Forskel mellem versioner af "Vejle-besøg og troppeparaden ved Hedensted 1844"

Versionen fra 10. nov 2011, 10:38

Den 14., 15. og 16. september 1844 var det danske kongepar, Christian 8. og dronning Caroline Amalie, med kronprins Frederik (7.) for anden gang i Vejle. Vejle Amts Avis bragte i den anledning hele to digte, der omhandlede den forestående begivenhed. Lørdag den 14. september 1844 var digtet "Ved Kongeparrets Ankomst" trykt på forsiden. Digtet var på hele otte vers. Særlig de første fire vers er holdt i en folkeviseagtig stil, en romantisk, nærmest mytologisk stemning opbygges ved det tilstundende besøg.

       Hvad Liv sig rörer
       I Veiles Dale?
       Hvad kalder Folket
       Til Lyst og Leeg?
       Dankongen kommer
       Og Danmarks Dronning
       Og Fyrstesönnen
       Med venligt smiil!

Om Eder hörer

       Man Alle tale,
       Om Eder sjunger
       Den væne Mö.
       Nu Meislen hviler
       I Haandværkshallen
       Og festlig smykker
       sig Allemand.

Snart toner Kirkens

       Den favre Klokke
       Saa liflig over
       Vor lille By
       Og rask Kartoven
       Ved Havnen dundrer
       For Kongeparret
       I höien Sky.

Hurra! Han kommer!

       Hurra! Han kommer!
       Kong Christian kommer
       Alt med sin Viv!
       Hvert Hjerte glöder
       For Dannerkongen,
       For Kongen lader
       Enhver sit Liv!

Digtet er i sin beskrivelse af henholdsvis kongen og undersåtterne meget anonymiserende. Samtidens nationalromantiske stil opererede med Kongen og Folket i bestemt ental som to givne størrelser, der står i et tæt indbyrdes forhold. Folket optræder i dette digt som en fast, anonym masse, der er kongen tro. Digtet slutter med underskriften Sylvester-Hertz. Efter dette digt bragte Vejle Amts Avis endnu et digt samme dag med titlen "Til Hendes Majestæt Dronningen". I en parentes nedenfor står der at læse i avisen: Indsendt af en Dame. Digtet er på tre vers.

Velkommen, hulde Moder kjær!

       Af Danas Döttre hilset vær,
       Du Moder for de Spæde,
       Som Du til Lyset ledte frem,
       Dem danned for et bedre Hjem,
       Hvor der er Fred og Glæde!

Og derfor jubler Barnet Röst

       Din Lovsang fra dets spæde Bryst
       Til Herren i det Høie!
       Og naar for længst i Stöv er lagt
       Hvert Tegn paa svunden Höiheds Magt,
       End mindes skal Din Möie.

Da Saga skal i lune Qvæl

       Berette om det Kundskabs Væld,
       Du lod til Barnet flyde:
       Og hver en barnlig Sjel sin Gud
       End takke vil for Drottningsbud,
       Som Lyset lod frembryde.

Dette digt er holdt i samme mytologiske stil som den foregående. Ikke overraskende er det dog andre forhold, der tillægges betydning end velkomstdigtet til kongeparret. Dronningen er som kvinde nationens moder, og associeres som den, der skal varetage og pleje landets tarv, som enhver mor ville passe sit barn. Kongen derimod portrætteres som den, der skal lades liv for. Digtet til dronningen er først og fremmest interessant, fordi det vidner om, at den brede danske offentlighed (i det mindste i Vejle) tillige var deres dronning bevidst og optaget af hvilken rolle, hun skulle spille. Danmarks dronning var med andre ord ikke ligegyldig for almenheden, heller ikke i enevældens sidste tid.

