Dampkraften i Vejles industrialisering - Versionshistorie

Poupo med 12. dec 2011, 12:49

2011-12-12T12:49:24Z

Poupo med 12. dec 2011, 12:46

2011-12-12T12:46:18Z

Poupo: Oprettede siden med '==Etableringen af Vejle-virksomhederne== Industrialiseringen i Vejle satte ind fra ca. 1890, og 20-25 år senere var næsten alle de kendte Vejle-virksomheder etableret og i go…'

2011-12-12T12:27:27Z

Oprettede siden med '==Etableringen af Vejle-virksomhederne== Industrialiseringen i Vejle satte ind fra ca. 1890, og 20-25 år senere var næsten alle de kendte Vejle-virksomheder etableret og i go…'

Ny side

==Etableringen af Vejle-virksomhederne==
Industrialiseringen i Vejle satte ind fra ca. 1890, og 20-25 år senere var næsten alle de kendte Vejle-virksomheder etableret og i god gænge. Det var altså over en relativt kort årrække, industriproduktionen brød igennem i Vejle, specielt når man sammenligner med andre byer, hvor industrialiseringsprocessen begyndte tidligere. En af de væsentlige forudsætninger for den industrielle produktion var dampkraften. Med den kunne man nemlig effektivisere og koncentrere, og man behøvede ikke lægge produktionen et sted, hvor der fra naturens hånd var et drivmiddel i kraft af et vandløb med tilstrækkeligt fald, men kunne bygge sine fabrikker der, hvor arbejdskraften var, altså især i byerne.

==Industri ved åerne==
Går vi lidt længere tilbage i tiden, var vandkraften den faktor, som industrien lokaliserede sig efter. De første industrianlæg i Vejle-området lå typisk ved åer – eksempelvis [[Grejs Mølle Klædefabrik]] ved [[Grejs Å]] og [[Engelsholm Papirfabrik]] ved [[Vejle Å]]. Vandkraften var helt uundværlig som trækkraft for det maskineri, som var en anden del af industriens kendetegn, og så måtte arbejderne altså flytte sig efter, hvor arbejdet var. Om Grejs Mølle Klædefabrik fortælles det, at mange arbejdere kom langvejs fra – arbejdede ugen igennem, hvor de sov lidt tilfældige steder, og så vandrede hjem på besøg om søndagen.
Grejs Mølle Klædefabrik ekspanderede, og efterhånden var vandkraften ikke nok. Derfor blev der installeret den første dampmaskine på Vejle-egnen i 1844 i en sidebygning til den store fire-etagers fabriksbygning. Maskinen var på 25 HK. Dampkraften var introduceret, og også andre fik øje på mulighederne.

==Dampkraften slår igennem i Vejle==
Også inde i Vejle begyndte der at ske noget. Således oprettede [[A.D. Linnemann]] dampbrænderi i [[Søndergade]] 29 i 1844, og yderligere et af byens mange brænderier fulgte efter i 1847. Dampen blev meget væsentlig for brænderierne, idet den var med til at fremme koncentrationen. Hvor der i 1850 havde været 16 brændevinsbrænderier i Vejle, var der i 1880’erne kun to tilbage, [[Møhl]]s og [[M. Christiansen]]s Brænderier, men de to brænderier producerede mere end de 16 gjorde i 1850. Anden halvdel af 1800-årene var den store gennembrudsperiode for industrien i Danmark, og det ses også på antal af dampmaskiner. I 1855 ydede i alt 174 dampmaskiner 1.587 HK, og går vi frem til 1897 var der nu 2.996 dampmaskiner i Danmark, der til sammen ydede 38.926 HK.

==Jernstøberierne==
Også på jernstøberierne i Vejle begyndte man at bruge dampkraft. I 1877 havde to jernstøberier, [[P. Jensen & Co]] og [[Hess]], dampmaskiner på hhv. 4 og 6 HK. [[Vejle Mølle]] blev til [[Vejle Dampmølle]] i 1883, på [[Langelinie]] kom [[Vejle Damp-, Høvle- & Savværk og Listefabrik]] til at ligge, og i 1897 blev [[Vejle Dampvæveri]] en selvstændig virksomhed efter at være blevet etableret året før som en del af [[Vejle Bomuldsvarefabrikker]]. I 1907 havde væveriet to dampmaskiner med ca. 200 HK. Vejle Dampvæveri havde stor glæde af dampen, så stor, at der gik helt indtil 1923, inden dampmaskinen blev skiftet ud med en 120 HK dieselmotor. På det tidspunkt var dampbrænderierne ligeledes forsvundet.

Dermed kan man sige, at damp-æraen i Vejle blev forholdsvis kortvarig. Men det blev en afgørende periode for industriens og dermed byens udvikling. Dampkraften var med til at skabe produktion og dermed arbejde til en masse vejlensere.

