Buskmanden Joncka - Versionshistorie

Totte med 27. nov 2023, 16:23

2023-11-27T16:23:22Z

Totte med 26. nov 2023, 09:16

2023-11-26T09:16:06Z

Totte med 26. nov 2023, 09:15

2023-11-26T09:15:39Z

Totte med 26. nov 2023, 09:14

2023-11-26T09:14:42Z

Totte med 25. nov 2023, 18:50

2023-11-25T18:50:10Z

Totte med 25. nov 2023, 18:40

2023-11-25T18:40:09Z

Totte med 25. nov 2023, 18:38

2023-11-25T18:38:19Z

Totte med 25. nov 2023, 18:36

2023-11-25T18:36:32Z

Vis ændringer

Totte med 25. nov 2023, 18:32

2023-11-25T18:32:01Z

Totte med 25. nov 2023, 18:30

2023-11-25T18:30:28Z

Vis ændringer

←Ældre version		Versionen fra 27. nov 2023, 16:23
Linje 40:		Linje 40:


−	Præcis hvornår de første ~~sorte~~ mennesker blev forevist i Vejle vides ikke, men fra midten af 1800-tallet og frem var der jævnligt mennesker med en anden hudfarve udstillet i fjordbyen.	+	Præcis hvornår de første fremmede mennesker blev forevist i Vejle vides ikke, men fra midten af 1800-tallet og frem var der jævnligt mennesker med en anden hudfarve end hvid udstillet i fjordbyen.

	I begyndelsen af 1850’erne turnerede en europæisk showmand med et ungt par fra Madagaskar. De blev præsenteret som ”Heliophober”/”Lyskye Mennesker”. Den 3. oktober 1851 fødte damen angiveligt et barn i Schleitz syd for Leipzig. I november 1852 blev de tre afrikanere vist frem i Hamborgs Tonhalle, og nu begyndte danske aviser at skrive om dem. Aarhus Stiftstidende (14.11.1852) kunne berette, at "Heliophober" levede flere meter under jorden, kunne se i mørke men var næsten blinde i sollys. Ud fra beskrivelsen af deres røde øjne, hvide hud og hvide hår må det antages, at der var tale om albinoer. I april 1853 bragte kunstberideren og impresarioen Joseph Liphardt familien inkl. et menageri med løver, aber m.m. til Vejle, hvor de blev udstillet på Kirketorvet. En af Liphardts konkurrenter, Jean d’Abis, fulgte utvivlsomt med i Liphardts Danmarskturné med ”Heliophoberne”, der bl.a. inkluderede et længere ophold i Tivoli i hovedstaden.		I begyndelsen af 1850’erne turnerede en europæisk showmand med et ungt par fra Madagaskar. De blev præsenteret som ”Heliophober”/”Lyskye Mennesker”. Den 3. oktober 1851 fødte damen angiveligt et barn i Schleitz syd for Leipzig. I november 1852 blev de tre afrikanere vist frem i Hamborgs Tonhalle, og nu begyndte danske aviser at skrive om dem. Aarhus Stiftstidende (14.11.1852) kunne berette, at "Heliophober" levede flere meter under jorden, kunne se i mørke men var næsten blinde i sollys. Ud fra beskrivelsen af deres røde øjne, hvide hud og hvide hår må det antages, at der var tale om albinoer. I april 1853 bragte kunstberideren og impresarioen Joseph Liphardt familien inkl. et menageri med løver, aber m.m. til Vejle, hvor de blev udstillet på Kirketorvet. En af Liphardts konkurrenter, Jean d’Abis, fulgte utvivlsomt med i Liphardts Danmarskturné med ”Heliophoberne”, der bl.a. inkluderede et længere ophold i Tivoli i hovedstaden.

