Egtved Kirke - Versionshistorie

WikiSysop med 6. jun 2016, 08:54

2016-06-06T08:54:38Z

WikiSysop: /* Tiden inden restaurationen i 1964-1972 */

2015-05-08T08:52:04Z

‎Tiden inden restaurationen i 1964-1972

Vis ændringer

WikiSysop: /* Tiden inden restaurationen i 1964-1972 */

2015-05-08T08:49:59Z

‎Tiden inden restaurationen i 1964-1972

Vis ændringer

WikiSysop med 8. maj 2015, 08:45

2015-05-08T08:45:25Z

WikiSysop med 8. maj 2015, 08:20

2015-05-08T08:20:38Z

WikiSysop med 8. maj 2015, 08:19

2015-05-08T08:19:49Z

KarinC med 1. jun 2012, 13:35

2012-06-01T13:35:18Z

KarinC med 1. jun 2012, 13:34

2012-06-01T13:34:20Z

Dbn med 1. jun 2012, 12:55

2012-06-01T12:55:56Z

Dbn med 1. jun 2012, 12:53

2012-06-01T12:53:01Z

←Ældre version		Versionen fra 6. jun 2016, 08:54
Linje 135:		Linje 135:
	Korbuen: Efter nedhugning af gammelt puds finder man flere oprindelige buede kvadre, som kan rekonstrueres sådan, at korbuen næsten kan føres tilbage til sin oprindelige form. Bjælker og loft: Enkelte loftsbjælker udskiftes sammen med nogle af loftsbrædderne. Eg og Kalmar fyr i de oprindelige mål opsættes. Stolestader: Forskellige udkast til nye stolegavle og låger bliver bedømt, snedker udfører en prøvebænk. Man vedtager nye rygge på stolestaderne. Arbejdets gang: Ved et af de senere byggemøder 25.3.1971 ses følgende referat: Gulvet i midtergangen færdiglagt. Den fremtidige arbejdsgang drøftedes, følgende tidspunkter fastlagt: Eltavle leveres i uge 14. Ventilationsanlæg startes i uge 15. Lægning af trægulve i stolestader påbegyndes 22 april. Henlægning af gulvstrøere påbegyndes inden denne dato. Gulver færdiglagt 3 maj. Konservator Lind påbegynder opsætning af dødedansfrisen i juni måned. Opsætning af paneler og stolestader påbegyndes 1 juli. Altertavlen kommer til Egtved midt på sommeren. Prædikestolen opsættes umiddelbart efter at vægpaneler er opsat. Mureren begynder istandsættelse af tårnets murværk så snart tårnstillads er opsat. Alterbordet opmuresnår arkitekterne har forelagt menighedsrådet tegning af dette. Orgelpulpituret udføres af 2 lag 51/4” brædder med mellemlag af Rochfon. Den store ligsten anbringes på korets nordvæg. Billedhuggeren anmodes om at være behjælpelig ved flytningen. Orgelbyggeren bedes oplyse hvor lang tid det vil tage at opsætte orgelet. Kunstmaler Aage Sørensen redegjorde for arbejdet med restaureringen af altertavlen, og i denne forbindelse drøftedes alterbordets udførelse, arkitekterne vil fremkomme med tegning til et muret alterbord indklædt antipendium, bag alterbordet indbygges et skab. Næste byggemøde 16 april kl.14.30 kl. 15 på Egtved hotel. Afleveringsforretning d. 25.9.1972 Endelig, efter alle disse byggemøder, er tiden kommet til en sidste gennemgang af arbejdet. Til stede var: Menighedsrådet, murermester Henning Iversen, snedkermester Henry Nielsen, malermester Knud Bruun, ingeniør Mogens Storr, arkitekt Rolf Graae, arkitekt Richard Aas og arkitekt Niels Grønne. Her blev man enige om: Gulvsten med knækkede hjørner udskiftedes. Korhvælvet isoleres og halvtag i tårnet som beskyttelse for orglet, fjernes. Oprydning på loftet i samråd med arkitekterne. Malermester Bruun kalkbehandler fyrretræsgulvet i stoleværket og skab bag alter males. På grund af den usædvanlige fugtige sommer, har fyldningerne i en mindre del af lågerne udvidet sig så meget, at ramtræet er sprunget, måske vil de i løbet af vinteren igen få sin oprindelige størrelse, så