<?xml version="1.0"?>
<?xml-stylesheet type="text/css" href="https://www.vejlewiki.dk/skins/common/feed.css?303"?>
<feed xmlns="http://www.w3.org/2005/Atom" xml:lang="da">
		<id>https://www.vejlewiki.dk/index.php?action=history&amp;feed=atom&amp;title=Grejs_m%C3%B8lle_og_Grejs_M%C3%B8lle_Kl%C3%A6defabrik</id>
		<title>Grejs mølle og Grejs Mølle Klædefabrik - Versionshistorie</title>
		<link rel="self" type="application/atom+xml" href="https://www.vejlewiki.dk/index.php?action=history&amp;feed=atom&amp;title=Grejs_m%C3%B8lle_og_Grejs_M%C3%B8lle_Kl%C3%A6defabrik"/>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Grejs_m%C3%B8lle_og_Grejs_M%C3%B8lle_Kl%C3%A6defabrik&amp;action=history"/>
		<updated>2026-05-31T18:21:40Z</updated>
		<subtitle>Versionshistorie for denne side i VejleWiki</subtitle>
		<generator>MediaWiki 1.22.6</generator>

	<entry>
		<id>//www.vejlewiki.dk/index.php?title=Grejs_m%C3%B8lle_og_Grejs_M%C3%B8lle_Kl%C3%A6defabrik&amp;diff=8086&amp;oldid=prev</id>
		<title>WikiSysop med 11. okt 2021, 07:46</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Grejs_m%C3%B8lle_og_Grejs_M%C3%B8lle_Kl%C3%A6defabrik&amp;diff=8086&amp;oldid=prev"/>
				<updated>2021-10-11T07:46:51Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;&lt;/p&gt;
&lt;table class='diff diff-contentalign-left'&gt;
				&lt;col class='diff-marker' /&gt;
				&lt;col class='diff-content' /&gt;
				&lt;col class='diff-marker' /&gt;
				&lt;col class='diff-content' /&gt;
				&lt;tr style='vertical-align: top;'&gt;
				&lt;td colspan='2' style=&quot;background-color: white; color:black; text-align: center;&quot;&gt;←Ældre version&lt;/td&gt;
				&lt;td colspan='2' style=&quot;background-color: white; color:black; text-align: center;&quot;&gt;Versionen fra 11. okt 2021, 07:46&lt;/td&gt;
				&lt;/tr&gt;&lt;tr&gt;&lt;td colspan=&quot;2&quot; class=&quot;diff-lineno&quot;&gt;Linje 46:&lt;/td&gt;
&lt;td colspan=&quot;2&quot; class=&quot;diff-lineno&quot;&gt;Linje 46:&lt;/td&gt;&lt;/tr&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td class='diff-marker'&gt;&amp;#160;&lt;/td&gt;&lt;td style=&quot;background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;&quot;&gt;&lt;/td&gt;&lt;td class='diff-marker'&gt;&amp;#160;&lt;/td&gt;&lt;td style=&quot;background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;&quot;&gt;&lt;/td&gt;&lt;/tr&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td class='diff-marker'&gt;&amp;#160;&lt;/td&gt;&lt;td style=&quot;background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;&quot;&gt;&lt;div&gt;I ægteparret Kochs tid blev Grejs Mølle et naturligt udflugtsmål for prominente personer og et yndet motiv blandt kunstmalere. Grejsdalens såkaldte bjerglandskab spillede en vigtig rolle, men for samtiden spillede de imponerende fabriksbygninger, støjen fra valkeværkets 10 hamre samt fabriksarbejdernes&amp;#160; myreflittighed også en vigtig rolle. Det var et symbol på dansk foretagsomhed. I 1821 malede landskabstegner Søren L. Lange (1760-1828) en akvarel af Grejs Mølle set fra et udsigtspunkt. Kunstmaler Fabritius de Tengnagel (1781-1849) portrætterede Grejs Mølle i august 1825, mens Lauritz Rasmus Lyngbye (1809-69) i 1830 forevige den idyllisk beliggende fabrik på porcelæn. I sommeren 1830 gæstede H.C. Andersen (1805-75) Grejs Mølle og skrev herom i et brev til Ludvig Læssøe: ”Ved Greis