←Ældre version

Versionen fra 8. aug 2026, 08:10

Linje 1:

[[Billede:Forskole1.jpg|300px|thumb|right|Statens Forskoleseminarium o. 1920]]

[[Billede:Forskole1.jpg|300px|thumb|right|Statens Forskoleseminarium o. 1920]]

−

Med baggrund i skoleloven af 1856 blev der en vis valgfrihed for kommuner til at ansætte undervisere til børn under ni år. For Dansk Skoleforening blev det derfor væsentligt at få oprettet en læreruddannelse for denne aldersgruppe. Dette blev især fremført af Skoleforeningens formand, [[Rasmus Jensen Holm]], eller R.J. Holm - og 1892 blev det vedtaget at bygge et seminarium for forskolelærerinder i Vejle. Skolen kom til at ligge for foden af Horsensbakken.

−

I begyndelsen var uddannelsen etårig og kunne optage 25 elever. En tilknyttet børneskole fungerede som øvelsesskole.

+

Ifølge Lov om Borger- og Almueskoler af 1856 kunne pogeskoler anerkendes for 6-9-årige som et midlertidigt led i et skolevæsen uden krav til uddannelse af læreren.  

−

Statens Forskoleseminarium blev nedlagt i 1972, hvorefter [[Vejle Friskole]] overtog bygningerne.

+

Den 11. februar 1861 stiftedes Danmarks første kvindesemnarium, Femmers Kvindeseminarium i København. På foranledning af Dansk Skoleforening nedsatte Kultusministeriet i 1890 en kommission til undersøgelse af oprettelsen af et seminarium for forskolelærerinder i Jylland. Det var ikke alle sogne, der havde forskoler på dette tidspunkt, i stedet blev de store og små børn undervist samtidig i de samme klasselokaler. De eksisterende forskoler (pogeskoler) blev i flere tilfælde drevet af lærerinder uden uddannelse. Alligevel var der af flere grunde delte meninger om ideen. Modstanden gik bl.a. på, at forskolerne skulle ledes af kvinder, det ville blive for dyrt for sognekommunerne både at skulle have skoler og forskoler, undervisningsniveauet ville ikke blive tilstrækkelig højt på forskoleseminariet og de færdiguddannede forskolelærerinder ville ikke få en rimelig lån o.s.v. Det blev besluttet, at forskoleseminariet skulle ligge i Vejle, og i juni 1892 blev Rasmus Jensen Holm (1838-1917) valgt til forstander. I 27 år havde han været lærer ved Jelling Seminarium, hvor han også var dimitteret fra i 1858. I tyve havde havde han været med til at udgive ”Skoletidende”, og han havde skrevet flere historiebøger inkl. ”Danmarkshistorie, fortalt for Ungdommen”. Siden 1887 havde han været formand for Dansk Skoleforening og her engageret sig i grundlæggelsen af et dansk forskoleseminarium. Endelig havde han i 1889 for offentlige midler rejst til Sverige for at studere de svenske småskoler og småskole-seminarier for lærerinder. På Dansk Skoleforenings årsmøde i Aalborg den 9. august 1892 forsvarede R.J. Holm forskolelærerindesagen. Han argumenterede bl.a. for, at allerede den schweiziske grundlægger af den moderne pædagogik, Johan Heinrich Pestalozzi (1746-1827), havde bevist, at kvinder havde de bedste forudsætninger for at undervise småbørnene, samt at det ville blive billigere for sognekommunerne både at have forskoler og kommuneskoler. Forstander Schrøder, Askov, påpegede desuden, at den nuværende lov tillod at en enkelt kommunelærer underviste hele 100 børn i alle aldre, hvilket var uholdbart.

