Evald Tang Kristensen - Versionshistorie

Flemming Meng Sørensen med 22. mar 2011, 22:56

2011-03-22T22:56:22Z

Poupo med 28. feb 2011, 11:59

2011-02-28T11:59:46Z

Poupo med 14. feb 2011, 07:57

2011-02-14T07:57:00Z

Flemming Meng Sørensen med 11. feb 2011, 22:59

2011-02-11T22:59:24Z

Poupo med 9. feb 2011, 12:49

2011-02-09T12:49:39Z

Dbn: Oprettede siden med 'Født i 1843, død i 1929. Evald Tang Kristensen var folkemindeforsker og forfatter, var oprindeligt uddannet som lærer, men fandt sin livsopgave i at trave rundt til mennesk…'

2010-12-16T12:43:25Z

Oprettede siden med 'Født i 1843, død i 1929. Evald Tang Kristensen var folkemindeforsker og forfatter, var oprindeligt uddannet som lærer, men fandt sin livsopgave i at trave rundt til mennesk…'

Ny side

Født i 1843, død i 1929.

Evald Tang Kristensen var folkemindeforsker og forfatter, var oprindeligt uddannet som lærer, men fandt sin livsopgave i at trave rundt til mennesker, der havde noget at berette om gamle skikke, eventyr, sagn osv.

Han indsamlede i alt 3000 folkeviser, 2700 eventyr, 25.000 folkesagn og lige så mange rim og ordsprog. Dertil kommer tusindvis af oplysninger om folkeliv og folkeskikke.

Udgav adskillige bøger med samlinger af folkeeventyr osv., bl.a. "Jyske Folkeminder" I-XIII (1868-1897), "Danske Folkeæventyr" I-III (1884-1888) samt "Minder og Oplevelser" I-IV (1923-1927).

Evald Tang Kristensen, der fra 1897 til sin død boede i [[Mølholm]], var medstifter af [[Vejle Amts Historiske Samfund]] i 1904 og bidragyder til [[Vejle Bys Historie]] 1927.

[[Kategori:Forfattere, digtere og kunstnere|Tang Kristensen, Evald]]

←Ældre version		Versionen fra 22. mar 2011, 22:56
Linje 14:		Linje 14:
	Evald Tang Kristensen, der fra 1897 til sin død boede i [[Mølholm]], var medstifter af [[Vejle Amts Historiske Samfund]] i 1904 og bidragyder til [[Vejle Bys Historie]] 1927.		Evald Tang Kristensen, der fra 1897 til sin død boede i [[Mølholm]], var medstifter af [[Vejle Amts Historiske Samfund]] i 1904 og bidragyder til [[Vejle Bys Historie]] 1927.

−		+	--[[Bruger:Flemming Meng Sørensen\|FMS]] 22. mar 2011, 22:56 (UTC)

