Sindbjerg Kirke - Versionshistorie

MVeh123 med 1. feb 2012, 09:31

2012-02-01T09:31:24Z

MVeh123 med 18. nov 2011, 09:26

2011-11-18T09:26:48Z

MVeh123 med 9. nov 2011, 08:45

2011-11-09T08:45:50Z

Poupo med 26. okt 2011, 13:14

2011-10-26T13:14:30Z

MVeh123 med 25. okt 2011, 13:14

2011-10-25T13:14:15Z

MVeh123 med 24. okt 2011, 13:43

2011-10-24T13:43:50Z

MVeh123: Oprettede siden med 'Sindbjerg Kirke er sognekirke for Sindbjerg Sogn, der hører under Hedensted Provsti og Haderslev Stift. Sognet ligger i den nuværende Hedensted Kommune. I 2004 havde sogn…'

2011-10-24T13:16:03Z

Oprettede siden med 'Sindbjerg Kirke er sognekirke for Sindbjerg Sogn, der hører under Hedensted Provsti og Haderslev Stift. Sognet ligger i den nuværende Hedensted Kommune. I 2004 havde sogn…'

Ny side

Sindbjerg Kirke er sognekirke for [[Sindbjerg Sogn]], der hører under Hedensted Provsti og Haderslev Stift. Sognet ligger i den nuværende Hedensted Kommune. I 2004 havde sognet 1.782 indbyggere, hvoraf de 1.655 var medlemmer af folkekirken.

Sindbjerg Kirke er som de fleste landsbykirker i Danmark opført i romansk stil. Skibet og koret er opført i den første halvdel af 1100-tallet. Kirken tilhører gruppen af frådstenskirker omkring Vejle. Frådsten er kildekalk, dannet af kalkholdigt kildevand omkring kildevæld. Materialet er meget porøst og derfor let at skære i. Frådsten findes i udpræget grad på Vejle-egnen, særligt ved [[Grejs]] og Jelling, og det er blevet anvendt som byggemateriale til mange af områdets kirker. I den sene middelalder, ca. år 1400, blev de romanske træbjælker udskiftet med et krydshvælv i koret og tre krydshvælv i skibet. Ved denne lejlighed blev der ligeledes opført en såkaldt tagrytter, et lille spir på skibets tag.

I 1885 blev tagrytteren erstattet med et 35 meter højt tårn bygget af røde mursten. Der knytter sig en interessant historie til dette tårn. I 1882 havde Grejs, det andet sogn i pastoratet, fået en ny kirke, opført i røde mursten. Bønderne i Sindbjerg og [[Lindved]] ville så absolut ikke stå tilbage for nabosognet, så man bestemte sig til at opføre kirkens nuværende tårn. Det hed således i folkemunde, at man ville bruge mindst lige så mange mursten, som der var medgået til hele [[Grejs Kirke]]. Tårnet skulle desuden helst koste lige så meget som Grejs Kirke. Opmålinger og et bevaret byggeregnskab viser, at denne gode historie meget vel kan have sin rigtighed. I hvert fald fremstår tårnet i dag ved selvsyn uforholdsmæssigt stort. Tårnet kostede hele 7.000 kroner. En Hans Jesper Sørensen i Lindved bidrog med hele 5000 kroner. ”Stationsby-kirketårnet” er det blevet kaldt i eftertiden, da tårnet står modsat den hvidkalkede kirke med blottede mure.

