De første udstillinger af levende hvaler - Versionshistorie

Totte med 6. dec 2020, 06:36

2020-12-06T06:36:56Z

Totte med 6. dec 2020, 06:36

2020-12-06T06:36:20Z

Totte med 4. dec 2020, 18:56

2020-12-04T18:56:52Z

Totte: Oprettede siden med '==De fascinerende havpattedyr== Enkelte af oldtidens store tænkere evnede at studere hvalerne uden for en mytologisk kontekst. I Historia Animalium beskrev Aristoteles (...'

2020-12-03T05:43:12Z

Oprettede siden med '==De fascinerende havpattedyr== Enkelte af oldtidens store tænkere evnede at studere hvalerne uden for en mytologisk kontekst. I Historia Animalium beskrev Aristoteles (...'

Vis ændringer

←Ældre version		Versionen fra 6. dec 2020, 06:36
Linje 143:		Linje 143:

	[[Billede:VAF16.07.1892.JPG\|300px\|thumb\|right\|Hverken de levende hvaludstillinger, zoologiske museer, zoologiske haver eller delfinarier kunne udkonkurrere udstillingerne og turneerne med mere eller mindre præparerede hvalskeletter, hvalhuder og intakte hvaler. Udstillingerne af såvel døde som levende hvaler var med tiden med til at ændre vores syn på havets giganter og gøre dem til symboler på vores dårlige samvittighed over mennesket overgreb mod naturen. Her en annonce for en primitiv marsvineudstilling i Vejle. Vejle Amts Folkeblad 16.07.1892]]		[[Billede:VAF16.07.1892.JPG\|300px\|thumb\|right\|Hverken de levende hvaludstillinger, zoologiske museer, zoologiske haver eller delfinarier kunne udkonkurrere udstillingerne og turneerne med mere eller mindre præparerede hvalskeletter, hvalhuder og intakte hvaler. Udstillingerne af såvel døde som levende hvaler var med tiden med til at ændre vores syn på havets giganter og gøre dem til symboler på vores dårlige samvittighed over mennesket overgreb mod naturen. Her en annonce for en primitiv marsvineudstilling i Vejle. Vejle Amts Folkeblad 16.07.1892]]
−
−
−

←Ældre version		Versionen fra 6. dec 2020, 06:36
Linje 140:		Linje 140:

	I begyndelsen af september 1903 kom den næste hval til Zoologisk Have. Denne gang var der med sikkerhed tale om et marsvin. Det blev fanget natten til 4. september i fisker P. Frederiksens torskegarn ved Strøby i Køge Bugt. Zoologisk Have betalte 20 kr. for den godt 50 kg. tunge, lille hval. I et kar med vand blev det afsendt med Masnedsundtoget til hovedstaden. Det overlevede fem dage i fangenskab. Direktør Schiøtt var så ovenud tilfreds med eksperimentet, at han bad redaktøren af Middelfart Avis om at meddele marsvinejægerne, at Zoologisk Have var interesseret i at købe to levende marsvin. I november fangede fisker H. Johansen, Bogense, et levende marsvin ved Æbelø. Han sejlede det til sin hjembys havn, hvor han bandt et reb om havdyrets hale og tøjrede det til en pæl. Da nyheden nåede Zoologisk Have og de fik sendt bud efter det, var det imidlertid død. Det ferske vand, som fra Møllebækken strømmer ud i havnen, fik skylden for dyrets død, men det var nok snarere den hårdhændede behandling. Det skulle vise sig at gå mange år, inden Zoologisk Have igen fik en hval.		I begyndelsen af september 1903 kom den næste hval til Zoologisk Have. Denne gang var der med sikkerhed tale om et marsvin. Det blev fanget natten til 4. september i fisker P. Frederiksens torskegarn ved Strøby i Køge Bugt. Zoologisk Have betalte 20 kr. for den godt 50 kg. tunge, lille hval. I et kar med vand blev det afsendt med Masnedsundtoget til hovedstaden. Det overlevede fem dage i fangenskab. Direktør Schiøtt var så ovenud tilfreds med eksperimentet, at han bad redaktøren af Middelfart Avis om at meddele marsvinejægerne, at Zoologisk Have var interesseret i at købe to levende marsvin. I november fangede fisker H. Johansen, Bogense, et levende marsvin ved Æbelø. Han sejlede det til sin hjembys havn, hvor han bandt et reb om havdyrets hale og tøjrede det til en pæl. Da nyheden nåede Zoologisk Have og de fik sendt bud efter det, var det imidlertid død. Det ferske vand, som fra Møllebækken strømmer ud i havnen, fik skylden for dyrets død, men det var nok snarere den hårdhændede behandling. Det skulle vise sig at gå mange år, inden Zoologisk Have igen fik en hval.
		+
		+
		+	[[Billede:VAF16.07.1892.JPG\|300px\|thumb\|right\|Hverken de levende hvaludstillinger, zoologiske museer, zoologiske haver eller delfinarier kunne udkonkurrere udstillingerne og turneerne med mere eller mindre præparerede hvalskeletter, hvalhuder og intakte hvaler. Udstillingerne af såvel døde som levende hvaler var med tiden med til at ændre vores syn på havets giganter og gøre dem til symboler på vores dårlige samvittighed over mennesket overgreb mod naturen. Her en annonce for en primitiv marsvineudstilling i Vejle. Vejle Amts Folkeblad 16.07.1892]]
		+
		+
		+
		+

