Tingskov Børnehjem

Fra VejleWiki
Version fra 11. jun 2022, 07:06 af Totte (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Uforsørgede og lovbrydende børn har altid udgjort en samfundsmæssig udfordring. I 1620 blev Københavns Tugthus suppleret med Kongens Børnehus, der var en form for disciplinerings-, opdragelses- og arbejdsanstalt for tiggerbørn, uforsørgede og lovbrydende piger og drenge fra hele landet i alderen 12–14 år. Kong Christian IV’s (r. 1588-1648) børnehus blev siden set som skrækeksemplet på en tvangsarbejdsanstalt for børn, men forskerne er i dag ved at revurdere denne opfattelse. Kongens Børnehus var i stedet en del af Christian IV’s implementering af et luthersk ortodokst regime med kongen i spidsen som landets – og dermed også børnenes – fader. En religiøs opdragelse under kongens patronage skulle sikre, at børnehusets indvånere voksede op som gode samfundsborgere.

Kongemagten forsøgte også sidenhen at løse samfundsproblemet med de uforsørgede og lovbrydende børn ved at oprette børneanstalter. Frederik IV (r. 1699-1730) stiftede i 1727 Det Kgl. Vajsenhus som en institution for forældreløse børn. Frederik V (r. 1746-66) oprettede i 1753 Det Kgl. Opfostringshus i København. I 1820’erne sendte Frederik VI (r. 1808-39) to unge seminarister, Peder Møller og Peder Schmidt, fra Sjælland og Slesvig til Schweiz for nøje at studere den berømte pædagog Philip Emanuel von Fellenbergs (1771-1844) opdragelses- og undervisningsanstalt på godset Hofwyl. Efter hjemkomsten ansatte kongen i 1827 de to seminarister som lærere for en nyoprettet opdragelses- og undervisningsanstalt for drenge på arvefæstegården Cathrinelyst ved Sorø. Fyens Stiftstidende m.fl. (26.08.1828) forklarede detaljeret planerne med Cathrinelyst, hvilket i stikordsform lød: overbestyrelsen udgjordes af ”Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler” (Sorø Akademi); en komite bestående af sognepræsten, godsforvalteren for Sorø Akadamis søndre Godsdistrikt, samt forstanderen for det kommende agerdyrkningsinstitut på Mørup under Sorø Akademi (åbnet 1830) skulle føre tilsyn; biskoppen, provsten og direktionen for Sorø Akademi skulle også årligt besøge institutionen og aflægge rapport til kongen; seminaristerne Peder Møller og Peder Schmidt blev udnævnt til lærere og undervisere i mark, have og gårdbrug; Møller og Schmidt skulle desuden undervise børnene i håndværk på institutionens værksted, så de lærte at ”udbedre og saavidt muligt at forfærdige de simple Redskaber, som til Mark- og Havearbeider samt til Huusbrug ved en Bondegaard behøves”; husandagt morgen og aften; kirkegang søn- og helligdage; ”Klædningen i Instituttet skal være meget simpel, og deri Intet over Nødvendighed”; hårde senge men børnene måtte ikke fryse om natten; tarvelig men nærende bespisning rettet efter årstiderne; drengene skulle være mindst seks år gamle; fattige drenge af akademiets gods havde forret; for disse drenge blev der betalt in natura (rug) ved at tilbageholde en del af de gaver, som Sorø Akademis kasse udredte til fattigkommissionerne på dets gods; når der var plads til drenge udenfor akademiets gods betaltes ligeledes i rug.

