Tove Hørding

Fra VejleWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Født Frederiksberg 27. februar 1896. Død Frederiksberg 22. februar 1988.

Datter af lærer Thora Lindgreen Hørding og kontorchef L.P. Hørding.

Studentereksamen fra Karen Kærs Skole i 1915. Filosofikum i 1916. Samme år blev Tove Hørding bibliotekselev på biblioteket i Nikolaj kirke, København.

Under en gennemrejse i 1917 besøgte hun Vejle Bibliotek og blev orienteret om dets indretning af lederen, Harald Hvenegaard Lassen.

Assisterende bibliotekar ved Københavns Kommune biblioteker i 1918.

Studieophold i Norge i 1920. Studerede pædagogik (Montesoriskolen og Frøbelseminariet) i København i 1922-23. Arbejdede på Stockholms Stadsbibliotek fra februar til juli 1926.

1938-1959 leder af A/S Ferrosans bibliotek. De sidste år inden pensioneringen underviste hun samtidig på Danmarks Biblioteksskole. Derefter i flere år kortere ansættelser på Danmarks Tekniske Bibliotek og Dansk Arbejdsgiverforening.

Kendte adresser i Vejle: Vestergade 23, forhus, Vejle (Matrikel 488), Vejle Bygrunde) Den 30.10.1926 giftede Tove Hørding sig med tegnelærer og forfatter Peter Johannes Jensen. I den forbindelse kom hun til at hedde Tove Hørding Jensen. De boede først på Viborgade 84 4, Østerbro, få år efter flyttede de til Duevej – først i nr. 44, siden i nr. 42, Frederiksberg, hvor de boede til de døde.


Den første børnebibliotekar

Den 1. september 1920 blev Tove Hørding ansat som den første faguddannede og fuldtidsansatte børnebibliotekar i Danmark. Det skete på Vejle Børnebibliotek under Vejle Bibliotek. Indtil da havde hun arbejdet på Københavns Kommunebiblioteker. Under sin uddannelse havde hun i 1919 uopfordret ansøgt lederen af Vejle Bibliotek, Hvenegaard Lassen, om tilladelse til at arbejde uden løn i sin 14 dage lange sommerferie på Vejle Bibliotek for at studere bibliotekets foregangsarbejde. Hvenegaard havde sammenlagt byens bogsamlinger og registreret værkerne i det decimalklassesystem, som alle biblioteker stadig anvender. Han indledte sit svar til Tove Hørding med ordene: ”Det lyder helt amerikansk” og gav sin tilladelse til, at Tove Hørding måtte komme og arbejde som volontør i Vejle.

Efter Tove Hørdings studiebesøg tilbød Hvenegaard hende stillingen som børnebibliotekar på Vejle Bibliotek under forudsætning af kommunalbestyrelsens bevilling. Han havde som cand.mag. under et studieophold i USA bl.a. studeret børnebiblioteker. Ud fra en overbevisning om, at brugen af biblioteker bør være livslangt og skal begynde allerede i barnealderen, havde han på biblioteket oprettet en børnelæsesal på 30 m2. Det vakte en del uro og skabte debat i byrådssalen, hvor man især fra borgerlig side så skævt til denne læsesal. Den blev i øvrigt bestyret af biblioteksassistenterne Lone Hird, Thyra Jessen og Gudrun Bach.

Da Tove Hørding blev ansat i 1920, blev børnelæsesalen udvidet til Vejle Børnebibliotek, der blev forbillede for det senere børnebiblioteksarbejde i Danmark.

Antallet af børn på læsesalen næsten fordobledes fra 7.824 i 1920 til 14.551 i 1921.

De fysiske rammer standsede måske interessen. Børnelæsesalens 30 m2 gav kun siddepladser til 38 børn ad gangen. I vintermånedernes udleverede Tove Hørding adgangsbilletter for at regulere tilstrømningen af besøgende.

Efter Tove Hørding flyttede fra Vejle i 1926 overtog Johanne Rosendahl Jensen ledelsens af Vejle børnebibliotek.


Tove som børnebibliotekar

Tove Hørding brændte for at få et børnebibliotek oprettet i Vejle. Hun foretog en studierejse til Norge, der var længere fremme på området. Rejsen kombinerede hun med grundige studier i udenlandsk litteratur om børnebiblioteker.

Hun ønskede at komme på studieophold på amerikanske biblioteker, men opgav det, da hun giftede sig. Men hendes biblioteksassistent og veninde, Thyra Jessen, virkeliggjorde i stedet drømmen.