På korets nordvæg er bevaret et romansk kalkmaleri fra begyndelsen af 1200-tallet. Kalkmaleriet er den eneste kendte skildring fra romansk tid af Det Ny Testamentes beretning om ”Jesus og kvinden, der har bedrevet hor”. Kvinden ses i en grøn kjole og til højre herfor en gruppe mænd med sten i hænderne. I korets hvælvinger er der kalkmalerier fra 1500-tallet, og de viser Kristus og Sct. Peder samt Maria og Johannes Døberen. I Sindbjerg Kirke er der således kalkmalerier fra to perioder, begge i koret.
Kirken er rig på middelalderkunst, og har endda været endnu rigere, idet resterne af kirkens gyldne alter findes på Nationalmuseet. Det gamle alter bestod af et frontale med forgyldte kobberplader på en egetræsplanke. Den nuværende altertavle fra 1868 viser Kristus i Getsemane Have. Denne har haft en sengotisk forgænger, som imidlertid for en stor dels vedkommende blev røvet af polske tropper under Karl Gustav-krigene i 1659. De polske tropper benyttede kirken som hestestald under krigen. Flere figurer fra denne altertavle er bevaret i kirken, dels apostlene på orgelpulpituret, dels den himmelkronede Maria, Nådestolen og en biskop. De træskårne figurer i koret tilhører den såkaldte Claus Bergske skole omkring 1520. Den romanske granitdøbefont er rigt ornamenteret med fugle, løver og menneskehoveder. Fonten er af den navnkundige Veng-Galten type. Døbefonten har formentlig stået i kirken lige siden opførelsen. Prædikestolen er fra 1599.
Kirkeklokken hang indtil 1885 i en klokkestabel, hvorefter den blev hængt op i det nye tårn. Den nuværende klokke i tårnet er en omstøbning af den gamle klokke, der under ringningen ved Christian 9.s død fik en revne. Den omstøbte klokke bærer indskriften fra den gamle med tilføjelsen ”omstøbt Aar 1906”.

Sindbjerg Kirke ejedes ligesom de fleste andre danske landsbykirker af en herremand. I dette tilfælde var det skiftevis herremanden til [[Låge]] og [[Agersbøl]]. Fra slutningen af 1700-tallet var der mange skiftende ejere indtil 1806, hvor den daværende ejer lod kirken tilskøde 12 sognemænd, dvs. de fremmeste gårdejere i sognet. Købesummen var på 9.500 rigsdaler. Kirken var derefter på private hænder helt op i 1960'erne. I 1965 købte Uffe Skjødt Mikkelsen, Lindved, sin nuværende ejendom, Vestergaard på Gl. Landevej 68. Han overtog ved handelen anpart i kirken. Samme år ophørte ejerskabet, som slettedes af skøderne, hvilket førtes i tingbogen.

I 1845-46 var Sindbjerg Kirke genstand for den berømte ”Salmebogskamp”. Den religiøse bevægelse ”De stærke Jyder” havde også en del tilhængere i sognet, og de forlangte, at der fortsat skulle synges efter den gamle Kingos Salmebog og ikke efter den nymodens evangelisk-kristelige salmebog. Det lykkedes at trumfe igennem, at der skulle synges af Kingos Salmebog hver tredje søndag. Først i 1939 enedes daværende provst Juhl og beboerne i sognet om fuldstændig at lægge Kingos Salmebog på hylden.

Fra 1998-2002 gennemgik kirken en stor og gennemgribende restaurering. I skib og kor blev kalk og maling renset af, og der blev malet og nykalket. Murene blev spændt sammen med stålpolygoner oppe på loftet. Hele tårnet fra 1885 blev fuget om. Derefter kom de

== Litteratur ==
* Niels Peter Stilling: Politikens bog om Danmarks kirker, 2000
* Historien om Lindved, (udg. for) Sindbjerg Sogns Lokalhistoriske Forening, 2005
* Stavnsbåndsudvalget, Tørring-Uldum Kommune: Rod og Stavn - træk af 10 sognes historie, 1988

