Hjelmdrup smed
”Æ Hjelmdrup smed”
Her skal der fortælles om den mest berømte smed og kloge mand i Egtved sogn. I hvert fald gennem de sidste 2-300 hundrede år. Hjelmdrup smed var en legende på egnen og kendt langt ud over Vejle Amt. Det var nu ikke så meget på grund af trolddom, at smeden Niels Mikkelsen blev kendt og søgt, nok mere den gave han havde, at kunne sætte muskler og led på plads.
Flere gamle mennesker husker endnu, at de som børn hørte beretninger om hans evner og gerninger, som den der kunne helbrede både mennesker og dyr ved at manipulere dem med sine hænder, men også at smeden brugte Cryprianus, troldomsbogen, i sin gerning.
Den kunst at kunne læge sygdom og anden skade ved at remse visse ord op (signelser), eller at fordrive onde ånder ved trolddom (maning) har været udøvet siden de ældste tider, også efter kristendommens indførelse, i smug eller ret åbenlyst - tilmed af gejstlige mænd, skønt kirken forbød dette som magi, hvor det da ikke drejede sig om tekster som var officielt godkendte. I Norden levede skikken videre ned i protestantisk tid og trives nok hist og her endnu. Bagved ligger den overtro, at visse ord eller remser har en løndomsfuld kraft: og signemænd og signekvinder henviser gerne til Markusevangeliet 16.18, som de forstår således, at Jesus lærte apostlene særlige midler (ord og kure) til at uddrive onde ånder, og helbrede syge; disse gamle overleveringer uden om Biblen skal da være signernes arv - og gå tilbage til ord fra Vorherre.
I dag vil de fleste ryste på hovedet af sådant, men endnu for godt 100 år siden var det almindeligt, at ethvert sogn havde mindst een ”kloge” mand eller kone, der kunne mere end sit fadervor. Mange gange hørte denne beskæftigelse til smedens, ham havde folk både en vis skræk og respekt for, da dette håndværk jo i forvejen var omfattet af mystik, og smedene var førhen et folkefærd man tillagde særlige kræfter, både fysisk og åndeligt.
Niels Mikkelsen blev født i 1835 i Hvejsel sogn, og døde i Hjelmdrup d. 22. sept. i 1910. Han blev gift i 1859 med mejeriske Ane Marie Hansen. Hun levede sine sidste år, efter mandens død i Spjarup og døde i 1921. Niels Mikkelsen havde i sine unge år arbejdet for en dyrlæge, han kom senere i smedelære og var ansat som smed på Lerbæk gods, hvor han lærte Ane Marie at kende, da hun var ansat der som mejeriske. Efter deres giftermål flyttede parret først til Benkjær ved Borlev, men lejede snart efter et hus med 3 tdr. ld. på Hjelmdrupgårds mark. I østenden af huset var der smedje. Niels både slagtede og var smed, ret snart blev disse håndværk nu bierhverv for ham, og han virkede som en meget benyttet, vel også lidt frygtet ”klog mand” i hen ved 50 år, fra sidst i 1860’erne og til sin død. Der har gået mange beretninger om Hjelmdrup smeds færdigheder, han var for 100 år siden kendt i hele amtet, og der var bud efter ham til mange forskellige former for hjælp til mennesker og dyr. Smeden var dog sikkert klog nok til kun at beskæftige sig med hvad han havde forstand på, idet der også er fortælling om, at han afviste at hjælpe, hvor han kunne se, at hans evner ikke rakte. Alligevel blev han et par gange anklaget for kvaksalveri. Både læger og dyrlæger var jo ramt på deres erhverv på grund af smedens succes og virke. En enkelt gang blev han også idømt en bøde for at have forvoldt en ung mands død, sikkert uden grund, idet han havde nægtet at behandle hans tuberkulose. Og bøden samlede naboerne også ind til, og betalte for ham. Selv om Niels Mikkelsen var efterspurgt og kom vidt omkring, levede han som en fattig mand. Hans betaling var som regel brændevin, og det gjorde desværre også, at han drak for meget. Det var førhen også nærliggende at tro at smeden besad overnaturlige evner, og at der var megen overtro forbundet med smeden er der ingen tvivl om. Han blev betragtet som mellemleddet mellem Gud og Fanden. Han kunne også både stikke en gris og slagte en ko, han kunne årelade både mennesker og dyr, jo der var noget overnaturligt over smedene, og da især ham fra Hjelmdrup. Smeden selv var også overtroisk. Skruestikken skulle spændes sammen ved fyraften, smedehamrene fjernes fra ambolten, esseske og fyrspid skulle lægges over kors for ellers brugte Fanden dem om natten og smeden ville miste sine kræfter til dagens gerning. Smeden kunne varsle om dødsfald. En mand gik forbi smedjen og så at der var lys derinde, men smedjen var tom! Da han fortalte smeden om sin oplevelse svarede denne: ”Det kender jeg godt. Så skal der smedes ligsøm til en kiste”.
