Jens Jørgensen - Versionshistorie

MVeh123 med 1. feb 2012, 09:33

2012-02-01T09:33:59Z

MVeh123 med 27. jan 2012, 12:55

2012-01-27T12:55:10Z

MVeh123 med 27. jan 2012, 12:52

2012-01-27T12:52:23Z

Poupo med 26. jan 2012, 14:36

2012-01-26T14:36:58Z

Poupo med 26. jan 2012, 14:12

2012-01-26T14:12:55Z

MVeh123: Oprettede siden med 'Jens Jørgensen var politiker, gårdejer og lægprædikant. Han blev født den 28. februar 1806 i landsbyen Uldum som søn af Jørgen Jensen og Karen Mortensdatter. Amtman…'

2012-01-26T11:40:05Z

Oprettede siden med 'Jens Jørgensen var politiker, gårdejer og lægprædikant. Han blev født den 28. februar 1806 i landsbyen Uldum som søn af Jørgen Jensen og Karen Mortensdatter. Amtman…'

Ny side

Jens Jørgensen var politiker, gårdejer og lægprædikant.

Han blev født den 28. februar 1806 i landsbyen [[Uldum]] som søn af Jørgen Jensen og Karen Mortensdatter. Amtmanden i Vejle omtalte Jørgen Jensen som "Lillekonge i Uldum" i deres skriftlige korrespondance. Det skyldtes faderens mange offentlige tillidshverv. Moderen var meget gudfrygtig og var stærkt knyttet til de gudelige vækkelser. Det satte sit præg på Jens Jørgensen. Første halvdel af 1800-tallet var [[Vejle Amt]] og navnlig Tørrild, Nørvang, Hatting og Bjerre herreder præget af de gudelige forsamlinger.

Jens Jørgensen bestyrede en farbrors gård i [[Holtum]] og fra 1832-46 ejede han den. I Holtum forsamledes de vakte hos gårdmand Jens Jørgensen til fælles andagt i 1836. Sognepræsten i [[Grejs-Sindbjerg]] indbragte sagen for amtmanden i ønsket om at få standset denne oprørske udvikling overfor den etablerede kirke. Sagen mundede ud i en bøde på 5 rigsbankdaler til Jens Jørgensen. Hele forløbet afdækkede dog, at han var mindst lige så velbevandret i den hellige skrift som præsten. Respekten for den gejstlige øvrighed var til at overse.
Jens Jørgensens forkyndelse var gammelluthersk og pietistisk i 1700-tallets tradition. Han var dog stærkt kritisk overfor De stærke Jyders dogmatisme og indelukkethed. Netop denne religiøse bevægelse gjorde sig stærkt gældende i Øster Snede, Korning og Løsning sogne. De fik også en stor indflydelse på det kirkelige liv i [[Sindbjerg Sogn]] ([[Sindbjerg Kirke]]). Jens Jørgensen blev stærkere præget af grundtvigianismen, som havde rodfæstet sig i hans sind omkring 1848. Fra 1834 virkede han sammen med lægprædikanten Peter Larsen Skræppenborg.

Fra 1846 havde en gård i Bøgballe. 1850 købte faderen, Jørgen Jensen, Bjerregaard i Åle Sogn. I 1851 overtog sønnen, Jens Jørgensen, gården. De månedlige møder med kendte grundtvigske præster og øvrige foredragsholdere fra 1830'erne fortsatte han efter 1851 på Bjerregaard, som blev det åndelige centrum for egnens bondebefolkning. Foranlediget af Jens Jørgensen og grundet hans kontakter med lægprædikanten Rasmus Sørensen fik fødebyen Uldum en højskole i 1849. Uldum Højskole var den første højskole nord for Kongeåen, og i dag er det den længst fungerede højskole i Danmark. I 1881 blev der opsat en mindesten for Jens Jørgensen i Uldum.

Jens Jørgensen fik en ledende position i den jyske bondebevægelse. 1842-46 var han medlem af sogneforstanderskabet for [[Grejs-Sindbjerg Sognekommune]]. 1845-51 af [[Vejle Amtsråd]], 1859-65 af Skanderborg Amtsråd. I 1862 var han medstifter af Den jyske Folkeforening sammen med bondeføreren Geert Winther.

