Birgit Johansen

Fra VejleWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Birgit Johansen (f. 1948) er født og opvokset i Bredballe, hvor hun stadig bor.

I arbejdslivet var hun gennem mange år et faktotum på Vejle Handelsskole som sekretær for direktøren.

Birgit Johansen har været formand for Vejleegnens Teaterforening]], som i hendes formandstid for alvor fik vokseværk og blev professionaliseret. Hun er stadig aktiv i teaterforeningens bestyrelse, hvor hun her i 2019 er sekretær og har ansvar for repertoireudvalget.

Birgit Johansen var i flere år også formand for Bredballe Lokalhistoriske Forening, og hun gør stadig en stor indsats for at indsamle Bredballes historie fra dengang, det eftertragtede bo-område var en landsby med gårde, huse og fiskeri.

Birgit Johansen er et menneske, der yder en stor frivillig indsats i mange forskellige sammenhænge, både på plejehjemmet i Bredballe, hvor hun er en af de frivillige, der kører tur med beboere, der er afhængige af kørestol. Hun udviser stor social omsorg og er en flittig gæst til alle former for kultur i Vejle.

Birgit Johansen var gift med den tidligere fodboldspiller og landsholdsleder Kai Johansen, der døde i 2018.