	Danmark inkl. Zoologisk Have i København fik ligesom resten af verden delfinarier i det 20. århundrede samt en marsvinestation i Strib (læs mere herom i Teglbjærg, 2016). Inden det kom så vidt, var der to ”marsvinarier”, der i kort tid vakte en del opsigt. Et godt 50 kg. marsvin gik i ultimo april i et bundgarn stående mellem Knudshoved og skydebanerne ved Nyborg. Fiskerne dumpede marsvinet i et af de dybeste mosehuller ved Slipshavnsskoven, ”og dér synes det at befinde sig storartet. Det svømmer ustandselig rundt paa den for Marsvin ejendommelige Maade, der giver det Udseende af, at det slaar Kolbøtter i Vandet, hvad det ikke gør. Fiskerne fodrer det to Gange daglig med levende Fisk, med Sild og Smaatorsk, som Marsvinet fanger og spiser med stor Appetit” (Middelfart Avis, 01.05.1908). Dette glansbillede havde ingen hold i virkeligheden. Tyve år senere blev et marsvin i nattens mulm og mørke udsat i Sortedamssøen i Købehavn. Den lille hval nåede at blive en stor attraktion, og journalisterne udkastede vilde planer om at omdanne Sortedamssøen til et akvarium for havpattedyr.		Danmark inkl. Zoologisk Have i København fik ligesom resten af verden delfinarier i det 20. århundrede samt en marsvinestation i Strib (læs mere herom i Teglbjærg, 2016). Inden det kom så vidt, var der to ”marsvinarier”, der i kort tid vakte en del opsigt. Et godt 50 kg. marsvin gik i ultimo april i et bundgarn stående mellem Knudshoved og skydebanerne ved Nyborg. Fiskerne dumpede marsvinet i et af de dybeste mosehuller ved Slipshavnsskoven, ”og dér synes det at befinde sig storartet. Det svømmer ustandselig rundt paa den for Marsvin ejendommelige Maade, der giver det Udseende af, at det slaar Kolbøtter i Vandet, hvad det ikke gør. Fiskerne fodrer det to Gange daglig med levende Fisk, med Sild og Smaatorsk, som Marsvinet fanger og spiser med stor Appetit” (Middelfart Avis, 01.05.1908). Dette glansbillede havde ingen hold i virkeligheden. Tyve år senere blev et marsvin i nattens mulm og mørke udsat i Sortedamssøen i Købehavn. Den lille hval nåede at blive en stor attraktion, og journalisterne udkastede vilde planer om at omdanne Sortedamssøen til et akvarium for havpattedyr.