@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 Han indsamlede i alt 3000 folkeviser, 2700 eventyr, 25.000 folkesagn og lige så mange rim og ordsprog. Dertil kommer tusindvis af oplysninger om folkeliv og folkeskikke.
-Særlig kendt i udlandet er Evald Tang Kristensen for sit samarbejde med den australsk/amerikanske komponist, pianist og folklorist [[Percy Aldrige Grainger]] (1882 - 1961). Tang Kristensen havde mødt Grainger ved en koncert, som han gav i [[Vejle Musikforening]] i 1911. Efter koncerten aftalte de (Grainger havde lært sig flydende dansk), at Grainger skulle komme til Vejle og tage med Tang Kristensen ud til nogle af de gamle visesangere og optage deres sange på den relativt nyopfundne fonograf. Første Verdenskrig kom imidlertid i vejen og først i 1922, hvor Tang Kristensen var 79 år, kunne Grainger komme til Tang Kristensens hjem "Mindebo" i [[Mølholm]]. Grainger, der nu også havde lært sig flere jyske dialekter(!) og Tang Kristensen rejste derefter rundt i Jylland og optog de gamle folkesange. De optog bl.a. også kroværten og spillemanden [[Frederik Iversen]]s violinspil, og Grainger kom igen i 1923 og 1925, hvor han havde påbegyndt en række kompositioner, der senere skulle blive kendt som "Danish Folk Music Settings" på baggrund af de gamle viser. I 1925 holdt Grainger, hans ungdomsven, cellisten Herman Sandby og organisten ved [[Vor Frelsers Kirke]], Brieghel-Müller en delvist offentlig koncert i digteren [[Anton Berntsen]]s dagligstue i [[Ørstedsgade]]. I 1927 kom Grainger for sidste gang til Vejle og opførte da flere af de danske folkemusikudsættelser ved en koncert i [[Haandværkerforeningen]].
+Særlig kendt i udlandet er Evald Tang Kristensen for sit samarbejde med den australsk/amerikanske komponist, pianist og folklorist [[Percy Grainger]] (1882 - 1961). Tang Kristensen havde mødt Grainger ved en koncert, som han gav i [[Vejle Musikforening]] i 1911. Efter koncerten aftalte de (Grainger havde lært sig flydende dansk), at Grainger skulle komme til Vejle og tage med Tang Kristensen ud til nogle af de gamle visesangere og optage deres sange på den relativt nyopfundne fonograf. Første Verdenskrig kom imidlertid i vejen og først i 1922, hvor Tang Kristensen var 79 år, kunne Grainger komme til Tang Kristensens hjem "Mindebo" i [[Mølholm]]. Grainger, der nu også havde lært sig flere jyske dialekter(!) og Tang Kristensen rejste derefter rundt i Jylland og optog de gamle folkesange. De optog bl.a. også kroværten og spillemanden [[Frederik Iversen]]s violinspil, og Grainger kom igen i 1923 og 1925, hvor han havde påbegyndt en række kompositioner, der senere skulle blive kendt som "Danish Folk Music Settings" på baggrund af de gamle viser. I 1925 holdt Grainger, hans ungdomsven, cellisten Herman Sandby og organisten ved [[Vor Frelsers Kirke]], Brieghel-Müller en delvist offentlig koncert i digteren [[Anton Berntsen]]s dagligstue i [[Ørstedsgade]]. I 1927 kom Grainger for sidste gang til Vejle og opførte da flere af de danske folkemusikudsættelser ved en koncert i [[Haandværkerforeningen]].
 "Sagkundskaben" i København, havde aldrig rigtig accepteret Tang Kristensen nedskrevne udgaver af folkeviserne, som han gengav i bl.a. vekslende taktarter. Graingers optagelser dokumenterede, at den gamle folkemindesamlers nednoteringer var ganske autentiske, og i et interview i [[Vejle Amts Folkeblad]] fra 1957 med senere redaktionssekretær [[Axel Rude]] hævder Grainger, at én af grundene til, at han i tyverne fandt det meget vigtigt at komme til Mølholm var, at han ville bevise, at Tang Kristensen havde ret - og i øvrigt delte syn med ham på folkeviserne. "Jutish Medley", "Danish Folk-Music Suite" og "Under en bro" hører til Graingers kendteste værker, og er alle bygget over det i Vejle indsamlede materiale.