man enedes om at reparation udskydes til sommeren 1973.. Der anskaffes 10 stk. hynder, 35x35 cm. Arkitekterne kommer med forslag til afspærringsgreb ved orgel og til koret.. Ingeniøren fremsender forslag til serviceeftersyn på varmeanlægget. Arkitekterne kontakter billedhugger Vitus Nielsen og aftaler sammenlimninger af ligstenen. Stenen søges efter istandsættelsen placeret i kapellet, murermesteren drager omsorg for stenens flytning.. Endelig fremsender ingeniøren også forslag til udvendig armatur for udvendig belysning af kirken. Udgifterne: De samlede udgifter for den omfattende restaurering af kirken kunne ikke holdes indenfor budgettet, men løber op i 873.181 kr. I hvert fald ifølge et håndskrevet ark, som også ligger sammen med referaterne af de mange byggemøder. Efter den tids priser og de store arbejder og ombygninger, især omkring dødedansfrisen, kan der nok ikke siges, at være for meget. Nu vil Egtved kirke kunne stå i mange år uden de helt store behov for reparationer. Det skal dog tilføjes, at kirken også fik en ny kirkeklokke i 1975, støbt i Frankrig. Ved kirkens genindvielse, som først skete den 12 marts 1972 talte biskop Thyge V. Kragh, provst B. V. Hvidberg-Hansen og sognepræst Olav Lindegaard. Da havde kirken også været lukket i en del år, sådan at alle kirkelige handlinger var henlagt til skolen i Egtved samt sognets nabokirker. Siden har man bekostet et helt nyt tegltag, da stormen i 1999 ødelagde mange af de gamle tagsten, og for nylig har man også bygget helt nyt kapel med kontor og venterum. Lågerne i stolestaderne er forsøgsvis fjernet, da de generede i kirken ved høje bump. Men man kan passende afslutte denne gennemgang med Grundtvigs salme: Kirken den er et gammelt hus – står, om end tårnene falde. Og selv om mange i dag ikke er religiøse, eller tror på en opstandelse, så hviler vores kultur og tankegang stadig, som igennem generationer på en kristen filosofi og tankegang om medmenneskelighed og næstekærlighed, det må vi værne om. Man ser tydeligt at tårnets dimensioner ikke helt svarer til kirkens, så myten om de smalle mursten kan måske være sandfærdig.		Korbuen: Efter nedhugning af gammelt puds finder man flere oprindelige buede kvadre, som kan rekonstrueres sådan, at korbuen næsten kan føres tilbage til sin oprindelige form. Bjælker og loft: Enkelte loftsbjælker udskiftes sammen med nogle af loftsbrædderne. Eg og Kalmar fyr i de oprindelige mål opsættes. Stolestader: Forskellige udkast til nye stolegavle og låger bliver bedømt, snedker udfører en prøvebænk. Man vedtager nye rygge på stolestaderne. Arbejdets gang: Ved et af de senere byggemøder 25.3.1971 ses følgende referat: Gulvet i midtergangen færdiglagt. Den fremtidige arbejdsgang drøftedes, følgende tidspunkter fastlagt: Eltavle leveres i uge 14. Ventilationsanlæg startes i uge 15. Lægning af trægulve i stolestader påbegyndes 22 april. Henlægning af gulvstrøere påbegyndes inden denne dato. Gulver færdiglagt 3 maj. Konservator Lind påbegynder opsætning af dødedansfrisen i juni måned. Opsætning af paneler og stolestader påbegyndes 1 juli. Altertavlen kommer til Egtved midt på sommeren. Prædikestolen opsættes umiddelbart efter at vægpaneler er opsat. Mureren begynder istandsættelse af tårnets murværk så snart tårnstillads er opsat. Alterbordet opmuresnår arkitekterne har forelagt menighedsrådet tegning af dette. Orgelpulpituret udføres af 2 lag 51/4” brædder med mellemlag af Rochfon. Den