Vejle Skyttelaug - Versionshistorie

Dbn: link rettet

2013-06-05T07:38:04Z

link rettet

KarinC med 26. nov 2012, 11:43

2012-11-26T11:43:13Z

KarinC med 26. nov 2012, 11:37

2012-11-26T11:37:33Z

Dbn: Oprettede siden med 'Indviet 06/09 1859, selvom det reelt var oprettet allerede 17/12 1858. Allerede i 1858 blev der nedsat en komite med det formål at få oprettet et skyttelaug i Vejle; komiten…'

2012-11-09T19:03:05Z

Oprettede siden med 'Indviet 06/09 1859, selvom det reelt var oprettet allerede 17/12 1858. Allerede i 1858 blev der nedsat en komite med det formål at få oprettet et skyttelaug i Vejle; komiten…'

Ny side

Indviet 06/09 1859, selvom det reelt var oprettet allerede 17/12 1858.

Allerede i 1858 blev der nedsat en komite med det formål at få oprettet et skyttelaug i Vejle; komiten bestod af [[Niels Gylding jr]], tømrermester [[S. Nichum]], købmand [[C.H. Nix]], jernstøber [[A. Rasmussen]], købmand [[Samuel Seligmann]], købmand [[S. Chr Wulff]], amtmand [[Orla Lehmann]], justitsråd [[M. Anchersen]], smedemester [[J.P. Sørensen]] samt daværende byfoged [[Ove Malling Hersleb]]. Komiten skulle lægge planer for et skyttelaug og finde midler til oprettelsen, der blev tegnet over 200 aktier og man kunne herefter købe grunden [[Hurodde]] af købmand [[N.F. Møhl]], hvor man byggede [[Skyttehuset]], der stod færdig i løbet af sommeren 1859.

Man indviede Skyttelauget 6. september 1859 og laugets første fugleskydning blev afholdt dagen efter, hvor snedkermester [[H. Wegener]] blev laugets første fuglekonge. Datidens fugleskydning var en af Vejles store begivenheder og kunne på det nærmeste gøre hele byen mennesketom, når alle drog ud til Skyttehuset. Dette skete i et stort optog der startede ved [[Rådhus]]et og gik forbi bryggeriet, hvor man naturligvis kunne for en forfriskning for at slutte ude ved Skyttehuset.

I 1861 havde Skyttehuset og Skyttelauget fornemt besøg da Frederik VII og Grevinde Danner, da Skyttehuset lag lokaler til kongebesøget, reelt var det det eneste sted der var stort nok i Vejle. Der blev senere opsat en mindesten i Nørreskoven for besøget.
Igen i 1869 var der kongebesøg, da Christian IX og dronning Louise aflagde [[Europas svigerfar på besøg i Skyttehuset 1869|besøg]], laugets formand [[Anders Sandøe Ørsted|Ørsted]] holdt tale for kongeparret.

I 1864 måtte man aflyse skydningen, da Vejle var besat i forbindelse med krigen mod Tyskland. Da 1. Verdenskrig brød ud var det trænge tider for lauget og man besluttede i 1915 at sælge Skyttehuset til Vejle Kommune. Lauget gennemgik nogle trange år med svigtende medlemstal, men man fik lagt stilen om og laugets baller blev igen eftertragtede at deltage i og medlemstallet steg. 2. Verdenskrig medførte at først beslaglagde tyskerne Skyttehuset og senere benyttede englænderne det til hovedkvarter i Vejle.

Laugets direktion har gennem tiderne haft mange fremtrædende borgere som medlemmer, den første formand var justitsråd Ove Malling Hersleb. Blandt andre kan nævnes justitsråd [[U. E. Boesen]] medlem af direktionen 1865-97 og æresmedlem fra 1897. Amtmand [[C.L.V.R. Nutzhorn|Nutzhorn]] var formand for lauget 1878-97 og æresmedlem fra 1898. Kæmner [[E. P. Birch]] var medlem af direktionen fra 1897 og formand for lauget fra 1906 til sin død i 1915. Fabrikant [[Hans Glud]] blev æresmedlem af lauget i 1927.

Laugets 100 års jubilæum blev fejret på behørig vis med en stor middag, den såkaldte Kongemiddag, der blev afholdt i [[Håndværkerforeningen]]s store sal.

