VejleWiki - Brugerbidrag [da]

William Andersen (1864-1947)

2015-04-26T15:14:24Z

Dbn:

[[Billede:William1.jpg|300px|thumb|right|William Andersen (til venstre) i sin forretning, ca. 1915]]

Købmand og manufakturhandler, Tovegade 12.

William Andersen var født i Frederikshavn. Som 28-årig købte han [[Vett & Wessels Udsalg]] i [[Torvegade]] af den daværende ejer, [[Nicolai Harder]]s enke.

William Andersen sad i bestyrelsen for Manufakturstandens Understøttelsesfond og var medstifter af [[Vejle Tekstilhandlerforening]], hvor han i 1922 blev udnævnt til æresmedlem. Også [[Vejle Handelsstandsforening]] havde han tilknytning til.

I 1919 afstod William Andersen sin forretning til [[Jens Lind]] og flyttede 1920 til København, hvor han havde en engros-forretning i hvidevarer.

I 1939 flyttede han med hustruen, Jørga, tilbage til Vejle, og parret bosatte sig i denne omgang i Brønshus ved [[Bredballe Strand]].

[[Kategori:Erhvervsfolk|Andersen, William]]

Jens Lind

2015-04-26T15:09:07Z

Dbn: link rettet

Manufakturhandler. Født 06/11 1871 i Rind Sogn ved Herning. Død 28/05 1934.

Far til [[C.C. Lind (1901-1962)|C.C. Lind]], farfar til [[Jens Lind (1937-)|Jens Lind]]

Jens Lind var udannet i Viborg. Han startede i 1898 sin egen forretning i Næstved. I 1919 overtog han Vett & Wessels Usalg, [[Torvegade]] 12 efter manufakturhandler [[William Andersen (1864-1947)|William Andersen]]. Jens Lind ændrede navnet på firmaet til Magsain du Nord. Ved Jens Linds død i 1934 overtog sønnen C.C. Lind firmaet.

Jens Lind var medlem af [[Vejle Manufakturhandlerforening]]s bestyrelse.

[[Kategori:Erhvervsfolk|Lind, Jens]]

Jens Lind

2015-04-26T15:05:33Z

Dbn: Oprettede siden med 'Manufakturhandler. Født 06/11 1871 i Rind Sogn ved Herning. Død 28/05 1934. Far til C.C. Lind, farfar til Jens Lind Jens...'

Manufakturhandler. Født 06/11 1871 i Rind Sogn ved Herning. Død 28/05 1934.

Far til [[C.C. Lind (1901-1962)|C.C. Lind]], farfar til [[Jens Lind (1937-)|Jens Lind]]

Jens Lind var udannet i Viborg. Han startede i 1898 sin egen forretning i Næstved. I 1919 overtog han Vett & Wessels Usalg, [[Torvegade]] 12 efter manufakturhandler [[William Andersen]]. Jens Lind ændrede navnet på firmaet til Magsain du Nord. Ved Jens Linds død i 1934 overtog sønnen C.C. Lind firmaet.

Jens Lind var medlem af [[Vejle Manufakturhandlerforening]]s bestyrelse.

[[Kategori:Erhvervsfolk|Lind, Jens]]

Jens Lind (1937-)

2015-04-26T14:51:51Z

Dbn:

Manufakturhandler. Født 26/01 1937. Søn af [[C.C. Lind (1901-1962)|C.C. Lind]], opkaldt efter sin farfar [[Jens Lind]].

Jens Lind tog sin handelsuddannelse 1952-56 i Sønderborg, han tog eksamen fra Den Jydske Handelskole i Århus i 1957 og var en overgang ansat i et tekstil-engros firma i London.

Han blev ansat i familiefirmaet [[Magasin CC Lind]] i 1960 og overtog firmaet efter sin far i 1963. Han stod i spidsen af firmaet frem til 1968.

[[Kategori:Erhvervsfolk|Lind (1937), Jens]]

Jens Lind (1937-)

2015-04-26T14:50:39Z

Dbn: Oprettede siden med 'Manufakturhandler. Født 26/01 1937. Søn af C.C. Lind, opkaldt efter sin farfar Jens Lind. Jens Lind tog sin handelsuddannelse 1952-56 i Sønderborg, han tog eksam...'

Manufakturhandler. Født 26/01 1937. Søn af [[C.C. Lind]], opkaldt efter sin farfar [[Jens Lind]].

Jens Lind tog sin handelsuddannelse 1952-56 i Sønderborg, han tog eksamen fra Den Jydske Handelskole i Århus i 1957 og var en overgang ansat i et tekstil-engros firma i London.

Han blev ansat i familiefirmaet [[Magasin CC Lind]] i 1960 og overtog firmaet efter sin far i 1963. Han stod i spidsen af firmaet frem til 1968.

[[Kategori:Erhvervsfolk|Lind (1937), Jens]]

C.C. Lind (1901-1962)

2015-04-26T14:32:16Z

Dbn: Links tilføjet

[[Billede:Lind.jpg|200px|thumb|right|CC Lind, 1959]]

Carl Christian Lind, manufakturhandler, født i Næstved. Søn af [[Jens Lind]] og far til [[Jens Lind (1937-)]]

Lind videreførte [[Magasin Du Nord]] i [[Torvegade]] 12. Som ung havde han fået en grundig uddannelse inden for faget i førende forretninger i både Danmark og udlandet. Magasin Du Nord var ejet af hans far og det var ved dennes død i 1934, at CC Lind overtog forretningen.

CC Lind var næstformand i [[Vejle Tekstilhandlerforening]], bestyrelsesmedlem i [[Vejle Handelsstandsforening]] og i Dansk Arbejde.

Magasin Du Nord var grundlagt i 1867 under navnet Mode- og Manufacturhandel, dengang i Torvegade 8. Fra 1881 lå forretningen i Torvegade 12, først med navnet Vett & Wessels Udsalg (1887-1919), siden Magasin Du Nord (1919-1955) og endelig Magasin CC Lind (1955-1964). De sidste år var også Torvegade 10 en del af forretningen.

[[Kategori:Erhvervsfolk|Lind, Carl Christian]]

Bodil Brill (1889-1976)

2015-04-26T13:47:35Z

Dbn: Links tilføjet

[[Billede:Brill1.jpg|200px|thumb|right|Bodil Brill i sin stue i Kirkegade 9, 1941]]

Tandlæge i Vejle

Bodil Brill var født på Egholmgaard i Tørring som datter af gårdejer Christen Brill. Hun tog tandlægeeksamenen i 1911 og var herefter i første omgang assistent hos diverse praktiserende tandlæger.

1916 nedsatter hun sig i Vejle med egen klinik i [[Torvegade]]. I 1926 flyttede hun klinikken til [[Nørregade]] 29 og endelig den sidste flytning til [[Kirkegade]] 9 i 1936.

I 1957 solgte hun klinikken til tandlæge Poul Erik Lind Larsen.

[[Kategori:Tandlæger|Brill, Bodil]]

N. C. Hygebjerg

2015-04-26T13:18:10Z

Dbn: Oprettede siden med 'Nicolai Christian Hygebjerg Købmand. Født 17/12 1862 Kettingskov på Als. Død 23/12 1923 i Vejle. Far til Nicolaj Hygebjerg. N.C. Hygebjerg startede manufakturforr...'

Nicolai Christian Hygebjerg

Købmand. Født 17/12 1862 Kettingskov på Als. Død 23/12 1923 i Vejle. Far til [[Nicolaj Hygebjerg]].

N.C. Hygebjerg startede manufakturforretning i [[Torvegade]] 17 i 1895, men stoppede i 1899 på grund af [[Storlockouten 1899|storlockouten]], da han ikke mente tiderne var til at drive forretning. Han blev i stedet for rejsende repræsentant og bogholder hos firmaet Ankersen i Vejle.

Hans hustru Margrethe forsatte dog med at drive forretning, en galanteriforretning, på Torvegade 24; det kan synes underligt at hun ikke benyttede mandens forretning, men grunden var den simple at han havde byttet forretning med købmand [[I. C. Sørensen]], således at Sørensen fik Torvegade 17 og Hygebjergs hustru fik nummer 24.

[[Kategori: Erhvervsfolk|Hygebjerg, N. C.]]

Eiler Hygebjerg (1922-2003)

2015-04-26T13:09:05Z

Dbn: Links tilføjet

[[Billede:Hygebjerg02.jpg|300px|thumb|right|Eiler Hygebjerg, 1961]]

Eiler Hygebjerg, blandt venner kaldet Hyp, blev født 30. juni 1922 i Sønderborg. Han flyttede 1½ år gammel med familien til Vejle. da faderen, [[Nicolai Hygebjerg]], åbnede firma [[Hygebjerg]] i [[Vestergade]].

Eiler Hygebjerg stod i lære hos Magasin i Sønderborg fra 1939. Ved krigens slutning gik han på handelsskole i Århus.

I 1946 vendte han tilbage til Vejle og blev kommis i faderens forretning, et job han bestred til 1954, hvor faderen døde og Eiler Hygebjerg overtog firmaet.

I Eiler Hygebjergs periode som leder af forretningen skete der mange ting. Firmaet blev omdannet til aktieselskab. Den blev om- og udbygget flere gange, men den største omvæltning var i 1972, hvor kjolestofferne blev udfaset til fordel for en kraftig opgradering af gardinafdelingen. Indtil da havde man haft ”Provinsens største udvalg i kjolestoffer”, men markedet ændrede sig hastigt fra hjemmesyet til færdig konfektion.

Eiler Hygebjerg var i mange år en inspirerende leder af [[Vestergadeforeningen]]. Der måtte gøres noget ekstra for at lokke folk fra Strøget til den stærkt trafikerede Vestergade og mange vil huske hans kampanger: ”Stormagasinet på langs”, ”Man ænder i Vestergade” og ”Den rappe gade”, for ikke at snakke om den lille frække and, som han selv havde tegnet.

Han var i mange år bestyrelsesmedlem i [[Vejle Handelsstandsforening]], var med da man fik bygget [[Vejle Handelsskole]], han var medlem af [[Vejle Skyttelaug]], hvor han opnåede både at blive Hofjægermester og Fuglekonge.

[[Vejle Rotary Syd]] stod hans hjerte nær, og klubaftenen var hellig for ham lige til hans død. Han havde flere store poster i klubben og han var meget stolt, da han blev udnævnt til ”Paul Harris Fellow”.

Efter at E. Hygebjerg i 1985 overlod roret til sin datter og svigersøn, Kirsten og Flemming Larsen, kastede han sig med stor energi ud i pensionistlivet. Hans gamle passion for at male blev dyrket. Han var med i malersammenslutningen Optimalerne og deltog i flere udstillinger.

Eiler Hygebjerg døde i julen 2003 og blev begravet på Engum Kirkegård ved siden af sin hustru, Åse, født Thomsen.

[[Kategori:Erhvervsfolk|Hygebjerg, Eiler]]

Nicolai Hygebjerg

2015-04-26T12:57:42Z

Dbn: Link ændret

Manufakturhandler, søn af [[N. C. Hygebjerg]].

Født 13. september 1897, død 25. marts 1954 i Vejle.

Gik på [[Kirketorvets Mellem- og Realskole]] og blev derefter udlært hos manufakturhandler Chr. Therkelsen i [[Nørregade]] i Vejle.

N. Hygebjerg flyttede i 1918 som en af de første rigsdanskere til Sønderbog efter 1. Verdenskrig, hvor han arbejdede indenfor faget og mødte sin hustru. Den lille familie flyttede dog tilbage til Vejle i 1923 og i 1924 åbnede N. Hygebjerg sin manufakturforretning [[Hygebjerg]] i [[Vestergade]] 8.
Ved hans pludselige død i 1954 overtog sønnen [[Eiler Hygebjerg (1922-2003)|Eiler Hygebjerg]] driften af forretningen.

Hygebjerg sad i repræsentantskabet for [[Vejle Bank]]. Han sad i bestyrrelsen for [[Vejle Skyttelaug]] og ligeledes i bestyrrelsen for [[Vejle Textilhandlerforening]].

[[Kategori:Erhvervsfolk|Hygebjerg, Nicolai]]

Bo Engelbrecht

2015-04-26T12:50:49Z

Dbn: link tilføjet

Bo Engelbrecht (Jensen). Født 20. september 1955 i Grindsted. Død 20. januar 2012.

Han hørte til de økologiske pionerer i Danmark og startede allerede som 20-årig under navnet Alrune økologisk gartneri ved Veng og torvehandel. Han var med til at etablere det kendte økologiske mejeri Naturmælk. Senere etablerede han en meget populær helsekostbutik i Aarhus.

I slutningen af 1990’erne blev aktiviteterne solgt, og han slog sig på restaurantdrift med [[Vedelsborg Spisehus]] i bygningen [[Vedelsborg]] på hjørnet af [[Vedelsgade]] og [[Nyboesgade]] i Vejle.

”I Vejle vil Bo Engelbrechts navn for altid være knyttet til Vedelsborg Spisehus og de fire fantastiske år, da han sammen med sin daværende ægtefælle, Maria, gjorde stedet til meget mere end et spisehus. Vedelsborg blev en lille kulturoase midt i byen, hvor Maria sørgede for maden og Bo for underholdning og servering.” (Vibeke Kruse i Vejle Amts Folkeblad 24. januar 2012)

Efter Vedelsborg drev han Vedersø Mejerikro. Tiltagende sygdomsproblemer fik ham til at opgive restauratørbranchen.