@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 Han indsamlede i alt 3000 folkeviser, 2700 eventyr, 25.000 folkesagn og lige så mange rim og ordsprog. Dertil kommer tusindvis af oplysninger om folkeliv og folkeskikke.
-Særlig kendt i udlandet er Evald Tang Kristensen for sit samarbejde med den australsk/amerikanske komponist, pianist og folklorist Percy Aldrige Grainger (1882 - 1961). Tang Kristensen havde mødt Grainger ved en koncert, som han gav i Vejle Musikforening i 1911. Efter koncerten aftalte de (Grainger havde lært sig flydende dansk), at Grainger skulle komme til Vejle og tage med Tang Kristensen ud til nogle af de gamle visesangere og optage deres sange på den relativt nyopfundne fonograf. Første Verdenskrig kom imidlertid i vejen og først i 1922, hvor Tang Kristensen var 79 år, kunne Grainger komme til Tang Kristensens hjem "Mindebo" i Mølholm. Grainger, der nu også havde lært sig flere jyske dialekter(!) og Tang Kristensen rejste derefter rundt i Jylland og optog de gamle folkesange. De optog bl.a. også kroværten og spillemanden Frederik Iversens violinspil, og Grainger kom igen i 1923 og 1925, hvor han havde påbegyndt en række kompositioner, der senere skulle blive kendt som "Danish Folk Music Settings" på baggrund af de gamle viser. I 1925 holdt Grainger, hans ungdomsven, cellisten Herman Sandby og organisten ved Vor Frelsers Kirke, Brieghel-Müller en delvist offentlig koncert i digteren Anton Berntsens dagligstue i Ørstedsgade. I 1927 kom Grainger for sidste gang til Vejle og opførte da flere af de danske folkemusikudsættelser ved en koncert i Haandværkerforeningen.
+Særlig kendt i udlandet er Evald Tang Kristensen for sit samarbejde med den australsk/amerikanske komponist, pianist og folklorist [[Percy Aldrige Grainger]] (1882 - 1961). Tang Kristensen havde mødt Grainger ved en koncert, som han gav i [[Vejle Musikforening]] i 1911. Efter koncerten aftalte de (Grainger havde lært sig flydende dansk), at Grainger skulle komme til Vejle og tage med Tang Kristensen ud til nogle af de gamle visesangere og optage deres sange på den relativt nyopfundne fonograf. Første Verdenskrig kom imidlertid i vejen og først i 1922, hvor Tang Kristensen var 79 år, kunne Grainger komme til Tang Kristensens hjem "Mindebo" i [[Mølholm]]. Grainger, der nu også havde lært sig flere jyske dialekter(!) og Tang Kristensen rejste derefter rundt i Jylland og optog de gamle folkesange. De optog bl.a. også kroværten og spillemanden [[Frederik Iversen]]s violinspil, og Grainger kom igen i 1923 og 1925, hvor han havde påbegyndt en række kompositioner, der senere skulle blive kendt som "Danish Folk Music Settings" på baggrund af de gamle viser. I 1925 holdt Grainger, hans ungdomsven, cellisten Herman Sandby og organisten ved [[Vor Frelsers Kirke]], Brieghel-Müller en delvist offentlig koncert i digteren [[Anton Berntsen]]s dagligstue i [[Ørstedsgade]]. I 1927 kom Grainger for sidste gang til Vejle og opførte da flere af de danske folkemusikudsættelser ved en koncert i [[Haandværkerforeningen]].
-"Sagkundskaben" i København, havde aldrig rigtig accepteret Tang Kristensen nedskrevne udgaver af folkeviserne, som han gengav i bl.a. vekslende taktarter. Graingers optagelser dokumenterede, at den gamle folkemindesamlers nednoteringer var ganske autentiske, og i et interview i Vejle Amts Folkeblad fra 1957 med senere redaktionssekretær Axel Rude hævder Grainger, at én af grundene til, at han i tyverne fandt det meget vigtigt at komme til Mølholm var, at han ville bevise, at Tang Kristensen havde ret - og i øvrigt delte syn med ham på folkeviserne. "Jutish Medley", "Danish Folk-Music Suite" og "Under en bro" hører til Graingers kendteste værker, og er alle bygget over det i Vejle indsamlede materiale.
+"Sagkundskaben" i København, havde aldrig rigtig accepteret Tang Kristensen nedskrevne udgaver af folkeviserne, som han gengav i bl.a. vekslende taktarter. Graingers optagelser dokumenterede, at den gamle folkemindesamlers nednoteringer var ganske autentiske, og i et interview i [[Vejle Amts Folkeblad]] fra 1957 med senere redaktionssekretær [[Axel Rude]] hævder Grainger, at én af grundene til, at han i tyverne fandt det meget vigtigt at komme til Mølholm var, at han ville bevise, at Tang Kristensen havde ret - og i øvrigt delte syn med ham på folkeviserne. "Jutish Medley", "Danish Folk-Music Suite" og "Under en bro" hører til Graingers kendteste værker, og er alle bygget over det i Vejle indsamlede materiale.
-Udgav adskillige bøger med samlinger af folkeeventyr osv., bl.a. "Jyske Folkeminder" I-XIII (1868-1897), "Danske Folkeæventyr" I-III (1884-1888) samt "Minder og Oplevelser" I-IV (1923-1927).
+Tang Kristensen udgav adskillige bøger med samlinger af folkeeventyr osv., bl.a. "Jyske Folkeminder" I-XIII (1868-1897), "Danske Folkeæventyr" I-III (1884-1888) samt "Minder og Oplevelser" I-IV (1923-1927).
 Evald Tang Kristensen, der fra 1897 til sin død boede i [[Mølholm]], var medstifter af [[Vejle Amts Historiske Samfund]] i 1904 og bidragyder til [[Vejle Bys Historie]] 1927.