←Ældre version		Versionen fra 26. nov 2023, 09:16
Linje 40:		Linje 40:


−	Præcis hvornår de første ~~afrikanere~~ blev forevist i Vejle vides ikke, men fra midten af 1800-tallet og frem var der jævnligt mennesker med en anden hudfarve udstillet i fjordbyen.	+	Præcis hvornår de første sorte mennesker blev forevist i Vejle vides ikke, men fra midten af 1800-tallet og frem var der jævnligt mennesker med en anden hudfarve udstillet i fjordbyen.

	I begyndelsen af 1850’erne turnerede en europæisk showmand med et ungt par fra Madagaskar. De blev præsenteret som ”Heliophober”/”Lyskye Mennesker”. Den 3. oktober 1851 fødte damen angiveligt et barn i Schleitz syd for Leipzig. I november 1852 blev de tre afrikanere vist frem i Hamborgs Tonhalle, og nu begyndte danske aviser at skrive om dem. Aarhus Stiftstidende (14.11.1852) kunne berette, at "Heliophober" levede flere meter under jorden, kunne se i mørke men var næsten blinde i sollys. Ud fra beskrivelsen af deres røde øjne, hvide hud og hvide hår må det antages, at der var tale om albinoer. I april 1853 bragte kunstberideren og impresarioen Joseph Liphardt familien inkl. et menageri med løver, aber m.m. til Vejle, hvor de blev udstillet på Kirketorvet. En af Liphardts konkurrenter, Jean d’Abis, fulgte utvivlsomt med i Liphardts Danmarskturné med ”Heliophoberne”, der bl.a. inkluderede et længere ophold i Tivoli i hovedstaden.		I begyndelsen af 1850’erne turnerede en europæisk showmand med et ungt par fra Madagaskar. De blev præsenteret som ”Heliophober”/”Lyskye Mennesker”. Den 3. oktober 1851 fødte damen angiveligt et barn i Schleitz syd for Leipzig. I november 1852 blev de tre afrikanere vist frem i Hamborgs Tonhalle, og nu begyndte danske aviser at skrive om dem. Aarhus Stiftstidende (14.11.1852) kunne berette, at "Heliophober" levede flere meter under jorden, kunne se i mørke men var næsten blinde i sollys. Ud fra beskrivelsen af deres røde øjne, hvide hud og hvide hår må det antages, at der var tale om albinoer. I april 1853 bragte kunstberideren og impresarioen Joseph Liphardt familien inkl. et menageri med løver, aber m.m. til Vejle, hvor de blev udstillet på Kirketorvet. En af Liphardts konkurrenter, Jean d’Abis, fulgte utvivlsomt med i Liphardts Danmarskturné med ”Heliophoberne”, der bl.a. inkluderede et længere ophold i Tivoli i hovedstaden.

@@ Linje 21: / Linje 21: @@
 Den hidtil ældst fundne – men sikkert ikke den ældste – kommercielle udstilling af et fremmed menneske i Danmark fandt sted i Jægersborg Dyrehave. Jægersborg Dyrehave var dengang Danmarks forlystelsesmekka. Hvert år i den såkaldte kildetid strømmede folk fra nær og fjern til for at se på årets attraktioner. Alle landets aviser skrev om årets mest opsigtsvækkende indslag. Den 22. juni 1803 skrev bl.a. Fyens Stiftstidende:  ”Atter have Flere erholdt Tilladelse til i Kildetiden at more Publikum. Samtlige morende Herrer kappes nu om at indbyde Folk til at see deres skiønne Rariteter. […] To andre Herrer ville forevise en levende Mandsperson med 3 Arme og én Fod, samt tvende vilde Mandsfolk og et vildt Fruentimmmer, en Anden foreviser et Automat i menneskelig Størrelse og lader nogle Luftballoner opstige i Luften […]”.
-Blandt andre kommercielle udstillinger af fremmede mennesker i Danmark fra første halvdel af 1800-tallet kan nævnes:
+Blandt andre kommercielle udstillinger af fremmede mennesker i Danmark før 1860 kan nævnes:
 ”Den for sine fine equilibristiske Kunstner i næsten hele Europa berømte Indianer” optrådte med et imponerende program på Hofteatret i København. Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger (04.06.1818). Ifølge Fyens Stiftstidende (02.06.1818) var der tale om indianeren og sabelslugeren Bauleaux fra Madras [hovedstaden Chennai i den indiske delstat Tamil Nadu], der rejste med to tjenere ”hvoraf den ene er en Neger”.