←Ældre version		Versionen fra 4. dec 2020, 18:56
Linje 134:		Linje 134:

	Op gennem hele 1800-tallet var der rig mulighed for at opleve mere eller mindre eksotiske sæler i særlig København men også i provinsen. De var fanget i de hjemlige farvande, bragt hertil af sæl- og hvalfangere fra Nordhavet eller kom ad landjorden fra syd eller øst med udenlandske menagerier. For at lokke betalende gæster til blev de ofte promoveret under eksotiske navne såsom søtigre, søaber, talende fisk etc. Fordi sælerne kunne dresseres til at gøre kunstner som de færreste andre dyrearter kunne gøre dem efter, var de uhyre populære. Zoologisk Have i København blev grundlagt i 1859, og direktør Niels Kjærbølling (1806-71) fandt det lige fra begyndelsen naturligt, at haven skulle have sæler, selvom man slet ikke havde faciliteter til det eller erfaring med at holde dem i fangenskab. Fædrelandet (27.09.1859) rettede en hård kritik af dyrplageriet: ”Det er et frastødende Syn at see en Sælhund vælte sig om i en Smule snavset og plumret Vand, paa Bunden af en Slags Vaskeballie…”. Året efter indrettede man et vandhul i zoo til en ny sæl.		Op gennem hele 1800-tallet var der rig mulighed for at opleve mere eller mindre eksotiske sæler i særlig København men også i provinsen. De var fanget i de hjemlige farvande, bragt hertil af sæl- og hvalfangere fra Nordhavet eller kom ad landjorden fra syd eller øst med udenlandske menagerier. For at lokke betalende gæster til blev de ofte promoveret under eksotiske navne såsom søtigre, søaber, talende fisk etc. Fordi sælerne kunne dresseres til at gøre kunstner som de færreste andre dyrearter kunne gøre dem efter, var de uhyre populære. Zoologisk Have i København blev grundlagt i 1859, og direktør Niels Kjærbølling (1806-71) fandt det lige fra begyndelsen naturligt, at haven skulle have sæler, selvom man slet ikke havde faciliteter til det eller erfaring med at holde dem i fangenskab. Fædrelandet (27.09.1859) rettede en hård kritik af dyrplageriet: ”Det er et frastødende Syn at see en Sælhund vælte sig om i en Smule snavset og plumret Vand, paa Bunden af en Slags Vaskeballie…”. Året efter indrettede man et vandhul i zoo til en ny sæl.
		+
		+	Zoologi-professor Japetus Steenstup (1813-97) havde ikke meget til overs for hovedstadens zoologiske have. Da grundlæggeren Niels Kjærbølling døde i 1871, valgte man at spørge den magtfulde Steenstrup til råds angående en udbygning af Zoologisk Have. Steenstrups forslag er ikke kendt i detaljer, men hovedkonklusionen lød, at man burde koncentrere sig om nordiske dyr. Sikkert inspireret af eksperimenterne i USA og England foreslog han, at man skulle anbringe marsvin og sæler i Søndermarken i bassiner med saltvand, der skulle føres ind fra Øresund. Det fremgår af Christian den IX’s kabinetssekretærs dagbøger, at man fandt forslaget alt for dyrt at realisere.