store ligsten anbringes på korets nordvæg. Billedhuggeren anmodes om at være behjælpelig ved flytningen. Orgelbyggeren bedes oplyse hvor lang tid det vil tage at opsætte orgelet. Kunstmaler Aage Sørensen redegjorde for arbejdet med restaureringen af altertavlen, og i denne forbindelse drøftedes alterbordets udførelse, arkitekterne vil fremkomme med tegning til et muret alterbord indklædt antipendium, bag alterbordet indbygges et skab. Næste byggemøde 16 april kl.14.30 kl. 15 på Egtved hotel. Afleveringsforretning d. 25.9.1972 Endelig, efter alle disse byggemøder, er tiden kommet til en sidste gennemgang af arbejdet. Til stede var: Menighedsrådet, murermester Henning Iversen, snedkermester Henry Nielsen, malermester Knud Bruun, ingeniør Mogens Storr, arkitekt Rolf Graae, arkitekt Richard Aas og arkitekt Niels Grønne. Her blev man enige om: Gulvsten med knækkede hjørner udskiftedes. Korhvælvet isoleres og halvtag i tårnet som beskyttelse for orglet, fjernes. Oprydning på loftet i samråd med arkitekterne. Malermester Bruun kalkbehandler fyrretræsgulvet i stoleværket og skab bag alter males. På grund af den usædvanlige fugtige sommer, har fyldningerne i en mindre del af lågerne udvidet sig så meget, at ramtræet er sprunget, måske vil de i løbet af vinteren igen få sin oprindelige størrelse, så man enedes om at reparation udskydes til sommeren 1973.. Der anskaffes 10 stk. hynder, 35x35 cm. Arkitekterne kommer med forslag til afspærringsgreb ved orgel og til koret.. Ingeniøren fremsender forslag til serviceeftersyn på varmeanlægget. Arkitekterne kontakter billedhugger Vitus Nielsen og aftaler sammenlimninger af ligstenen. Stenen søges efter istandsættelsen placeret i kapellet, murermesteren drager omsorg for stenens flytning.. Endelig fremsender ingeniøren også forslag til udvendig armatur for udvendig belysning af kirken. Udgifterne: De samlede udgifter for den omfattende restaurering af kirken kunne ikke holdes indenfor budgettet, men løber op i 873.181 kr. I hvert fald ifølge et håndskrevet ark, som også ligger sammen med referaterne af de mange byggemøder. Efter den tids priser og de store arbejder og ombygninger, især omkring dødedansfrisen, kan der nok ikke siges, at være for meget. Nu vil Egtved kirke kunne stå i mange år uden de helt store behov for reparationer. Det skal dog tilføjes, at kirken også fik en ny kirkeklokke i 1975, støbt i Frankrig. Ved kirkens genindvielse, som først skete den 12 marts 1972 talte biskop Thyge V. Kragh, provst B. V. Hvidberg-Hansen og sognepræst Olav Lindegaard. Da havde kirken også været lukket i en del år, sådan at alle kirkelige handlinger var henlagt til skolen i Egtved samt sognets nabokirker. Siden har man bekostet et helt nyt tegltag, da stormen i 1999 ødelagde mange af de gamle tagsten, og for nylig har man også bygget helt nyt kapel med kontor og venterum. Lågerne i stolestaderne er forsøgsvis fjernet, da de generede i kirken ved høje bump. Men man kan passende afslutte denne gennemgang med Grundtvigs salme: Kirken den er et gammelt hus – står, om end tårnene falde. Og selv om mange i dag ikke er religiøse, eller tror på en opstandelse, så hviler vores kultur og tankegang stadig, som igennem generationer på en kristen filosofi og tankegang om medmenneskelighed og næstekærlighed, det må vi værne om. Man ser tydeligt at tårnets dimensioner ikke helt svarer til kirkens, så myten om de smalle mursten kan måske være sandfærdig.