==Litteratur==
* Vejles Historie 3. Vejles industri. 1996.

@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 ==Industri ved åerne==
-Går vi lidt længere tilbage i tiden, var vandkraften den faktor, som industrien lokaliserede sig efter. De første industrianlæg i Vejle-området lå typisk ved åer – eksempelvis [[Grejs Mølle Klædefabrik]] ved [[Grejs Å]] og [[Engelsholm Papirfabrik]] ved [[Vejle Å]]. Vandkraften var helt uundværlig som trækkraft for det maskineri, som var en anden del af industriens kendetegn, og så måtte arbejderne altså flytte sig efter, hvor arbejdet var. Om Grejs Mølle Klædefabrik fortælles det, at mange arbejdere kom langvejs fra – arbejdede ugen igennem, hvor de sov lidt tilfældige steder, og så vandrede hjem på besøg om søndagen.
+Går vi lidt længere tilbage i tiden, var vandkraften den faktor, som industrien lokaliserede sig efter. De første industrianlæg i Vejle-området lå typisk ved åer – eksempelvis [[Grejs Mølle Klædefabrik]] ved [[Grejs Å]] og [[Engelsholm Papirmølle]] ved [[Vejle Å]]. Vandkraften var helt uundværlig som trækkraft for det maskineri, som var en anden del af industriens kendetegn, og så måtte arbejderne altså flytte sig efter, hvor arbejdet var. Om Grejs Mølle Klædefabrik fortælles det, at mange arbejdere kom langvejs fra – arbejdede ugen igennem, hvor de sov lidt tilfældige steder, og så vandrede hjem på besøg om søndagen.
 Grejs Mølle Klædefabrik ekspanderede, og efterhånden var vandkraften ikke nok. Derfor blev der installeret den første dampmaskine på Vejle-egnen i 1844 i en sidebygning til den store fire-etagers fabriksbygning. Maskinen var på 25 HK. Dampkraften var introduceret, og også andre fik øje på mulighederne.
 ==Dampkraften slår igennem i Vejle==
-Også inde i Vejle begyndte der at ske noget. Således oprettede [[A.D. Linnemann]] dampbrænderi i [[Søndergade]] 29 i 1844, og yderligere et af byens mange brænderier fulgte efter i 1847. Dampen blev meget væsentlig for brænderierne, idet den var med til at fremme koncentrationen. Hvor der i 1850 havde været 16 brændevinsbrænderier i Vejle, var der i 1880’erne kun to tilbage, [[Møhl]]s og [[M. Christiansen]]s Brænderier, men de to brænderier producerede mere end de 16 gjorde i 1850. Anden halvdel af 1800-årene var den store gennembrudsperiode for industrien i Danmark, og det ses også på antal af dampmaskiner. I 1855 ydede i alt 174 dampmaskiner 1.587 HK, og går vi frem til 1897 var der nu 2.996 dampmaskiner i Danmark, der til sammen ydede 38.926 HK.
+Også inde i Vejle begyndte der at ske noget. Således oprettede [[Andreas Deichmann Linnemann]] dampbrænderi i [[Søndergade]] 29 i 1844, og yderligere et af byens mange brænderier fulgte efter i 1847. Dampen blev meget væsentlig for brænderierne, idet den var med til at fremme koncentrationen. Hvor der i 1850 havde været 16 brændevinsbrænderier i Vejle, var der i 1880’erne kun to tilbage, [[Møhl]]s og [[M. Christiansen]]s Brænderier, men de to brænderier producerede mere end de 16 gjorde i 1850. Anden halvdel af 1800-årene var den store gennembrudsperiode for industrien i Danmark, og det ses også på antal af dampmaskiner. I 1855 ydede i alt 174 dampmaskiner 1.587 HK, og går vi frem til 1897 var der nu 2.996 dampmaskiner i Danmark, der til sammen ydede 38.926 HK.
 ==Jernstøberierne==

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 ==Etableringen af Vejle-virksomhederne==
 Industrialiseringen i Vejle satte ind fra ca. 1890, og 20-25 år senere var næsten alle de kendte Vejle-virksomheder etableret og i god gænge. Det var altså over en relativt kort årrække, industriproduktionen brød igennem i Vejle, specielt når man sammenligner med andre byer, hvor industrialiseringsprocessen begyndte tidligere. En af de væsentlige forudsætninger for den industrielle produktion var dampkraften. Med den kunne man nemlig effektivisere og koncentrere, og man behøvede ikke lægge produktionen et sted, hvor der fra naturens hånd var et drivmiddel i kraft af et vandløb med tilstrækkeligt fald, men kunne bygge sine fabrikker der, hvor arbejdskraften var, altså især i byerne.
@@ Linje 16: / Linje 25: @@
 ==Litteratur==
 * Vejles Historie 3. Vejles industri. 1996.