@@ Linje 13: / Linje 13: @@
 De udsendte danske kolonister og missionærer bragte flere fremmede med tilbage til Danmark. Mest berømt i dag er grønlænderne Pôq og Qiperoq, der i 1724 blev præsenteret ved hoffet, foretog en kajakopvisning på Esrum sø og deltog i et stort arrangement i København.
-Mohrer/morianere (sorte mennesker) var i høj kurs ved det danske hof. I underarkivar Hans Frederik Emil Thorvald Marquards (1873-1950) ”Kongelige Kammerregnskaber fra Frederik IIIs og Christian V.s Tid” (1918) kan man få et overblik over alle de dværge, vanskabninger og morianere, der blev indkøbt til hoffet. Snart var det ikke kun ved hoffet, at det gav prestige at have en sort person ansat.
+Mohrer/morianere (samtidige benævnelser for sorte mennesker) var i høj kurs ved det danske hof. I underarkivar Hans Frederik Emil Thorvald Marquards (1873-1950) ”Kongelige Kammerregnskaber fra Frederik IIIs og Christian V.s Tid” (1918) kan man få et overblik over alle de dværge, vanskabninger og morianere, der blev indkøbt til hoffet. Snart var det ikke kun ved hoffet, at det gav prestige at have en sort person ansat.
 Man anslår, at der i midten af 1700-tallet boede op mod 150 sorte mennesker af indisk og afrikansk oprindelse i Danmark. Langt hovedparten var bosat i København, men i sjældne tilfælde kom der også en sort person til provinsen. Det gjaldt f.eks. ”slaven uden herre” Christian Glücklich, der i 1765 kom til Fredericia. Her tjente han Laurits Bangs familie mod kost og logi. Et andet eksempel var grevinde v. Rantzau i Odense, der i 1790’erne have en sort kvinde ansat som selskabsjomfru. Det gjaldt om at få disse ”hedninger” omvendt til kristendommen. I 1700-tallets danske aviser kan man finde mange detaljerede beretninger om dåb af hedninger i primært hovedstadens kirker – se f.eks.: Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender (20.04.1753 Pieter de Wints Mohr fra Vestindien døbt Peter Anton i Den Reformerte Kirke), Kiøbenhavns Kgl. alene priv. Adresse-Contoirs Efterretninger (27.06.1760 Søkaptajn Meyers enkes Mohr kaldte Qvanti døbt Johannes Melchior i Holmens Kirke & 02.10.1761 Kaptajn Mallevilles Mohr født i Guinea døbt Andreas Thomas i Den Reformerte Kirke), De til Forsendelse med Posten alene priv. Kiøbenhavnske Tidender (11.04.1777 Lang artikel om Kammerherre Løvenskiolds Mohrinde, der blev døbt i Slotskirken i overværelse af selveste Dronningen og Arveprisen & 08.09.1777 En Mohr og Mohrinde fra Vestindien døbes i St. Nicolai Kirke i Kbh.), Fabers Fyenske Avertissements-Tidende (07.10.1793 Grevinde v. Rantzau i Odenses sorte selskabsjomfru døbt i Skt. Knuds Kirke).