[[Kategori:Personer|Engelbrecht, Bo]]

Søren Peter Bertelsen

2014-02-09T20:08:17Z

Dbn:

- former på [[C. M. Hess’ Jernstøberi]] i Vejle

[[Fil:Peter_Bertelsen_og_Hustru.jpg]]

''Her ses former på Hess, Søren Peter Bertelsen (1857-1928), og hustru Ane Christine Christensen (1854-1930). Parret blev morfar og mormor til møbelhandler i Vejle, [[Frederik Christian Rau Hansen]] (født i Vejle 1902).''

''Foto i Privateje: Tipoldebarn af parret, Helle Rau Hartmann, Jerlev, Vejle.''

[[Fil:Familien_Bertelsen.jpg]]

''Her ses familien Bertelsen, med husfaderen Peter stående mellem ældste søn og ældste datter (Christian og Mette Marie), hustruen Stine siddende med yngste søn Otto på skødet, og de øvrige børn, Frederik stående ved sin mor, søstrene Inger Cathrine og Eleonora Kirstine, broderen Martin Ejnar, og lille Carl siddende allerforrest.''

Mette Marie blev faktisk født før ægteskabet, men parret giftede sig efter at have været ude og tjene hver for sig i 3 år, så de kunne spare nok penge sammen til at stifte familie. Imens passede mormor og morfar det unge pars lille fælles datter, Mette Marie.

Den ældste søn, Christian, emigrerede til Petaluna i Californien, hvor han blev hønsefarmer. Frederik blev formand for Dansk Slagteriforbund. Mette Marie blev gift med snedker Ludvig Rau. Martin Ejnar blev gartner, og Otto blev cigarmager.

Moderen, som hed Ane Christine men blev kaldt Stine i daglig tale, havde ur-adelige aner nogle generationer tilbage (hendes farfars forældre hed Elisabeth Henriette Christine von Deden og Christen Linde Alexandersen Nygaard).

'''Søren Peter Bertelsen''' selv blev kaldt Peter i daglig tale, og arbejdede som former på Hess Jernstøberi i Vejle. Han stammede fra en omfattende slægt på Hvejsel-egnen, som er beskrevet i mindst 2 bøger, dels en bog om Hvejsel sogns historie, dels en slægtsbog om én af Bertelsen-grenene.

''Foto i Privateje: Helle Rau Hartmann, Jerlev, Vejle.''

----
'''Link''' til Søren Peter Bertelsens profil i MyHeritage-slægtstræet, der administreres af tipoldebarnet Helle Rau Hartmann: [http://www.myheritage.dk/site-family-tree-117396002/hartmann-rau-family-dk?rootIndivudalID=70500051&familyTreeID=70#!profile-70500033-info Slægtstræ for Søren Peter Bertelsen]

== Om Søren Peter Bertelsen: ==

Født i Ølholm, Langskov Sogn, Nørvang Herred, den 12. september 1857.
Døbt i Langskov Kirke den 22. november 1857.

'''1860:''' I folketællingen for Sindbjerg Sogn, et hus i Ørum, bor han som 3-årig med sine forældre og søskende. Hans far var indsidder og slagter Christen Bertelsen, født i Hvejsel sogn.
Moderen hed Mette Marie Pedersen, født i Langskov Sogn.
Ved Søren Peter Bertelsens dåb opgives faderen Christen Bertelsen som værende teglbrænder, og han og hustruen benævnes indsidder-husfolk af Ølholm.

'''1880:''' Søren Peter Bertelsen tjener som ugift 22-årig hos gårdejer Mikkel Kristian Andersen i Hornstrup Kirkeby. Men ved brylluppet i Hornstrup samme år opgives han at være 23 år gammel og tjener på Lindved Kro.

'''1880:''' Søren Peter Bertelsen blev gift i Hornstrup Kirke den 5. december 1880, med Ane Christine Christensen, med hvem han forinden har fået en datter, Mette Marie Bertelsen, som blev født den 19. juni 1876 på Ølholm Mark. Denne datter opholdt sig hos sin mormor og morfar de første 3 år. Da forældrene bliver viet i Hornstrup, ses af folketællingen, at datteren Mette Marie Bertelsen er plejebarn hos bedsteforældrene Christen Christensen (Nygaard) og Inger Kathrine Pedersen i et hus på Hornstrup Mark. Pigens mor bor da hjemme hos sine forældre og er 26 år gammel.

'''1881:''' Da sønnen Christian bliver født, bor familien øjensynligt i Sindbjerg Sogn.

'''1883:''' Da datteren Inger Cathrine bliver født, bor familien i Vejle.

'''1885:''' Det gør de også i 1885, hvor datteren Eleonora bliver født. Hun bliver kaldt Nora i daglig tale.

'''1888:''' Ditto, da sønnen Martin Ejnar bliver født.

'''1890:''' Ditto, da sønnen Frederik Johannes bliver født.

'''1890:''' Her bor Søren Peter Bertelsen på [[Holmen 32]], Vejle. I denne gade bor i øvrigt en hel del af hans slægtninge og voksne børn sidenhen. I husstanden ses hustruen og sønnen Christian Bertelsen, født i Sindbjerg Sogn 1881.

'''1900:''' Af skattemandtalslisterne for Vejle ses, at Søren Peter Bertelsen bor på [[Kabbeltoft 13]] i Vejle, og han opgives da som former. Han er ejer af ejendommen.
I husstanden ses også hustruen samt børnene Martin Ejnar, Frederik Johannes og Carl, født i Vejle henholdsvis 1888, 1890 og 1893.

'''1911:''' Her bor Søren Peter Bertelsen på [[Buchsvej 2]], 2. sal, i Vejle, og står som ejer af huset. Forrige bopæl opgives som Lindved, og stillingen opgives som formersvend hos Hess i Vejle.

'''1918:''' Ifølge skattemandtalslisterne bor Søren Peter Bertelsen [[Buchsvej 2]], forhuset, stuen.
Matrikel nr. B328. Ejer af ejendommen: Søren Peter Bertelsen.
Arbejdsgiver: Fabrikant Hess. I husstanden ses hustruen samt datteren Eleonora Kristine Bertelsen, født 1885.

'''1925:''' Søren Peter Bertelsen bor ifølge skattemandtalslisterne for Vejle i [[Gormsgade 12]], opgang A. Han er nu aldersrentenyder, forhenværende former.

'''1928:''' Søren Peter Bertelsen døde den 8. oktober 1928 i Vejle.
Han blev begravet lørdag den 13. oktober 1928 på [[Østre Kirkegård]] i Vejle.

== Børn af Søren Peter Bertelsen og hustuen Ane Christine Christensen: ==

1. '''Mette Marie Bertelsen''', født 19. juni 1876 på Ølholm Mark.
Død 4. juni 1954 i [[Ørstedsgade 22]], 2. sal til venstre, i Vejle.
Begravet på Østre Kirkegård i Snedker Ludvig Rau Hansens familiegravsted, som endnu eksisterer.
Blev 26. oktober 1901 gift i [[Sct. Nicolai Kirke]] med enkemand og snedker [[Johan Henrik Ludvig Rau Hansen]], som var født i Jerlev og alene med en lille datter fra første ægteskab, efter at hans unge hustru og 3 af 4 børn var døde af tuberkulose.
Mette Marie Bertelsen boede med sin mand og børn på [[Holmen 10]] i Vejle.

[[Fil:Mette_Marie_Bertelsen.jpg]]

''Foto: Mette Marie Bertelsen. Privateje: Oldebarnet Helle Rau Hartmann.''

----

2. '''Christian Bertelsen''', født i Sindbjerg Sogn den 20. marts 1881. Emigrerede til Petaluna, Californien, og blev hønsefarmer der. Han var gift med Emmaline Ragnhild Jensen og sammen havde de en søn, Svend Nygaard Bertelsen, født i Sct. Nicolai Sogn i Vejle 1902, død i Petaluna, Californien, 1950. Christian Bertelsen selv døde 1945 i Petaluna. Hans hustru, der var født i Vejle 1879, døde i Vejle 1952.

[[Fil:Christian_Bertelsen.jpg]]

''Foto: Christian Bertelsen, hønsefarmer i Petaluna, Californien. Privateje: Helle Rau Hartmann.''

----

3. '''Inger Cathrine Bertelsen''', født i Vejle 17. januar 1883. Gift med smeden Georg Mads Christoffer Andersen fra Odense.

[[Fil:Inger_Katrine_Bertelsen.jpg]]

''Foto: Inger Katrine Bertelsen. Privateje: Helle Rau Hartmann.''

----

4. '''Eleonora Kirstine Bertelsen''', syerske, født 4. maj 1885 i Vejle, død 1945.
Hun forblev ugift, måske fordi hun havde en slags deformation i den ene side af ansigtet.
Hun var ellers meget begavet og berejst, havde mange veninder og nød sit liv, god som hun var til at styre sin økonomi og få det bedste ud af alt. Hun havde livet igennem et meget nært forhold til sine forældre og søskende.

[[Fil:Eleonora_Kirstine_Bertelsen.jpg]]

''Foto: Eleonora Kirstine Bertelsen, ugift syerske i Vejle. Privateje: Helle Rau Hartmann.''

----

5. '''Martin Ejnar Bertelsen''', gartner, født 5. februar 1888 i Vejle. Døde 7. oktober 1974 i Vejle, [[Ørstedsgade 27]]. Han var gift med Anine Kirstine Rasmine Thomsen og boede en årrække [[Svendsgade 22]] i Vejle. Sammen havde de 2 børn, Ellen Ane Marie Nygaard Bertelsen og Orla Nygaard Bertelsen.

[[Fil:Martin_Ejnar_Bertelsen.jpg]]

''Foto: Martin Ejnar Bertelsen, gartner. Privateje: Helle Rau Hartmann.''

----

6. '''Frederik Johannes Bertelsen''', slagter, forretningsfører, formand for Dansk Slagteriforbund.
Født i Vejle 6. april 1890. Død 2. marts 1950 i København. Gift med Pauline Hansen Samuel. De havde 3 sønner, hvoraf den ene hed Paul Bertelsen, født på familiens daværende bopæl [[Holmen 15]] i Vejle, 1914. De 2 andre drenge hed Henning og Benny Bertelsen.

[[Fil:Frederik_Johannes_Bertelsen.jpg]]

''Foto: Frederik Johannes Bertelsen, slagter, forretningsfører, formand for Dansk Slagteriforbund. Privateje: Helle Rau Hartmann.''

----

7. '''Carl Bertelsen''', født på [[Koldingvej 19]] i Vejle, 19. december 1892. Død 10. december 1948. Gift med Ane Margrethe.

[[Fil:Carl_Bertelsen.jpg]]

''Foto: Carl Bertelsen. Privateje: Helle Rau Hartmann.''

----

8. '''Otto Marius Bertelsen''', cigarmager, født den 22. november 1895 på [[Koldingvej 19]] i Vejle, senere boede han i mange år i [[Østerled 22]] i Vejle, i samme opgang som søsteren Mette Marie Bertelsens barnebarn og hans familie (Allan Rau Hansen). Otto var gift med Ruth, men havde ingen børn.

[[Fil:Otto_Marius_Bertelsen.jpg]]

''Foto: Otto Marius Bertelsen, cigarmager. Privateje: Helle Rau Hartmann.''

----

9. '''Niels Aage Bertelsen''', født [[Kabbeltoft 13]] i Vejle, 27. februar 1898. Død som barn.

----

''Herunder ses en avis-nekrolog over Søren Peter Bertelsens søn, Frederik Johannes Bertelsen:''

== Nekrolog over Frederik Bertelsen, København: ==

'''Fr. Bertelsen død'''

''Dansk Slagteriarbejderforbunds formand og vicepræsident i Den Internationale Union''

Atter er en af dansk fagbevægelses gode mænd gået bort.

Forbundsformand Fr. Bertelsen, Dansk Slagteriarbejderforbund, døde torsdag aften ved 19-tiden i sit hjem efter et par måneders sygeleje. Fr. Bertelsen kunne om en måneds tid - den 6. april - have fejret sin 60 års fødselsdag.

Tilsyneladende var Fr. Bertelsen en stærk og robust mand, om hvem man allermindst troede, at han led af en alvorlig sygdom. Hele hans konstitution ligesom åndede sundhed. Men blandt hans venner og kammerater var det ikke ukendt, at han havde et svagt hjerte, der navnlig i det sidste par år flere gange havde givet ham advarsler om, at han skulle være påpasselig og ikke byde sig selv for store anstrengelser. Han skulle have nødvendig ro. Af og til kneb det for Fr. Bertelsen at indordne sig under disse vilkår, vital og virkelysten som han var, men den 12. januar måtte han alligevel bøje sig og på sin læges råd gå til sengs og belave sig på en længere hvileperiode, efter at han havde fået et anfald.

Nogle uger efter stod han dog op og deltog i et møde, men måtte straks efter lade sig binde til sygesengen - og fra dette sygeleje skulle han ikke mere rejse sig.

Torsdag eftermiddag ved 14-tiden ramtes han af et nyt anfald. Lægen blev tilkaldt og gav ham en indsprøjtning, der medførte, at han ret hurtigt faldt i søvn. Fra denne søvn skulle han ikke mere slå øjnene op. Tidligt på aftenen gled han stille ind i døden.

