Haraldskær - Versionshistorie

WikiSysop med 6. jun 2016, 12:58

2016-06-06T12:58:09Z

Dbn: /* Ejere af Haraldskær */

2012-06-14T12:03:40Z

‎Ejere af Haraldskær

KarinC med 21. maj 2012, 14:05

2012-05-21T14:05:27Z

Dbn med 5. maj 2012, 18:45

2012-05-05T18:45:27Z

Dbn med 29. aug 2011, 07:21

2011-08-29T07:21:56Z

Dbn med 3. aug 2011, 06:00

2011-08-03T06:00:32Z

Poupo med 28. jul 2011, 06:49

2011-07-28T06:49:59Z

Dbn: Oprettede siden med 'Hovedgården Haraldskær, 1860'erne Herregård ved Skibet, nær Vejle Å, herregården har eksisteret siden begyndelsen af 1…'

2011-07-28T06:39:19Z

Oprettede siden med 'Hovedgården Haraldskær, 1860'erne Herregård ved Skibet, nær Vejle Å, herregården har eksisteret siden begyndelsen af 1…'

Ny side

[[Billede:Haraldskær1.JPG|300px|thumb|right|Hovedgården Haraldskær, 1860'erne]]
Herregård ved Skibet, nær [[Vejle Å]], herregården har eksisteret siden begyndelsen af 1400-tallet. Den ældste del af hovedbygningen er det vestlige stenhus med tårn, opført ca. 1590; i 1700-tallet blev der opført to bindingsværksfløje. I løbet af 18-tallet blev hele herregården moderniseret, og gravene omkring blev tilkastet. Efter det blev omdannet til kursusvirksomhed, skete der en betydelig modernisering.

Den ældste kendte ejer af Haraldskær var stormanden Niels Friis, der i 1434 besad gården. Hans efterkommere ejede Haraldskær indtil 1677. I 1751 blev herregården købt af købmand [[Gerhard de Lichtenberg]] fra Horsens. Fra slutningen af 1700-tallet havde herregården en del skiftende ejere.

I 1916 købte [[Christian Martin Hess]] Haraldskær, og han iværksatte en opfattende indvendig restaurering af hovedbygningen.

Hovedbygningen blev i 1969 solgt af Hess slægten til Boligselskabernes Landsforening, som omdannede stedet til kursusejendom. Selve avlsgården og det meste af jorden blev i 1980 overtaget af [[Vejle Kommune]]

I 1835 blev der ved Haraldskær Mose fundet et moselig, der øjeblikkeligt blev udråbt til at være den norske [[Dronning Gunhild]], moseliget kan endnu i dag ses i sidekapellet inde i [[Sct. Nicolai Kirke]] i Vejle.

==Se på Historisk Atlas==
[http://historiskatlas.dk/Haraldskær%20Herregård Haraldskær Herregård på Historisk Atlas]

==Billeder==
<gallery>
Billede:Haraldskær2.jpg|Hovedbygningen ved Haraldskær, set fra haven, ca. 1900
Billede:Haraldskær3.jpg|Hovedbygningen ved Haraldskær, 1981
</gallery>

[[Kategori:Borge & slotte]]

←Ældre version		Versionen fra 6. jun 2016, 12:58
Linje 90:		Linje 90:
	1980- [[Vejle Kommune]] (godset)		1980- [[Vejle Kommune]] (godset)

−	~~==Se på Historisk Atlas==~~
−	~~[http://historiskatlas.dk/Haraldskær%20Herregård Haraldskær Herregård på Historisk Atlas]~~