[[Kategori:Foreninger & loger]]

@@ Linje 17: / Linje 17: @@
 Under 2. Verdenskrig beslaglagde tyskerne Skyttehuset og senere benyttede englænderne det som hovedkvarter i Vejle.
-Laugets direktion har gennem tiderne haft mange fremtrædende borgere som medlemmer. Den første formand var justitsråd Ove Malling Hersleb. Blandt andre kan nævnes justitsråd [[U. E. Boesen]] medlem af direktionen 1865-97 og æresmedlem fra 1897. Amtmand [[C.L.V.R. Nutzhorn|Nutzhorn]] var formand for lauget 1878-97 og æresmedlem fra 1898. Kæmner [[E. P. Birch]] var medlem af direktionen fra 1897 og formand for lauget fra 1906 til sin død i 1915. Fabrikant [[Hans Glud]] blev æresmedlem af lauget i 1927.
+Laugets direktion har gennem tiderne haft mange fremtrædende borgere som medlemmer. Den første formand var justitsråd Ove Malling Hersleb. Blandt andre kan nævnes justitsråd [[U. E. Boesen]] medlem af direktionen 1865-97 og æresmedlem fra 1897. Amtmand [[C.L.V.R. Nutzhorn|Nutzhorn]] var formand for lauget 1878-97 og æresmedlem fra 1898. Kæmner [[Erik Peter Dynesen Birch (1845-1915)|E. P. Birch]] var medlem af direktionen fra 1897 og formand for lauget fra 1906 til sin død i 1915. Fabrikant [[Hans Glud]] blev æresmedlem af lauget i 1927.
 Laugets 100 års jubilæum blev fejret på behørig vis med en stor middag, den såkaldte Kongemiddag, der blev afholdt i [[Håndværkerforeningen]]s store sal.

