Den spanske syge 1918 - Versionshistorie

WikiSysop: /* En fortælling om Den spanske syge i Vejle */

2017-01-24T08:44:31Z

‎En fortælling om Den spanske syge i Vejle

WikiSysop med 1. okt 2015, 09:31

2015-10-01T09:31:46Z

WikiSysop med 1. okt 2015, 09:31

2015-10-01T09:31:19Z

MVeh123 med 27. sep 2011, 09:04

2011-09-27T09:04:34Z

Dbn med 26. jul 2011, 06:22

2011-07-26T06:22:19Z

Poupo med 25. jul 2011, 07:25

2011-07-25T07:25:40Z

Poupo: Oprettede siden med 'Ved udgangen af 1. Verdenskrig blev Danmark – og også Vejle – ramt af en voldsom influenza-epidemi. Man kaldte sygdommen ”den spanske syge”, fordi man mente at den hav…'

2011-07-25T07:19:30Z

Oprettede siden med 'Ved udgangen af 1. Verdenskrig blev Danmark – og også Vejle – ramt af en voldsom influenza-epidemi. Man kaldte sygdommen ”den spanske syge”, fordi man mente at den hav…'

Ny side

Ved udgangen af 1. Verdenskrig blev Danmark – og også Vejle – ramt af en voldsom influenza-epidemi. Man kaldte sygdommen ”den spanske syge”, fordi man mente at den havde sin oprindelse i Spanien.

I juli 1918 begyndte sygdommen så småt at røre på sig i Vejle. Stille og roligt steg antallet af influenza-tilfælde. I begyndelsen tog man det roligt, men da Viggo Olsens 9-årige søn døde af influenza, begyndte sagens alvor at gå op for Vejle-borgerne. I august og september faldt antallet af syge dog igen, og mange troede, at det værste nu var overstået. I virkeligheden havde byen den alvorligste del af epidemien i vente.

I oktober steg antallet af syge igen dramatisk. Virus ramte især børn og unge, og derfor valgte man at lukke skolerne, og man forbød børn under 16 år at komme i biografteatrene. I slutningen af oktober kom et generelt påbud om at lukke koncertsale, dansesteder og lignende. I sidste halvdel af oktober eksploderede epidemien med flere tusinde syge og flere og flere dødsfald.

Influenzaen var ekstrem smitsom. Var den først kommet inden for dørene, blev de fleste i en familie ramt af den. Det gjaldt f.eks. hos denne familie, der bliver omtalt i avisen:

”Den spanske syge har været ualmindelig hård ved arbejdsmand Bertel Pedersens hjem på [[Gl. Jellingvej]]. For 14 dage siden afgik en lille 4-årig søn ved døden og blev begravet i søndags. I torsdags døde en 18-årig søn og sidste nat døde moderen. Faderen ligge for øjeblikket meget syg, og det er tvivlsom, om han lever. Tilbage i hjemmet er fem børn, hvor de tre er ukonfimrerede.” (Vejle Social-Demokrat, 16. november 1918)

[[Sygehuset]] var komplet overbelastet og der var brug for akutte hjælpeforanstaltninger. Det første annekshospital blev indrettet ovenpå [[Løveapoteket]], hvor [[Maria-søstrene]] passede op til 35 syge. Hver dag blev der i det nye skolekøkken på [[Nyboesgades Skole]] lavet 200 portioner mad. Frivillige lærere og lærerinder bragte maden rundt til byens nødlidende familier. Der blev oprettet en hjælpekomite, der skulle sørge for pleje og husgerning i hjemmene.

I aviserne bugnede det med dødsannoncer, men endelig toppede epidemien. I november stilnede det af og den 20. november kunne man lave en opgørelse, der viste at 3889 havde været ramt af sygdommen i Vejle, hvoraf 92 var afgået ved døden.

==Litteratur==
* Poul Porskær Poulsen: Den spanske syge i Vejle 1918-19. Vejlebogen 1995, s. 7 ff.

[[Kategori:Sundhed & sygdom]]

←Ældre version		Versionen fra 24. jan 2017, 08:44
Linje 13:		Linje 13:

	I aviserne bugnede det med dødsannoncer, men endelig toppede epidemien. I november stilnede det af og den 20. november kunne man lave en opgørelse, der viste at 3889 havde været ramt af sygdommen i Vejle, hvoraf 92 var afgået ved døden.		I aviserne bugnede det med dødsannoncer, men endelig toppede epidemien. I november stilnede det af og den 20. november kunne man lave en opgørelse, der viste at 3889 havde været ramt af sygdommen i Vejle, hvoraf 92 var afgået ved døden.
−
−	~~==En fortælling om Den spanske syge i Vejle==~~
−	~~Fortællingen er produceret med henblik på brug i undervisning af børn og unge – men voksne må meget gerne kigge med.~~
−
−	~~[http://www.vejlefilm.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=119:den-spanske-syge&catid=18:digitalt-fortalt&Itemid=25&lang=da Den spanske syge]~~