+

Staten afsatte 12.300 kr. til opførelsen af det nye forskoleseminarium ved Horsens Landevej for bunden af Horsensbakken og overfor den gamle markedsplads. Ved indvielsen af den prægtige nye seminariebygning med gymnastiksal 10. april 1893 udtalte R.J. Holm:

+

”Det er Almueskolens store Brøst, at den enkelte Lærer arbejder med alt for mange forskjelligartede Børn, og Almueskolen maa ikke i Længden staa tilbage. Der maa flere Lærerkræfter til, hvis Skolen skal gjøre Fyldest, og her er det, vi kaldet paa Kvinderne som paa dem, der staar i nærmere Forhold til Smaabørns Fantasi end Mændene. At faa en saadan Reform gjennemført, skulde det være denne Skoles Opgave at støtte ved at indvi Unge Kvinder i, hvad Menneskeslægten har erfaret med Hensyn til, hvad der vedrører Barnenaturen, hvad der foregaar i den, og hvorledes den udvikles. Det er nemlig dette, det gjælder om; vi faar ikke sunde og naturlige Mennesker ud af Børnene ved at lære dem at tænke gamle Menneskers Tankegang, men ved at sætte sig ind i deres egen lille Tankegang, give dem Forestillinger, som passer for dem at tumle med, og saaledes sørge for, at deres Sjæleliv kommer til at vokse sin sikre stille Vækst” - Vejle Amts Folkeblad (11.04.1893).

+

Det nye forskoleseminarium blev i de første år kaldt for både: Forskoleseminariet i Vejle, Forskoleseminariet i Vejle for lærerinder samt Statens Forskoleseminarium i Vejle. Forskoleseminariet havde dets egen børneskole tilknyttet, så de studerende kunne få praktisk erfaring. Af en stillingsannonce i Jyllandsposten (17.11.1892) kan man læse, at seminariets to førstansatte lærerinder, både skulle undervise de kvindelige studerende i dansk, regning, geografi, sang, håndarbejde, sløjd (og fra 1894 desuden lersløjd), gymnastik, naturkundskab tegning og ”praktisk Skolegerning” samt undervise børnene på børneskolen i anskuelighedsundervisning, sang m.m. Emilie Freiesleben og lærerinde ved Ribe Borgerskole, Ingeborg Christiansen, løb med stillingerne. Siden kom der også mandlige lærere til.

+

Forskoleseminariet i Vejle og Femmers Kvindeseminarium i København kunne slet ikke uddanne nok lærerinder til de mange nye forskoler. Der opstod snart to private forskoleseminarier i Silkeborg og V. Brønderslev.  Theodora Langs Forskoleseminarium i Silkeborg blev statsanerkendt i 1896. I de kommende årtier blev der oprettet flere forskoleseminarier rundt omkring i landet.

+

Igennem årtierne havde Statens Forskoleseminarium i Vejle kun fem forstandere:

+

*Rasmus Jensen Holm, 1892-1913.

+

*Peter Elmquist, 1913-23.

+

*Kristen Andersen Lange, 1923-38.

+

*Ida Emilie Theodora Rambusch, 1939-56.

+

*Rigmor Fenger, 1956-1972.

+

I eftersommeren 1971 bekendtgjorde Undervisningsminister Helge Larsen, at Forskoleseminariet i Vejle skulle nedlægges. Som begrundelse angav han, at læreruddannelsesloven af 1966 havde indført småbørnsundervisning som specialfag på de almindelige seminarier, og dermed var grundlaget for forskoleseminariet i Vejle ikke længere tilstede.  Rigmor Fenger var stærkt utilfreds med beslutningen, og hun gik derfor til ombudsmanden, Lars Nordskov Nielsen, og anmodede om en tilbundsgående undersøgelse. Hun havde stor opbakning fra forældrekredsen til børneskolen, men Undervisningsminister Knud Heinesen var ikke til at rokke. [[Vejle Friskole]] overtog bygningerne.

+

==Kilder==

+

*Esbjerg Folkeblad (09.06.1892 Portræt af R.J. Holm).

+

*Fyens Stiftstidende (24.10.1891 Debat om forskoleseminarium).

+

*Jyllandsposten (28.07.1898 Lersløjd).

+

*Sorø Amtstidende (04.10.1892 Finansloven afsætter 12,300 kr. til nyt forskoleseminarium ved Vejle).

+

*Vendsyssel Tidende (19.01.1894 V. Brønderslev Forskoleseminarium).

+

*Aalborg Amtstidende (09.08.1892 Dansk Skoleforenings årsmøde med diskussion om forskoleseminariet inkl. modstand mod ideen).

+

*Aarhus Stiftstidende (06.08.1912 nyt forskoleseminarium i tilknytning til Husholdningseminariet Ankerhus ).

+

VejleWiki - Ændringer der relaterer til Rasmus Jensen Holm [da]

Statens Forskoleseminarium