−
−	~~==På Historisk Atlas==~~
−	~~[http://historiskatlas.dk/Egtved%20Kirke Egtved Kirke På Historisk Atlas]~~

	==Billeder==		==Billeder==

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Billede:EgtvedKirke1.jpg|300px|thumb|right|Egtved Kirke]]
 Kirken er beliggende på [[Kirkevej]] i [[Egtved]] og blev opført i anden halvdel af 1100-tallet; det nuværende tårn dog først i 1863, hvor man samtidig sløjfede det gamle våbenhus, så der nu blev indgang i kirken gennem tårnrummet.
@@ Linje 23: / Linje 24: @@
+Korbuen: Efter nedhugning af gammelt puds finder man flere oprindelige buede kvadre, som kan rekonstrueres sådan, at korbuen næsten kan føres tilbage til sin oprindelige form. Bjælker og loft: Enkelte loftsbjælker udskiftes sammen med nogle af loftsbrædderne. Eg og Kalmar fyr i de oprindelige mål opsættes. Stolestader: Forskellige udkast til nye stolegavle og låger bliver bedømt, snedker udfører en prøvebænk. Man vedtager nye rygge på stolestaderne. Arbejdets gang: Ved et af de senere byggemøder 25.3.1971 ses følgende referat: Gulvet i midtergangen færdiglagt. Den fremtidige arbejdsgang drøftedes, følgende tidspunkter fastlagt: Eltavle leveres i uge 14. Ventilationsanlæg startes i uge 15. Lægning af trægulve i stolestader påbegyndes 22 april. Henlægning af gulvstrøere påbegyndes inden denne dato. Gulver færdiglagt 3 maj. Konservator Lind påbegynder opsætning af dødedansfrisen i juni måned. Opsætning af paneler og stolestader påbegyndes 1 juli. Altertavlen kommer til Egtved midt på sommeren. Prædikestolen opsættes umiddelbart efter at vægpaneler er opsat. Mureren begynder istandsættelse af tårnets murværk så snart tårnstillads er opsat. Alterbordet opmuresnår arkitekterne har forelagt menighedsrådet tegning af dette. Orgelpulpituret udføres af 2 lag 51/4” brædder med mellemlag af Rochfon. Den store ligsten anbringes på korets nordvæg. Billedhuggeren anmodes om at være behjælpelig ved flytningen. Orgelbyggeren bedes oplyse hvor lang tid det vil tage at opsætte orgelet. Kunstmaler Aage Sørensen redegjorde for arbejdet med restaureringen af altertavlen, og i denne forbindelse drøftedes alterbordets udførelse, arkitekterne vil fremkomme med tegning til et muret alterbord indklædt antipendium, bag alterbordet indbygges et skab. Næste byggemøde 16 april kl.14.30 kl. 15 på Egtved hotel. Afleveringsforretning d. 25.9.1972 Endelig, efter alle disse byggemøder, er tiden kommet til en sidste gennemgang af arbejdet. Til stede var: Menighedsrådet, murermester Henning Iversen, snedkermester Henry Nielsen, malermester Knud Bruun, ingeniør Mogens Storr, arkitekt Rolf Graae, arkitekt Richard Aas og arkitekt Niels Grønne. Her blev man enige om: Gulvsten med knækkede hjørner udskiftedes. Korhvælvet isoleres og halvtag i tårnet som beskyttelse for orglet, fjernes. Oprydning på loftet i samråd med arkitekterne. Malermester Bruun kalkbehandler fyrretræsgulvet i stoleværket og skab bag alter males. På grund af den usædvanlige fugtige sommer, har fyldningerne i en mindre del af lågerne udvidet sig så meget, at ramtræet er sprunget, måske vil de i løbet af vinteren igen få sin oprindelige størrelse, så man enedes om at reparation udskydes til sommeren 1973.. Der anskaffes 10 stk. hynder, 35x35 cm. Arkitekterne kommer med forslag til afspærringsgreb ved orgel og til koret.. Ingeniøren fremsender forslag til serviceeftersyn på varmeanlægget. Arkitekterne kontakter billedhugger Vitus Nielsen og aftaler sammenlimninger af ligstenen. Stenen søges efter istandsættelsen placeret i kapellet, murermesteren drager omsorg for stenens flytning.. Endelig fremsender ingeniøren også forslag til udvendig armatur for udvendig belysning af kirken. Udgifterne: De samlede udgifter for den omfattende restaurering af kirken kunne ikke holdes indenfor budgettet, men løber op i 873.181 kr. I hvert fald ifølge et håndskrevet ark, som også ligger sammen med referaterne af de mange byggemøder. Efter den tids priser og de store arbejder og ombygninger, især omkring dødedansfrisen, kan der nok ikke siges, at være for meget. Nu vil Egtved kirke kunne stå i mange år uden de helt store behov for reparationer. Det skal dog tilføjes, at kirken også fik en ny kirkeklokke i 1975, støbt i Frankrig. Ved kirkens genindvielse, som først skete den 12 marts 1972 talte biskop Thyge V. Kragh, provst B. V. Hvidberg-Hansen og sognepræst Olav Lindegaard. Da havde kirken også været lukket i en del år, sådan at alle kirkelige handlinger var henlagt til skolen i Egtved samt sognets nabokirker. Siden har man bekostet et helt nyt tegltag, da stormen i 1999 ødelagde mange af de gamle tagsten, og for nylig har man også bygget helt nyt kapel med kontor og venterum. Lågerne i stolestaderne er forsøgsvis fjernet, da de generede i kirken ved høje bump. Men man kan passende afslutte denne gennemgang med Grundtvigs salme: Kirken den er et gammelt hus – står, om end tårnene falde. Og selv om mange i dag ikke er religiøse, eller tror på en opstandelse, så hviler vores kultur og tankegang stadig, som igennem generationer på en kristen filosofi og tankegang om medmenneskelighed og næstekærlighed, det må vi værne om. Man ser tydeligt at tårnets dimensioner ikke helt svarer til kirkens, så myten om de smalle mursten kan måske være sandfærdig.
-−
-−
-−