@@ Linje 14: / Linje 14: @@
 Sindbjerg Kirke ejedes ligesom de fleste andre danske landsbykirker af en herremand. I dette tilfælde var det skiftevis herremanden til [[Låge Hovedgård]] og [[Agersbøl Gods]]. Fra slutningen af 1700-tallet var der mange skiftende ejere indtil 1806, hvor den daværende ejer lod kirken tilskøde 12 sognemænd, dvs. de fremmeste gårdejere i sognet. Købesummen var på 9.500 rigsdaler. Kirken var derefter på private hænder helt op i 1960'erne. I 1965 købte Uffe Skjødt Mikkelsen, Lindved, sin nuværende ejendom, Vestergaard på Gl. Landevej 68. Han overtog ved handelen anpart i kirken. Samme år ophørte ejerskabet, som slettedes af skøderne, hvilket førtes i tingbogen.
-I 1845-46 var Sindbjerg Kirke genstand for den berømte "Salmebogskamp". Den religiøse bevægelse "De stærke Jyder" havde også en del tilhængere i sognet, og de forlangte, at der fortsat skulle synges efter den gamle Kingos Salmebog og ikke efter den nymodens evangelisk-kristelige salmebog. Det lykkedes at trumfe igennem, at der skulle synges af Kingos Salmebog hver tredje søndag. Først i 1939 enedes daværende provst Juhl og beboerne i sognet om fuldstændig at lægge Kingos Salmebog på hylden.
+I 1845-46 var Sindbjerg Kirke genstand for den berømte "Salmebogskamp". Den religiøse bevægelse "De stærke Jyder" havde også en del tilhængere i sognet, og de forlangte, at der fortsat skulle synges efter den gamle Kingos Salmebog og ikke efter den nymodens evangelisk-kristelige salmebog. Det lykkedes at trumfe igennem, at der skulle synges af Kingos Salmebog hver tredje søndag. Først i 1939 enedes daværende provst Juhl og beboerne i sognet om fuldstændig at lægge Kingos Salmebog på hylden. I Øster Snede Sogn derimod, højborgen for de stærke jyder, vedblev man ved gudstjenesterne at benytte Kingos Salmebog helt frem til 1966.
 Fra 1998-2002 gennemgik kirken en stor og gennemgribende restaurering. I skib og kor blev kalk og maling renset af, og der blev malet og nykalket. Murene blev spændt sammen med stålpolygoner oppe på loftet. Hele tårnet fra 1885 blev fuget om.

@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 Et synligt vidnesbyrd om Treårskrigen (1848-50) og dens indvirkning i sognet er en mindetavle i skibet over Søren Enevoldsen af Lindved Mark. Han faldt for fædrelandet i slaget ved Fredericia den 6. juli 1849.
-Sindbjerg Kirke ejedes ligesom de fleste andre danske landsbykirker af en herremand. I dette tilfælde var det skiftevis herremanden til [[Låge]] og [[Agersbøl]]. Fra slutningen af 1700-tallet var der mange skiftende ejere indtil 1806, hvor den daværende ejer lod kirken tilskøde 12 sognemænd, dvs. de fremmeste gårdejere i sognet. Købesummen var på 9.500 rigsdaler. Kirken var derefter på private hænder helt op i 1960'erne. I 1965 købte Uffe Skjødt Mikkelsen, Lindved, sin nuværende ejendom, Vestergaard på Gl. Landevej 68. Han overtog ved handelen anpart i kirken. Samme år ophørte ejerskabet, som slettedes af skøderne, hvilket førtes i tingbogen.
+Sindbjerg Kirke ejedes ligesom de fleste andre danske landsbykirker af en herremand. I dette tilfælde var det skiftevis herremanden til [[Låge Hovedgård]] og [[Agersbøl Gods]]. Fra slutningen af 1700-tallet var der mange skiftende ejere indtil 1806, hvor den daværende ejer lod kirken tilskøde 12 sognemænd, dvs. de fremmeste gårdejere i sognet. Købesummen var på 9.500 rigsdaler. Kirken var derefter på private hænder helt op i 1960'erne. I 1965 købte Uffe Skjødt Mikkelsen, Lindved, sin nuværende ejendom, Vestergaard på Gl. Landevej 68. Han overtog ved handelen anpart i kirken. Samme år ophørte ejerskabet, som slettedes af skøderne, hvilket førtes i tingbogen.
 I 1845-46 var Sindbjerg Kirke genstand for den berømte "Salmebogskamp". Den religiøse bevægelse "De stærke Jyder" havde også en del tilhængere i sognet, og de forlangte, at der fortsat skulle synges efter den gamle Kingos Salmebog og ikke efter den nymodens evangelisk-kristelige salmebog. Det lykkedes at trumfe igennem, at der skulle synges af Kingos Salmebog hver tredje søndag. Først i 1939 enedes daværende provst Juhl og beboerne i sognet om fuldstændig at lægge Kingos Salmebog på hylden.