@@ Linje 30: / Linje 30: @@
 I 1831 bragte showmanden Peresinotti et vokskabinet, et diorama og den i store dele af Europa berømte afrikaner Scapiglione til Jægersborg Dyrehave. ”Blandt de Mirakkel-Mennesker, som i Sommer forevises i Dyrehaugen, hører den saakaldede Afrikaner Scapiglione, der udmærker sig ved en ganske uhyre Haarvæxt, som med en ualmindelig Tykkelse forener den Egenskab, at staae ud fra Hovedet saa stivt som Børster. Han har forresten en velproportioneret Legemsbygning, og angives at være 31 Aar og født i Tanger. Denne Scapiglione lader ogsaa sin Røst høre, der er mere stærk end velklingende, og udfører, i en tydsk Jargon, adskillige dramatiske Scener, fordetmeste af sit eget Levnedsløb, som fortælles at have været heelt eventyrligt. Hans Fødsel, hedder det, kostede Moderen Livet, og Faderen blev saa rasende herover, at han vilde aflive Barnet. Snart vandt han dog dette kjært, og da det var 3 Aar gammelt fulgte det med ham til Europa. Paa Reisen kom den lille Scapiglione i Fangenskab og maatte udholde et langt Slaverie, og da han slap ud af dette, døde hans Fader. En vis Peressinotti tog sig af ham, og hos denne sin anden Fader levede han til sit 14de Aar, da ogsaa denne døde. Ved hans Testamente fik Scapiglione en betydelig Formue; men Arvingerne forfulgte Pleiesønnen, fratoge ham Alt hvad han eiede og lode ham indespærre. Han brød ud af Fængslet, levede en Tidlang i Skove af vilde Rødder, og stod ofte Fare for at sønderrives af vilde Dyr, eller ihjelskydes af Jægere. En saakaldet Doctor Scarpes frelste ham af denne Stilling, skaffede ham hans Formue tilbage, og han lod sig nu, i sit 17de Aar, »til Beundring« see »paa flere Universiteter«, hvor »de Lærde gave ham det Raad at drage omkring i alle Europas Lande og vise sig for Pubiicum«. (Kbbp.)”. Skanderborg Amtsavis (19.07.1831). Scapigliones Europaturné varede flere år endnu. I 1834 turnerede han f.eks. i England.
 Præcis hvornår de første afrikanere blev forevist i Vejle vides ikke, men fra midten af 1800-tallet og frem var der jævnligt mennesker med en anden hudfarve udstillet i fjordbyen.

