Vejle Handelsstandsforening

Fra VejleWiki
Version fra 7. okt 2011, 09:03 af MVeh123 (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Vejle Handelsstandsforening blev oprettet i 1919. Foreningen byggede dog i høj grad på Vejle Handelsforening, der blev stiftet i 1861. Vejle Handelsforening havde til opgave at varetage handelens interesser i Vejle. Derudover havde foreningen en stærk interesse i en forbedring af transportmulighederne i byen, og Vejle Handelsforening medvirkede blandt andet til en udvidelse af havnen, etablering af et rutebilnet og en forbedring af postbesørgelsen. I 1919 skiftede foreningen navn til Vejle Handelsstandsforening. I Vejle var der desuden Handelsforeningen af 1897, der repræsenterede den mindre detailhandels interesser og synspunkter.