	==Litteratur==		==Litteratur==

@@ Linje 10: / Linje 10: @@
 ”Den spanske syge har været ualmindelig hård ved arbejdsmand Bertel Pedersens hjem på [[Gl. Jellingvej]]. For 14 dage siden afgik en lille 4-årig søn ved døden og blev begravet i søndags. I torsdags døde en 18-årig søn og sidste nat døde moderen. Faderen ligge for øjeblikket meget syg, og det er tvivlsom, om han lever. Tilbage i hjemmet er fem børn, hvor de tre er ukonfimrerede.” (Vejle Social-Demokrat, 16. november 1918)
-[[Sygehuset|Vejle Sygehus]] var komplet overbelastet og der var brug for akutte hjælpeforanstaltninger. Det første annekshospital blev indrettet ovenpå [[Løveapoteket]], hvor [[Mariasøstrene]] passede op til 35 syge. Hver dag blev der i det nye skolekøkken på [[Nyboesgades Skole]] lavet 200 portioner mad. Frivillige lærere og lærerinder bragte maden rundt til byens nødlidende familier. Der blev oprettet en hjælpekomite, der skulle sørge for pleje og husgerning i hjemmene.
+[[Vejle Sygehus|Sygehuset]] var komplet overbelastet og der var brug for akutte hjælpeforanstaltninger. Det første annekshospital blev indrettet ovenpå [[Løveapoteket]], hvor [[Mariasøstrene]] passede op til 35 syge. Hver dag blev der i det nye skolekøkken på [[Nyboesgades Skole]] lavet 200 portioner mad. Frivillige lærere og lærerinder bragte maden rundt til byens nødlidende familier. Der blev oprettet en hjælpekomite, der skulle sørge for pleje og husgerning i hjemmene.
 I aviserne bugnede det med dødsannoncer, men endelig toppede epidemien. I november stilnede det af og den 20. november kunne man lave en opgørelse, der viste at 3889 havde været ramt af sygdommen i Vejle, hvoraf 92 var afgået ved døden.

@@ Linje 10: / Linje 10: @@
 ”Den spanske syge har været ualmindelig hård ved arbejdsmand Bertel Pedersens hjem på [[Gl. Jellingvej]]. For 14 dage siden afgik en lille 4-årig søn ved døden og blev begravet i søndags. I torsdags døde en 18-årig søn og sidste nat døde moderen. Faderen ligge for øjeblikket meget syg, og det er tvivlsom, om han lever. Tilbage i hjemmet er fem børn, hvor de tre er ukonfimrerede.” (Vejle Social-Demokrat, 16. november 1918)
-[[Sygehuset]] var komplet overbelastet og der var brug for akutte hjælpeforanstaltninger. Det første annekshospital blev indrettet ovenpå [[Løveapoteket]], hvor [[Mariasøstrene]] passede op til 35 syge. Hver dag blev der i det nye skolekøkken på [[Nyboesgades Skole]] lavet 200 portioner mad. Frivillige lærere og lærerinder bragte maden rundt til byens nødlidende familier. Der blev oprettet en hjælpekomite, der skulle sørge for pleje og husgerning i hjemmene.
+[[Sygehuset|Vejle Sygehus]] var komplet overbelastet og der var brug for akutte hjælpeforanstaltninger. Det første annekshospital blev indrettet ovenpå [[Løveapoteket]], hvor [[Mariasøstrene]] passede op til 35 syge. Hver dag blev der i det nye skolekøkken på [[Nyboesgades Skole]] lavet 200 portioner mad. Frivillige lærere og lærerinder bragte maden rundt til byens nødlidende familier. Der blev oprettet en hjælpekomite, der skulle sørge for pleje og husgerning i hjemmene.
 I aviserne bugnede det med dødsannoncer, men endelig toppede epidemien. I november stilnede det af og den 20. november kunne man lave en opgørelse, der viste at 3889 havde været ramt af sygdommen i Vejle, hvoraf 92 var afgået ved døden.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Billede:Spanske syge.jpg|300px|thumb|right|Tuberkuloseafdelingen på Vejle Sygehus. 1920'erne]]
-Ved udgangen af 1. Verdenskrig blev Danmark – og også Vejle – ramt af en voldsom influenza-epidemi. Man kaldte sygdommen ”den spanske syge”, fordi man mente at den havde sin oprindelse i Spanien.
+Ved udgangen af 1. Verdenskrig blev Danmark – og også Vejle – ramt af en voldsom influenza-epidemi. Årsagen til benævnelsen "den spanske syge", er, at Spanien var blandt de neutrale lande i 1. Verdenskrig. De første rapporter om sygdommen kom fra Spanien, da den spanske presse ikke var underlagt den samme strenge pressecensur som de krigsførende landes. Det blev derfor en udbredt opfattelse, at sygdommen havde sin oprindelse i Spanien.
 I juli 1918 begyndte sygdommen så småt at røre på sig i Vejle. Stille og roligt steg antallet af influenza-tilfælde. I begyndelsen tog man det roligt, men da Viggo Olsens 9-årige søn døde af influenza, begyndte sagens alvor at gå op for Vejle-borgerne.  I august og september faldt antallet af syge dog igen, og mange troede, at det værste nu var overstået. I virkeligheden havde byen den alvorligste del af epidemien i vente.

←Ældre version		Versionen fra 26. jul 2011, 06:22
Linje 14:		Linje 14:
	I aviserne bugnede det med dødsannoncer, men endelig toppede epidemien. I november stilnede det af og den 20. november kunne man lave en opgørelse, der viste at 3889 havde været ramt af sygdommen i Vejle, hvoraf 92 var afgået ved døden.		I aviserne bugnede det med dødsannoncer, men endelig toppede epidemien. I november stilnede det af og den 20. november kunne man lave en opgørelse, der viste at 3889 havde været ramt af sygdommen i Vejle, hvoraf 92 var afgået ved døden.

		+	==En fortælling om Den spanske syge i Vejle==
		+	Fortællingen er produceret med henblik på brug i undervisning af børn og unge – men voksne må meget gerne kigge med.
		+
		+	[http://www.vejlefilm.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=119:den-spanske-syge&catid=18:digitalt-fortalt&Itemid=25&lang=da Den spanske syge]

	==Litteratur==		==Litteratur==