Flygtningelejren ved Vardevej
Indholdsfortegnelse
Flygtninge i Vejle
Den 2. verdenskrig frembragte, som alle andre krige, et stort flygtningeproblem. Således var der ved krigens slutning omkring 245.000 flygtninge i Danmark.
Den danske stat måtte påtage sig at sørge for flygtningene, hvorfor en række strengt bevogtede lejre blev oprettet. Meningen var, at flygtningene skulle sendes hjem, så snart de tyske soldater var ude af landet, men de kaotiske forhold i Tyskland gjorde, at det ikke umiddelbart kunne lade sig gøre. Først i november 1946 kunne man for alvor begynde hjemsendelsen, og de sidste tyske flygtninge var først ude af landet i februar 1949.
Og i Vejle var der et stort antal flygtninge installeret i lejre forskellige steder i byen. Den største af disse lejre lå ved Vardevej, og her boede ca. 700 tyskere i 14 grønne træbarakker.
Besøg i flygtninge-byen
Den 18. oktober 1945 fik den vejlensiske presse adgang til lejren, og Vejle Social-Demokrat berettede dagen efter udførligt om besøget:
"Vi kigger indenfor paa Stue 6 i en af Barakkerne. Her har 14 Mennesker deres Hejm, 9 Voksne og 5 Børn. Stuen er vel som en brugelig Dagligstue, men man maa bruge Etagesenge, og endda er der kun Plads til ét Bord midt i Stuen. Rundt paa Bænke og Stole, eller paa Sengekanten, sidder tyske Kvinder og strikker eller blot sidder - som Hønt paa deres Pinde! Jeg synes ikke her er ryddeligt, men endda siges det, at Stue 6 er Lejrens pæneste. Paa væggen er opslaaet et par Smaahylder, og i Ramme staar her Fotografier af unge Mænd i den altfor bekendte grønne Uniform. Der er dunkelt i Barakkerne: ikke meget Lys falder ind af Vinduerne, men det er Tyskerne selv, der har ladet dem bygge, og dengang kunne de jo faa det som de ønskede. I den store Barak "Poomernhays" bor der 60 Mennesker; en Overgang var der 90, men nu er der blevet "tyndet ud"."
Lejrchefens opgaver
Lejrchef Mathsen fortæller, at hans opgave består i at sørge for, at ordensreglementet overholdes tillige med problemer i forbindelse med beklædning, efterlysning af pårørende samt brevskriveri: "Hver Flygtning maa indenfor Danmarks Grænser med nærmere fastsatte Tidsrum sende Breve, bestaaende af 25 Ord, skrevet med Blokbogstaver. Mange af Flygtningene har Familie eller Bekendte i andre danske Byer, som deler Skæbne med dem selv, og Flygtningene eftersøger hinanden..."
De sanitære forhold
Et stort probleme i lejrene var de sanitære forhold. Risikoen for epidemier lurede hele tiden. I sommeren 1945 meldtes der om en stigning i antallet af tyfus-tilfælde i Vejle, og aviserne kunne meddele, at det især var i flygtningelejrene, tilfældene opstod. Fx. 13. juni, hvor Vejle Social-Demokrat kunne berette, at der nu var 37 tyfus-tilfælde i Vejle og opland. Dagen før var der konstateret syv nye tilfælde i flygtningelejrene i Skyttehuset og ved Vardevej.
-en fuldkommen glædesløs tilværelse
"Bag pigtråden lever disse 700 Mennesker nu en fuldkommen glædesløs Tilværelse; selvforskyldt vil mange sige. I denne "Flygtningeby" støder man da ogsaa paa mange Ansigter, der vidner om Resignation. Og dog; visse Steder saa jeg Smil, frem for alt blandt Børnene, men de fatter jo heller intet af det hele."
Avis-reportagen bærer præg af undren, og med mellemrum skinner det igennem, at tyskerne jo selv har været ude om deres nuværende elendige forhold.
Flygtningetilværelsen er ikke misundelsesværdig, og det var den heller ikke i den umiddelbare efterkrigstid.
Billeder
Flygtningelejren, oktober 1945
Flygtningelejren, oktober 1945
Flygtningelejren, oktober 1945
