Kjeldkær - Versionshistorie

WikiSysop med 7. jun 2016, 12:12

2016-06-07T12:12:55Z

Dbn med 29. aug 2011, 07:25

2011-08-29T07:25:18Z

Dbn med 16. aug 2011, 06:07

2011-08-16T06:07:02Z

Poupo med 5. aug 2011, 10:06

2011-08-05T10:06:11Z

Dbn: Oprettede siden med 'Den gamle hovedbygningen ved Kjeldkær, 1983 Kjeldkær hovedgård, Kjeldkærvej i Bredsten. Kjeldkær er en gammel gård, den…'

2011-08-05T09:32:50Z

Oprettede siden med 'Den gamle hovedbygningen ved Kjeldkær, 1983 Kjeldkær hovedgård, Kjeldkærvej i Bredsten. Kjeldkær er en gammel gård, den…'

Ny side

[[Billede:Kjeldkaer1.jpg|300px|thumb|right|Den gamle hovedbygningen ved Kjeldkær, 1983]]
Kjeldkær hovedgård, Kjeldkærvej i [[Bredsten]].

Kjeldkær er en gammel gård, den kan føres helt tilbage til 1340. Blandt gårdens mange ejere findes flere medlemmer af forskellige danske adelsslægter samt den danske konge.

Horsens-købmanden [[Gerhard de Lichtenberg]] købte Kjeldkær efter at han i 1731 havde købt både [[Engelsholm Slot]] og [[Haraldskær]]. Fra 1800-tallet og frem til 1959 havde gården mange forskellige ejere, der konstant køber og sælger gården. Fra 1959 til i dag er det slægten Ulbæk der ejer Kjeldkær.

Man ved ikke hvordan Kjeldkær så ud i middelalderen og renæssancen, men der har muligvis blot været tale om en større bondegård i bindingsværk. Den var formentlig ikke så stor, at dens herskab boede på gården, der var snarere tale om, at der var en forpagter ansat til at varetage den daglige drift - og dermed også grunden til at den benævnes hovedgård og ikke herregård.

I 1770 blev hovedbygningen opført af Hans Severin Steenstrup. Denne hovedbygning stod indtil 1990, hvor den nedbrændte. Herefter opførte Ulbæk den nuværende hovedbygning.

==Se på Historisk Atlas==
[http://historiskatlas.dk/Kjeldkær%20hovedgård Kjeldkær på Historisk Atlas]

==Billeder==
<gallery>
Billede:Kjeldkaer2.jpg|Hovedbygningen ved Kjeldkær, 1900-1910
</gallery>

[[Kategori:Ejendomme]]

←Ældre version		Versionen fra 7. jun 2016, 12:12
Linje 14:		Linje 14:
	I 1770 blev hovedbygningen opført af Hans Severin Steenstrup. Denne hovedbygning stod indtil 1990, hvor den nedbrændte. Herefter opførte Ulbæk den nuværende hovedbygning.		I 1770 blev hovedbygningen opført af Hans Severin Steenstrup. Denne hovedbygning stod indtil 1990, hvor den nedbrændte. Herefter opførte Ulbæk den nuværende hovedbygning.

−	~~==Se på Historisk Atlas==~~
−	~~[http://historiskatlas.dk/Kjeldkær%20hovedgård Kjeldkær på Historisk Atlas]~~

	==Billeder==		==Billeder==

←Ældre version		Versionen fra 29. aug 2011, 07:25
Linje 22:		Linje 22:
	</gallery>		</gallery>

−	[[Kategori:~~Ejendomme~~]]	+	[[Kategori:Gårde]]

←Ældre version		Versionen fra 16. aug 2011, 06:07
Linje 6:		Linje 6:


−	Horsens-købmanden [[Gerhard de Lichtenberg]] købte Kjeldkær, efter at han i 1731 havde købt både [[Engelsholm Slot]] og [[Haraldskær]]. Fra 1800-tallet og frem til 1959 havde gården mange forskellige ejere, der konstant ~~køber~~ og ~~sælger~~ gården. Fra 1959 til i dag er det slægten Ulbæk, der ejer Kjeldkær.	+	Horsens-købmanden [[Gerhard de Lichtenberg]] købte Kjeldkær, efter at han i 1731 havde købt både [[Engelsholm Slot]] og [[Haraldskær]]. Fra 1800-tallet og frem til 1959 havde gården mange forskellige ejere, der konstant købte og solgte gården. Fra 1959 til i dag er det slægten Ulbæk, der ejer Kjeldkær.

←Ældre version		Versionen fra 5. aug 2011, 10:06
Linje 6:		Linje 6:


−	Horsens-købmanden [[Gerhard de Lichtenberg]] købte Kjeldkær efter at han i 1731 havde købt både [[Engelsholm Slot]] og [[Haraldskær]]. Fra 1800-tallet og frem til 1959 havde gården mange forskellige ejere, der konstant køber og sælger gården. Fra 1959 til i dag er det slægten Ulbæk der ejer Kjeldkær.	+	Horsens-købmanden [[Gerhard de Lichtenberg]] købte Kjeldkær, efter at han i 1731 havde købt både [[Engelsholm Slot]] og [[Haraldskær]]. Fra 1800-tallet og frem til 1959 havde gården mange forskellige ejere, der konstant køber og sælger gården. Fra 1959 til i dag er det slægten Ulbæk, der ejer Kjeldkær.


−	Man ved ikke hvordan Kjeldkær så ud i middelalderen og renæssancen, men der har muligvis blot været tale om en større bondegård i bindingsværk. Den var formentlig ikke så stor, at dens herskab boede på gården, der var snarere tale om, at der var en forpagter ansat til at varetage den daglige drift - og dermed også grunden til at den benævnes hovedgård og ikke herregård.	+	Man ved ikke hvordan Kjeldkær så ud i middelalderen og renæssancen, men der har muligvis blot været tale om en større bondegård i bindingsværk. Den var formentlig ikke så stor, at dens herskab boede på gården, der var snarere tale om, at der var en forpagter ansat til at varetage den daglige drift - og dermed også grunden til, at den benævnes hovedgård og ikke herregård.