	==Billeder==		==Billeder==

@@ Linje 50: / Linje 50: @@
 -1751 Pierre D`Andischou
--1754 Gerhard Hansen de Lichtenberg
+-1754 [[Gerhard de Lichtenberg]]
 -1767 Christen de Linde
@@ Linje 80: / Linje 80: @@
 -1916 Oluf Hjalmarsen de Bang
--1931 Christian Martin Hess
+-1931 [[Christian Martin Hess|C.M. Hess]]
--1962 [[Christian Emil Hess]]
+-1962 [[Christian Hess]]
--1969/80 [[Christian Martin Hess1|Christian Martin Hess]] & [[Mogens Hess]]
+-1969/80 [[Christian M. Hess]] & [[Mogens Hess]]
 - Boligselskabernes Landsforening (hovedbygningen)

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Billede:Haraldskær1.JPG|300px|thumb|right|Hovedgården Haraldskær, 1860'erne]]
-Herregård ved Skibet, nær [[Vejle Å]], herregården har eksisteret siden begyndelsen af 1400-tallet.  Den ældste del af hovedbygningen er det vestlige stenhus med tårn, opført ca. 1590; i 1700-tallet blev der opført to bindingsværksfløje. I løbet af 1800-tallet blev hele herregården moderniseret, og gravene omkring blev tilkastet. Efter at Haraldskær blev omdannet til kursusvirksomhed, skete der en betydelig modernisering.
+Herregård ved Skibet, nær [[Vejle Å]]. Herregården har eksisteret siden begyndelsen af 1400-tallet.  Den ældste del af hovedbygningen er det vestlige stenhus med tårn, opført ca. 1590. I 1700-tallet blev der opført to bindingsværksfløje. I løbet af 1800-tallet blev hele herregården moderniseret, og gravene omkring blev tilkastet. Efter at Haraldskær blev omdannet til kursusvirksomhed, skete der en betydelig modernisering.
 Den ældste kendte ejer af Haraldskær var stormanden Niels Friis, der i 1434 ejede gården. Hans efterkommere ejede Haraldskær indtil 1677. Albert Friis der ejede Haraldskær 1570-1601, udførte flere tilføjelser til gården. Han forøgede således gårdens gods ved flere mageskifter, især ved købet af præstegården ved [[Skibet Kirke]], ligeledes byggede han af flere omgange på Haraldskær.
@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 Gården blev sat på auktion i 1731 og blev købt af oberstløjtnant Pierre D`Andischou, der bl.a. anlagde [[Haraldskær Fabrik]].
-I 1751 blev herregården købt af købmand [[Gerhard de Lichtenberg]] fra Horsens, han solgte dog hurtigt gården videre til sin svigersøn Christen de Linde i 1754. Fra slutningen af 1700-tallet havde herregården en del skiftende ejere.
+I 1751 blev herregården købt af købmand [[Gerhard de Lichtenberg]] fra Horsens. Han solgte dog hurtigt gården videre til sin svigersøn Christen de Linde i 1754. Fra slutningen af 1700-tallet havde herregården en del skiftende ejere.
-I 1916 købte [[Christian Martin Hess]] Haraldskær, og han iværksatte en opfattende indvendig restaurering af hovedbygningen. Haraldskær forblev i Hess-slægten indtil man i 1969 solgt hovedbygningen til Boligselskabernes Landsforening, som omdannede stedet til kursusejendom. Selve avlsgården og det meste af jorden blev i 1980 overtaget af [[Vejle Kommune]].
+I 1916 købte [[Christian Martin Hess]] Haraldskær, og han iværksatte en opfattende indvendig restaurering af hovedbygningen. Haraldskær forblev i Hess-slægten indtil man i 1969 solgte hovedbygningen til Boligselskabernes Landsforening, som omdannede stedet til kursusejendom. Selve avlsgården og det meste af jorden blev i 1980 overtaget af [[Vejle Kommune]].
-I 1835 blev der ved Haraldskær Mose fundet et moselig, der øjeblikkeligt blev udråbt til at være den norske [[Dronning Gunhild]], moseliget kan endnu i dag ses i sidekapellet inde i [[Sct. Nicolai Kirke]] i Vejle.
+I 1835 blev der ved Haraldskær Mose fundet et moselig, der øjeblikkeligt blev udråbt til at være den norske [[Dronning Gunhild]]. Moseliget kan endnu i dag ses i sidekapellet inde i [[Sct. Nicolai Kirke]] i Vejle.
 Til Haraldskær hørte helt frem til 1930'erne Skibet Kirke.

