Jubilæum i besættelsestidens Vejle 1942
Den 15. maj 1942 havde kong Christian 10. 30-års regeringsjubilæum som monark. Denne dag udråbte daværende konseilspræsident Klaus Berntsen den nye konge fra balkonen på Christian 8.s palæ på Amalienborg. Kong Frederik 8. døde den 14. maj 1912 i Hamborg, kun godt et halvt år efter sit besøg i Vejle i oktober måned året forinden (Vejles kongebesøg i 1911). Christian 10. blev ualmindelig upopulær i ikke mindst socialdemokratiske og radikale kredse efter sin afskedigelse af den radikale regering Zahle i 1920. Påskekrisen, som forløbet blev døbt, blev fra det officielle Danmarks side endeligt lagt i graven ved kongens 25-års regeringsjubilæum i 1937 (Kongejubilæum i 1930'ernes Vejle). Kongen havde også i de mellemliggende år, belært af bitter erfaring, holdt sig striks til de parlamentariske spilleregler. Den 9. april 1940 blev Vejle ligesom det øvrige Danmark besat af tyske værnemagtstropper fra Hitler-tyskland. Festligholdelsen af kong Christian 10.s 70-års fødselsdag den 26. september 1940 udartede sig i en national manifestation, hvis omfang og dimensioner aldrig havde været set hidtil i Danmarks historie. Som det bagvedliggende, dystre vægtæppe figurerede følgelig besættelsens åg, og som kun gjorde behovet for et samlende, nationalt holdepunkt alt større. Med i fejringen var kronprinseparret med deres nyfødte barn, prinsesse Margrethe, vor nuværende regent. Hun blev født den 16. april 1940 på ugedagen for den tyske besættelse, og fik da allerede en stor symbolsk betydning for befolkningen. Denne nationale rolle blev cementeret for den fem måneder gamle prinsesse ved farfarens fødselsdag. Kongen fortsatte sine daglige rideture rundt i København efter den 9. april, angiveligt tilrådet af svigerdatteren, kronprinsesse Ingrid. Den svenske kronprins' 25-årige datter, prinsesse Ingrid, var i 1935 blevet gift med den danske kronprins Frederik (9.). Som eneste pige i en søskendeflok på fem var hun vant til at omgås stærke mænd, og hun charmerede sig hurtigt ind på den gamle konge. Kongen ønskede ikke en offentlig markering af 30-års regeringsjubilæet. Ikke desto mindre blev begivenheden dog højtideligholdt, også i en provinsby som Vejle. Den lokale venstreavis, Vejle Amts Folkeblad, skrev i dagene 13-16. maj om jubilæet og omtalte dets fejring i hovedstaden. Interessant er det imidlertid, at et studie af 30-års regeringsjubilæet i Vejle Amts Folkeblad tillige kaster et lys over elementer af hverdagslivet i besættelsestidens Vejle anno 1942.
Indholdsfortegnelse
Udsmykning af forretningernes vinduer
Onsdag den 13. maj 1942 tog folkebladet forskud på jubilæet med en lille notits med overskriften "Kongens Jubilæumsdag i Vejle". Det hed her, at Bestyrelsen for Flagforeningen har vedtaget, at hele Flagalleen skal rejses paa Fredag i Anledning af Regeringsjubilæet. Endvidere oplystes det til læserne, at Mange af Byens Forretningsfolk har udsmykket deres Vinduer paa festlig og dekorativ Maade i Anledning af Jubilæet. Dette forhold blev påvist i avisen fredag den 15. maj, hvor en række forretninger optrådte med navn og i nogle tilfælde billede under rubrikken "Vejle hylder Kongen". Blandt disse lokale handlende var Damernes Indkøbssted J. C. Sørensen, Torvegade 15 og 17, M. Knudsen Trikotage på Nørregade 5, Nicolai Hygebjergs manufakturhandel Hygebjerg på Vestergade 8, Hvidehus Boglade Nørregade 6, Grand Hotel, Crome & Goldschmidt Torvegade 18, H. Schmidts Møbeletablissement på Grønnegade 12, Trikotage og Børnekonfektion A. I. Hansen Torvegade 38, Kjoler og Konfektion Steffen Lundings Eftf. Vissingsgade 10, H. P. Jensens Eftf. Georg H. Jensen Torvegade 3 og Niels Bentzen & Co. v/Niels Nielsen på Torvegade 6. De store, lokalt forankrede finansielle institutioner var også repræsenterede i form af Vejle By og Amts Sparekasse, Vejle Bank og Landbo-spare- og lånekassen for Vejle opland, Kirkegade 15.
Steffen Lundings Eftf.