←Ældre version		Versionen fra 11. feb 2011, 22:59
Linje 5:		Linje 5:

	Han indsamlede i alt 3000 folkeviser, 2700 eventyr, 25.000 folkesagn og lige så mange rim og ordsprog. Dertil kommer tusindvis af oplysninger om folkeliv og folkeskikke.		Han indsamlede i alt 3000 folkeviser, 2700 eventyr, 25.000 folkesagn og lige så mange rim og ordsprog. Dertil kommer tusindvis af oplysninger om folkeliv og folkeskikke.
		+
		+	Særlig kendt i udlandet er Evald Tang Kristensen for sit samarbejde med den australsk/amerikanske komponist, pianist og folklorist Percy Aldrige Grainger (1882 - 1961). Tang Kristensen havde mødt Grainger ved en koncert, som han gav i Vejle Musikforening i 1911. Efter koncerten aftalte de (Grainger havde lært sig flydende dansk), at Grainger skulle komme til Vejle og tage med Tang Kristensen ud til nogle af de gamle visesangere og optage deres sange på den relativt nyopfundne fonograf. Første Verdenskrig kom imidlertid i vejen og først i 1922, hvor Tang Kristensen var 79 år, kunne Grainger komme til Tang Kristensens hjem "Mindebo" i Mølholm. Grainger, der nu også havde lært sig flere jyske dialekter(!) og Tang Kristensen rejste derefter rundt i Jylland og optog de gamle folkesange. De optog bl.a. også kroværten og spillemanden Frederik Iversens violinspil, og Grainger kom igen i 1923 og 1925, hvor han havde påbegyndt en række kompositioner, der senere skulle blive kendt som "Danish Folk Music Settings" på baggrund af de gamle viser. I 1925 holdt Grainger, hans ungdomsven, cellisten Herman Sandby og organisten ved Vor Frelsers Kirke, Brieghel-Müller en delvist offentlig koncert i digteren Anton Berntsens dagligstue i Ørstedsgade. I 1927 kom Grainger for sidste gang til Vejle og opførte da flere af de danske folkemusikudsættelser ved en koncert i Haandværkerforeningen.
		+
		+	"Sagkundskaben" i København, havde aldrig rigtig accepteret Tang Kristensen nedskrevne udgaver af folkeviserne, som han gengav i bl.a. vekslende taktarter. Graingers optagelser dokumenterede, at den gamle folkemindesamlers nednoteringer var ganske autentiske, og i et interview i Vejle Amts Folkeblad fra 1957 med senere redaktionssekretær Axel Rude hævder Grainger, at én af grundene til, at han i tyverne fandt det meget vigtigt at komme til Mølholm var, at han ville bevise, at Tang Kristensen havde ret - og i øvrigt delte syn med ham på folkeviserne. "Jutish Medley", "Danish Folk-Music Suite" og "Under en bro" hører til Graingers kendteste værker, og er alle bygget over det i Vejle indsamlede materiale.

	Udgav adskillige bøger med samlinger af folkeeventyr osv., bl.a. "Jyske Folkeminder" I-XIII (1868-1897), "Danske Folkeæventyr" I-III (1884-1888) samt "Minder og Oplevelser" I-IV (1923-1927).		Udgav adskillige bøger med samlinger af folkeeventyr osv., bl.a. "Jyske Folkeminder" I-XIII (1868-1897), "Danske Folkeæventyr" I-III (1884-1888) samt "Minder og Oplevelser" I-IV (1923-1927).

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 Født i 1843, død i 1929.
@@ Linje 8: / Linje 9: @@
 Evald Tang Kristensen, der fra 1897 til sin død boede i [[Mølholm]], var medstifter af [[Vejle Amts Historiske Samfund]] i 1904 og bidragyder til [[Vejle Bys Historie]] 1927.
 [[Kategori:Forfattere, digtere og kunstnere|Tang Kristensen, Evald]]