←Ældre version		Versionen fra 8. maj 2015, 08:20
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:EgtvedKirke1.jpg\|300px\|thumb\|right\|Egtved Kirke]]		[[Billede:EgtvedKirke1.jpg\|300px\|thumb\|right\|Egtved Kirke]]
−	Kirken er beliggende på [[Kirkevej]] i [[Egtved]]og blev opført i anden halvdel af 1100-tallet; det nuværende tårn dog først i 1863, hvor man samtidig sløjfede det gamle våbenhus, så der nu blev indgang i kirken gennem tårnrummet.	+	Kirken er beliggende på [[Kirkevej]] i [[Egtved]] og blev opført i anden halvdel af 1100-tallet; det nuværende tårn dog først i 1863, hvor man samtidig sløjfede det gamle våbenhus, så der nu blev indgang i kirken gennem tårnrummet.

←Ældre version		Versionen fra 8. maj 2015, 08:19
Linje 3:		Linje 3:


−	Kirken er med sine 26 m en af de længste landsbykirker i Danmark. Kor og skib er opført i granitkvadre. Kirkeskibet fremstår i dag med bjælkeloft og høje fyrretræspaneler, fra renæssancen, på ~~vægenene~~.	+	Kirken er med sine 26 m en af de længste landsbykirker i Danmark. Kor og skib er opført i granitkvadre. Kirkeskibet fremstår i dag med bjælkeloft og høje fyrretræspaneler, fra renæssancen, på vægene.