Mønstring og inspicering i Vejle

Tirsdag den 17. september 1844 kunne Vejle Amts Avis gøre status og berette om det kongelige besøg, der havde fundet sted. Under overskriften "Veile, den 16de September" beskrev den konservative avis besøget. I Løverdags aftes, mellem Kl. 9 og 10, holdt Deres Majestæter Kongen og Dronningen under det skjønneste Sommerveir, deres Indtog heri Byen, (Hs. Kgl. Høihed Kronprindsen var alt indtruffen forinden om Eftermiddagen). En overordentlig Mængde Mennesker, saavel fra Byen som fra Omegnen, modtoge de høie Herskaber ved Indkjørselen, der var smagfuldt dekoreret med en Allee af Grantræer, prydet med farvede Lamper og Blomsterguirlander og hvor Borgervæbningen med sit Musikkorps saluterede. Under jublende Hurra og festlig Klokkeklang drog Toget langsomt ned til den midt i Byen liggende Amtmandsbolig, hvor Majestæterne behagede at stige af. De illuminerede Bygninger og de hist og her anbragte Begekrandse og Transparenter gave vor pyntelige lille By et eget malerisk Præg, der efterlod et meget velgjørende Indtryk. Det behagede DD. MM. samme aften at stæde til Kour. Sådan forløb den første dag, lørdag den 14., for de kongelige ifølge Vejle Amts Avis. Med "Indkjørselen" menes der grænsen mellem land og by, der oftest var markeret ved en byport eller lignende. Frem til næringsfrihedsloven i 1857 var der en økonomisk skillelinie mellem land og by i lovgivningen, da købstæderne havde monopol på handel og håndværk. Amtmandsboligen befandt sig i 1844 i Torvegade. I 1899-1900 blev Amtsgården i Vedelsgade bygget. Søndag den 15. september 1844 forløb ifølge referatet i Vejle Amts Avis således. Den paafölgende Söndag bivaanede DD. MM. Gudstjenesten, hvor en Hymne og et Choral bleve afsungne og hvor Hr. Provst Jørgensen prædikede. Efter Gudstjenesten var der Audients, hvorefter Majestæterne og Hs. Kgl. Høihed Kronprindsen gjorde en Kjøretur til Jellinge. Om Aftenen var Byen igjen illumineret, og drog da et Antal unge Mænd, med 36 høit flammende Fakler og Borgervæbningens Musikkorps i Spidsen, op foran Palaiet og afsung en Sang, der endtes med et flere Gange gjentaget Hurra. Hs. Majestæt behagede allernaadigst fra det aabne Vindue at besvare denne Yttring af Folkets Hengivenhed. Gudstjenesten er foregået i Sct. Nicolai Kirke, da den i 1844 stadig var den eneste kirke i byen. Kong Christian 8. benyttede sig således af lejligheden med besøget i Vejle at foretage en kort afstikker til det gamle kongesæde i Jelling. I 1844 blev der ligesom i 1840 stablet et fakkeltog på benene til ære for de kongelige gæster. Mandag den 16. var den sidste dag for de kongelige i byen, inden de atter drog af sted til troppeparaden ved Hedensted. Efterat Hs. Maj. i Formiddags havde ladet de fra Fredericia hertil indtrufne 12te og 13de Infanteriebatailloner defilere forbi, behagede det Allerhøistsamme at mønstre Brandkorpset, inspicere Raadhuset, Friskolen, besøge Kirken, mønstre Borgerkorpset, inspicere Borgerskolen, hvor en Sang blev afsungen, Havnen og Hospitalet. Hs. Majestæt behagede derpaa allernaadigst at beære vor afdøde Byfogeds Enke, Etatsraadinde Hersleb, med sit allerhøieste Besøg. Efterat endnu det fra Nyborg indtrufne Jægerkorps og det fra Odense senere indtrufne 6te Dragonregiment havde defileret forbi, afreiste Deres Majestæter og Hs. Kgl. Høihed Kronprindsen i Eftermiddag hen ved Kl. 4 til Herregaarden Boller ved Horsens. Det er bemærkelsesværdig, at kongen, den enevældige monark, ikke besøger disse offentlige institutioner og hverv, men derimod mønstrer og inspicerer. Ved dette ordvalg fra militærets verden i Vejle Amts Avis understreges det autoritære og disciplinære i kongerollen.