@@ Linje 11: / Linje 11: @@
 Igen i 1869 var der kongebesøg, da Christian IX og dronning Louise aflagde [[Europas svigerfar på besøg i Skyttehuset 1869|besøg]]. Laugets formand [[Anders Sandøe Ørsted|Ørsted]] holdt tale for kongeparret.
-I 1864 måtte man aflyse skydningen, da Vejle var besat i forbindelse med krigen Preusen og Østrig.
+I 1864 måtte man aflyse skydningen, da Vejle var besat i forbindelse med krigen med Preusen og Østrig.
 Da 1. Verdenskrig brød ud var det trange tider for lauget,og man besluttede i 1915 at sælge Skyttehuset til Vejle Kommune. Lauget gennemgik nogle trange år med svigtende medlemstal, men man fik lagt stilen om og laugets baller blev igen eftertragtede at deltage.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Indviet 06/09 1859, selvom det reelt var oprettet allerede 17/12 1858.
+[[Billede:Skyttelav1.jpg|300px|thumb|right|Vejle Skyttelaug, 1925]]
-Allerede i 1858 blev der nedsat en komite med det formål at få oprettet et skyttelaug i Vejle; komiten bestod af [[Niels Gylding jr]], tømrermester [[S. Nichum]], købmand [[C.H. Nix]], jernstøber [[A. Rasmussen]], købmand [[Samuel Seligmann]], købmand [[S. Chr Wulff]], amtmand [[Orla Lehmann]], justitsråd [[M. Anchersen]], smedemester [[J.P. Sørensen]] samt daværende byfoged [[Ove Malling Hersleb]]. Komiten skulle lægge planer for et skyttelaug og finde midler til oprettelsen, der blev tegnet over 200 aktier og man kunne herefter købe grunden [[Hurodde]] af købmand [[N.F. Møhl]], hvor man byggede [[Skyttehuset]], der stod færdig i løbet af sommeren 1859.
+Indviet 06/09 1859 men var reelt oprettet allerede 17/12 1858.
-Man indviede Skyttelauget 6. september 1859 og laugets første fugleskydning blev afholdt dagen efter, hvor snedkermester [[H. Wegener]] blev laugets første fuglekonge. Datidens fugleskydning var en af Vejles store begivenheder og kunne på det nærmeste gøre hele byen mennesketom, når alle drog ud til Skyttehuset. Dette skete i et stort optog der startede ved [[Rådhus]]et og gik forbi bryggeriet, hvor man naturligvis kunne for en forfriskning for at slutte ude ved Skyttehuset.
+Allerede i 1858 blev der nedsat en komite med det formål at få oprettet et skyttelaug i Vejle. Komiten bestod af [[Niels Gylding jr]], tømrermester [[S. Nichum]], købmand [[C.H. Nix]], jernstøber [[A. Rasmussen]], købmand [[Samuel Seligmann]], købmand [[S. Chr Wulff]], amtmand [[Orla Lehmann]], justitsråd [[M. Anchersen]], smedemester [[J.P. Sørensen]] samt daværende byfoged [[Ove Malling Hersleb]]. Komiten skulle lægge planer for et skyttelaug og finde midler til oprettelsen. Der blev tegnet over 200 aktier og man kunne herefter købe grunden [[Hurodde]] af købmand [[N.F. Møhl]], hvor man byggede [[Skyttehuset]], der stod færdig i løbet af sommeren 1859.
-I 1861 havde Skyttehuset og Skyttelauget fornemt besøg da Frederik VII og Grevinde Danner, da Skyttehuset lag lokaler til kongebesøget, reelt var det det eneste sted der var stort nok i Vejle. Der blev senere opsat en mindesten i Nørreskoven for besøget.
+Man indviede Skyttelauget 6. september 1859 og laugets første fugleskydning blev afholdt dagen efter, hvor snedkermester [[H. Wegener]] blev laugets første fuglekonge. Datidens fugleskydning var en af Vejles store begivenheder og kunne på det nærmeste gøre hele byen mennesketom, når alle drog ud til Skyttehuset. Dette skete i et stort optog der startede ved [[Rådhus]]et og gik forbi bryggeriet - hvor man naturligvis kunne få en forfriskning - for at slutte ude ved Skyttehuset.
-Igen i 1869 var der kongebesøg, da Christian IX og dronning Louise aflagde [[Europas svigerfar på besøg i Skyttehuset 1869|besøg]], laugets formand [[Anders Sandøe Ørsted|Ørsted]] holdt tale for kongeparret.
-I 1864 måtte man aflyse skydningen, da Vejle var besat i forbindelse med krigen mod Tyskland. Da 1. Verdenskrig brød ud var det trænge tider for lauget og man besluttede i 1915 at sælge Skyttehuset til Vejle Kommune. Lauget gennemgik nogle trange år med svigtende medlemstal, men man fik lagt stilen om og laugets baller blev igen eftertragtede at deltage i og medlemstallet steg. 2. Verdenskrig medførte at først beslaglagde tyskerne Skyttehuset og senere benyttede englænderne det til hovedkvarter i Vejle.
+I 1861 havde Skyttelauget fornemt besøg, da Frederik VII og Grevinde Danner besøgte Skyttehuset. Reelt var det det eneste sted, der var stort nok i Vejle. Der blev senere opsat en mindesten i Nørreskoven for besøget.
-Laugets direktion har gennem tiderne haft mange fremtrædende borgere som medlemmer, den første formand var justitsråd Ove Malling Hersleb. Blandt andre kan nævnes justitsråd [[U. E. Boesen]] medlem af direktionen 1865-97 og æresmedlem fra 1897. Amtmand [[C.L.V.R. Nutzhorn|Nutzhorn]] var formand for lauget 1878-97 og æresmedlem fra 1898. Kæmner [[E. P. Birch]] var medlem af direktionen fra 1897 og formand for lauget fra 1906 til sin død i 1915. Fabrikant [[Hans Glud]] blev æresmedlem af lauget i 1927.
+Igen i 1869 var der kongebesøg, da Christian IX og dronning Louise aflagde [[Europas svigerfar på besøg i Skyttehuset 1869|besøg]]. Laugets formand [[Anders Sandøe Ørsted|Ørsted]] holdt tale for kongeparret.
 Laugets 100 års jubilæum blev fejret på behørig vis med en stor middag, den såkaldte Kongemiddag, der blev afholdt i [[Håndværkerforeningen]]s store sal.
 [[Kategori:Foreninger & loger]]