Mølle er der høie Lyngbakker med tykke Skove, hele Naturen har et fremmedt Præg, man troer sig ikke i Dannemark”. &amp;#160;&lt;/div&gt;&lt;/td&gt;&lt;td class='diff-marker'&gt;&amp;#160;&lt;/td&gt;&lt;td style=&quot;background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;&quot;&gt;&lt;div&gt;I ægteparret Kochs tid blev Grejs Mølle et naturligt udflugtsmål for prominente personer og et yndet motiv blandt kunstmalere. Grejsdalens såkaldte bjerglandskab spillede en vigtig rolle, men for samtiden spillede de imponerende fabriksbygninger, støjen fra valkeværkets 10 hamre samt fabriksarbejdernes&amp;#160; myreflittighed også en vigtig rolle. Det var et symbol på dansk foretagsomhed. I 1821 malede landskabstegner Søren L. Lange (1760-1828) en akvarel af Grejs Mølle set fra et udsigtspunkt. Kunstmaler Fabritius de Tengnagel (1781-1849) portrætterede Grejs Mølle i august 1825, mens Lauritz Rasmus Lyngbye (1809-69) i 1830 forevige den idyllisk beliggende fabrik på porcelæn. I sommeren 1830 gæstede H.C. Andersen (1805-75) Grejs Mølle og skrev herom i et brev til Ludvig Læssøe: ”Ved Greis Mølle er der høie Lyngbakker med tykke Skove, hele Naturen har et fremmedt Præg, man troer sig ikke i Dannemark”. &amp;#160;&lt;/div&gt;&lt;/td&gt;&lt;/tr&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td class='diff-marker'&gt;−&lt;/td&gt;&lt;td style=&quot;color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;&quot;&gt;&lt;div&gt;Da eventyrdigteren gæstede Grejs Mølle Klædefabrik var der 14 væve i drift. Flere af de 150 arbejdere var hentet hertil fra familiens Kochs klædefabrikker i Middelfart og Fredericia. De formåede at tilvirke 23.797 alen klæde. Det gjorde det til Danmarks mest effektive klædefabrik. Til sammenligning producerede Fredericias fire klædefabrikanters 25 væve 29.291 alen klæde, mens Københavns 16 klædefabrikanters 62 væve tilvirkede 55.799 alen. At det var klogt af H.A. Koch at ansætte erfarne arbejdere, vidnede ovennævnte Bertel Bruuns dom fra 1814 over den danske almues værdi som fabriksarbejdere om. Han kunne ikke begribe, at den danske bonde ikke bare ”ville lade sig nøie med den tarvelige Føde og ringe Beqvemmelighed som Arbeiderne i andre Fabrik-Lande”. De kunne ikke finde sig i ”stadigt Arbeide fra kl. 5 om Morgenen til kl. 8 om Aftenen”, og på en varm sommerdag kunne man være vis på, at de sagde op. Bertel Bruun blev med anlæggelsen af flere klædefabrikker inkl. Bruunshaab Klædefabrik den største konkurrent til Grejs Mølle. Det var også ham, der omkring 1813 havde kapret H.A. Kochs mest erfarne medarbejder, valkemester Christian Martin Leflang. &amp;#160;&lt;/div&gt;&lt;/td&gt;&lt;td class='diff-marker'&gt;+&lt;/td&gt;&lt;td style=&quot;color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;&quot;&gt;&lt;div&gt;Da eventyrdigteren gæstede &lt;ins class=&quot;diffchange diffchange-inline&quot;&gt;[[&lt;/ins&gt;Grejs Mølle Klædefabrik&lt;ins class=&quot;diffchange diffchange-inline&quot;&gt;]] &lt;/ins&gt;var der 14 væve i drift. Flere af de 150 arbejdere var hentet hertil fra familiens Kochs klædefabrikker i Middelfart og Fredericia. De formåede at tilvirke 23.797 alen klæde. Det gjorde det til Danmarks mest effektive klædefabrik. Til sammenligning producerede Fredericias fire klædefabrikanters 25 væve 29.291 alen klæde, mens Københavns 16 klædefabrikanters 62 væve tilvirkede 