Fr. Bertelsen stammede fra Vejle, men kom i sine unge år til Nykøbing S., hvor han blev formand for den stedlige afdeling af forbundet. På kongressen i 1922 indvalgtes han i hovedbestyrelsen, og i 1929 udpegedes han til sekretær i forbundet. Da Vald. Hartman i 1939 trak sig tilbage som forbundets formand, blev Fr. Bertelsen valgt til hans efterfølger, og siden har Fr. Bertelsen været forbundets ledende mand.

Indenfor Dansk Slagteriarbejderforbund var Fr. Bertelsen omgivet med tillid og respekt. Som den pligtopfyldende mand han var, gik han stærkt op i forbundets arbejde, altid ledet af fornuft og realitetssans og aldrig angst for at nævne tingene ved deres rette navn, selv om det af og til kunne skurre lidt i medlemmernes øren. Den kurs, han valgte, fulgte han konsekvent, men han ejede også evnen til med saglige argumenter at belyse og forsvare den. Tillige vidste medlemmerne, at der stod en retsindig og ærlig vejleder og en sand kammerat bag.

Fr. Bertelsen havde et følsomt sind, der var med i alt, hvad han foretog sig. Det mærkede man, når han talte, og det kom til udtryk, når han skrev. Han ejede evnen til at give sine tanker og følelser udtryk i smukke ord og velformede sætninger - ofte anvendende ord, som man ikke hørte til hverdag. Han var dejlig fri for cliché-udtryk og banale vendinger.

Et højdepunkt nåede han på forbundets kongres sidste efterår i september måned. Her fik han enstemmig anerkendelse for sin ypperlige beretning og for sin indsats, og det var et fuldgyldigt udtryk for tillid til ham og de ledende kammerater, da kongressen enstemmigt og uden diskussion besluttede at overlade til hovedledelsen at klare overenskomstsituationen i henhold til de retningslinjer, der var trukket op på den forrige kongres.

Det var Fr. Bertelsen en stor sorg, at han ikke kunne deltage i forårets lønforhandlinger, så meget mere som han fra efteråret havde rustet sig med det nødvendige materiale til belysning af det rimelige i de krav, der var rejst, men naturen ville det anderledes; det formede sig just således, at han lukkede sine øjne i samme stund, som kammeraterne fra hovedkontoret sad og førte forhandlingerne med slagteriernes repræsentanter.

Fr. Bertelsen vil blive stærkt savnet på forbundets hovedkontor, og blandt forbundets medlemmer vil budskabet om hans bortgang blive modtaget med vemod.

Fr. Bertelsen blev for kort tid siden valgt til vicepræsident for Den Internationale Union af Levnedsmiddelarbejdere. Desuden var han medlem af hovedbestyrelsen for den skandinaviske union, medlem af bestyrelsen for den københavnske lærlingeskole, af den danske slagterkonsultation og medlem af repræsentantskabet for Fællesbageriet. Endelig sad Fr. Bertelsen som medlem af De Samvirkende Fagforbunds Forretningsudvalg.

Fr. Bertelsen efterlader sig hustru og 3 voksne sønner.

----

''Frederik Johannes Bertelsen boede 1917 på [[Holmen 15]] i Vejle. I 1952 på Kapelvej 16 i Odense.''

Rindalismen

2014-02-09T20:07:02Z

Dbn: /* Nej og atter Nej */

[[Billede:Rindal1.jpg|200px|thumb|right|Peter Rindal]]

==Kunstprotesten==
I 1965 var den danske offentlighed vidne til den mest omfattende kunst- og kulturdebat, man havde set udspille sig i Danmark. Marts måned stod i debattens tegn, og det var en koldingensisk arbejder, P. Rindal, der satte tingene i sving for alvor.

Baggrunden var, at arbejderne netop ved overenskomstafslutningen havde måttet vise tilbageholdenhed, og at den socialdemokratiske regering ydermere havde indført en række upopulære afgifter.

Et lille år tidligere var en ny lov om Statens Kunstfond vedtaget - i stor enighed - men nu lagde kulturministeren op til en overskridelse af fondens budget med 130.000 kr., og det satte tingene i gang. Med Statens Kunstfond var rådighedsbeløbet til kunst udvidet 1.5 til 3.5 mio. kr. Selve princippet med støtte var ikke nyt - men beløbene var ført up-to-date, og desuden var indført arbejdsstipendier og produktionspræmier til unge kunstnere. Beløbene uddeltes efter indstilling fra et sagkyndigt udvalg.

Overskridelsen blev som nævnt anstødsstenen, der gav reaktioner mod "kunstnerløn", som det blev kaldt. Fra hele landet - og i høj grad fra arbejderside - indløb protester, og i læserbrevspalterne rasede angrebene mod denne brug af skatteydernes penge. Resultaten af proteststormen blev, at overskridelsen af budgettet blev skåret næsten helt væk. Statens Kunstfond uddelte i marts 1965 et antal hædersgaver a ca. 30.000 kr. og statsydelser a ca. 10.000 kr.

==Kejserens nye klæder==
Den første af en lang række protestskrivelser imod Statens Kunstfonds uddeling af "kunstnerløn" kom fra Vejle. Nærmere bestemt fra [[Slagteriarbejdernes Fagforening]] den 23. februar 1965. Slagteriarbejderne fremhævede heri, at den skattebyrde, som arbejderne var pålagt, tvang dem til at lade deres hustruer arbejde ude, hvorfor de opfattede det som en hån, at staten uddelte penge til kunstnerne. ''"Vi ønsker ikke at betale "Kejserens nye Klæder" i en tid, hvor der regering og folketing sker opfordringer til arbejderne om at vise maadehold i forbindelse med lønforhandlingerne."'' Brugen af udtrykket "Kejserens nye Klæder" signalerer, at slagteriarbejderne absolut ikke brød sig om den moderne, abstrakte kunst.

Dagen efter fulgte så protestadressen fra Peter Rindal og arbejderne på Kolding Hørfabrik. Sagen blev omtalt i radioen og i landets aviser, og Rindal kunne den 25. februar fortælle til [[Vejle Amts Folkeblad]], at der havde været telefonstorm samme morgen. Fra hele Jylland, og i mindre grad fra Fyn og Sjælland havde folk ringet for at støtte ham og bede om hjælp til at udarbejde protestadresser på samme måde. Rindals protest var formuleret lidt hårdere en Vejle-slagteriarbejdernes. Han talte direkte om misbrug af skatteydernes penge og føjede til: ''"Kan disse mennesker ikke leve af deres kunst, er der gode muligheder for at finde beskæftigelse i de produktive erhverv."''

==Nej og atter Nej==
I dagene derefter rasede debatten i de danske aviser. Formiddagsbladene og ikke mindst den borgerlige provinspresse støttede op i protesten mod de uproduktive kunstnere, mens enkelte andre aivser støttede kunstfondloven. Også i Vejle Amts Folkeblad og [[Jysk Aktuelt]] kunne man finde læserbreve.

Den 26. februar skrev Jens Sønderup fra [[Vardevej]] i et læserbrev i VAF, at det var betænkeligt at give støtte til den moderne kunst, som han fandt af tvivlsom karakter, ja, rent ud sagt ''"narrestreger."'' Det var derfor godt, at den menige arbejder turde sige fra, når folketinget ikke kunne. Niels Sejerup, Mølholm, var ganske enig og skærpede tonen: ''"Hvis nogle af os gerne vil gaa og pusle med en hobby derhjemme, kan vi saa regne med at faa føden gennem et tilskud fra staten. Nej og atter nej. Og saadan skal det heller ikke være. Hvis en kunstner ikke kan lave en ting, hvormed han kan tjene sit brød, saa maa han ligesom andre supplere sine indtægter paa anden vis."''

Der var dog også enkelte røster til støtte for "kunstnerlønnen", fx. Aage Henriksen på [[Jellingvej]], der skrev, at adskillige unge kunstnere ikke kunne udøve deres kunst på grund af mangel på penge, ''"kunst kræver inspiration, men mon ikke man bliver bedst inspireret med mad i maven."'' (Jysk Aktuelt 4. marts 1965).

Der blev talt om at arrangere kunstudstilling på slagteriet, hvilket arbejder nu ikke var særlig interesseret i. Ligeledes tilbød musikgruppen "Prisma" at opføre moderne værker for slagteriarbejderne, ledsaget af pædagogisk indføring i musikken. Slagteriarbejder-formanden [[Egon Th. Hansen]] takkede dog nej: ''"Der vil antagelig ikke komme særlig mange, og saa syntes vi for begge parters skyld, at vi hellere maatte lade være med at tage imod tilbuddet."'' Egon Hansen tilføjede dog, at tilbuddet måtte ses som et positivt udslag af protesten, og glædede sig i øvrigt over, at protesten havde medført så livlig en kunstdebat. (VAF, 15. marts 1965).

Ud over de allerede nævnte protesterede ligeledes arbejderne på L.K. Safir, [[Windfeld-Hansens Bomuldsspinderi]], [[De Danske Bomuldsspinderier]], [[C. M. Hess’ Jernstøberi]] og medarbejderne på Vejle Politigård. Kulturdebatten var i det hele taget en brandvarm sag. Dette vidner debatten på Fællesorganisationens repræsentantskabsmøde den 8. marts om. Her var der en lang debat med indlæg både for og imod kunststøtten. Formanden for FO, [[Valdemar Hummel]], takkede slagteriarbejderne for at have rejst debatten, men understregede samtidig at han ikke var enig i protesten: ''"Kunsterne har mange gange været banebrydende for arbejderbevægelsen, derfor skal vi heller ikke med smaalighed vende os mod den støtte, der bliver kunsten til del."''

==Penge til finkulturen==
Kunstfonddebatten er et kort, men hektisk sammenstød. Et opgør mellem finkultur og folkekultur - mellem by og land. De protesterende blev i nogen grad latterliggjort af de kulturelle establishment, men der er ingen tvivl om, at protesterne var udtryk for en ægte modstand mod modernismen. Modstandergruppen kan dog (mindsT) deles op i to forskellige grupper. Den ene - med Peter Rindal i spidsen - var et slags forskud på 70'ernes Fremskridtsparti, som tordnede i mod brugen af skatteydernes penge. Hovedsynspunktet er her, at staten i det hele taget skal blande sig så lidt som muligt. Den anden del af modstandergruppen argumenterede socialt på den måde, at sikringen af velfærdssamfundets nederste lag måtte sikres, inden der kunne blive råd til kunststøtte. Enkelte foreslog endog at kæde forsvarsnedskæringer sammen med kunststøtten.

I begge grupper spillede naturligvis provinsens uvilje mod at betale til (især) hovedstadens finkultur en stor rolle. Kunstfonddebatten viser dermed på flere måder nogle af de vigtige brudflader i 60'ernes velfærdssamfund.

[[Kategori:Andet]]

Fabrik- og Lagerarbejdernes Fagforening

2014-02-09T20:05:57Z

Dbn:

[[Billede:SIDF1.jpg|300px|thumb|right|Bestyrelsen for SiD Vejle, Industri og Lager, 2000. Forrest fra venstre kasserer Niels Jørgen Jensen, formand John Johansen, næstformand Bent Th. Nielsen og Thomas Christensen. Bagest fra venstre Ole Kristensen, Jakob Lützen, Jan Johansen og Poul Winther Jørgensen]]

Fagforeningen for de fastansatte arbejdsmænd i Vejle blev til efter initiativ af [[Arbejdsmændenes Fagforening]]. På en generalforsamling 19. januar 1904 blev det besluttet, at den nye fagforening kunne udskilles. Stiftelsen af Fabrik- og Lagerarbejdernes Fagforening skete den 23. januar 1904. Støberiarbejder Jes Andersen Dahl blev fagforeningens første formand.

Fagforeningen organiserede arbejdsmændene på fx. [[Grejsdal Hammerværk]], [[Bøgeager Teglværk]], [[C. M. Hess’ Jernstøberi]], [[Vejle Bolte- og Møtrikfabrik]], [[Worning & Petersen]], m.fl.

Jes Andersen Dahl var formand helt til 1919, hvor [[Jens Nielsen]] overtog posten. Han var ligeledes socialdemokratisk medlem af byrådet fra 1925. 12. april 1933 blev Marinus Jensen formand, men kun indtil 23. oktober samme år, hvor den unge [[Willy Sørensen]] - den senere borgmester - blev valgt som formand. Han blev på posten indtil 1944, [[Aage Fabricius Jensen]] blev valgt. 1960 blev [[Christian Christiansen]] ny formand. Han blev på posten helt til 1987, hvor Jan Johansen blev valgt, og endelig i 1991 blev John Johansen valgt som formand for fagforeningen, der nu hed SiD Vejle, Industri og Lager.

==Litteratur==
* Poul Porskær Poulsen: Arbejdsmænd i faste pladser. Fabrik- og Lagerarbejdernes Fagforening/SiD Vejle, Industri og Lager, gennem 100 år. 2004.

[[Kategori:Fagforeninger]]

Villa Flegborg

2014-02-09T20:05:25Z

Dbn:

[[Billede:VillaFlegborg1.jpg|300px|thumb|right|Hess' villa - Villa Flegborg, Flegborg 6, 1906.]]
Beliggende på [[Flegborg]] 6 på hjørnet af Flegborg og [[Vedelsgade]] og en af byens markante bygninger, som i dag fremstår stort set som da den blev opført. Villaen er på 1600 kvm og i fire etager.