Hvidehus Boghandel
M. Knudsen
A.I Hansen
Georg H. Jensen
Crome & Goldschmidt
IC Sørensen
Skole- og butikslukning samt mørklægning
Den 13. maj annoncerede Vejle Amts Folkeblad "Skolernes Lukning paa Fredag". Som tidligere meddelt har Undervisningsministeriet bestemt, at Skolerne skal holdes lukket paa Fredag i Anledning af Kongens Regeringsjubilæum. Den eneste Undtagelse er, hvor Eksamen forhindrer en Lukning. Paa given Foranledning gør vi opmærksom paa, at Bestemmelsen naturligvis omfatter alle Skoler i By og paa Land. Den sidste passus vidner meget godt om, hvilke uklarheder der var forbundet med opdelingen af det offentlige skolevæsen i henholdsvis købstads- og landsbyskolen. Denne opdeling forblev formel i kraft frem til den nye skolelov i 1958, reelt frem til kommunalreformen i 1970, der ligeledes ophævede det administrative skel mellem land og by. Samme dag meddelte dagbladet i en notits om "Butikslukning paa Kongens Jubilæumsdag". Under overskriften "Flagene ud paa Fredag!" hed det, at I Anledning af Kong Christians 30 Aars Regeringsjubilæum paa Fredag lukker Forretninger og Pengeinstituter i Grindsted fra Middag. Undtagne fra Lukningen er dog Bagere, Slagtere og Mælkeudsalg. Skolerne har jo også fri. Det er en Selvfølge, at Flagene kommer ud. Uagtet, at kongen selv ikke havde ønsket et højtideligholdt jubilæum, så var der altså lokalt, både i Vejle og Grindsted, et stærkt ønske om at vise loyalitet mod kongen ved flaghejsning osv. Lukningen af butikkerne var et udtryk for, at det nationale hensyn i den spændte situation under besættelsen gik over alle andre, også selv de økonomiske. Den nationale samhørighed i forbindelse med regeringsjubilæet blev naturligvis kun yderligere understreget ved skolernes lukning overalt i landet. Den nationale enighed skulle fremstå soleklart, ikke mindst overfor den tyske besættelsesmagt. Den 13. maj i folkebladet under radioprogrammet og musikprogrammet i Vejle stod der: ”Lygtetændingstid: 21,30, Mørklægning: Kl. 21,45 – 4,30”. Dagligdagen i Vejle som i det øvrige besatte Danmark var præget af tyskernes krav om mørklægning. Allerede den 13. april 1940, fire dage efter besættelsen den 9. april, opfordrede politikommissær Sletten i de lokale aviser i Vejle til at mørklægge. "Nu skal mørklægningen være i orden. Der er politipatruljer ude hver aften, og der falder store bøder for grovere overtrædelser".
Kongens regeringsjubilæum i Vejles kirker
Den 13. maj 1942 havde Vejle Amts Folkeblad en længere artikel om regeringsjubilæet med den mundrette titel "30 Aars Regeringsjubilæum". Artiklen søgte at tematisere de voldsomme politiske, økonomiske, sociale og tekniske brydninger og forandringer, som det danske samfund havde gennemgået i de 30 år. I tilknytning hertil blev det proklameret, at Vi lever i Dag i en helt anden Verden end i 1912 og kan endnu ingen Ende se paa den Omvæltning, som paa det politiske Omraade blev paabegyndt med den første Verdenskrig og i økonomisk og teknisk henseende blev indledet med en Række epokegørende Opfindelser i det 20. Aarhundredes første Aar. Tiden før 1912 med dens lange fredsperiode for Europas lande havde givet grobund for en udbredt fremskridtsoptimisme, som fik sit første skud for boven ved krigsudbruddet i 1914. At tiden før 1912 nu må forekomme mange at være en ren idyl, er dog en forestilling, der ifølge artiklens forfatter til dels beror på et bedrag. 30 år er ganske vist ikke noget rundt tal i jubilæumshenseende, men der er ikke desto mindre god Grund til at mindes Dagen og takke Kongen. Ikke mindst de sidste 5 Aar har styrket Kongens og Kongedømmets Position i en Grad som faa andre Steder, og Konge og Folk er kommet hinanden endnu nærmere end før. Kongen er nu ikke blot en skikkelse, der udfylder en grundlovsdefineret stilling, men Christian 10. er gennem de 30 Aar blevet Symbol paa alle Danskes Tro paa Fremtiden og nu i særlig Grad vort Enhedsmærke og faste Midtpunkt. Monarkiet som institution er således i besættelsesårene i Vejle blevet lig med selve forsvaret for danskheden. Kongen som person var blevet urørlig i den danske offentligheds bevidsthed. Fredag den 15. maj på selve jubilæumsdagen bragte folkebladet en artikel, der omhandlede kongejubilæet i Vejles kirker. Overskriften lød "Kongens Regeringsjubilæum mindes i Vejles Kirker – Smukke Ord om Majestæten ved Højmessegudstjenesterne i Gaar". I Vejles tre sognekirker, Sct. Nicolai Kirke, Vor Frelsers Kirke og Sct. Johannes Kirke, mindedes de tre sognepræster jubilæet med smukke ord om kongen. Gudstjenesterne fik derved