Fødselsdag og tronfølge

Kongen fejrede sin fødselsdag, den 18. september, på herregården Boller. Om formiddagen overværede kongeparret præsentationen af de forsamlede tropper ved Hedensted. Ifølge kabinetssekretær J. P. Traps erindringer var kronprins Frederik også tilstede ved troppeparaden ved Hedensted, uden gemalinde. Han var blevet gift for anden gang i 1841 med hertuginde Mariane af Mecklenburg-Strelitz. Også dette ægteskab mundede ud i en skilsmisse i 1846.

Fredag den 20. september skrev Vejle Amts Avis om den kongelige fødselsdagsfejring i Vejle og ude ved Hedensted. ”Hs. Majestæt Kongens allerhøieste Fødselsdag blev her i Byen som sædvanlig feiret paa Klubben ved en Souper. Ved Bordet blev, i Hr. Stiftamtmands og den konstituerede Byfogeds Fraværelse, af Klubdirekteuren, Hr. Agent Linnemann, et ”Længe leve” udbragt for Hs. Maj. Kongen, Hds. Maj. Dronningen og H. K. H. Kronprindsen, der besvaredes med et gjentaget Hurra. Ogsaa i Hedensted blev Dagen feiret. Samtlige Tropper passerede Revue for deres Maj. Kongen, Dronningen og Hs. K. H. Kronprindsen. I det talrige og glimrende Følge saaes iblandt Andre Hs. Durchl. Prinds Frederik af Hessen”. At lige præcis prins Frederik af Hessen bliver bemærket og nævnt af Vejle Amts Avis i 1844 er ingenlunde en tilfældighed. I 1840’ernes diskussion om arvefølgen efter den formentlige evigt barnløse kronprins Frederik (7.) var en række kandidater i spil, herunder denne prins Frederik. Han var nevø til Christian 8., søn af hans søster, prinsesse Charlotte og landgreve Vilhelm af Hessen-Kassel. Sagen blev yderligere kompliceret af forskellige arvefølgeregler indenfor den danske helstat, dvs. foruden selve kongeriget Danmark tillige hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Prins Frederik af Hessen-Kassel var gift med en russisk storfyrstinde, og i første halvdel af 1840’erne synedes valget af ham som dansk tronfølger meget sandsynligt. Men da gemalinden dør i barselssengen, og da han efterfølgende indleder et forhold til en balletdanserinde ved Det kongelige Teater degraderer han sig selv. Udgangen på det mildest talt komplicerede magtspil, blev, at hans søster Louise af Hessen afstod sit arvekrav til sin mand siden 1842, prins Christian af Glücksborg. Hans aner fejlede dog ikke noget, idet han på mødrene side ligesom sin hustru var oldebarn af Frederik 5. Den sidste oldenborger, Frederik 7. blev således ved sin død i 1863 afløst af den første glücksborger, Christian 9.

Troskab

En interessant note er en troskabserklæring fra bondestanden i Nørvang-Tørrild Herreder til kong Christian 8. Denne erklæring blev trykt i Vejle Amts Avis tirsdag den 17. september. Det er svært at få øje på nogen særlig opposition mod enevælden i 1844, og det gælder både for Vejle købstad og omegn. Med enevældens afskaffelse i 1848 skulle by og land på Vejleegnen igennem en langvarig proces frem mod en tilpasning til et helt nyt system med demokratiske værdier. Så derefter skete ingen

Litteratur

• Vejle Amts Avis 1844
• Harald Jørgensen (red.): Geheimeråd J. P. Traps erindringer, bind 1 Fra fire kongers tid, G. E. C. Gad, 1966
• Merete Wilkenschildt: Kongeligt leksikon, Lindhardt og Ringhof, 2000