Vejle Jagtforening

Fra VejleWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Den nuværende og stadig aktive Vejle Jagtforening er stiftet 9. september 1949 som en afdeling under Dansk Jagtforening (Dansk Jagtforening, Vejle afdeling).

Der er en anden jagtforening, den nuværende Vejle Jagtforening af 1918. Den lejede jagtterræner og arrangerede flugtskydning for medlemmer. Den hørte under Landsjagtforeningen af 1923. I dag er det hovedsagelig et konsortium, som driver jagten i Sønder Omme Plantage.

De tre jagtforeninger i Vejle i 1951

Jagtforening Dansk (Vejle Afdeling) Formand: Snedkermester J. Lyngsø, Fredericiagade 9. Kasserer: Landsretssagfører S. Røns, Kirkegade 25.

Jagtforening Vejle, af 1918 Formand og Kasserer: Søren Røns.

Jagtforeningen (Vejle og Omegn) Formand Snedkermester Chr. Troelsen, Sønderbrogade 20. Kasserer: Cykelhandler Holst Sørensen, Vardevej 42. Vejle og Omegns Jagtforening blev senere nedlagt.


Danmarks Jægerforbund

De to nuværende foreninger hører i dag under Danmarks Jærgerforbund. Det blev stiftet i 1992 som en sammenslutning af Dansk Jagtforening, Landsjagtforeningen af 1923 og Dansk Strandjagtforening. De tre foreninger så indtil 1992 meget forskelligt på jagtpolitikken.



Kilder: Vejle Stadsarkiv, A2736 Vejle og Omegns Jagtforening Vejle Stadsarkiv, A2568 Vejle Jagtforening Vejle Vejviser for 1951, Vejle Stadsarkiv