@@ Linje 92: / Linje 92: @@
 Enevig, Anders: Gøglere, hypnotisører og savoyarder, Lindhardt og Ringhof, 2018.
-Enevig, Anders: Cirkus og gøgl i Odense 1640-1825, Lindhardt og Ringhof, 2018.
+Enevig, Anders: Cirkus og gøgl i Odense 1640-1825, Lindhardt og Ringhof, 1995.
 Poulsen, Poul Porskær: Fra Vejle Klub til Moulin Rouge, Byhistorisk Forlag, 2010.

@@ Linje 85: / Linje 85: @@
 ==Litteratur og kilder==
 Den hertil nylig ankomne Samojed-Laplænder Titus Potas's korte Biographie, Kbh., 1823.
 Enevig, Anders: Gøglere, hypnotisører og savoyarder, Lindhardt og Ringhof, 2018.

@@ Linje 26: / Linje 26: @@
 I sommeren 1823 bragte meterologisk instrumentmager Fransesco Cetti, Stockholm, den 37-årige, ”Samojed-Laplænder” Tantos Potos til Jægersborg Dyrehave. Potos lod sig forevise i forskellige laplandske dragter og man kunne købe en biografi om ham.
 I 1831 bragte showmanden Peresinotti et vokskabinet, et diorama og den i store dele af Europa berømte afrikaner Scapiglione til Jægersborg Dyrehave. ”Blandt de Mirakkel-Mennesker, som i Sommer forevises i Dyrehaugen, hører den saakaldede Afrikaner Scapiglione, der udmærker sig ved en ganske uhyre Haarvæxt, som med en ualmindelig Tykkelse forener den Egenskab, at staae ud fra Hovedet saa stivt som Børster. Han har forresten en velproportioneret Legemsbygning, og angives at være 31 Aar og født i Tanger. Denne Scapiglione lader ogsaa sin Røst høre, der er mere stærk end velklingende, og udfører, i en tydsk Jargon, adskillige dramatiske Scener, fordetmeste af sit eget Levnedsløb, som fortælles at have været heelt eventyrligt. Hans Fødsel, hedder det, kostede Moderen Livet, og Faderen blev saa rasende herover, at han vilde aflive Barnet. Snart vandt han dog dette kjært, og da det var 3 Aar gammelt fulgte det med ham til Europa. Paa Reisen kom den lille Scapiglione i Fangenskab og maatte udholde et langt Slaverie, og da han slap ud af dette, døde hans Fader. En vis Peressinotti tog sig af ham, og hos denne sin anden Fader levede han til sit 14de Aar, da ogsaa denne døde. Ved hans Testamente fik Scapiglione en betydelig Formue; men Arvingerne forfulgte Pleiesønnen, fratoge ham Alt hvad han eiede og lode ham indespærre. Han brød ud af Fængslet, levede en Tidlang i Skove af vilde Rødder, og stod ofte Fare for at sønderrives af vilde Dyr, eller ihjelskydes af Jægere. En saakaldet Doctor Scarpes frelste ham af denne Stilling, skaffede ham hans Formue tilbage, og han lod sig nu, i sit 17de Aar, »til Beundring« see »paa flere Universiteter«, hvor »de Lærde gave ham det Raad at drage omkring i alle Europas Lande og vise sig for Pubiicum«. (Kbbp.)”. Skanderborg Amtsavis (19.07.1831). Scapigliones Europaturné varede flere år endnu. I 1834 turnerede han f.eks. i England.
 Præcis hvornår de første afrikanere blev forevist i Vejle vides ikke, men fra midten af 1800-tallet og frem var der jævnligt mennesker med en anden hudfarve udstillet i fjordbyen.
 I begyndelsen af 1850’erne turnerede en europæisk showmand med et ungt par fra Madagaskar. De blev præsenteret som ”Heliophober”/”Lyskye Mennesker”. Den 3. oktober 1851 fødte damen angiveligt et barn i Schleitz syd for Leipzig. I november 1852 blev de tre afrikanere vist frem i Hamborgs Tonhalle, og nu begyndte danske aviser at skrive om dem. Aarhus Stiftstidende (14.11.1852) kunne berette, at "Heliophober" levede flere meter under jorden, kunne se i mørke men var næsten blinde i sollys. Ud fra beskrivelsen af deres røde øjne, hvide hud og hvide hår må det antages, at der var tale om albinoer. I april 1853 bragte kunstberideren og impresarioen Joseph Liphardt familien inkl. et menageri med løver, aber m.m. til Vejle, hvor de blev udstillet på Kirketorvet. En af Liphardts konkurrenter, Jean d’Abis, fulgte utvivlsomt med i Liphardts Danmarskturné med ”Heliophoberne”, der bl.a. inkluderede et længere ophold i Tivoli i hovedstaden.
 Jean d'Abis blev født den 3. Maj 1807 i Hertugdømmet Mæhren i Østrig. Han vandt sig ry i store dele af Nordeuropa som jonglør, kunstberider og pantomimekunstner. Han kombinerede også de to førstnævnte og tryllebandt publikum med at jonglere med kugler, stokke og knive til hest. Den 20. april 1837 blev han gift i Hof- og Slotskirken i København med den ni år ældre ”Jomfru Marie Werning, Solodandserinde ved Det Kongelige Theater”. Hun var dog ikke helt jomfru, idet hun havde født flere børn udenfor ægteskab, men hun var en støtte for hendes mand. Dengang var det sin sag at søge om at få tilladelse til at rejse rundt som omrejsende artist, og her hjalp hun manden med at skrive ansøgninger til kongen.