et særlig højtideligt Præg, og det var i alle Kirker mærkbart, at de Ord, der blev udtalt, fandt Genklang blandt de tilstedeværende. I Sct. Nicolai Kirke talte sognepræst Poul Sørensen om regeringsjubilæet. Skønt kongen ikke selv havde ønsket en offentlig markering, så har Hans Majestæt gennem de kirkelige Myndigheder ladet alle Præster vide, at med Glæde saa, at Jubilæet mindedes ved Gudstjenesterne paa Kristi Himmelfartsdag, nemlig i Kirkebønnen. Derefter berørte præsten kongens særlige hengivenhed for den danske kirke, der først og fremmest kom til udtryk i en hyppig kirkegang fra kongeparrets side. Poul Sørensen henviste til, at kongen og dronningen umiddelbart før tronbestigelsen gik til alters i Lyngby Kirke. Kongen havde i sin tid som monark været til stor velsignelse for det danske folk. Det var Kongen, der ved sin personlige Indsats i Datidens politiske Forhold holdt vort Land uden for Verdenskrigen 1914-18. Det er alene Kongens Skyld, at den mørkeste Dag i Danmarks Historie, den 9. April 1940, ikke voldte endnu større Skade, end sket er. Kongen fremstår med andre ord i sognepræstens øjne som nationens ypperste forsvarer ved de to verdenskrige i det 20. århundrede. Ingen anden dansk konge har formået at samle det danske folk som kong Christian 10. Og naar Kongen rider sin daglige Morgentur i Hovedstadens Gader, er det et Symbol paa hans Forhold til os alle: han rider egentlig lige ind i Folkets Kærlighed. Poul Sørensen sluttede sine ord med ønsket om, at kongen på ny måtte opleve et frit og selvstændigt Danmark. Ifølge referatet i Vejle Amts Folkeblad sås mangt et dugget Øje, der levende fortalte om de varme og taknemlige Følelser, der lever i den danske, kristne Menighed for vor gode Konge. I Vor Frelsers Kirke talte pastor H. Gottlieb. I Sct. Johannes Kirke talte pastor Hald om kongens betydning som Udtryk for det Danmark, som vi har modtaget fra vore Forfædre og ønsker at give videre til vore Børn, saadan som vi modtog det. Kongen var inkarnationen af den historiske kontinuitet, som Danmark behøvede og ønskede at mindes i de nationalt svære år under besættelsen. Naar han som paa 9. April for to Aar siden finder det forløsende Ord ved at sige til os: Gud bevare Danmark, saa svarer vi: Gud bevare vor Konge, og give ham et langt Liv, for vi synes, at vi saa daarligt kan undvære ham.
"Og Blomster flyver"
Fredag den 15. maj bragte folkebladet et digt med titlen "Og Blomsterne flyver" af den århusianske digter, Hans Hartvig Seedorff Pedersen.
Der rider en Konge i Sol og Blæst
igennem sit arvede Rige.
Og Blomsterne flyver mod ham og
hans Hest
fra By og fra Bondemands Dige.
De nikker fra Sadlen, de fylder
hans Favn –
og lægger uvisneligt Grønt om
hans Navn.
Kongefest i Løsning
Den 16. maj 1942 havde Vejle Amts Folkeblad en lille artikel om en kongefest i Løsning. I anledning af regeringsjubilæet havde Sønderjysk Forening i Tørring om aftenen den 15. indbudt egnens folk til fest i Løsning. Salen og kaffebordet var pyntet i nationens farver. Billeder af kongen og dronningen var ophængt sammen med Dannebrogsflag og Bøgegrene. Læge Bense bød velkommen, og forsamlingen sang "I Danmark er jeg født". Efter denne fædrelandssang holdt lærer Tanning fra Horsens aftenens tale. Efter talen udbragtes et nifoldigt leve for majestæten, og man sang derefter stående kongesangen, "Kong Christian". Der blev sunget flere danske sange. Aale Amatørorkester høstede et stort bifald. En smuk farvefilm fra Danmarks forskellige egne blev forevist, og da nogle Billeder af Kongens Ridetur blev fremført, fremkaldte de et stort Bifald fra Forsamlingen. Man sluttede med nationalsangen, "Der er et yndigt land".
Kongefesten i Moulin Rouge
Den 16. maj 1942 rapporterede folkebladet om kongefesten i forlystelsesstedet Moulin Rouge om aftenen den 15. Skuespiller Erik Olsson reciterede ”Der rider en Konge” for en fyldt flagsmykket sal. ”Der sluttedes af med ”Kong Christian”, der naturligvis paahørtes staaende”.
Rytterkongen
Christian 10. gik under den tyske besættelse 1940-45 over i historien som rytterkongen. Kongen styrtede med sin hest den 19. oktober 1942 og slog hovedet og det venstre knæ, hvorefter en lungebetændelse stødte til. I de sidste år af sit liv var den stolte konge bundet til en kørestol. Heldigvis nåede han at opleve befrielsen den 4-5. maj 1945, og hans 75-års dag i september samme år blev atter en gribende national tilkendegivelse. Christian 10. døde den 20. april 1947.
Litteratur
- Vejle Amts Folkeblad 1942
- Vejles Historie, bd. 2: Moderne tider 1786-1970, 1998
