Forskel mellem versioner af "Vejle Sygehus"

Fra VejleWiki
Skift til: Navigation, Søgning
(Oprettede siden med 'Den 16. oktober 1890 blev sygehuset for "Vejle Købstad og Vejle Amtsrådskreds" taget i brug. HEr var plads til 60 patienter på to afdelinger; en for "almindeligt syge" og...')
 
Linje 1: Linje 1:
Den 16. oktober 1890 blev sygehuset for "Vejle Købstad og Vejle Amtsrådskreds" taget i brug. HEr var plads til 60 patienter på to afdelinger; en for "almindeligt syge" og en for "smittesyge".
+
Den 16. oktober 1890 blev sygehuset for "Vejle Købstad og Vejle Amtsrådskreds" taget i brug på [[Kabbeltoft]]. Her var plads til 60 patienter på to afdelinger; en for "almindeligt syge" og en for "smittesyge".
 +
I 1898 blev sygehuset tredje afdeling opført, i to særskilte bygninger. Den ene var en sengeafdeling for hud- og kønssygdomme, samt vaskeri og desinfektionsanstalt. Den anden bygning blev opført som ligkapel.
 +
Vaskeriet blev i 1911 flyttet til en nyopført 2 etagers bygning, hvor det havde huse sammen med rulle- og strygestur, systue, linnedkammer, hovedkøkken og badeanstalt. I det forhenværende vaskeri og desinfektionsanstalt blev oprette en sindsygeafdeling.
 +
Igennem 196o'erne blev sygehuset udvidet markant, og [[Beriderbakken]] havde karakter af en permanent byggeplads.

Versionen fra 1. okt 2015, 12:10

Den 16. oktober 1890 blev sygehuset for "Vejle Købstad og Vejle Amtsrådskreds" taget i brug på Kabbeltoft. Her var plads til 60 patienter på to afdelinger; en for "almindeligt syge" og en for "smittesyge". I 1898 blev sygehuset tredje afdeling opført, i to særskilte bygninger. Den ene var en sengeafdeling for hud- og kønssygdomme, samt vaskeri og desinfektionsanstalt. Den anden bygning blev opført som ligkapel. Vaskeriet blev i 1911 flyttet til en nyopført 2 etagers bygning, hvor det havde huse sammen med rulle- og strygestur, systue, linnedkammer, hovedkøkken og badeanstalt. I det forhenværende vaskeri og desinfektionsanstalt blev oprette en sindsygeafdeling. Igennem 196o'erne blev sygehuset udvidet markant, og Beriderbakken havde karakter af en permanent byggeplads.