Tove Hørding

Fra VejleWiki
Version fra 8. jul 2020, 09:53 af MmhMejer (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Født 27. februar 1896, Frederiksberg. Død i marts 1988.

Datter af kontorchef L. P. Hørding, Frederiksberg.

Studentereksamen fra ”Karen Kjærs Skole” i 1915. Filosofikum i 1916, samme år blev Hørding Bibliotekarelev i København. Assisterende bibliotekar ved Købehavn Kommunes biblioteker i 1918.

Studieophold i Norge 1920-1921. Studerede pædagogik i København 1922-23. Ved Stockholms Stadsbibliotek i februar-juli 1926. 1938-1959 leder af A/S Ferrosans bibliotek.

Kendte adresser i Vejle: Vestergade 23, forhus, Vejle. (Matrikel 488, Vejle bygrunde)

I 1926 blev Tove Hørding gift med forfatter og overlærer Johannes Jensen. De bosatte sig på Frederiksberg. I forbindelse med ægteskabet tog Tove efternavnet Hørding-Jensen.


Den første børnebibliotekar

I oktober 1920 blev Tove Hørding ansat som den første fuldtidsansatte børnebibliotekar på Vejle Bibliotek.

Indtil 1920 havde Tove arbejdet i Københavns Kommunebiblioteker. I sommeren 1917 brugte Tove sin sommerferie på besøg i Vejle. I sin sommerferie 1918 havde hun stillet sig som volontør hos Hvenegaard på Vejle Bibliotek for at arbejde på provinsbiblioteket, uden løn.

Vejle Bibliotek med egen børnelæsesal og børnebibliotekar blev på mange måder pioner for alle Danmarks øvrige biblioteker.

Harald Hvenegaard Lassen, Vejle Biblioteks leder, sammenlagde byens bogsamlinger og registrerede de oplysende værker i det decimalklassesystem, som alle biblioteker anvender i dag.

Hvenegaard tilbød Tove Hørding stillingen som børnebibliotekar på Vejle Bibliotek. Hvenegaard havde under ophold og biblioteksuddannelse i USA set bl.a. børnebiblioteker. Ud fra sin overbevisning om, at brugen af biblioteker er et livslangt forløb, der skal begynde, mens man er barn, oprettede Hvenegaard en børnelæsesal på hele 30 m2. Dette vakte en del lokal uro, en hidsig debat i byrådssalen, hvor man især fra borgerlig side så noget skævt til denne børnelæsesal.

Antallet af børn på børnelæsesalen: 7824 i 1920 og fordoblet til 14.551 i 1922.

De fysiske rammer standsede måske interessen. Børnelæsesalen var 30 m2 med siddepladser til 38 børn ad gangen. I vintermånederne udleverede Hørding adgangsbilletter for at regulere tilstrømningen af besøgende.

Efter Tove Hørding flyttede fra Vejle tog Johanne Rosendahl Jensen over som leder af børnebiblioteket i Vejle.


Tove som børnebibliotekar

Tove brændte for at få et børnebibliotek op at stå i Vejle. Hun foretog studieture til Norge, der var længere fremme på området. Det kombinerede Tove med grundige studier i udenlandsk litteratur som børnebiblioteker.

Tove Hørding havde også været på studieophold på de amerikanske biblioteker. Ophold, som også hendes senere kollega Thyra Jessen foretog sig som led i uddannelsen til bibliotekar.

I løbet af få år udviklede Tove et børnebibliotek, der bestod af et godt udlån, en læsesal, med stor vægt på at engagere børnene gennem oplæsning, biblioteksorientering, skuespil og mere. Et børnebibliotek var ikke blot et sted, hvor børn skulle komme hen og låne bøger for Tove Hørding.

Tove iværksatte undervisning i bibliotekets brug, samarbejde med skolerne, oplæsningstimer, litterære klubber og børneteater. Tove dannede eksempelvis læseklubben ”Det glade kompagni” med 10 piger fra Borgerskolen. Hun holdte eventyrfortælletime, hvor hun læste R. Kiplings ”Hvordan elefanten fik sin lange snabel” og H. C. Andersens Tommelise og Klods-Hans.

Tove gik altid klædt i røde kitler, deraf navnet ”Den røde dame fra biblioteket” blandet byens børn.

Tove Hørding førte fra januar 1921 dagbog med sine praksisser i sin omgang med børnene. Disse dagbøger giver indblik i hendes initiativer og tanker bag dem i opbygningen af det første danske børnebibliotek. Blandt andet Hørdings ønske, at børnebibliotekets læsesal var et frirum for børnene og hun var imod enhver form for tvangslæsning. Praksisser og et grundkoncept, der stadig eksisterer på landets folkebiblioteker i dag.

Dagbogen fra Vejle Børnebibliotek og dets udvikling blev videreført af Hørdings efterfølgere af børnebibliotekarer frem til 1963.


Videreformidling af viden i bibliotekspressen

Tove Hørding var en flittig skribent i bibliotekstidsskriftet ”Bogens Verden”. Den første artikel hed ”Fra Børnelæsesalen i Vejle” fra 1921.

I 1921-26 var Tove Hørding den altdominerende bidragsyder i ”Bogens Verden”, når det drejede sig om artikler om børnebiblioteker. Hørding var også fast anmelder af børnebøger, blandt andet noterede hun sig at Gustave Dorés billedbibel var den mest populære bog blandt børnene på børnebiblioteket. Den havde grufulde illustrationer fra den kristne bibels fortællinger.

Hun skrev om sine initiativer og videreformidlede sine erfaringer som landets første fuldtidsansatte børnebibliotekar

Til inspiration og vidensdeling med sine kolleger i faget.


Efter Vejle

I 1938 blev Tove Hørding leder af det medicinsk-tekniske bibliotek i medicinalfirmaet A/S Ferrosan København. Hvor hun skulle skabe et virksomhedsbibliotek som den første folkebibliotekar. Hun var ansat hos Ferrosan indtil 1959.

I 1938-39 var Tove formanden for børnehaven på La Cour vejens Skole, Frederiksberg.

Tove og manden boede på Duevej 42, Frederiksberg.

Tove Hørding Jensens personarkiv ligger på Rigsarkivet.


Den spanske syge 1918-1920

I København var den kommende børnebibliotekar i Vejle, Tove Hørding, allerede blevet syg af den spanske syge før sin tiltræden i Vejle. Sygdommen var overalt.

Da den spanske syge ramte Danmark blev biblioteket i Vejle også lukket. Børnebiblioteket blev lukket den 21. oktober 1918, da Gudrun Bach, der havde ansvaret for børnelæsesalen, blev syg.

Nogle dage senere ramte sygdommen hele huset, og efter samråd med amtslægen blev hele biblioteket lukket. Under lukningen var bibliotekets leder, Harald Hvenegaard Lassen syg, og alt biblioteksarbejdet blev indstillet. Biblioteket åbnede igen d. 27. november 1918.


Kilder og litteratur:

VAF, 25. feb. 1976 Jørn G. Bech, den røde dame i: Vejlebogen 2017

Jørn Godrum Bech, Vejle Biblioteks Historie 1895 -2000: En guide til papirerne i Vejle bibliotekshistoriske arkiv.

”Tove Hørdings Breve 1906-1988”, Redigeret af Dorte Fogh, 2017

Dorte Fogh: ”Mormor, mormor, må jeg komme med dig hjem? Glimt af mine morforældres liv på Duevej (Frederiksberg)”, 2018