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 På korets nordvæg er bevaret et romansk kalkmaleri fra begyndelsen af 1200-tallet. Kalkmaleriet er den eneste kendte skildring fra romansk tid af Det Ny Testamentes beretning om "Jesus og kvinden, der har bedrevet hor". Kvinden ses i en grøn kjole og til højre herfor en gruppe mænd med sten i hænderne.  I korets hvælvinger er der kalkmalerier fra 1500-tallet, og de viser Kristus og Sct. Peder samt Maria og Johannes Døberen. I Sindbjerg Kirke er der således kalkmalerier fra to perioder, begge i koret.
 Kirken er rig på middelalderkunst, og har endda været endnu rigere, idet resterne af kirkens gyldne alter findes på Nationalmuseet. Det gamle alter bestod af et frontale med forgyldte kobberplader på en egetræsplanke. Den nuværende altertavle fra 1868 viser Kristus i Getsemane Have. Denne har haft en sengotisk forgænger, som imidlertid for en stor dels vedkommende blev røvet af polske tropper under Karl Gustav-krigene i 1659. De polske tropper benyttede kirken som hestestald under krigen. Flere figurer fra denne altertavle er bevaret i kirken, dels apostlene på orgelpulpituret, dels den himmelkronede Maria, Nådestolen og en biskop. De træskårne figurer i koret tilhører den såkaldte Claus Bergske skole omkring 1520. Den romanske granitdøbefont er rigt ornamenteret med fugle, løver og menneskehoveder. Fonten er af den navnkundige Veng-Galten type. Døbefonten har formentlig stået i kirken lige siden opførelsen. Prædikestolen er fra 1599.
 Kirkeklokken hang indtil 1885 i en klokkestabel, hvorefter den blev hængt op i det nye tårn. Den nuværende klokke i tårnet er en omstøbning af den gamle klokke, der under ringningen ved Christian 9.s død fik en revne. Den omstøbte klokke bærer indskriften fra den gamle med tilføjelsen ''omstøbt Aar 1906''.
 Sindbjerg Kirke ejedes ligesom de fleste andre danske landsbykirker af en herremand. I dette tilfælde var det skiftevis herremanden til [[Låge]] og [[Agersbøl]]. Fra slutningen af 1700-tallet var der mange skiftende ejere indtil 1806, hvor den daværende ejer lod kirken tilskøde 12 sognemænd, dvs. de fremmeste gårdejere i sognet. Købesummen var på 9.500 rigsdaler. Kirken var derefter på private hænder helt op i 1960'erne. I 1965 købte Uffe Skjødt Mikkelsen, Lindved, sin nuværende ejendom, Vestergaard på Gl. Landevej 68. Han overtog ved handelen anpart i kirken. Samme år ophørte ejerskabet, som slettedes af skøderne, hvilket førtes i tingbogen.