Villaen blev bygget af [[Christian Martin Hess|C.M. Hess]], som familiens privat bolig, i 1905 og indviet i 1906. Villaen var tegnet af arkitekterne Emm. Fleischer og [[N. Christof Hansen]].

Villaen var i mange år hjem for familien Hess. Sønnen [[Harald Hess]] overtog den efter sine forældre i 1920'erne og var bosat der frem til 1964.

Villaen blev overtaget af Cowiconsult A/S som havde kontor i huset 1964 - 2002 og senere igen Handelsbanken fra 2002 -

C.M. Hess siges at have valgt netop denne grund, for at han kunne kigge over på sin fabrik - [[C. M. Hess’ Jernstøberi]], der lå lige overfor.

==Billeder==
<gallery>
Billede:VillaFlegborg2.jpg|Villa Flegborg, ca. 1915
Billede:VillaFlegborg3.jpg|Hess' kontor i Villa Flegborg, ved 40-års jubilæum, 1916
Billede:VillaFlegborg4.jpg|Kamin i herreværelset i Villa Flegborg, 1908
</gallery>

[[Kategori:Ejendomme]]

Flegborg

2014-02-09T20:04:58Z

Dbn:

[[Billede:Flegborg1.jpg|300px|thumb|right|Gaden Flegborg 1906]]
Flegborg forbinder [[Nørregade]] med [[Flegmade]] og oprindeligt har navnet Flegborg betydet en bebyggelse i ”Flegene” – en bebyggelse på de våde enggrunde.

Flegborg har formentlig oprindeligt heddet Flegmadegyde.

Flegborg var tidligere en meget snæver gade, med små og meget smalle huse, der ikke havde gårdsplads.

Senere blev der bygget en del industri på gaden, blandt andet [[C. M. Hess’ Jernstøberi]].

En af gadens, ja for den sags skyld Vejles, mest markante bygninger er [[Villa Flegborg]], familiens Hess' store pragtvilla.

==Litteratur==
*Vejle Bys Historie

==Billeder==
<gallery>
Billede:Flegborg2.jpg|Husrække i Flegborg, 1904
Billede:Flegborg3.jpg|Flegborg set mod vest, 1977
</gallery>

[[Kategori:Gader & veje]]

Vejle Bolte- og Møtrikfabrik

2014-02-09T20:04:01Z

Dbn:

[[Billede:Boltefabrikken1.jpg|300px|thumb|right|Vejle Bolte- og Møtrikfabrik, ca. 1930]]
Vejle Bolte- og Møtrikfabrik blev grundlagt af [[Carl Brincker]], [[Christian Martin Hess|C. M. Hess]] og [[J. C. Christiansen]] i 1899, og produktionen kom i gang året efter.

Vejle Bolte- og Møtrikfabrik var via personkredsen bag tæt forbundet både til [[Grejsdal Hammerværk|Hammerværket]] og [[C. M. Hess’ Jernstøberi]]. I 1919 overtog man [[Dansk Skrue- og Nittefabrik]] i Vejle. Fra 1927 blev administrationen for Hammerværket og Vejle Bolte- og Møtrikfabrik lagt sammen.

Gennem mange år havde fabrikken faste leverancer til Statsbanerne. I 1970’erne gik Vejle Bolte- og Møtrikfabrik hårde tider i møde, man måtte nedskære medarbejder staben betydeligt, salget svigtede. Resultatet blev, at fabrikken i 1976 blev solgt til Nordiske Kabel- og Traadfabrikker, som i 1979 fusionerede den med en af sine københavnske fabrikker og ændrede navnet til Uni-Bolt. Man flyttede hele produktionen til Vejle, lukkede den sidste produktion på [[Flegmade]] og udvidede i stedet på [[Grønlandsvej]].

==Se på Historisk Atlas==
[http://historiskatlas.dk/Vejle%20Bolte-%20og%20Møtrikfabrik Vejle Bolte- og Møtrikfabrik på Historisk Atlas]

==Litteratur==
*Vejle Bys Historie
*Vejles Historie, bd 3

==Billeder==
<gallery>
Billede:Boltefabrikken2.jpg|Koldpresseriet ved Veje Bolte- og Møtrikfabrik, 1910-20
Billede:Boltefabrikken3.jpg|Nye maskiner på Uni-Bolt, Grønlandsvej, 1980'erne
</gallery>

[[Kategori:Håndværk & industri]]

Vedelsgade

2014-02-09T20:03:13Z

Dbn:

[[Billede:Vedelsgade1.jpg|200px|thumb|right|Vedelsgade ved [[Vedelsborg]] og dyrskuepladsen ca. 1915]]
Gade i Vejle. Løber parallelt med hovedstrøget [[Nørregade]]-[[Torvegade]] mellem [[Blegbanken]] og [[Vesterbrogade]].

Gaden er anlagt omkring 1900 over de gamle haver, der lå bag Nørregade og Torvegade. I den sydlige del af Vedelsgade blev 1899-1901 den nye [[Amtsgården|amtsgård]] bygget. Indtil da havde denne ligget i Torvegade, men nu blev den revet ned, og der blev anlagt den nye [[Orla Lehmannsgade]].

Vedelsgade blev først ført igennem til Blegbanken i 1920'erne, efter at [[Dommergården]] var opført 1920. Arkitekt på Dommergården var [[Martin Nyrop]].

Tidligere lå [[C. M. Hess’ Jernstøberi]] ved Vedelsgade, og her ligger stadig [[Ved Anlæget]] med [[Arbejdernes Forsamlingsbygning]] samt [[Musikteatret Vejle]] og [[Byparken]].

Vedelsgade er opkaldt efter historikeren [[Anders Sørensen Vedel]] (1542-1616).

==Se på Historisk Atlas==
[http://historiskatlas.dk/Vedelsgade Vedelsgade på Historisk Atlas]

==Billeder==
<gallery>
Billede:Vedelsgade3.jpg|Dommergården, Vedelsgade 1 med [[Sct. Maria Hospital]] i baggrunden, 1924
Billede:Oversvom3.jpg|Oversvømmelse i Vedelsgade 1941
Billede:Vedelsgade5.jpg|C.M. Hess' Jernstøberi under nedrivning i begyndelsen af 1980'erne
</gallery>

[[Kategori:Gader & veje]]

De to prinsers besøg i 1904

2014-02-09T20:02:21Z

Dbn: /* Bomuldsspinderier og margarinefabrik */

[[Billede:prins1.jpg|300px|thumb|right|Prins Christian modtages ved Vejle Banegård, september 1904]]
I efteråret 1904 fik Vejle besøg af to prinser. De to kommende konger, kronprins Frederik (8.) og prins Christian (10.) besøgte byen i forbindelse med en større militær efterårsmanøvre i området ved [[Store Grundet]]. Sammen repræsenterede de henholdsvis deres far og farfar, den 86-årige kong Christian 9., som senest var blevet fejret overalt i Danmark ved sit 40-års regeringsjubilæum i november 1903. Det var således en yderst populær monarks søn og sønnesøn, der gæstede Vejle i 1904.

== Ankom med tog ==
Torsdag den 29. september 1904 kunne [[Vejle Amts Avis]] i en lille notits inde i blandet informere om prins Christians besøg. Prins Christian ankom til Vejle med eftermiddagstoget klokken halv fire i den kongelige salonvogn. Ved [[Vejle Banegård]] stod opstillet generalløjtnant Meldahl, generalmajor Søltoft, stiftamtmand [[Vilhelm Bardenfleth]], hofjægermester [[Carl Adolph Rothe Bech|Bech]] fra [[Engelsholm Slot]], stiftsfysikus Malvad, borgmester [[Peter Theodor Madsen]] mfl. Meldahl udbragte et nifoldigt leve for prinsen, som derefter kørte til [[Hotel Royal]] på [[Rådhustorvet]]. Prinsen blev ''hilst med kraftige Hurraraab af den talrige Menneskeskare, der havde fyldt Jernbanepladsen og [[Kirkegade]]''.
Fredag den 30. september meldte kronprins Frederik sin ankomst. Også han ankom med toget. På perronen i Vejle var opstillet byrådspolitikere, embedsmænd, militærfolk og hofjægermester greve Knuth fra Store Grundet. På Jernbanepladsen stod [[våbenbrødreforeningen]] og [[forsvarsbrødreforeningen]] opmarcheret. Stiftamtmand Bardenfleth udråbte et leve for kronprinsen, og det samme gjorde våbenbrødreforeningens formand, hotelejer S. Nielsen. Orkestret spillede Christian IX’s honnørmarch, mens kronprins Frederik kørte til Hotel Royal for dér formentlig at gøre sin søn selskab. Senere på dagen aflagde Bardenfleth og borgmester Madsen besøg hos de to prinser. ''Vejle har iført sig sin smukkeste Klædning for at kunde byde Landets vordende Hersker, vor Kronprins, et oprigtigt Velkommen indenfor sine Mure'', skrev Vejle Amts Avis den 30. september. ''Man har villet benytte Lejligheden til at lægge de loyale Følelser blot, Følelser, der kun udtrykke Velvilje og Sympati mod det danske Kongehus og dets enkelte Repræsentanter''.

== Bomuldsspinderier og margarinefabrik ==
Lørdag den 1. oktober skrev Vejle Amts Avis om kronprinsens besøg på aktieselskabet [[Vejle Bomuldsspinderi]]s hovedkontor den 30. Kronprinsen blev modtaget af bestyrelsens formand, justitsråd Schiødt samt af direktør Thisted og direktør Houmann. Kronprinsen beså derefter spinderiet ved [[Havnegade]], ''og udtalte sig rosende om det store Fabriksanlæg med de mange smukke Maskiner og de lyse og velventilerede Lokaler''. Vejle Amts Avis oplyste i sammenhæng hermed i artiklen med overskriften "Kronprinsen paa Besøg", at de to spinderier tilsammen beskæftigede henved 500 personer. ''Detter er jo for en By som Vejle et ret betydeligt Tal, og hs. kgl. Højhed udtalte da ogsaa sluttelig sin Glæde over, at der i Vejle til stor Gavn for Byen fandtes en saa omfattende Bomuldsindustri''. Ved 5-tiden den 30. september blev det til et besøg på margarinefabrikken, hvor fabrikant H. Steensen og direktør Knudsen viste rundt. Ifølge Vejle Amts Avis udtalte kronprinsen ''sig meget rosende om Produktet og den Renlighed, der herskede, baade ved de Redskaber, der benyttes, og under Forarbejdningen''. Den lokale stolthed over byens virksomme liv er meget tydelig i reportagen fra det kongelige besøg i Vejle Amts Avis. Fabrikkens formand, hr. Møller hilste ligeledes på kronprins Frederik under rundvisningen. Efter dette besøg, der varede en halv time, besigtigede kronprinsen fabrikant [[C. M. Hess’ Jernstøberi]] i [[Grønnegade]]. Her blev hele fremstillingen af kakkelovne fra den rå jern til den færdige ovn nøje iagttaget af kronprins Frederik.

== Niels Kjeldsens mindesmærke ==
Klokken ti om aftenen var Rådhustorvet sort af mennesker, og kronprinsen trådte ud på Hotel Royals altan og takkede i sin tale til folkemængden for byens varme velkomst. Ifølge Vejle Amts Avis den 1. oktober udtalte kronprinsen dernæst ''sin Glæde over i nogle Dage at skulde opholde sig blandt den smukke Bys Indbyggere''. Da kronprinsen afsluttede med et "God nat" ville jubelen blandt de forsamlede på Rådhustorvet ingen ende tage.
Prins Christian red ved 5 1/2 tiden om morgenen, ledsaget af sin adjudant, ud til krigsskuepladsen, skrev Vejle Amts Avis den 1. oktober. Avisen kunne desuden berette, at kronprinsen ved syvtiden i morges havde været ude på en spadseretur til havnen og derfra videre ad [[Langelinie]], [[Skyttehusgade]] og [[Nørrebrogade]] tilbage til hotellet klokken 8. Klokken ni red han med følge ud til hæren.
Den 1. oktober skrev Vejle Amts Avis videre, at prins Christian den 30. havde passeret [[Niels Kjeldsen]]s mindesmærke på [[Koldingvej]], og at en del af omegnens beboere havde indfundet sig med proprietær Berg fra [[Albertsminde]] i spidsen, og sammen bød de ham velkommen til stedet. Derefter beså prinsen mindesmærket for en af heltene fra 1864.

[[Vejle Social-Demokrat]] udmærker sig ved at skrive påfaldende lidt om det kongelige besøg. Dagbladet beskriver ligesom Vejle Amts Avis septemberkrigen, dvs. efterårets militærmanøvrer, som var anledning til besøget. Men derudover bliver besøget kun kortvarigt omtalt i en lille notits den 30. september. Den 1. oktober 1904 skrev Vejle Social-Demokrat i forbindelse med kronprinsens besøg, at hele strækningen fra jernbanen til Rådhustorvet var en stor flagalle. ''Der var mødt en Mængde Mennesker for at faa Kronprinsen at se''. I Vejle Social-Demokrat optræder folket ikke som nogle, der hylder kongehuset og dets medlemmer. De er blot nysgerrige. Modsat den konservative Vejle Amts Avis.