I 1848 blev han for Bjerrekredsen valgt til Den grundlovgivende Rigsforsamling, som i 1849 forhandlede sig frem til Junigrundloven. I mere end 20 år repræsenterede han sin hjemegn i Rigsdagen som skiftevis folketings – og landstingsmand. På Christiansborg talte han for de grundtvigske frihedskrav i kirke og skole, for sognebåndsløsning og valgmenigheder. Politisk stod han [[Venstre]] nærmest, men fulgte i et og alt sin egen overbevisning. I 1860'erne var han en af de ledende figurer i det grundtvigsk prægede nationale venstre. Han var modstander af grundlovsrevisionen i 1866. I 1870 sluttede han sig til det forenede venstre. Han modsatte sig dog finanslovsnægtelsen i 1873, og ved det næste folketingsvalg opnåede han ikke valg.

Jens Jørgensen døde den 16. februar 1876.

[[Kategori:Politikere]]

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 Jens Jørgensen bestyrede en farbrors gård i [[Holtum]] og fra 1832-46 ejede han den. I Holtum forsamledes de vakte hos gårdmand Jens Jørgensen til fælles andagt i 1836. Sognepræsten i [[Grejs-Sindbjerg]] indbragte sagen for amtmanden i ønsket om at få standset denne oprørske udvikling overfor den etablerede kirke. Sagen mundede ud i en bøde på 5 rigsbankdaler til Jens Jørgensen. Hele forløbet afdækkede dog, at han var mindst lige så velbevandret i den hellige skrift som præsten. Respekten for den gejstlige øvrighed var til at overse.
-Jens Jørgensens forkyndelse var gammelluthersk og pietistisk i 1700-tallets tradition. Han var dog stærkt kritisk overfor De stærke Jyders dogmatisme og indelukkethed. Netop denne religiøse bevægelse gjorde sig stærkt gældende i Øster Snede, Korning og Løsning sogne. De fik også en stor indflydelse på det kirkelige liv i [[Sindbjerg Sogn]] ([[Sindbjerg Kirke]]). Jens Jørgensen blev stærkere præget af grundtvigianismen, som havde rodfæstet sig i hans sind omkring 1848. Fra 1834 virkede han sammen med lægprædikanten Peter Larsen Skræppenborg.
+Jens Jørgensens forkyndelse var gammelluthersk og pietistisk i 1700-tallets tradition. Han var dog stærkt kritisk overfor De stærke Jyders dogmatisme og indelukkethed. Netop denne religiøse bevægelse gjorde sig stærkt gældende i Øster Snede, Korning og Løsning sogne såvel indenfor kirken som skolen. De fik også en stor indflydelse på det kirkelige liv i [[Sindbjerg Sogn]] ([[Sindbjerg Kirke]]). Jens Jørgensen blev stærkere præget af grundtvigianismen, som havde rodfæstet sig i hans sind omkring 1848. Fra 1834 virkede han sammen med lægprædikanten Peter Larsen Skræppenborg.
 Fra 1846 havde han en gård i Bøgballe. 1850 købte faderen, Jørgen Jensen, Bjerregaard i Åle Sogn. I 1851 overtog sønnen, Jens Jørgensen, gården. De månedlige møder med kendte grundtvigske præster og øvrige foredragsholdere fra 1830'erne fortsatte han efter 1851 på Bjerregaard, som blev det åndelige centrum for egnens bondebefolkning. Foranlediget af Jens Jørgensen og grundet hans kontakter med lægprædikanten, skolelæreren og den politiske agitator Rasmus Sørensen (1799-1865) fik fødebyen Uldum en højskole i 1849. Uldum Højskole var den første højskole nord for Kongeåen, og i dag er det den længst fungerede højskole i Danmark. I 1881 blev der opsat en mindesten for Jens Jørgensen i Uldum.