55.799 alen. At det var klogt af H.A. Koch at ansætte erfarne arbejdere, vidnede ovennævnte Bertel Bruuns dom fra 1814 over den danske almues værdi som fabriksarbejdere om. Han kunne ikke begribe, at den danske bonde ikke bare ”ville lade sig nøie med den tarvelige Føde og ringe Beqvemmelighed som Arbeiderne i andre Fabrik-Lande”. De kunne ikke finde sig i ”stadigt Arbeide fra kl. 5 om Morgenen til kl. 8 om Aftenen”, og på en varm sommerdag kunne man være vis på, at de sagde op. Bertel Bruun blev med anlæggelsen af flere klædefabrikker inkl. Bruunshaab Klædefabrik den største konkurrent til Grejs Mølle. Det var også ham, der omkring 1813 havde kapret H.A. Kochs mest erfarne medarbejder, valkemester Christian Martin Leflang. &amp;#160;&lt;/div&gt;&lt;/td&gt;&lt;/tr&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td class='diff-marker'&gt;&amp;#160;&lt;/td&gt;&lt;td style=&quot;background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;&quot;&gt;&lt;/td&gt;&lt;td class='diff-marker'&gt;&amp;#160;&lt;/td&gt;&lt;td style=&quot;background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;&quot;&gt;&lt;/td&gt;&lt;/tr&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td class='diff-marker'&gt;&amp;#160;&lt;/td&gt;&lt;td style=&quot;background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;&quot;&gt;&lt;div&gt;H.A. Koch kan have haft et mere humanistisk forhold til sine arbejdede end Bertel Bruun, i hvert fald fik han i juli 1835 en storslået begravelse i Grejs Kirke. Vejles første avis, Weile Amts kongeligt priviligerede Avis og Avertissementstidende&amp;#160; (grundlagt 1828), sørgede for, at en detaljeret beskrivelse af begravelsen blev bragt i alle landets aviser: ”[...] Bortreven ved en pludselig og uventet Død, savnes han ei allene af de Mange, hvis Kræfter i hans Tjeneste lededes til en for Fædrelandet gavnrig Virksomhed men og af dem, der i hans udstrakte Forbindelser stode i merkantilske eller venskabelige Forhold til ham. Sorgen ved hans Død var derfor kjendelig i dag, da hans jordiske Levninger stædtes til Hvile. Efterat den uindbudne Venneskare havde samlet sig i Sørgehuset, fremtraadte Hr. Pastor Zahle fra Jelling og skildrede med Veltalenhed den Afdødes Fortjenester. Liget blev derefter af de ved Fabrikken Ansatte baaret i følgende Orden til dets Hvilested i Landsbyen Greis: i Spidsen 6 ukonfirmerede Piger i hvide og 6 konfirmerede Piger i sorte Klæder med Krandse paa Armen og Kurve, fyldte med Egeløv og Blomster, hvilke de strøede paa Veien; dernæst Liget efterfulgt af de nærmeste Slægtninge, de paa Fabrikken arbeidende Børn og derefter den talrige uindbudne Sørgeskare, bestaaende af Embedsmænd, Borgere og Bønder fra Veile og Omegnen. I Kirken i Greis blev Liget nedsat for Alteret, modtaget af de 12 forangaaende Smaapiger, der, efter en afsjungen Psalme, omslyngede Kisten med en Egekrands, hvorpaa de ordnede sig omkring den. Sognepræsten i Greis, Hr. Pastor Olsen, besteeg derpaa Prædikestolen og fremstillede sin afdøde Vens rastløse Drivtighed i en hjertelig Tale, hvorpaa en Gravsang, blev afsjungen af Fabrikkens Officianter. Liget blev derpaa nedsat i den for samme opmurede Gravhvælving, ved hvis Nedgang Hr. Paster Zahle atter fremtraadte og med venlige Ord fremstillede de Omkringstaaendes Taarer som det skjønneste og sandeste Vidne om hvad Fædrelandet i den Afdøde havde tabt”.