== Litteratur ==
* Vejle Amts Avis 1904
* Vejle Social-Demokrat 1904

== Billeder ==
<gallery>
Billede:prins2.jpg|Prins Christian rider over Rådhustorvet
Billede:prins3.jpg|Hestekortege på vej over Rådhustorvet ind i Hotel Royal
Billede:prins4.jpg|Folkeforsamling på Rådhustorvet ved krydset fra Torvegade mod Søndergade
</gallery>

[[Kategori:Andet]]

Hans Jessens Maskinbyggeri

2014-02-02T11:12:32Z

Dbn: links indsat

[[Billede:HJM2.jpg|300px|thumb|right|Fabrikken og fabrikantens villa, 1910]]

Grundlagt af møllebygger [[Hans Jessen]] i 1891 i dengang lejede lokaler på [[Dæmningen]].

Virksomheden voksede sig snart så stor, at den krævede en stor, selvstændig fabriksbygning. Den kom til at ligge på [[Borgvold]] 14, hvor fabrikant Jessens pragtvilla ligeledes blev opført.

Fabrikken var i begyndelsen en specialfabrik for transportapparater samt knuseanlæg for oliekager og foderblandingsanlæg. Desuden projekterede Hans Jessen en mængde silopakhuse og foderblandingsanlæg.

Grundlæggeren døde i 1920 og virksomheden førtes videre af enken og sønnen [[Valdemar Jessen]].

==Billeder==
<gallery>
Billede:HJM1.jpg|Arbejderne hos Hans Jessen, 1917
Billede:HJM3.jpg|Fabrikskomplekset, ca. 1955
</gallery>

[[Kategori:Håndværk & industri]]

M.J. Ballins Sønner

2014-02-02T11:08:07Z

Dbn: links indsat

[[Billede:Ballin2.jpg|300px|thumb|right|Garversvende hos M.J. Ballins Sønner, Vestergade 13, 1912]]

Firmaet A/S M.J. Ballins Sønner blev en realitet i Vejle i 1906. Her købte det københavnske firma garver Lassons garveri i [[Vestergade]] og [[Staldgaardsgade]], der havde eksisteret siden 1870.

Kort inden overtagelsen var det gamle firma overgået til aktieselskab med navnet Dansk Garverkompagni, der havde specialiseret produktionen til kun at omfatte underlæder, som efter nye metoder blev garvet i valker.

M.J. Ballins Sønner fortsatte driften heraf. Ved hjælp af nye og moderne maskiner og teknikker lykkedes det i løbet af nogle år at fordoble produktionen fra de første år. I 1920 fabrikeredes der årligt læder af ca. 25.000 kvæghuder – størstedelen af huderne var importeret fra Sydamerika og Australien.

Konsul [[O.P.M. Billenstein|Olaf Billenstein]] blev den første direktør i Vejle efter Ballins overtagelse af garveriet.

==Billeder==
<gallery>
Billede:Ballin3.jpg|Udsalget fra Vestergade 13, 1909
Billede:Ballin1.jpg|Personalet i gården, ca. 1910
</gallery>

[[Kategori:Håndværk & industri]]

O.P.M. Billenstein

2014-02-02T11:03:34Z

Dbn: link rettet

[[Billede:Billenstein.jpg|300px|thumb|right|Personalet hos M.J. Ballin i Vejle. Direktør Billenstein sidder i midten af forreste række]]
Direktør, konsul. Født 6. juli 1867. Død 29. februar [[1956 - Personer og begivenheder|1956]].

Født i Slagelse. I slutningen af 1880'erne kom han ind i det store garverfirma [[M.J. Ballins Sønner]] i København, og her blev han uddannet i læderbranchen. I 1906 blev han direktør for firmaets afdeling i Vejle, og den stilling beklædte han indtil 1933.

1925 formand for Garderforeningen i Danmark, og samme år brasiliansk konsul.

[[Billensteinsvej]] er opkaldt efter ham

==På Historisk Atlas==

[http://historiskatlas.dk/Billensteinsvej Billensteinsvej på Historisk Atlas]

[[Kategori:Erhvervsfolk|Billenstein, O.P.M.]]

Simon Lindtner (1845-1926)

2014-02-02T10:58:02Z

Dbn: links indsat

[[Billede:Lindtner1.jpg|300px|thumb|right|Simon Lindtner, 1923]]

Skibsbygger i Vejle

Simon Lindtner fik borgerbrev i Vejle i 1874. Sammen med S. Gylding etablerede han skibsbyggervirksomheden Gylding & Lindtner på [[Vejle Havn]]. I 1891 blev han eneejer af firmaet og afhændede det igen i 1920 til Christian Jepsen. Jepsen havde da været mangeårig medhjælper hos Lindtner

==Billeder==
<gallery>
Billede:Lindtner2.jpg|Christian Jepsen og Simons Lindtner på Vejle Fjord, ca. 1920
Billede:Lindtner3.jpg|Familien Lindtner ved deres bolig på Havnepladsen 6, ca. 1903
Billede:Lindtner4.jpg|Lindtners skibsværft med tre skibe på bedding, ca. 1900
</gallery>

C. M. Hess’ Jernstøberi

2014-02-02T10:48:52Z

Dbn: links tilføjet

[[Billede:CM1.jpg|300px|thumb|right|Støberiarbejderne i Grønnegade, 1885]]

[[Christian Martin Hess]] overtog 1. april 1876 et støberi i [[Grønnegade]] og forsynede det straks med dampkraft og andre meget nødvendige forbedringer. Med en arbejdsstyrke på 6-7 mand foretog man den første støbning et par måneder efter overtagelsen. Den dag gik 3000 pund jern i smelteovnen og støbtes til landbrugsmaskiner, komfurer og kakkelovne.

I begyndelse støbte man kun hver tiende dag og det blev kun til ca. 150 kakkelovne om året. Modellerne til kakkelovnene havde Hess medbragt fra Middelfart, men allerede efter få år, lykkedes det ham at konstruere langt bedre modeller. Netop fremstillingen af kakkelovne og komfurer blev efterhånden fabrikkens specialitet. Snart havde Hess på dette felt erobret det danske marked og konkurrerede med held med udlandet.

Den stigende efterspørgsel betød også behov for mere plads. I årene 1890-1891 opkøbte Hess en række naboejendomme i Grønnegade, som alle blev revet ned for at give plads til mere fabrik. Efter udvidelsen blev der nu smeltet dagligt i to smelteovne og fabrikken havde to støberier.

I 1894 oplevede fabrikken en brand, som lammede fabrikkens virksomhed i nogen tid. Ved genopbygningen brugte Hess anledningen til at udvide yderligere - denne gang med opkøb af konsul Møllers store købmandsgård og tilhørende grunde ved [[Flegborg]]. Her opførte Hess en ny fabrik.

Siden da fulgte udvidelse på udvidelse. I 1907 blev der dagligt støbt 40.000 pund jern og flere end 300 mand havde daglig beskæftigelse på fabrikken.

Produktionen på Hess’ fabrikker blev standset i 1975. Det skete efter en snes år med problemer. Udbredelse af oliefyr og fjernvarme var medvirkende faktorer.

==Litteratur==
* Vejles Historie, bind 3: Vejles Industri 1732-1996 (1996)
* C.V. Petersen: Vejle Bys Historie (1927)

==Billeder==
<gallery>
Billede:CM2.jpg|Afsløring af mindetavle for fabikant Hess, 1930
Billede:CM3.jpg|Luftfoto af Hess-området, ca. 1930
Billede:CM4.jpg|Værksted i Grønnegade, 1906
</gallery>

Hugo P. Langager (1901-1997)

2013-10-15T11:25:29Z

Dbn: link tilføjet

[[Billede:Langager.jpg|200px|thumb|right|Hugo P. Langager, 1944]]

Konsul, grosserer, havde virksomheden [[Engros Kolonial]] på [[Dæmningen]] 28.

Født i St. Heddinge.

Blev udnævnt til spansk konsul i 1941. Formand for [[Vejle Handelsstandsforening]] 1945-1965. Var i byrådet for [[Venstre]] 1943-1948.

[[Kategori:Erhvervsfolk|Langager, Hugo P.]]

Vejle Handelsstandsforening

2013-10-15T11:24:29Z

Dbn: link rettet

[[Billede:handel3.jpg|300px|thumb|right|Søndergade, set mod syd, 1920-30]]
Vejle Handelsstandsforening blev oprettet i 1919. Foreningen byggede dog i høj grad på Vejle Handelsforening, der blev stiftet i 1861. Vejle Handelsforening havde til opgave at varetage handelens interesser i Vejle. Derudover havde foreningen en stærk interesse i en forbedring af transportmulighederne i byen, og Vejle Handelsforening medvirkede blandt andet til en udvidelse af havnen, etablering af et rutebilnet og en forbedring af postbesørgelsen. Blandt de fremtrædende købmænd i Vejle, der var med til at stifte foreningen i 1861, var [[N. F. Møhl]], [[W. W. C. Ramsing]] og [[E. Linnemann]]. Den første bestyrelse blev valgt 4. november 1861, og forhandlingsprotokollen oplyser, at foreningens formål ''er til Fremme af Byens Handel og Skibsfart, samt den dermed i Forbindelse stående Industri''. I 1919 skiftede foreningen navn til Vejle Handelsstandsforening. I Vejle var der desuden [[Handelsforeningen af 1897]], der repræsenterede den mindre detailhandels interesser og synspunkter.

En af foreningens mest markante formænd var konsul [[Hugo P. Langager (1901-1997)|Hugo Langager]] fra 1945 til 1965.

I begyndelsen af 1970'erne kom man til en opfattelse af det uhensigtsmæssige i, at forretningerne i Vejle ikke talte med én stemme. Derfor blev [[Vejle Cityforening]] oprettet den 8. november 1973 som en paraplyorganisation for de forskellige handelsforeninger. Formålet var "at virke til fremme for handel og de liberale erhvervs udvikling". I 1983 blev det vedtaget, at der skulle være to repræsentanter fra City Vejle i Handelsstandsforeningens bestyrelse. Den 27. maj 1986 blev Vejle Handelsstandsforening omdannet til [[Vejle Handelskammer]] med en citysektion.

== Litteratur ==
* Vejles Historie, bd. 2: Moderne tider - 1786-1970
* Vejles Historie, bd. 4: Det nye Vejle - 1970-2002
* Axel Rude: Vejle Handelsstand, (100-års jubilæumsskrift), 1961

[[Kategori:Erhverv]]

Historisk Atlas.dk

2013-07-28T10:33:47Z

Dbn:

Interaktiv hjemmeside med én samlet indgang til kultur-, kunst- og naturhistorie i det sydlige Danmark formidlet på historiske og nutidige digitale kort. Historisk Atlas er et digitalt landkort med tilknyttede beskrivelser og billeder, hvor den lokale historie og den fælles kulturarv gøres levende. Historisk Atlas er et samarbejde mellem Arkiver, Biblioteker og Museer, hvor materiale fra alle tre kulturinstitutioner lægges ud til brug for alle døgnet rundt.

Historisk Atlas indeholder 47 interaktive kort – alt fra unikke 1500-tals renæssancekort til moderne luftfotos. Sitet har nogle unikke funktioner, hvor man med få klik kan sammenligne historiske kort, gå på opdagelse i de gamle (og nye) kort og de tilknyttede beskrivelser og billeder, sammenligne og læse om lokaliteter såsom herregårde, industrivirksomheder, gader og gadenavne, seværdigheder og meget mere.

Flere end 150 arkiver, biblioteker og museer er med på nuværende tidspunkt, men projektet udvikler sig hele tiden. For øjeblikket er det Region Syddanmark og det sydlige sjælland, der er repræsenteret – og der er ingen tvivl om, at Historisk Atlas vil komme til at dække hele landet på et tidspunkt.

[[Vejle Kommune]] er godt repræsenteret: Her kan man slå op på fx. gader, industrier, møller mv. Men også hvis man vil køre sig en tur andre steder – fx. Sønderjylland eller Fyn – kan man nemt og hurtigt slå op og finde de gode steder at besøge.

http://historiskatlas.dk

[[Kategori:Andet]]

Møller & Jochumsen

2013-07-28T10:30:20Z

Dbn:

[[Billede:Jochum1.jpg|300px|right|thumb|Personalet, ca. 1940]]

Møller & Jochumsen var et Horsensfirma med filial i Vejle. Fabrikken leverede dampmaskiner og kedler, reparerede rør, ventiler o.l. og havde naturligvis også udsalg af rør, haner, ventiler, reservedele til centrifuger og meget mere.

Indtil 1938 havde fabrikken adresse i [[Søndergade]] med indgang fra [[Fjellegade]]. Herefter flyttede de til [[Enghavevej]] og til sidst på [[Boulevarden]].

<gallery>
Billede:Jochum2.jpg|Facaden på Enghavevej 10, 1951
</gallery>

[[Kategori:Håndværk & industri]]

Jens Nielsen (1849-1923) - tømrer

2013-07-28T10:28:58Z

Dbn:

[[Billede:JensNielsen.jpg|300px|thumb|right|Håndværkerportrætter i Vejle, ca. 1900. Jens Nielsen er nr. 3 fra venstre på nederste række]]

Jens Jørgen Nielsen er født i Løsning mellem Vejle og Horsens i 1849. Han var søn af en husmand, og allerede som 10-årig kom Jens Nielsen ud og tjene i nabosognet Hedensted.