@@ Linje 7: / Linje 7: @@
 Jens Jørgensens forkyndelse var gammelluthersk og pietistisk i 1700-tallets tradition. Han var dog stærkt kritisk overfor De stærke Jyders dogmatisme og indelukkethed. Netop denne religiøse bevægelse gjorde sig stærkt gældende i Øster Snede, Korning og Løsning sogne. De fik også en stor indflydelse på det kirkelige liv i [[Sindbjerg Sogn]] ([[Sindbjerg Kirke]]). Jens Jørgensen blev stærkere præget af grundtvigianismen, som havde rodfæstet sig i hans sind omkring 1848. Fra 1834 virkede han sammen med lægprædikanten Peter Larsen Skræppenborg.
-Fra 1846 havde han en gård i Bøgballe. 1850 købte faderen, Jørgen Jensen, Bjerregaard i Åle Sogn. I 1851 overtog sønnen, Jens Jørgensen, gården. De månedlige møder med kendte grundtvigske præster og øvrige foredragsholdere fra 1830'erne fortsatte han efter 1851 på Bjerregaard, som blev det åndelige centrum for egnens bondebefolkning. Foranlediget af Jens Jørgensen og grundet hans kontakter med lægprædikanten, skolelæreren og den politiske agitator Rasmus Sørensen fik fødebyen Uldum en højskole i 1849. Uldum Højskole var den første højskole nord for Kongeåen, og i dag er det den længst fungerede højskole i Danmark. I 1881 blev der opsat en mindesten for Jens Jørgensen i Uldum.
+Fra 1846 havde han en gård i Bøgballe. 1850 købte faderen, Jørgen Jensen, Bjerregaard i Åle Sogn. I 1851 overtog sønnen, Jens Jørgensen, gården. De månedlige møder med kendte grundtvigske præster og øvrige foredragsholdere fra 1830'erne fortsatte han efter 1851 på Bjerregaard, som blev det åndelige centrum for egnens bondebefolkning. Foranlediget af Jens Jørgensen og grundet hans kontakter med lægprædikanten, skolelæreren og den politiske agitator Rasmus Sørensen (1799-1865) fik fødebyen Uldum en højskole i 1849. Uldum Højskole var den første højskole nord for Kongeåen, og i dag er det den længst fungerede højskole i Danmark. I 1881 blev der opsat en mindesten for Jens Jørgensen i Uldum.
 Jens Jørgensen fik en ledende position i den jyske bondebevægelse. 1842-46 var han medlem af sogneforstanderskabet for [[Grejs-Sindbjerg Sognekommune]]. 1845-51 af [[Vejle Amtsråd]], 1859-65 af Skanderborg Amtsråd. I 1862 var han medstifter af Den jyske Folkeforening sammen med bondeføreren Geert Winther.

@@ Linje 7: / Linje 7: @@
 Jens Jørgensens forkyndelse var gammelluthersk og pietistisk i 1700-tallets tradition. Han var dog stærkt kritisk overfor De stærke Jyders dogmatisme og indelukkethed. Netop denne religiøse bevægelse gjorde sig stærkt gældende i Øster Snede, Korning og Løsning sogne. De fik også en stor indflydelse på det kirkelige liv i [[Sindbjerg Sogn]] ([[Sindbjerg Kirke]]). Jens Jørgensen blev stærkere præget af grundtvigianismen, som havde rodfæstet sig i hans sind omkring 1848. Fra 1834 virkede han sammen med lægprædikanten Peter Larsen Skræppenborg.
-Fra 1846 havde han en gård i Bøgballe. 1850 købte faderen, Jørgen Jensen, Bjerregaard i Åle Sogn. I 1851 overtog sønnen, Jens Jørgensen, gården. De månedlige møder med kendte grundtvigske præster og øvrige foredragsholdere fra 1830'erne fortsatte han efter 1851 på Bjerregaard, som blev det åndelige centrum for egnens bondebefolkning. Foranlediget af Jens Jørgensen og grundet hans kontakter med lægprædikanten Rasmus Sørensen fik fødebyen Uldum en højskole i 1849. Uldum Højskole var den første højskole nord for Kongeåen, og i dag er det den længst fungerede højskole i Danmark. I 1881 blev der opsat en mindesten for Jens Jørgensen i Uldum.
+Fra 1846 havde han en gård i Bøgballe. 1850 købte faderen, Jørgen Jensen, Bjerregaard i Åle Sogn. I 1851 overtog sønnen, Jens Jørgensen, gården. De månedlige møder med kendte grundtvigske præster og øvrige foredragsholdere fra 1830'erne fortsatte han efter 1851 på Bjerregaard, som blev det åndelige centrum for egnens bondebefolkning. Foranlediget af Jens Jørgensen og grundet hans kontakter med lægprædikanten, skolelæreren og den politiske agitator Rasmus Sørensen fik fødebyen Uldum en højskole i 1849. Uldum Højskole var den første højskole nord for Kongeåen, og i dag er det den længst fungerede højskole i Danmark. I 1881 blev der opsat en mindesten for Jens Jørgensen i Uldum.
 Jens Jørgensen fik en ledende position i den jyske bondebevægelse. 1842-46 var han medlem af sogneforstanderskabet for [[Grejs-Sindbjerg Sognekommune]]. 1845-51 af [[Vejle Amtsråd]], 1859-65 af Skanderborg Amtsråd. I 1862 var han medstifter af Den jyske Folkeforening sammen med bondeføreren Geert Winther.

←Ældre version		Versionen fra 26. jan 2012, 14:36
Linje 1:		Linje 1:
		+	[[Billede:JensJ.jpg\|200px\|thumb\|right\|Jens Jørgensen, ca. 1860]]
	Jens Jørgensen var politiker, gårdejer og lægprædikant.		Jens Jørgensen var politiker, gårdejer og lægprædikant.

