmark. Forslaget opfylder ganske vist et gammelt Kvinde-Ønske, nemlig Adgang ogsaa for Kvinder til at beklæde den danske Trone. Men vi har saa stor Tillid til Kvinderne, at vi stoler paa at de vil tage Stilling til Forslaget som Helhed, herunder naturligvis ogsaa til den kvindelige Tronfølge. Set på basis af ovenstående perspektiv åbnede forslaget til den nye tronfølgelov således op for en lang bredere diskussion af forholdet mellem kønnene i 1950'ernes danske samfund.

Vejle Amts Folkeblad mente, at modstandernes argumentation var usaglig og gennemsyret af fejl. Lederen den 23. maj sluttede af med følgende passus: Modstanderne omtaler ikke de mange Forbedringer i Forslaget, men nøjes med ren gold og negativ Kritik. Paa Torsdag bør Vælgerne derfor sige nej til denne Form for Kritik og ja til Grundlovsforslaget.


Gerhard Skytte Nielsen og Erik Eriksen

Vejle Amts Folkeblad propaganderede stærkt for et ja den 28. maj. Tirsdag den 26. maj havde avisen et stykke inde i bladet en opfordring sat op med de største typer om et "Ja til Grundloven paa Torsdag!". Nedenunder var der i punktform opstillet en række grunde til at stemme ja til grundloven. Den første var fordi, den indførte kvindelig arveret til tronen, dog at søn går forud for datter. Under disse argumenter for et ja skrev folkebladet, at siden genforeningen i 1920 havde det danske folk ikke stået overfor en saa alvorlig Afstemning. Videre gik det i den højstemte tone. I denne for vort Folk saa skæbnesvangre Stund maa enhver Vælger møde paa Valgstedet og afgive sit Ja for et sandt Folkestyre.

Den udprægede fortale for grundloven af 1953 skal først og fremmest tilskrives folkebladets status som værende en del af venstrebladene i Danmark. Den højeste udmærkelse for et politisk parti i Danmark har traditionelt været at fungere som grundlovsgiver. I perioden 1950-53 regeredes landet af en regering bestående af Venstre og Det konservative Folkeparti. Statsministeren i denne regering var Erik Eriksen fra Venstre. Den første grundlovsgiver havde været selveste kong Frederik 7. i 1849. Arkitekten bag den anden junigrundlov i 1915 var den radikale regeringsleder C. Th. Zahle. I 1939 havde den socialdemokratiske statsminister Stauning forsøgt at sætte kronen på sit politiske virke som grundlovsgiver, men forslaget faldt som tidligere omtalt ved folkeafstemningen samme år. Heller ikke i 1953 lykkedes det for det regeringsbærende parti i 1900-tallet, idet det blev venstremanden Erik Eriksen, der skabte sit politiske svendestykke i form af den nuværende grundlov af 1953. I en sådan situation måtte Vejle Amts Folkeblad som partiavis naturligt støtte op om grundlovsgiveren Erik Eriksen. Det lønlige håb bestod i, at positionen som grundlovsgiver muligvis ville medføre en cementering af hans stilling som regeringschef.

Den 22. maj refererede folkebladet i sit forsvar for grundlovsforslaget til andre venstreorganer i landet som Aalborg Stiftstidende og Lollands Tidende. Begge delte følgelig Vejle Amts Folkeblads opfattelse angående forfatningen. Aalborg Stiftstidende mente, at den nye grundlov ville medføre en tiltrængt styrkelse af Folketingets stilling, og Lollands Tidende gik til angreb på den tidligere partifælle, Knud Kristensen. Den jyske bonde blev den første folkevalgte regeringsleder efter besættelsen (statsminister 1945-47). Efterfølgende ragede han uklar med det meste af sit eget parti, primært pga. en forkætret Sydslesvig-politik, og i 1949 meldte han sig ud af Folketinget og gik af som partiets formand. Efter grundlovens stadfæstelse meldte han sig ud af Venstre i juni 1953 i protest mod den nye grundlov, og stiftede højrepartiet De Uafhængige.