Efter sin konfirmation i 1863 tog han til Bjerre og tjente her i tre år. Det var også i Bjerre han som 17-årig kom i tømrerlære. Efter endt læretid nåede han at arbejde med sin profession i et års tid, før han drog til Fredericia for at aftjene sin værnepligt.

Efter værnepligten rundede Jens Nielsen både Odense og København, før han i 1881 etablerede sig i Vejle og hvor han blev indtil sin død i 1923.

Jens Nielsen blev første gang valgt ind i [[Vejle Byråd]] i 1897 for [[Socialdemokratiet]]. Han nåede at bestride følgende tillidsposter:

*bestyrelsesmedlem i [[Murernes og Tømrernes Fagforening]]
*bestyrelsesmedlem og senere formand i Arbejderforeningen af 1872
*bestyrelsesmedlem i Socialdemokratiet
*medlem af forretningsudvalget for Fællesorganisationen
*bestyrelsesmedlem for [[Arbejdernes Forsamlingsbygning|Forsamlingsbygningen]]
*formand for "De Unges Valgret" i Vejle
*bestyrelsesmedlem for "De Fattiges Kasse"

[[Kategori:Politikere|Nielsen, Jens]]

Anders Jensen (1866-)

2013-07-28T10:22:08Z

Dbn: links tilføjet

[[Billede:JensNielsen.jpg|300px|thumb|right|Anders Jensen er her portrætteret og kan findes som nr. 2 fra højre, mideterste række]]

Arbejdsmand, byrådspolitiker

Anders Jensen var født i Daugaard som søn af en husmand. Allerede som 9-årig var han ude at tjene hos fremmede. Han blev konfirmeret i 1880 og blev i sin fødeegn indtil 1892. Herefter rejste han til Horsens, hvor han blev gift. Sammen med sin hustru drog han i 1896 til Vejle, hvor han i nogle år havde løst arbejde forskellige steder. Fra 1898 arbejdede han fast på [[Steensens Margarinefabrik|Margarinefabrikken]].

Anders Jensen havde sygekassespørgsmålet som sin store hovedinteresse. Både i Daugaard og i Vejle sad han i bestyrelsen for lokale sygekasseforeninger.

Da han i 1900 blev valgt ind i [[Vejles Byråd]], var han formand for [[Arbejdsmændenes Fagforening]]. Han sad ligeledes i bestyrelsen for Socialdemokratisk Forbund. I 1900 blev han kommunens fattigforstander.

[[Kategori:Politikere|Jensen, Anders]]

Christianshaab

2013-07-18T17:14:20Z

Dbn:

Et af Vejles mange mejerier, med det officielle navn Christianshaab Mælkeri.

Var oprindeligt et gammelt enkeltmands mejeri der var startet i 1858 på gården Christianshaab, det lille mejeri sendte sin mælk ned til Vejle by, i starten foregik transporten på en lille vogn der blev trukket af en stor hund. I 1870 var produktionen af mælk nu blevet så stor at man havde indkøbt en hestevogn til den daglige transport.

I 1920 solgte man gården og det lille mejeri til godsejer [[Kristian Skou]], han oprettede et moderne mejeri i kælderen til stuehuset på Christianshaab, i staten var der kun produktion af mælk.

I 1927 byggede han nyt og fik opført en særskilt mejeribygning, med topmoderne maskiner, så han som den første i Vejle kunne levere mælk på flaske. Mælken fik han fra sin egen avlsgård [[Øster Grundet]] – mejeriet var nu også i stand til at producere andre mejeriprodukter.
I 1940 byggede man et endnu mere moderne mejeri og man valgte derfor at stå udenfor mejerisammenslutningen [[Vejle Mælkekompagni]]. Det nye mejeri blev indviet 26. november 1940.

Et af Christianshaabs mest kendte produkter var Christianshaab Børnemælk – som var kendt i hele Vejle.

Christianshaab sluttede sig i 1978 til VEKOFA - sammenslutningen af Vejle Mælkekompagni, Kolding Andelsmejeri og Fredericia Mejeri, hvormed Vejles sidste mejeri lukkede.

[[Kategori:Håndværk & industri]]

Christianshaab

2013-07-18T17:05:53Z

Dbn: Oprettede siden med 'Et af Vejles mange mejerier, med det officielle navn Christianshaab Mælkeri. Var oprindeligt et gammelt enkeltmands mejeri der var startet i 1858 på gården Christianshaab, …'

Et af Vejles mange mejerier, med det officielle navn Christianshaab Mælkeri.

Var oprindeligt et gammelt enkeltmands mejeri der var startet i 1858 på gården Christianshaab, det lille mejeri sendte sin mælk ned til Vejle by, i starten foregik transporten på en lille vogn der blev trukket af en stor hund. I 1870 var produktionen af mælk nu blevet så stor at man havde indkøbt en hestevogn til den daglige transport.

I 1920 solgte man gården og det lille mejeri til godsejer [[Kristian Skou]], han oprettede et moderne mejeri i kælderen til stuehuset på Christianshaab, i staten var der kun produktion af mælk.

I 1927 byggede han nyt og fik opført en særskilt mejeribygning, med topmoderne maskiner, så han som den første i Vejle kunne levere mælk på flaske. Mælken fik han fra sin egen avlsgård [[Øster Grundet]] – mejeriet var nu også i stand til at producere andre mejeriprodukter.
I 1940 byggede man et endnu mere moderne mejeri og man valgte derfor at stå udenfor mejerisammenslutningen [[Vejle Mælkekompagni]]. Det nye mejeri blev indviet 26. november 1940.

Et af Christianshaabs mest kendte produkter var Christianshaab Børnemælk – som var kendt i hele Vejle.

Christianshaab sluttede sig til VEKOFA i 1978, hvormed Vejles sidste mejeri lukkede.

[[Kategori:Håndværk & industri]]

Nicolai Jensen (1852-)

2013-06-05T08:36:38Z

Dbn: Links indsat

[[Billede:købmandjensen.jpg|200px|thumb|right|Købmand Jensen med familie og personale, ca. 1900]]

Købmand i Vejle.

Nicolai Jensen blev født i Stoustrup som søn af en skolelærer. Han blev konfirmeret i 1866 og allerede på det tidspunkt var han sikker på, at han ville gå handelsvejen. Han kom i lære hos justitsråd [[H.C. Thorkilsen]] i Vejle, hvor han efter udstået læretid blev kommis i 1871.

I 1873 måtte han ind og springe soldat, hvorefter han fortsatte sin handelskarriere hos P. Lindved-Petersen.

I 1876 var han klar til at starte egen forretning, som kom til at ligge i [[Nørregade]] 35.

Nicolai Jensen blev valgt ind i Vejles byråd for Venstre i 1900. Inden da havde han ikke gjort sig specielt bemærket i det offentlige liv. Dog havde han siddet i bestyrelsen for Venstre-avisen "[[Vejle Amts Dagblad]]", der eksisterede fra 1892-1898. I 1900 sad han også i bestyrelsen for Vejle Venstrevælgerforening.

[[Kategori:Købmænd|Jensen, Nicolai]]

G.E.V Schleisner (1846-1935)

2013-06-05T08:09:16Z

Dbn:

[[Billede:Schleisner.jpg|200px|thumb|right|Schleisner ca. 1915. Fotograf: Adda Bruus]]

Gottlieb Edvard Viggo Schleisner.

Distriktslæge i Vejle.

Schleisner blev født i København den 26. august 1846. Han var søn af en maufakturhandler.

Schleisner begyndte sin skolegang i Flensborg og kom senere til Borgerdydskolen i København. Han blev konfirmeret i 1861 og blev i 1866 student med udmærkelse.

I 1874 blev Schleisner kandidat og virkede i 4 år ved Almindeligt Hospital, Koppelazarettet og Kommunehospitalet i Københvan. I 1877 var han klar til at starte egen praksis og i 1880 begyndte han som distriktlæge i Hvitbo distrikt, fortsatte som sådan på Samsø i 1884. Her blev Schleisner til 1892, hvor han rejste tilbage til fastlandet - til Hammel - og begyndte en ny prakis. Her var Schleisner læge indtil 1898, hvor han kom til Vejle.

Schleisner var produktiv i sin karriere som læge. Han skrev mange artikler og flere afhandlinger. Den mest kendte er "Samsø og dens Befolkning, en Fremstilling af Livsvilkaarene" fra 1891.

I 1898 blev Schleisner udnævnt til [http://da.wikipedia.org/wiki/Ridder_af_Dannebrog Ridder af Dannebrog].

Schleisner blev valgt ind i [[Vejle Byråd]] år 1900 med et meget højt stemmetal.

[[Kategori:Læger|Schleisner, G.E.V.]]

Jacob Molay

2013-06-05T08:08:00Z

Dbn: link til Guldbrand Guldbrandsen indsat

[[Billede:Bentzen4.jpg|200px|thumb|right|Embedsmændene i Jacob Molay, 1905]]
Afholdsloge under IOGTs regi.
Blev stiftet 22/05 1880 af [[Lene Silfverberg]], blandt medstifterne var politibetjent [[Anders Petersen (1837-)|Anders Petersen]] og guldsmed [[Guldbrand Guldbrandsen]].

Logen var en del af den verdensomspændende afholdsbevægelse IOGT (Independent Order of Good Templars).

De første lokaler havde man i [[Strandgade]], senere blev alle møder afholdt hos isenkræmmer Brincker. Fra 1885 stod logens bygning på [[Dæmningen]] færdig, hvor man havde egen logesal, festsal og restaurant. Det var den første logebygning opført udenfor København. Senere fik man til huse i [[Vedelsgade]], hvor også broderlogen [[Sunrise]] holdt til.

I 1883 stiftede medlemmer af Jacob Molay broderlogen Sunrise. Man stod ligeledes bag oprettelsen af ungdomslogen [[Ungdommens Haab]] i 1898 og børnelogen [[Hjemmets Lys]] i 1901.
Logen var medstifter af spareforeningen [[Glædelig jul]] i 1892 og ligeledes var man medstifter af et alderdomshjem i [[Danmarksgade]] i 1900.

Logen blev i 1966 lagt sammen med broderlogen Sunrise.

Blandt logens kendte medlemmer kan nævnes Vejles borgmester [[Frederik Poulsen]], politibetjent og biografdirektør [[F.G.M. Schmidt]] og skomagermester [[Christian Bentzen]].

==Litteratur==
Vejles Historie bd 2: s. 100, 175

[[Kategori:Foreninger & loger]]

Guldbrand Guldbrandsen (1829-)

2013-06-05T08:07:29Z

Dbn: links indsat

[[Billede:Guldbrandsen1.jpg|200px|thumb|right|Guldbrandsen, ca. 1880]]

Guldbrand Guldbrandsen blev født i Vejle den 15. maj 1829. Hans far var tjener hos justitsråd [[Ove Malling Hersleb|Hersleb]].

Efter konfirmationen kom han i guldsmedelærer hos daværende guldsmed Hofgreve i [[Torvegade]]. Her blev han svend i 1849. Han blev endnu et 1/2 år hos sin mester, men fortsatte hos guldsmed Stallknecht i Horsens.

I 1854 begyndte Guldbrandsen sin forretning her i byen.

Sammen med sin hustu Ane fik han 11 børn.

Guldbrandsen var meget aktiv i [[Afholdsbevægelsen|afholdsbevægelsen]]. Han var medstifter af "Den gamle Afholdsforening" og var flere gange formand. Guldbrandsen var ligeledes medstifter af logen "[[Jacob Molay|Jacob Molays Minde]]" under IOGT.

Guldbrandsen sad 6 år i byrådet.

[[Kategori:Erhvervsfolk|Guldbrandsen, Guldbrand]]

==Billeder==
<gallery>
Billede:Guldbrandsen2.jpg|Guldbrandsen, ca. 1915. Fotograf: H.P. Jensen
</gallery>

Anders Petersen (1837-)

2013-06-05T08:02:40Z

Dbn: links indsat

[[Billede:Politi1.jpg|200px|thumb|right|Vejle Politi, ca. 1890. Siddende nr, 1 fra venstre er Anders Petersen. Fotograf: H.P. Jensen.]]

Politibetjent nr. 1!

Sådan var Anders Petersen kendt i Vejle omkring år 1900.

Anders Petersen blev født i Tjørring i Hammerum herred i 1837. Efter endt skolegang blev han anbragt hos en skovrider Tvisselmann, men efter nogen tids forløb opgav han forstvæsenet og lærte møllebyggeri.

Denne profession arbejdede han ved indtil han i 1859 kom ”i Tjenesten” og lå som soldat i 2 ½ år i Rendsborg. Da soldatertjenesten var udløbet og Petersen var hjempermitteret i 1862 søgte og fik han samme år ansættelse ved det slesvigske gendarmeri.

Så kom krigen i 1864 og i denne deltog Petersen som ansat ved feltpolitiet. I 1864 opløses det slesvigske gendarmeri i Fåborg og allerede i december samme år konstitueredes Petersen som politibetjent i Vejle. 1866 fik han fast ansættelse i henhold til ”Beskikkelse fra hans Majestær Kongen”.

Det var et temmelig enestående tilfælde, at en politibetjent har kgl. Ansættelse, da det som regel var kommunen, der besatte politiets pladser. Så vidt vides var Petersen i 1899 den eneste betjent i Danmark, der var ansat af kongen.