I løbet af få år udviklede Tove Hørding et børnebibliotek, der bestod af et godt udlån, en læsesal med stor vægt på at engagere børnene gennem oplæsning, biblioteksorientering, skuespil m.m. For hende var et børnebibliotek ikke blot et sted, hvor børn kunne komme og låne bøger. Hun holdt oplæsningstimer, børneteater, arrangerede litterære klubber og dannede f.eks. læseklubben ”Det glade Kompagni” med ti piger fra Borgerskolen. Hun holdt eventyrfortælletimer, hvor hun bl.a. læste R. Kiplings ”Hvordan elefanten fik sin lange snabel” og H.C. Andersens ”Tommelise” og ”Klods-Hans”, ligesom hun genfortalte folkeeventyr for børnene. I samarbejde med byens skoler iværksatte hun undervisning i brugen af et bibliotek.

I sin tid på Vejle Børnebibliotek gik Tove Hørding altid klædt i røde kitler. Derfor kaldte byens børn hende ”Den røde dame fra biblioteket”.

Fra januar 1921 dagbog førte hun over sine initiativer for børnene på biblioteket. Dagbøgerne giver indblik i hendes tanker bag opbygningen af det første danske børnebibliotek ledet af en faguddannet bibliotekar. Det var bl.a. hendes ønske, at børnebibliotekets læsesal skulle fungere som et frirum for børnene, og hun var imod enhver form for tvangslæsning. Gennem samtaler med børnene stimulerede hun deres læselyst. Hendes indsats danner stadig grundlag for landets børnebiblioteker. Hendes efterfølgere i Vejle videreførte dagbogen til 1963.


Tove Hørdings formidling i bibliotekspressen

Tove Hørding var en flittig skribent i bibliotekstidsskriftet Bogens Verden. Hendes første artikel, der er fra 1921, hed ”Fra Børnelæsesalen i Vejle”. I perioden 1921 til 26 var hun den altdominerende bidragsyder i Bogens Verden, når det drejede sig om artikler om børnebiblioteker. Hun skrev til sine kolleger om sine initiativer og erfaringer som landets første børnebibliotekar og var også fast anmelder af børnebøger, bl.a. noterede hun sig, at Bibelen med Gustave Dorés dramatiske illustrationer var den mest populære bog blandt børnene på børnebiblioteket. Hun vedblev højt op i årene med at holde sig ajour med udgivelsen af gode børnebøger, ligesom hun til sin død holdt forbindelsen med nogle af sine unge lånere fra Vejle.


Efter Vejle

I 1938 blev Tove Hørding Jensen leder af det medicinsk-tekniske bibliotek i medicinalfirmaet A/S Ferrosan i København. Her skabte hun et virksomhedsbibliotek som landets første faguddannede bibliotekar. Fagbibliotekets kvalitet var højt værdsat, og undertiden fik også læger adgang til fabrikkens bibliotek og hendes hjælp. I forbindelse med sit arbejde erhvervede hun sig stor viden om medicinske emner.

I 1938-39 var Tove Hørding Jensen formand for børnehaven på La Cour Vejens Skole, Frederiksberg. Hendes breve findes på Rigsarkivet.


Den spanske syge 1918-1920

I København var den kommende børnebibliotekar i Vejle, Tove Hørding, allerede blevet syg af den spanske syge før sin tiltræden i Vejle. Sygdommen var overalt.

Da den spanske syge ramte Danmark blev biblioteket i Vejle også lukket. Børnebiblioteket blev lukket den 21. oktober 1918, da Gudrun Bach, der havde ansvaret for børnelæsesalen, blev syg.

Nogle dage senere ramte sygdommen hele huset, og efter samråd med amtslægen blev hele biblioteket lukket. Under lukningen var bibliotekets leder, Harald Hvenegaard Lassen syg, og alt biblioteksarbejdet blev indstillet. Biblioteket åbnede igen d. 27. november 1918.


Kilder og litteratur:

VAF, 25. feb. 1976 Jørn G. Bech, den røde dame i: Vejlebogen 2017

Jørn Godrum Bech, Vejle Biblioteks Historie 1895 -2000: En guide til papirerne i Vejle bibliotekshistoriske arkiv.

”Tove Hørdings Breve 1906-1988”, Redigeret af Dorte Fogh, 2017

Dorte Fogh: ”Mormor, mormor, må jeg komme med dig hjem? Glimt af mine morforældres liv på Duevej (Frederiksberg)”, 2018