Gerhard Skytte Nielsen var fra 1940 til 1974 ansvarshavende redaktør på Vejle Amts Folkeblad. Det var ham, der tegnede linien på avisen i året 1953. Han var i mange år formand for Vejle Højskoleforening og bestyrelsesmedlem i Sønderjysk Forening for Vejle og Omegn. Han var desuden med i organisationen af venstreblade i Danmark. Gerhard Skytte Nielsen var af en ganske anden mening end Knud Kristensen hvad angik noget så fundamentalt som grundloven. Skytte Nielsen lå i det spørgsmål mere på linie med den siddende regering med ministre som Erik Eriksen og den vestjyske gårdejer, landbrugsministeren Jens Sønderup. Liberalt indstillede mennesker modsat den konservative og traditionsbevarende Knud Kristensen.


Grundlovsbilledet

Maleren August Tørsleff fik til opgave at male grundlovsbilledet 1953. Maleriet forestiller den højtidelige scene i statsrådet på grundlovsdagen, den 5. juni, hvor grundloven blev underskrevet af kong Frederik 9. Den tredje junigrundlov var en realitet. Prinsesse Margrethe blev nu tronfølger. En titel, som hun dog først antog ved sin 18-års fødselsdag i 1958 og samtidige optagelse i statsrådet. Prins Knud, der var tronfølger fra 1947-53, fik tillagt titlen arveprins. Grundloven blev godkendt ved folkeafstemningen den 28. maj, men det var snært. 45,76 pct. af samtlige stemmeberettigede havde stemt ja. Samtidig blev der også stemt om valgretsalderen, hvor valget stod mellem 21 og 23 års valgret. Det blev 23, og folkeafstemningen viste dermed sit værd som en konserverende faktor i samfundslivet. Det var utvivlsomt den tilknyttede ændring af tronfølgeloven, der qua den store folkelige interesse for kongehuset, reddede grundlovsforslaget igennem 45-procentsreglen. Grundloven af 1953 indførte et etkammersystem, idet Landstinget og benævnelsen Rigsdag afskaffedes med Folketinget som eneste tilbageværende lovgivende forsamling. Grønland blev en ligeberettiget del af Danmarks Rige (status som amt), og parlamentarismen, der havde været statsskik siden Systemskiftet i 1901, blev skrevet ind i grundloven. At den fynske bonde, Erik Eriksen, som regeringens første mand kunne indskrive sit navn under kongens signatur, var i sig selv et vidnesbyrd om den danske folkelige og politiske kultur, som grundloven af 1849 havde afstedkommet.

På guldunderkanten af maleriet, der befinder sig på Christiansborg Slot, står alle venstreblade i Danmark anført, herunder Vejle Amts Folkeblad. Her står i selskab med aviser som Holbæk Amtstidende, Vendsyssel Tidende, Kalundborg Folkeblad, Herning Folkeblad og et blad fra den Bergske gruppe som Holstebro Dagblad. Som demokratiets vogtere og opretholdere havde de fået deres retmæssige plads på grundlovsbilledet af Tørsleff. I 1945 var der endnu hele 110 provinsdagblade.

Den 2. oktober 2006 blev fire generationer fotograferet foran grundlovsbilledet, hvor Frederik 9. er portrætteret i statsrådet. Foran sidder hans datter, dronning Margrethe 2. og ved hendes side står sønnen kronprins Frederik med sin søn, knap etårige prins Christian. Billedet symboliserer kontinuiteten og monarkiets videreførelse, idet institutionen er garanteret mange år frem i kraft af den sikrede arvefølge. I 2009 blev tronfølgeloven ændret ved en folkeafstemning. Ændringen indførte såkaldt absolut primogenitur, dvs. det ældste barn uanset køn arven tronen. Den ubetingede kvindelige arverets indførelse skal blandt andet tilskrives dronning Margrethe 2.s fortrinlige regeringsførelse.


Litteratur

  • Vejle Amts Folkeblad 1953
  • Vejles Historie, bd. 2 - Moderne tider 1786-1970, 1998
  • Steffen Christensen: Politikens bog om det 20. århundrede - hvad skete hvornår - år for år, 2000