Petersen blev i 1866 gift med købmand Mouritz Jensens datter fra Vejle.

Anders Petersen var en ihærdig [[Afholdsbevægelsen|afholdsmand]], og det menes, at mange af de stakler, han i embeds medfør kom i berøring med, har ham at takke for, at de kom til at stå som nyttige samfundsborgere (jf. artikel i Ugebladet for Vejle og Omegn, 1899, 17. december). Petersen var med til at stifte IOGT-logen ([[Jacob Molay]]) i Vejle i 1880 og siden 1887 var han formand for Vejle gamle Afholdsforening.

[[Kategori:Embedsmænd|Petersen, Anders]]

Jacob Molay

2013-06-05T08:01:54Z

Dbn: link til Anders Petersen indsat

[[Billede:Bentzen4.jpg|200px|thumb|right|Embedsmændene i Jacob Molay, 1905]]
Afholdsloge under IOGTs regi.
Blev stiftet 22/05 1880 af [[Lene Silfverberg]], blandt medstifterne var politibetjent [[Anders Petersen (1837-)|Anders Petersen]].

Logen var en del af den verdensomspændende afholdsbevægelse IOGT (Independent Order of Good Templars).

De første lokaler havde man i [[Strandgade]], senere blev alle møder afholdt hos isenkræmmer Brincker. Fra 1885 stod logens bygning på [[Dæmningen]] færdig, hvor man havde egen logesal, festsal og restaurant. Det var den første logebygning opført udenfor København. Senere fik man til huse i [[Vedelsgade]], hvor også broderlogen [[Sunrise]] holdt til.

I 1883 stiftede medlemmer af Jacob Molay broderlogen Sunrise. Man stod ligeledes bag oprettelsen af ungdomslogen [[Ungdommens Haab]] i 1898 og børnelogen [[Hjemmets Lys]] i 1901.
Logen var medstifter af spareforeningen [[Glædelig jul]] i 1892 og ligeledes var man medstifter af et alderdomshjem i [[Danmarksgade]] i 1900.

Logen blev i 1966 lagt sammen med broderlogen Sunrise.

Blandt logens kendte medlemmer kan nævnes Vejles borgmester [[Frederik Poulsen]], politibetjent og biografdirektør [[F.G.M. Schmidt]] og skomagermester [[Christian Bentzen]].

==Litteratur==
Vejles Historie bd 2: s. 100, 175

[[Kategori:Foreninger & loger]]

Erik Peter Dynesen Birch (1845-1915)

2013-06-05T07:54:28Z

Dbn: links indsat

[[Billede:Birch2.jpg|200px|thumb|right|Kæmner Birch, ca, 1895. Fotograf ukendt.]]

Født i Vejle

Sagfører, kæmner, byrådsmedlem

Kæmner Birch fik sin skolegang i [[Vejle Borgerskole]] og fik efter sin konfirmation i 1858 plads som skriver på Vejle Byfogedkontor.

I 1861 fulgte han sin principal, daværende borgmeter Hersleb, til Voer-Nim herredskontor i Horsens.

I 1868 tog Birch den juridiske embedseksamen og 1869 blev han ansat som 2. fuldmægtig på Vejle Byfogedkontor, fra hvilken stilling han 1872 avancerede til 1. fuldmægtig.
1874 blev han gift med Emma Andersen.

I 1889 etablerede Birch sig som sagfører i Vejle og blev samtidig udnævnt til byens kæmner og havnekasserer.

Birch beklædte gennem sit virke mange tillidshverv. Han var således 1878-1884 medlem af og de sidste 5 år formand for Ligningskommissionen, hvor han havde ansvaret for udarbejdelse af en vigtig skatteligningsvedtægt.

I 1891 blev Birch valgt som byrådsmedlem og genvalgt i 1897. Her var han bl.a. formand for skoleudvalget og medlem af skolekommissionen.

Andre tillidshverv:

1877: Formand for Grundlovsforeningen for Vejle og Omegn

1889: kirkeværge

1886: revisor i [[Vejle Bys og Amts Sparekasse]]

1889: formand for De Fattiges Kasse

1892: Medlem af Vejle Amts Skoleråd

1892: Næstformand i Vejle latin- og Realskoles forstanderskab

1897: Formand for [[Vejle Arbejdsgiverforening]]

1897: Medlem af bestyrelsen for [[Vejle Grundejerforening]]

1897: Medlem af bestyrelsen for Fællesforening af jyske Grundejerforeninger

1897: Medlem af direktionen for [[Vejle Skyttelaug|Vejle Skyttelav]]

==Billeder==
<gallery>
Billede:Birch1.jpg|Sagførere i Vejle, ca. 1905. Birch er siddende nr. 2 fra højre. Fotograf ukendt.
</gallery>

[[Kategori:Embedsmænd|Birch, Erik Peter Dynesen]]

Vejle Skyttelaug

2013-06-05T07:38:04Z

Dbn: link rettet

[[Billede:Skyttelav1.jpg|300px|thumb|right|Vejle Skyttelaug, 1925]]

Indviet 06/09 1859 men var reelt oprettet allerede 17/12 1858.

Allerede i 1858 blev der nedsat en komite med det formål at få oprettet et skyttelaug i Vejle. Komiten bestod af [[Niels Gylding jr]], tømrermester [[S. Nichum]], købmand [[C.H. Nix]], jernstøber [[A. Rasmussen]], købmand [[Samuel Seligmann]], købmand [[S. Chr Wulff]], amtmand [[Orla Lehmann]], justitsråd [[M. Anchersen]], smedemester [[J.P. Sørensen]] samt daværende byfoged [[Ove Malling Hersleb]]. Komiten skulle lægge planer for et skyttelaug og finde midler til oprettelsen. Der blev tegnet over 200 aktier og man kunne herefter købe grunden [[Hurodde]] af købmand [[N.F. Møhl]], hvor man byggede [[Skyttehuset]], der stod færdig i løbet af sommeren 1859.

Man indviede Skyttelauget 6. september 1859 og laugets første fugleskydning blev afholdt dagen efter, hvor snedkermester [[H. Wegener]] blev laugets første fuglekonge. Datidens fugleskydning var en af Vejles store begivenheder og kunne på det nærmeste gøre hele byen mennesketom, når alle drog ud til Skyttehuset. Dette skete i et stort optog der startede ved [[Rådhus]]et og gik forbi bryggeriet - hvor man naturligvis kunne få en forfriskning - for at slutte ude ved Skyttehuset.

I 1861 havde Skyttelauget fornemt besøg, da Frederik VII og Grevinde Danner besøgte Skyttehuset. Reelt var det det eneste sted, der var stort nok i Vejle. Der blev senere opsat en mindesten i Nørreskoven for besøget.

Igen i 1869 var der kongebesøg, da Christian IX og dronning Louise aflagde [[Europas svigerfar på besøg i Skyttehuset 1869|besøg]]. Laugets formand [[Anders Sandøe Ørsted|Ørsted]] holdt tale for kongeparret.

I 1864 måtte man aflyse skydningen, da Vejle var besat i forbindelse med krigen med Preusen og Østrig.

Da 1. Verdenskrig brød ud var det trange tider for lauget,og man besluttede i 1915 at sælge Skyttehuset til Vejle Kommune. Lauget gennemgik nogle trange år med svigtende medlemstal, men man fik lagt stilen om og laugets baller blev igen eftertragtede at deltage.

Under 2. Verdenskrig beslaglagde tyskerne Skyttehuset og senere benyttede englænderne det som hovedkvarter i Vejle.

Laugets direktion har gennem tiderne haft mange fremtrædende borgere som medlemmer. Den første formand var justitsråd Ove Malling Hersleb. Blandt andre kan nævnes justitsråd [[U. E. Boesen]] medlem af direktionen 1865-97 og æresmedlem fra 1897. Amtmand [[C.L.V.R. Nutzhorn|Nutzhorn]] var formand for lauget 1878-97 og æresmedlem fra 1898. Kæmner [[Erik Peter Dynesen Birch (1845-1915)|E. P. Birch]] var medlem af direktionen fra 1897 og formand for lauget fra 1906 til sin død i 1915. Fabrikant [[Hans Glud]] blev æresmedlem af lauget i 1927.

Laugets 100 års jubilæum blev fejret på behørig vis med en stor middag, den såkaldte Kongemiddag, der blev afholdt i [[Håndværkerforeningen]]s store sal.

==Billeder==
<gallery>
Billede:Skyttelav2.jpg|Optog ved bryggeriet, 1972. Fotograf: Preben Lærkeborg
</gallery>

[[Kategori:Foreninger & loger]]

Vejle Børnebibliotek

2013-06-05T07:05:42Z

Dbn: lfå links tilføjet

[[Billede:Bibliotek1.jpg|300px|thumb|right|Vejle Børnebibliotek, ca. 1943. Fotograf: Johs. Rønvig]]

Siden 1918 har der været et børnebibliotek i Vejle. Først var der ganske vist ingen børnebøger på biblioteket, der lå på [[Kirketorvet]] og var indrettet med børnelæsesal med 34 siddepladser. Men efter en indsamling blandt byens borgere blev der indkøbt 600 bind. Begyndelsen for børnebiblioteket var vanskelig, idet Ligningskommissionen en overgang inddrog lokalerne til kontorer. Først fra 1920 begyndte den egentlige børnebiblioteksvirksomhed.

Som det første sted i provinsen blev der ansat en fuldtidsbeskæftiget bibliotekar, og i 1931 udskiltes børnebiblioteket fra [[Biblioteket for Vejle By og Amt]] og blev sammenlagt med skolebiblioteket. I 1934 flyttede bibliotekerne fra [[Kirketorvet]] i Vejle til nye bygninger på [[Flegborg]] 16.

Vejle Børnebibliotek bestod helt frem til 1964 som en selvstændig institution.

[[Kategori:Skole & uddannelse]]

Grejsdal Kirke

2013-06-05T06:58:37Z

Dbn: Oprettede siden med 'Med den voksende industri i Grejsdalen og den dermed voksende befolkning, havde der gennem længere tid været et meget stort ønske om at få opført en kirke i Grejsdalen, de…'

Med den voksende industri i Grejsdalen og den dermed voksende befolkning, havde der gennem længere tid været et meget stort ønske om at få opført en kirke i Grejsdalen, den nærmeste kirke var [[Hover Kirke]] som man måtte tage til for at komme i kirke. I 1938 begyndte planerne for alvor at tage form, direktør [[Steen Wittrup]] fra [[Th.Wittrups tæppefabrik]] skænkede en grund til en fremtidig kirke. Man besluttede i 1939 at nedsætte et kirkebyggeudvalg og et indsamlingsudvalg, der skulle indsamle penge, før man begyndte at ansøge om statsstøtte. Men 2. Verdenskrig satte en stopper for byggeplanerne og først efter krigens afslutning kom der atter gang i planerne.

Men de penge man havde indsamlet før krigen, slog slet ikke til et kirkebyggeri, man besluttede derfor i 1952 at ændre planerne, således at man nu ønskede at få en hjælpekirkegård i Grejsdalen og samtidig opføre et kapel. Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence, men i 1955 meddelte Kirkeministeriet, at ingen af de indkomne forslag kunne godkendes. Man udskrev derfor en ny arkitektkonkurrence, hvor arkitekt [[Jens Malling Pedersen]]s forslag endte med at blive det der vandt.

Den 25. maj 1959 blev grundstenen lagt til kapellet og byggeriet kunne indvies til kirkelige handlinger ved en festgudstjenste d. 22 januar 1961. Herefter var der gudstjenester i kapellet hver anden uge.

Kapellet blev indviet som kirke allerede 4. november 1962.

[[Kategori:Religiøse huse]]

Kategori:Læger

2013-06-05T06:46:18Z

Dbn: Oprettede siden med 'Kategori:Personer'

[[Kategori:Personer]]

Jørgen Peter Melbye (1843-1905)

2013-02-15T10:01:04Z

Dbn: link tilføjet

[[Billede:Melbye.jpg|300px|thumb|right|Bestyrelse og damekomite for [[Børneasyl|Dagmarasylet]], 1905. Melbye er nr. 2 fra højre i anden række]]

Sognepræst i Vejle

Jørgen Peter Melbye blev født i København i 1843. I 1862 blev han student fra Metropolitanskolen og kastede sig derefter over teologien og tog embedseksamen i 1867.

I 1870 blev han udnævnt til personale kapellan for Ledøje og Smørum og samme år blev han ordineret.

Efter forskellige embeder blev Melbye i 1878 kaldet til Jylland, nærmere bestemt i Vendsyssel-området. Familien blev i det nordjyske indtil 1888, hvor Melbye blev forflyttet og udnævnt til sognepræst i Vejle og Hornstrup.

Melbye blev i Vejle især kendt for sit sociale engagement. Han var medlem af Vejle Velgørenhedsforening, som han i anledning af sit sølvbryllup i 1899, skænkede et beløb. Også de fattiges kasse blev begavet i denne forbindelse.

[[Kategori:Præster|Melbye, Jørgen Peter]]

Vejle Skyttelav

2012-11-09T19:04:05Z

Dbn: Omdirigering til Vejle Skyttelaug oprettet

#REDIRECT [[Vejle Skyttelaug]]

Vejle Skyttelaug

2012-11-09T19:03:05Z

Dbn: Oprettede siden med 'Indviet 06/09 1859, selvom det reelt var oprettet allerede 17/12 1858. Allerede i 1858 blev der nedsat en komite med det formål at få oprettet et skyttelaug i Vejle; komiten…'

Indviet 06/09 1859, selvom det reelt var oprettet allerede 17/12 1858.