Linje 9:		Linje 9:


−	[[Billede:EgtvedKirke6.JPG\|200px\|thumb\|left\|Altertavlen i Egtved Kirke]]Kirkens døbefont, der er lige så gammel som kirken, er af typen arkadefont, med en kvadratisk fod. Altertavlen stammer fra 1420’erne, men kom først til Egtved Kirke i 1589, da lensmanden på [http://da.wikipedia.org/wiki/Koldinghus Koldinghus], Casper Markdanner lod den flytte fra Sankt Nikolaj Kirke i Kolding. Altertavlen stammer antageligt fra Lübeck. Den blev i 1858 malet om i empirestil og man fjernede al den gamle ~~malling~~. Ved senere restaurering har man søgt at føre altertavlen tilbage til dens oprindelig udsmykning.	+	[[Billede:EgtvedKirke6.JPG\|200px\|thumb\|left\|Altertavlen i Egtved Kirke]]Kirkens døbefont, der er lige så gammel som kirken, er af typen arkadefont, med en kvadratisk fod. Altertavlen stammer fra 1420’erne, men kom først til Egtved Kirke i 1589, da lensmanden på [http://da.wikipedia.org/wiki/Koldinghus Koldinghus], Casper Markdanner lod den flytte fra Sankt Nikolaj Kirke i Kolding. Altertavlen stammer antageligt fra Lübeck. Den blev i 1858 malet om i empirestil og man fjernede al den gamle maling. Ved senere restaurering har man søgt at føre altertavlen tilbage til dens oprindelig udsmykning.

@@ Linje 41: / Linje 41: @@
 Billede:EgtvedKirke2.jpg|Udsnit af altertavlen i Egtved Kirke
 Billede:EgtvedKirke3.jpg|Udsnit af kalkmaleri i Egtved Kirke
-Billede:EgtvedKirke4.JPG|Ydsnit af dødedansfrisen i Egtved Kirke
+Billede:EgtvedKirke4.JPG|Udsnit af dødedansfrisen i Egtved Kirke
 Billede:EgtvedKirke5.JPG|Prædikestol i Egtved Kirke
 Billede:EgtvedKirke7.JPG|Døbefont i Egtved Kirke