&lt;/div&gt;&lt;/td&gt;&lt;td class='diff-marker'&gt;&amp;#160;&lt;/td&gt;&lt;td style=&quot;background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;&quot;&gt;&lt;div&gt;H.A. Koch kan have haft et mere humanistisk forhold til sine arbejdede end Bertel Bruun, i hvert fald fik han i juli 1835 en storslået begravelse i Grejs Kirke. Vejles første avis, Weile Amts kongeligt priviligerede Avis og Avertissementstidende&amp;#160; (grundlagt 1828), sørgede for, at en detaljeret beskrivelse af begravelsen blev bragt i alle landets aviser: ”[...] Bortreven ved en pludselig og uventet Død, savnes han ei allene af de Mange, hvis Kræfter i hans Tjeneste lededes til en for Fædrelandet gavnrig Virksomhed men og af dem, der i hans udstrakte Forbindelser stode i merkantilske eller venskabelige Forhold til ham. Sorgen ved hans Død var derfor kjendelig i dag, da hans jordiske Levninger stædtes til Hvile. Efterat den uindbudne Venneskare havde samlet sig i Sørgehuset, fremtraadte Hr. Pastor Zahle fra Jelling og skildrede med Veltalenhed den Afdødes Fortjenester. Liget blev derefter af de ved Fabrikken Ansatte baaret i følgende Orden til dets Hvilested i Landsbyen Greis: i Spidsen 6 ukonfirmerede Piger i hvide og 6 konfirmerede Piger i sorte Klæder med Krandse paa Armen og Kurve, fyldte med Egeløv og Blomster, hvilke de strøede paa Veien; dernæst Liget efterfulgt af de nærmeste Slægtninge, de paa Fabrikken arbeidende Børn og derefter den talrige uindbudne Sørgeskare, bestaaende af Embedsmænd, Borgere og Bønder fra Veile og Omegnen. I Kirken i Greis blev Liget nedsat for Alteret, modtaget af de 12 forangaaende Smaapiger, der, efter en afsjungen Psalme, omslyngede Kisten med en Egekrands, hvorpaa de ordnede sig omkring den. Sognepræsten i Greis, Hr. Pastor Olsen, besteeg derpaa Prædikestolen og fremstillede sin afdøde Vens rastløse Drivtighed i en hjertelig Tale, hvorpaa en Gravsang, blev afsjungen af Fabrikkens Officianter. Liget blev derpaa nedsat i den for samme opmurede Gravhvælving, ved hvis Nedgang Hr. Paster Zahle atter fremtraadte og med venlige Ord fremstillede de Omkringstaaendes Taarer som det skjønneste og sandeste Vidne om hvad Fædrelandet i den Afdøde havde tabt”.&lt;/div&gt;&lt;/td&gt;&lt;/tr&gt;
&lt;/table&gt;</summary>
		<author><name>WikiSysop</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>//www.vejlewiki.dk/index.php?title=Grejs_m%C3%B8lle_og_Grejs_M%C3%B8lle_Kl%C3%A6defabrik&amp;diff=8085&amp;oldid=prev</id>
		<title>Totte: Oprettede siden med 'Et par hundrede meter syd for det sted, hvor Grejs Å skifter retning fra vest-øst til nord-syd, blev Grejs Mølle anlagt. Det vides ikke hvornår eller hvem, der grundlagd...'</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Grejs_m%C3%B8lle_og_Grejs_M%C3%B8lle_Kl%C3%A6defabrik&amp;diff=8085&amp;oldid=prev"/>
				<updated>2021-10-08T12:39:44Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Oprettede siden med &amp;#039;Et par hundrede meter syd for det sted, hvor Grejs Å skifter retning fra vest-øst til nord-syd, blev Grejs Mølle anlagt. Det vides ikke hvornår eller hvem, der grundlagd...&amp;#039;&lt;/p&gt;
&lt;a href=&quot;//www.vejlewiki.dk/index.php?title=Grejs_m%C3%B8lle_og_Grejs_M%C3%B8lle_Kl%C3%A6defabrik&amp;amp;diff=8085&quot;&gt;Vis ændringer&lt;/a&gt;</summary>
		<author><name>Totte</name></author>	</entry>

	</feed>