Allerede i 1858 blev der nedsat en komite med det formål at få oprettet et skyttelaug i Vejle; komiten bestod af [[Niels Gylding jr]], tømrermester [[S. Nichum]], købmand [[C.H. Nix]], jernstøber [[A. Rasmussen]], købmand [[Samuel Seligmann]], købmand [[S. Chr Wulff]], amtmand [[Orla Lehmann]], justitsråd [[M. Anchersen]], smedemester [[J.P. Sørensen]] samt daværende byfoged [[Ove Malling Hersleb]]. Komiten skulle lægge planer for et skyttelaug og finde midler til oprettelsen, der blev tegnet over 200 aktier og man kunne herefter købe grunden [[Hurodde]] af købmand [[N.F. Møhl]], hvor man byggede [[Skyttehuset]], der stod færdig i løbet af sommeren 1859.

Man indviede Skyttelauget 6. september 1859 og laugets første fugleskydning blev afholdt dagen efter, hvor snedkermester [[H. Wegener]] blev laugets første fuglekonge. Datidens fugleskydning var en af Vejles store begivenheder og kunne på det nærmeste gøre hele byen mennesketom, når alle drog ud til Skyttehuset. Dette skete i et stort optog der startede ved [[Rådhus]]et og gik forbi bryggeriet, hvor man naturligvis kunne for en forfriskning for at slutte ude ved Skyttehuset.

I 1861 havde Skyttehuset og Skyttelauget fornemt besøg da Frederik VII og Grevinde Danner, da Skyttehuset lag lokaler til kongebesøget, reelt var det det eneste sted der var stort nok i Vejle. Der blev senere opsat en mindesten i Nørreskoven for besøget.
Igen i 1869 var der kongebesøg, da Christian IX og dronning Louise aflagde [[Europas svigerfar på besøg i Skyttehuset 1869|besøg]], laugets formand [[Anders Sandøe Ørsted|Ørsted]] holdt tale for kongeparret.

I 1864 måtte man aflyse skydningen, da Vejle var besat i forbindelse med krigen mod Tyskland. Da 1. Verdenskrig brød ud var det trænge tider for lauget og man besluttede i 1915 at sælge Skyttehuset til Vejle Kommune. Lauget gennemgik nogle trange år med svigtende medlemstal, men man fik lagt stilen om og laugets baller blev igen eftertragtede at deltage i og medlemstallet steg. 2. Verdenskrig medførte at først beslaglagde tyskerne Skyttehuset og senere benyttede englænderne det til hovedkvarter i Vejle.

Laugets direktion har gennem tiderne haft mange fremtrædende borgere som medlemmer, den første formand var justitsråd Ove Malling Hersleb. Blandt andre kan nævnes justitsråd [[U. E. Boesen]] medlem af direktionen 1865-97 og æresmedlem fra 1897. Amtmand [[C.L.V.R. Nutzhorn|Nutzhorn]] var formand for lauget 1878-97 og æresmedlem fra 1898. Kæmner [[E. P. Birch]] var medlem af direktionen fra 1897 og formand for lauget fra 1906 til sin død i 1915. Fabrikant [[Hans Glud]] blev æresmedlem af lauget i 1927.

Laugets 100 års jubilæum blev fejret på behørig vis med en stor middag, den såkaldte Kongemiddag, der blev afholdt i [[Håndværkerforeningen]]s store sal.

[[Kategori:Foreninger & loger]]

C.L.V.R. Nutzhorn

2012-11-09T18:52:49Z

Dbn: externt link tilføjet

[[Billede:Nutzhorn1.jpg|200px|thumb|right|Amtmand C.L.V.R. Nutzhorn]]
Carl Ludvig Vilhelm Rømer von Nutzhorn blev født den 9. maj 1828 i Fredericia, og han døde den 29. oktober 1899 på Frederiksberg. Han var søn af major, branddirektør Bendix Conrad Heinrich von Nutzhorn og Anna født Buhl. I 1844 blev han student fra Roskilde Katedralskole, 1850 juridisk kandidat. I 1851 blev han assistent i Indenrigsministeriet, 1856 kancellist, 1857 fuldmægtig. I 1859 blev han kontorchef, og endelig i 1862 departementschef i Indenrigsministeriet. Da D. G. Monrad dannede regering i den for nationen så afgørende skæbnestund i december 1863 inden krigsudbruddet med Preussen og Østrig, hidkaldte han von Nutzhorn som indenrigsminister. Regeringen blev dannet den 31. december 1863. Allerede den 10. maj året efter udtrådte han af regeringen i protest mod de igangværende våbenstilstandsforhandlinger. I 1866 blev han amtmand over Thisted Amt, og i 1868 blev han atter minister. Von Nutzhorn blev justitsminister i C. E. Frijs' regering. Efter regeringens fald i 1870 blev han atter amtmand over [[Vejle Amt]]. Han havde allerede i vinteren 1861-62 været konstitueret amtmand i Vejle som midlertidig afløser for [[Orla Lehmann]]. Carl von Nutzhorn fik et særdeles godt skudsmål som amtmand over Vejle Amt. Han var anerkendt for sin smidige og effektive måde at bestride hvervet på. Han forblev amtmand i Vejle indtil sin død i 1899. "Amtmand Nutzhorn var ved sit 25-Aars Jubilæum i 1895 Genstand for megen Hyldest og hædredes bl.a. med et stort Fakkeltog".

Carl von Nutzhorn sad i mange forskellige kommissioner gennem årene, bl.a. var han kommissarius i 1894 ved [[Vandelbanen]], der åbnede i 1897 og [[Kolding-Egtvedbanen]]. Han var formand for [[Vejle Skyttelav]] gennem 20 år. I 1859 blev han kancelliråd, 1862 justitsråd. Samme år udnævntes han til etatsråd. En titel, som han dog frasagde sig i 1871. I 1869 kommandør af 2. grad af [http://da.wikipedia.org/wiki/Ridder_af_Dannebrog Dannebrogsordenen], 1871 af 1. grad.

Den 7. december 1873 blev han i Holmens Kirke i København gift med Emilie David. Hun var født Aarestrup og datter af den berømte, danske digter og stiftsfysikus Emil Aarestrup (1800-56). Hun havde et forlist ægteskab med distriktslægen i Svendborg Vilhelm Julius David bag sig.

==Litteratur==
* C.V. Petersen: Vejle Bys Historie, 1927.
* Veile Amtsraad 1842-1970. Formænd og medlemmer. Red af Harald Blichfeldt. Vejle Amts Årbøgers Monografier X. 1985.

==Billeder==
<gallery>
Billede:Nutzhorn2.JPG|Amtmand C.L. Nutzhorn og familie i haven ved den gamle amtsgård, ca. 1892
</gallery>

[[Kategori:Embedsmænd|Nutzhorn, C.L.V.R.]]

Dommergården

2012-09-07T18:43:19Z

Dbn: Oprettede siden med 'En af de markante bygninger på Vedelsgade beliggende på Vedelsgade 1. Tegnet af arkitekterne Martin Nyrop og Hess-Petersen, med Staten som bygherre, mens grunde…'

En af de markante bygninger på [[Vedelsgade]] beliggende på Vedelsgade 1.

Tegnet af arkitekterne [[Martin Nyrop]] og [[Hess-Petersen]], med Staten som bygherre, mens grunden blev stillet til rådighed af Vejle Kommune. Bygningen stod færdig i 1920.

Bygningen indeholdte udover dommerkontoret også fogedrettens kontorer for distriktspoliti, politiets beværter- og restanceafdeling og pas- og hittegodskontor. Første sal af bygningen var privatbolig for de to dommere, civildommeren og straffedommeren

Bygningen var en overgang også hjemsted for [[Vejle Amtstue]].

Pladsen bag Dommergården blev i tiden efter befrielsen i 1945 brugt til opbevaring af de mange våben mv., der blev frataget de tyske soldater efter kapitulationen; disse våben blev håndteret af frihedskæmpere fra 10. kompagni.

[[Kategori:Ejendomme]]

Thomas Dinesen

2012-09-07T17:00:10Z

Dbn:

[[Billede:Dinesen1.jpg|200px|thumb|right|Thomas Dinesen, 75 års fødselsdag]]

Thomas Fasti Dinesen.

Født 09/08 1892 i Rungstedlund, død 10/03 1979 i Vejle, begravet på Hørsholm Kirkegård.

Søn af Wilhelm Dinesen og bror til [http://da.wikipedia.org/wiki/Karen_Blixen Karen Blixen].

Thomas Dinesen blev uddannet cand. polyt. i 1916.
Han ønskede at følge familietraditionen og komme i aktiv militærtjeneste. Han søgte ud som frivillig soldat på allieret side under 1. Verdenskrig og kom 1917 i canadisk tjeneste. Senere samme år blev han sendt til Europa og var i 1918 med i flere slag ved Amiens. Dinesen fik stor anerkendelse for sin tapperhed, da han blev tildelt både den britiske [http://da.wikipedia.org/wiki/Victoria_Cross Victoria Cross] og den franske [http://da.wikipedia.org/wiki/Croix_de_Guerre Croix de Guerre].

Uddrag af begrundelsen for tildelingen af Victoria Cross
:''... D. 12. august 1918 ved Parvillers i Frankrig udviste menig Dinesen under 10 timers nærkamp usædvanlig tapperhed, som resulterede i erobring af ca. en mile (ca. 1,6 km) af stærkt befæstede, fjendtlige skyttegrave. Fem på hinanden følgende gange stormede han ensom fremad og satte fjendtlige våben ud af aktion. Med bajonet og håndgranater gjorde han det af med 12 fjendtlige soldater. Hans vedvarende tapperhed var til stor inspiration for hans kammerater under en kritisk fase af denne aktion. ...''

Efter krigen arbejdede Thomas Dinesen i nogle år på søsteren Karen Blixens farm i Kenya. I 1956 overtog han [[Lerbæk Gods]] fra broderen [[Anders Dinesen]].

Thomas Dinesen skrev flere bøger, mest kendt er erindringsbogen ”No Man's Land: en dansker med canadierne ved vestfronten”.

==Bogudgivelser==
*No Man´s Land : en dansker med canadierne ved vestfronten, 1929
*Syrenbusken, 1951
*Øksen: en lægmands livssyn, 1959
*Berlin, 1962
*Mit valg, 5 og 6, 1971
*Sidste breve fra Stalingrad, X + XXI, 1971
*Boganis: min fader, hans slægt, hans liv og hans tid, 1972
*Tanne: min søster Karen Blixen, 1974
*Anne Margrethe: dage og nætter i oldemors liv, 1976
*Dagbog fra safari i Masai-Reserve: 28. februar-15. april 1922, 1982
*Hvad skal man kunne for at blive salig?, 1986

==Billeder==
<gallery>
Billede:Dinesen2.jpg|Lerbæk Gods, hovedbygningen, 1982
Billede:Dinesen3.jpg|Lerbæk Gods, litografi, 1854
Billede:Dinesen4.jpg|Rekrutter fra Kongens Fodregiment besøger Lerbæk. Thomas Dinesen, til højre, giver en orientering
</gallery>

[[Kategori:Personer|Dinesen, Thomas]]

Nicolaj Hygebjerg-Hansen

2012-09-05T17:28:59Z

Dbn: rettet link

Født 02/08 1901, død 04/11 1966 i Vejle.

Søn af [[Andreas J. Hansen]], far til [[Jørgen Hygebjerg-Hansen]]. Hygebjerg navnet stammer fra hans mor Kirstine Cecilie Hygebjerg.

N.C. Hygebjerg-Hansen tog i 1925 borgerskab som købmand og blev prokurist i faderens trikotageforretning [[A. I. Hansen]] på [[Torvegade]] 38, han overtog forretningen i 1929.

Han forestod en modernisering af forretningen og arbejdede de sidste år af sit liv sammen med sønnen Jørgen i familieforretningen.

Begravet på [[Nordre Kirkegård]].

[[Kategori: Erhvervsfolk|Hygebjerg-Hansen, Nicolaj Christian]]

Nicolaj Hygebjerg-Hansen

2012-09-05T11:29:36Z

Dbn: Oprettede siden med 'Født 02/08 1901, død 04/11 1966 i Vejle. Søn af Andreas J. Hansen, far til Jørgen Hygebjerg-Hansen. Hygebjerg navnet stammer fra hans mor Kirstine Cecilie Hygebjer…'

Født 02/08 1901, død 04/11 1966 i Vejle.

Søn af [[Andreas J. Hansen]], far til [[Jørgen Hygebjerg-Hansen]]. Hygebjerg navnet stammer fra hans mor Kirstine Cecilie Hygebjerg.

N.C. Hygebjerg-Hansen tog i 1925 borgerskab som købmand og blev prokurist i faderens trikotageforretning [[A.I. Hansen]] på [[Torvegade]] 38, han overtog forretningen i 1929.

Han forestod en modernisering af forretningen og arbejdede de sidste år af sit liv sammen med sønnen Jørgen i familieforretningen.

Begravet på [[Nordre Kirkegård]].

[[Kategori: Erhvervsfolk|Hygebjerg-Hansen, Nicolaj Christian]]