@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 Jens Jørgensens forkyndelse var gammelluthersk og pietistisk i 1700-tallets tradition. Han var dog stærkt kritisk overfor De stærke Jyders dogmatisme og indelukkethed. Netop denne religiøse bevægelse gjorde sig stærkt gældende i Øster Snede, Korning og Løsning sogne. De fik også en stor indflydelse på det kirkelige liv i [[Sindbjerg Sogn]] ([[Sindbjerg Kirke]]). Jens Jørgensen blev stærkere præget af grundtvigianismen, som havde rodfæstet sig i hans sind omkring 1848. Fra 1834 virkede han sammen med lægprædikanten Peter Larsen Skræppenborg.
-Fra 1846 havde en gård i Bøgballe. 1850 købte faderen, Jørgen Jensen, Bjerregaard i Åle Sogn. I 1851 overtog sønnen, Jens Jørgensen, gården. De månedlige møder med kendte grundtvigske præster og øvrige foredragsholdere fra 1830'erne fortsatte han efter 1851 på Bjerregaard, som blev det åndelige centrum for egnens bondebefolkning. Foranlediget af Jens Jørgensen og grundet hans kontakter med lægprædikanten Rasmus Sørensen fik fødebyen Uldum en højskole i 1849. Uldum Højskole var den første højskole nord for Kongeåen, og i dag er det den længst fungerede højskole i Danmark. I 1881 blev der opsat en mindesten for Jens Jørgensen i Uldum.
+Fra 1846 havde han en gård i Bøgballe. 1850 købte faderen, Jørgen Jensen, Bjerregaard i Åle Sogn. I 1851 overtog sønnen, Jens Jørgensen, gården. De månedlige møder med kendte grundtvigske præster og øvrige foredragsholdere fra 1830'erne fortsatte han efter 1851 på Bjerregaard, som blev det åndelige centrum for egnens bondebefolkning. Foranlediget af Jens Jørgensen og grundet hans kontakter med lægprædikanten Rasmus Sørensen fik fødebyen Uldum en højskole i 1849. Uldum Højskole var den første højskole nord for Kongeåen, og i dag er det den længst fungerede højskole i Danmark. I 1881 blev der opsat en mindesten for Jens Jørgensen i Uldum.
 Jens Jørgensen fik en ledende position i den jyske bondebevægelse. 1842-46 var han medlem af sogneforstanderskabet for [[Grejs-Sindbjerg Sognekommune]]. 1845-51 af [[Vejle Amtsråd]], 1859-65 af Skanderborg Amtsråd. I 1862 var han medstifter af Den jyske Folkeforening sammen med bondeføreren Geert Winther.
-I 1848 blev han for Bjerrekredsen valgt til Den grundlovgivende Rigsforsamling, som i 1849 forhandlede sig frem til Junigrundloven. I mere end 20 år repræsenterede han sin hjemegn i Rigsdagen som skiftevis folketings – og landstingsmand. På Christiansborg talte han for de grundtvigske frihedskrav i kirke og skole, for sognebåndsløsning og valgmenigheder. Politisk stod han [[Venstre]] nærmest, men fulgte i et og alt sin egen overbevisning. I 1860'erne var han en af de ledende figurer i det grundtvigsk prægede nationale venstre. Han var modstander af grundlovsrevisionen i 1866. I 1870 sluttede han sig til det forenede venstre. Han modsatte sig dog finanslovsnægtelsen i 1873, og ved det næste folketingsvalg opnåede han ikke valg.
+I 1848 blev han for Bjerrekredsen valgt til Den grundlovgivende Rigsforsamling, som i 1849 forhandlede sig frem til Junigrundloven. I mere end 20 år repræsenterede han sin hjemegn i Rigsdagen som skiftevis folketings– og landstingsmand. På Christiansborg talte han for de grundtvigske frihedskrav i kirke og skole, for sognebåndsløsning og valgmenigheder. Politisk stod han [[Venstre]] nærmest, men fulgte i et og alt sin egen overbevisning. I 1860'erne var han en af de ledende figurer i det grundtvigsk prægede nationale venstre. Han var modstander af grundlovsrevisionen i 1866. I 1870 sluttede han sig til det forenede venstre. Han modsatte sig dog finanslovsnægtelsen i 1873, og ved det næste folketingsvalg opnåede han ikke valg.
 Jens Jørgensen døde den 16. februar 1876.
 [[Kategori:Politikere]]