←Ældre version		Versionen fra 26. okt 2011, 13:14
Linje 1:		Linje 1:
		+	[[Billede:Sindbjerg1.jpg\|200px\|thumb\|right\|Sindbjerg Kirke, 1908]]
	Sindbjerg Kirke er sognekirke for [[Sindbjerg Sogn]], der hører under Hedensted Provsti og Haderslev Stift. Sognet ligger i den nuværende Hedensted Kommune. I 2004 havde sognet 1.782 indbyggere, hvoraf de 1.655 var medlemmer af folkekirken.		Sindbjerg Kirke er sognekirke for [[Sindbjerg Sogn]], der hører under Hedensted Provsti og Haderslev Stift. Sognet ligger i den nuværende Hedensted Kommune. I 2004 havde sognet 1.782 indbyggere, hvoraf de 1.655 var medlemmer af folkekirken.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 Sindbjerg Kirke er som de fleste landsbykirker i Danmark opført i romansk stil. Skibet og koret er opført i den første halvdel af 1100-tallet. Kirken tilhører gruppen af frådstenskirker omkring Vejle. Frådsten er kildekalk, dannet af kalkholdigt kildevand omkring kildevæld. Materialet er meget porøst og derfor let at skære i. Frådsten findes i udpræget grad på Vejle-egnen, særligt ved [[Grejs]] og Jelling, og det er blevet anvendt som byggemateriale til mange af områdets kirker. I den sene middelalder, ca. år 1400, blev de romanske træbjælker udskiftet med et krydshvælv i koret og tre krydshvælv i skibet. Ved denne lejlighed blev der ligeledes opført en såkaldt tagrytter, et lille spir på skibets tag.
-I 1885 blev tagrytteren erstattet med et 35 meter højt tårn bygget af røde mursten. Der knytter sig en interessant historie til dette tårn. I 1882 havde Grejs, det andet sogn i pastoratet, fået en ny kirke, opført i røde mursten. Bønderne i Sindbjerg og [[Lindved]] ville så absolut ikke stå tilbage for nabosognet, så man bestemte sig til at opføre kirkens nuværende tårn. Det hed således i folkemunde, at man ville bruge mindst lige så mange mursten, som der var medgået til hele [[Grejs Kirke]]. Tårnet skulle desuden helst koste lige så meget som Grejs Kirke. Opmålinger og et bevaret byggeregnskab viser, at denne gode historie meget vel kan have sin rigtighed. I hvert fald fremstår tårnet i dag ved selvsyn uforholdsmæssigt stort. Tårnet kostede hele 7.000 kroner. En Hans Jesper Sørensen i Lindved bidrog med hele 5000 kroner. "Stationsby-kirketårnet" er det blevet kaldt i eftertiden, da tårnet står modsat den hvidkalkede kirke med blottede mure.
+I 1885 blev tagrytteren erstattet med et 35 meter højt tårn bygget af røde mursten. Der knytter sig en interessant historie til dette tårn. I 1882 havde Grejs, det andet sogn i pastoratet, fået en ny kirke, opført i røde mursten. Bønderne i Sindbjerg og [[Lindved]] ville så absolut ikke stå tilbage for nabosognet, så man bestemte sig for at kirkens nuværende tårn skulle opføres. Det hed således i folkemunde, at man ville bruge mindst lige så mange mursten, som der var medgået til hele [[Grejs Kirke]]. Tårnet skulle desuden helst koste lige så meget som Grejs Kirke. Opmålinger og et bevaret byggeregnskab viser, at denne gode historie meget vel kan have sin rigtighed. I hvert fald fremstår tårnet i dag ved selvsyn uforholdsmæssigt stort. Tårnet kostede hele 7.000 kroner. En Hans Jesper Sørensen i Lindved bidrog med hele 5.000 kroner. "Stationsby-kirketårnet" er det blevet kaldt i eftertiden, da tårnet står modsat den hvidkalkede kirke med blottede mure.
 På korets nordvæg er bevaret et romansk kalkmaleri fra begyndelsen af 1200-tallet. Kalkmaleriet er den eneste kendte skildring fra romansk tid af Det Ny Testamentes beretning om "Jesus og kvinden, der har bedrevet hor". Kvinden ses i en grøn kjole og til højre herfor en gruppe mænd med sten i hænderne.  I korets hvælvinger er der kalkmalerier fra 1500-tallet, og de viser Kristus og Sct. Peder samt Maria og Johannes Døberen. I Sindbjerg Kirke er der således kalkmalerier fra to perioder, begge i koret.