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 Herregård ved Skibet, nær [[Vejle Å]], herregården har eksisteret siden begyndelsen af 1400-tallet.  Den ældste del af hovedbygningen er det vestlige stenhus med tårn, opført ca. 1590; i 1700-tallet blev der opført to bindingsværksfløje. I løbet af 1800-tallet blev hele herregården moderniseret, og gravene omkring blev tilkastet. Efter at Haraldskær blev omdannet til kursusvirksomhed, skete der en betydelig modernisering.
-Den ældste kendte ejer af Haraldskær var stormanden Niels Friis, der i 1434 besad gården. Hans efterkommere ejede Haraldskær indtil 1677. I 1751 blev herregården købt af købmand [[Gerhard de Lichtenberg]] fra Horsens. Fra slutningen af 1700-tallet havde herregården en del skiftende ejere.
+Den ældste kendte ejer af Haraldskær var stormanden Niels Friis, der i 1434 ejede gården. Hans efterkommere ejede Haraldskær indtil 1677. Albert Friis der ejede Haraldskær 1570-1601, udførte flere tilføjelser til gården. Han forøgede således gårdens gods ved flere mageskifter, især ved købet af præstegården ved [[Skibet Kirke]], ligeledes byggede han af flere omgange på Haraldskær.
-I 1916 købte [[Christian Martin Hess]] Haraldskær, og han iværksatte en opfattende indvendig restaurering af hovedbygningen.
+Efter Albert Friis's død kom Haraldskær til at føre en omtumlet tilværelse i en længere årrække, med flere hurtigt skiftende ejere og en del gæld.
-Hovedbygningen blev i 1969 solgt af Hess-slægten til Boligselskabernes Landsforening, som omdannede stedet til kursusejendom. Selve avlsgården og det meste af jorden blev i 1980 overtaget af [[Vejle Kommune]]
+Gården blev sat på auktion i 1731 og blev købt af oberstløjtnant Pierre D`Andischou, der bl.a. anlagde [[Haraldskær Fabrik]].
 I 1835 blev der ved Haraldskær Mose fundet et moselig, der øjeblikkeligt blev udråbt til at være den norske [[Dronning Gunhild]], moseliget kan endnu i dag ses i sidekapellet inde i [[Sct. Nicolai Kirke]] i Vejle.
-Til Haraldskær hørte helt frem til 1930'erne [[Skibet Kirke]].
+Til Haraldskær hørte helt frem til 1930'erne Skibet Kirke.
 ==Se på Historisk Atlas==

←Ældre version		Versionen fra 29. aug 2011, 07:21
Linje 21:		Linje 21:
	</gallery>		</gallery>

−	[[Kategori:~~Borge & slotte~~]]	+	[[Kategori:Gårde]]

←Ældre version		Versionen fra 3. aug 2011, 06:00
Linje 9:		Linje 9:

	I 1835 blev der ved Haraldskær Mose fundet et moselig, der øjeblikkeligt blev udråbt til at være den norske [[Dronning Gunhild]], moseliget kan endnu i dag ses i sidekapellet inde i [[Sct. Nicolai Kirke]] i Vejle.		I 1835 blev der ved Haraldskær Mose fundet et moselig, der øjeblikkeligt blev udråbt til at være den norske [[Dronning Gunhild]], moseliget kan endnu i dag ses i sidekapellet inde i [[Sct. Nicolai Kirke]] i Vejle.
		+
		+	Til Haraldskær hørte helt frem til 1930'erne [[Skibet Kirke]].

	==Se på Historisk Atlas==		==Se på Historisk Atlas==