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Billede:EgtvedKirke1.jpg|300px|thumb|right|Egtved Kirke]]
-Kirken er beliggende på [[Kirkevej]] i [[Egtved]], blev opført i anden halvdel af 1100-tallet, det nuværende tårn dog først i 1863, hvor man samtidig sløjfede det gamle våbenhus, så der nu blev indgang i kirken gennem tårnrummet.
+Kirken er beliggende på [[Kirkevej]] i [[Egtved]]og blev opført i anden halvdel af 1100-tallet; det nuværende tårn dog først i 1863, hvor man samtidig sløjfede det gamle våbenhus, så der nu blev indgang i kirken gennem tårnrummet.
-Kirken er med sine 26 m en af de længste landsbykirker i Danmark. Kor og skib er opført i granitkvadre. Kirkeskibet fremstår i dag med bjælkeloft og høje fyrretræspaneller, fra renæssancen, på vægenene.
+Kirken er med sine 26 m en af de længste landsbykirker i Danmark. Kor og skib er opført i granitkvadre. Kirkeskibet fremstår i dag med bjælkeloft og høje fyrretræspaneler, fra renæssancen, på vægenene.
-I 1917 blev der afdækket et kalkmaleri i hele korhvælvet, disse blev restaureret i 1919. Ved kirkens restaurering i 1969-72, fandt man godt gemt under fyrretræspanelerne en ca. 10 meter lang frise, der forestiller en dødedans. Denne frise havde "overlevet" tidligere tiders temmelig hårdhændede restaurering. Man fik billedet overført til lærred, rtukket af væggen og restaureret, hvorefter det blev overført til en glasfiberpalde, der nu kan ses i kirken.
+I 1917 blev der afdækket et kalkmaleri i hele korhvælvet, disse blev restaureret i 1919. Ved kirkens restaurering i 1969-72, fandt man godt gemt under fyrretræspanelerne en ca. 10 meter lang frise, der forestiller en dødedans. Denne frise havde "overlevet" tidligere tiders temmelig hårdhændede restaureringer. Man fik billedet overført til lærred, stukket af væggen og restaureret, hvorefter det blev overført til en glasfiberplade, der nu kan ses i kirken.
-[[Billede:EgtvedKirke6.JPG|200px|thumb|left|Altertavlen i Egtved Kirke]]Kirkens døbefont er lige så gammel som kirken, er af typen arkadefont, med en kvadratisk fod. Altertavlen stammer fra 1420’erne, men kom først til Egtved Kirke i 1589, da lensmanden på [http://da.wikipedia.org/wiki/Koldinghus Koldinghus], Casper Markdanner lod den flytte fra Sankt Nikolaj Kirke i Kolding. Altertavlen stammer antageligt fra Lübeck, det blev i 1858 malet om i empirestil og man fjernede al den gamle malling, ved senere restaurering har man søgt at føre altertavlen tilbage til dens oprindelig udsmykning.
+[[Billede:EgtvedKirke6.JPG|200px|thumb|left|Altertavlen i Egtved Kirke]]Kirkens døbefont, der er lige så gammel som kirken, er af typen arkadefont, med en kvadratisk fod. Altertavlen stammer fra 1420’erne, men kom først til Egtved Kirke i 1589, da lensmanden på [http://da.wikipedia.org/wiki/Koldinghus Koldinghus], Casper Markdanner lod den flytte fra Sankt Nikolaj Kirke i Kolding. Altertavlen stammer antageligt fra Lübeck. Den blev i 1858 malet om i empirestil og man fjernede al den gamle malling. Ved senere restaurering har man søgt at føre altertavlen tilbage til dens oprindelig udsmykning.
-Casper Markdanner lod også Egtved kirkes prædikestol opsætte i 1608, hvor både hans og hans hustrus våbenskjolde kan ses, samt Chr. IVs og dronning Anne Kathrines våbenskjolde; han stod også bag den kirkeklokke der blev støbt i 1595, kirken fik en nystøbt klokke i 1975.
+Casper Markdanner lod også Egtved kirkes prædikestol opsætte i 1608, hvor både hans, hans hustrus, samt Chr. IVs og dronning Anne Kathrines våbenskjolde kan ses; han stod også bag den kirkeklokke der blev støbt i 1595. Kirken fik en nystøbt klokke i 1975.
 [[Billede:EgtvedKirke8.JPG|150px|thumb|right|Runesten i Egtved Kirke]]
-Kirken fik sit første orgel i 1904, skænket af en lokal gårdejer, dette orgel blev erstattet af et nyt i 1952, som blev udbygget i 1977 til 17 stemmers orgel.
+Kirken fik sit første orgel i 1904, skænket af en lokal gårdejer. Dette orgel blev erstattet af et nyt i 1952, som blev udbygget i 1977 til 17 stemmers orgel.
-I kirkens våbenhus står en runesten, der blev fundet på kirkegården i 1863, desværre er runeteksten mangelfuld, men det antages at stenen er fra 900-1050. Ligeledes står der to romanske gravsten.
+I kirkens våbenhus står en runesten, der blev fundet på kirkegården i 1863. Desværre er runeteksten mangelfuld, men det antages at stenen er fra 900-1050. Ligeledes står der to romanske gravsten.

←Ældre version		Versionen fra 1. jun 2012, 12:55
Linje 21:		Linje 21:

	I kirkens våbenhus står en runesten, der blev fundet på kirkegården i 1863, desværre er runeteksten mangelfuld, men det antages at stenen er fra 900-1050. Ligeledes står der to romanske gravsten.		I kirkens våbenhus står en runesten, der blev fundet på kirkegården i 1863, desværre er runeteksten mangelfuld, men det antages at stenen er fra 900-1050. Ligeledes står der to romanske gravsten.
		+
		+

←Ældre version		Versionen fra 1. jun 2012, 12:53
Linje 21:		Linje 21:

	I kirkens våbenhus står en runesten, der blev fundet på kirkegården i 1863, desværre er runeteksten mangelfuld, men det antages at stenen er fra 900-1050. Ligeledes står der to romanske gravsten.		I kirkens våbenhus står en runesten, der blev fundet på kirkegården i 1863, desværre er runeteksten mangelfuld, men det antages at stenen er fra 900-1050. Ligeledes står der to romanske gravsten.
		+