	I 1898 fik Zoologisk Have et nyt stort ”Ishavspanorama” med bl.a. sæler og dresserede søløver. To år senere fik haven sin første hvalros. Den var lejet af vilddyrsforhandler Carl Hagenbeck (1844-1913) fra Tierpark Hagenbeck i Hamborg, som igennem mange år leverede eksotiske sælarter m.v. til Tivoli, Zoologisk Have m.fl. I sommeren 1902 besluttede Zoologisk Have også at prøve kræfter med at holde hvaler i fangenskab. Den 29. august skrev Aarhus Stiftstidende, at der var ankommet en levende delfin fra Holland til Zoologisk Have. Københavner-aviserne skrev derimod, at der var tale om en delfin fra Højer i Sønderjylland. Bent Jørgensen kaldte det i sin bog om Zoologisk Haves historie fra 2018 for et marsvin fanget i et fiskergarn. I øvrigt havde hollænderne dengang vist ikke specielt gode erfaringer med at holde liv i levende hvaler. Algemeen Handelsblad (16.02.1896) skrev f.eks. (oversat til nudansk): ”I Artis Aquarium i Amsterdam befinder sig et levende marsvin, som er doneret af Hr. W. Geijs. Disse dyr lever ikke længe i fangenskab”. Marsvinet/delfinen ankom til Zoologisk Have i en trækasse. Den blev i første omgang anbragt i Den Japanske By, som da var havens helt store trækplaster. Derefter var det planen, at den skulle placeres i ”det store Glasbassin” (måske en del af ishavspanoramaet?). Zoo mistede imidlertid sin nye hovedattraktion efter få dage. Til Dannebrog (04.09.1902) fortalte havens direktør Julius Schiøtt (1856-1910): ”Som De kan tænke Dem, har vi med denne Sommers ulyksalige Vejr langtfra haft det Besøg, vi havde beregnet. […] Forøvrigt har Tilstanden i Haven været særdeles tilfredsstillende. Naar undtages Søløvens Død, har vi ikke haft noget Uheld af nævneværdig Betydning, medens vi paa den anden Side har kunnet glæde os over en sjælden Frugtbarhed hos Dyrene. Vaskebjørnene har saaledes faaet Unger, hvilket er noget ret enestaaende, saa godt som hos hver eneste Hjorteart er der Kid, og Pumaerne har paa ny ynglet. […]. [Delfinen] døde desværre kort efter Ankomsten; den havde ikke kunnet taale Rejsens Besværlighed; men Forsendelses maaden var jo ogsaa ret primitiv, og vi var slet ikke forberedte paa dens Ankomst. At dømme efter dette Forsøg, er der ingen Tvivl om, at Delfiner maa kunne sendes hertil langvejs fra, naar der blot sørges for et Bassin med Saltvand. Jeg vil da ogsaa ved Lejlighed gøre et Forsøg i saa Henseende”.		I 1898 fik Zoologisk Have et nyt stort ”Ishavspanorama” med bl.a. sæler og dresserede søløver. To år senere fik haven sin første hvalros. Den var lejet af vilddyrsforhandler Carl Hagenbeck (1844-1913) fra Tierpark Hagenbeck i Hamborg, som igennem mange år leverede eksotiske sælarter m.v. til Tivoli, Zoologisk Have m.fl. I sommeren 1902 besluttede Zoologisk Have også at prøve kræfter med at holde hvaler i fangenskab. Den 29. august skrev Aarhus Stiftstidende, at der var ankommet en levende delfin fra Holland til Zoologisk Have. Københavner-aviserne skrev derimod, at der var tale om en delfin fra Højer i Sønderjylland. Bent Jørgensen kaldte det i sin bog om Zoologisk Haves historie fra 2018 for et marsvin fanget i et fiskergarn. I øvrigt havde hollænderne dengang vist ikke specielt gode erfaringer med at holde liv i levende hvaler. Algemeen Handelsblad (16.02.1896) skrev f.eks. (oversat til nudansk): ”I Artis Aquarium i Amsterdam befinder sig et levende marsvin, som er doneret af Hr. W. Geijs. Disse dyr lever ikke længe i fangenskab”. Marsvinet/delfinen ankom til Zoologisk Have i en trækasse. Den blev i første omgang anbragt i Den Japanske By, som da var havens helt store trækplaster. Derefter var det planen, at den skulle placeres i ”det store Glasbassin” (måske en del af ishavspanoramaet?). Zoo mistede imidlertid sin nye hovedattraktion efter få dage. Til Dannebrog (04.09.1902) fortalte havens direktør Julius Schiøtt (1856-1910): ”Som De kan tænke Dem, har vi med denne Sommers ulyksalige Vejr langtfra haft det Besøg, vi havde beregnet. […] Forøvrigt har Tilstanden i Haven været særdeles tilfredsstillende. Naar undtages Søløvens Død, har vi ikke haft noget Uheld af nævneværdig Betydning, medens vi paa den anden Side har kunnet glæde os over en sjælden Frugtbarhed hos Dyrene. Vaskebjørnene har saaledes faaet Unger, hvilket er noget ret enestaaende, saa godt som hos hver eneste Hjorteart er der Kid, og Pumaerne har paa ny ynglet. […]. [Delfinen] døde desværre kort efter Ankomsten; den havde ikke kunnet taale Rejsens Besværlighed; men Forsendelses maaden var jo ogsaa ret primitiv, og vi var slet ikke forberedte paa dens Ankomst. At dømme efter dette Forsøg, er der ingen Tvivl om, at Delfiner maa kunne sendes hertil langvejs fra, naar der blot sørges for et Bassin med Saltvand. Jeg vil da ogsaa ved Lejlighed gøre et Forsøg i saa Henseende”.