Ved Kongelig Resolution af 14.06.1830 blev Peder Schmidt flyttet fra Cathrinelyst til den nyopkøbte, store men forsømte Bøggildgaard beliggende mellem Silkeborg og Viborg for her at starte en fellenbergsk opdragelsesanstalt for forvildede drenge. I de fire næste årtier fik de statsoprettede børneanstalter selskab af enkelte fortrinsvis private opdragelsesanstalter og børnehjem, nemlig: 1833 Holsteinsminde, 1836 Flakkebjerg Opdragelsesanstalt, 1853 Børnely i Lyngby, 1862 Louisestiftelsen ved Sorø, 1863 Karleby Børnehjem på Falster, 1863 Brede Børnehjem ved Lyngby, 1866 Corselitze Børnehjem på Falster, 1866 Hjortebjerg på Falster, 1867 Landerupgaard Opdragelsesanstalt, 1868 Kindstrup Børnehjem på Fyn, 1869 Sødinge Børnehjem på Fyn, 1869 Puggaards Børnehjem på Frederiksberg. Den første kommunale opdragelsesanstalt for børn blev oprettet i 1866 af Hørsholm, Birkerød, Bloustrød og Karlebo Kommuner. I de følgende årtier var det dog fortsat primært private borgere, foreninger og trossamfund, som stod bag stiftelsen af børnehjem. Fra 1870 gik det stærkt. Alene i de næste ti år blev der oprettet over 20 private børnehjem. Der var gennem årene med dannelse af disse private børneanstalter diskussioner om det uheldige i at anbringe børn på anstalter og fattiggårde i stedet for i private plejehjem (se f.eks. Fædrelandet 18.11.1851).

Landerupgaard Opdragelsesanstalt var en filial af Flakkebjerg Opdragelsesanstalt for ”moralsk fordærvede drenge”. Lærer Christen Christensen Møller (1810-90) var fra begyndelsen og til sin død forstander for Flakkebjerg Opdragelsesanstalt. Landerupgaard Opdragelsesanstalt fik som bestyrer en lærer fra Flakkebjerg Opdragelsesanstalt (og kort efter to underbestyrere), men det var C.C. Møller, der havde den overordnede ledelse. Det var C.C. Møllers ”hovedtanke, at opdragelsesanstalten skulle bygge på hjemmets idé og væsen. Hans kristne livssyn prægede arbejdet, men han var imod al tvang i den religiøse opdragelse. Han holdt meget af sine drenge, appellerede altid til deres æresfølelse, men kunne være hård i opdragelsen og sparede ikke på korporlig afstraffelse hvis han fandt dette fornødent. Sine opdragelsestanker udviklede Møller i skriftet: Om forladte Børns Opdragelse (1847) der fik en af Pestalozziselskabet udsat pris. 1848 valgtes han til den grundlovgivende rigsforsamling for Skælskørkredsen som konservativ. Praktisk arbejde i have, landbrug, værksteder og husholdning var et væsentligt led i opdragelsen af børnene på de to opdragelsesanstalter. Mange drenge blev om sommeren anbragt i tjeneste hos folk i omegnen for også at opdrages "i folket". Drengene modtog naturligvis også skoleundervisning. I alt ca. 1.400 drenge udgik fra Flakkebjerg og Landerupgaard Opdragelsesanstalt i C.C. Møllers tid. I Folketællingerne 1870-1901 var der ingen børn født i Vejle Amt anbragt på Landerupgaard – det var en anstalt for børn fra Sjælland og øerne.

Sognekommunerne og Vejle Amt benyttede i mange årtier kun relativt sjældent de udenamtlige børnehjem og opdragelsesanstalter. Der skulle helt særlige tilfælde til før man ville betale for en anbringelse på en anstalt, da dette var dyrere end at benytte fattiggårde/fattighuse og private plejehjem. Vejle Amtsråd diskuterede på deres måde i nov. 1869 en anbringelse:


”Formanden meddelte, at han, efterat Justitsministeriets i Skrivelse af 1ste August og 3dje Sept. dette Aar havde tilladt, at Arrestantinden Mette Marie Nielsen, født den 1ste Oktb. 1854, der har gjort sig skyldig i Ildspaasættelse, maatte fritages for at sættes under Tiltale under Forudsætning af, at der droges Omsorg for hendes Anbringelse paa en Opdragelsesanstalt; eller paa anden Maade, men at der, saafremt de fornødne Midler til saadan Anbringelse ikke kunde tilvejebringes, burde gaae Dom i Sagen [...]”. Amtet besluttede at anbringe hende på Flakkebjerg Opdragelsesanstalt og at betale halvdelen af udgifterne mod at Øster Snede Kommune betalte den anden halvdel (Vejle Amts Folkeblad 16.11.1869).


Først i 1880’erne fik Landerupgaard Opdragelsesanstalt selskab af tre lokale børnehjem i Vejle Amt: Sidsel Pedersens Brakker Børnehjem (efter 1882), Tingskov Børnehjem (1886) og Kolding Børnehjem (1888).

Den synssvækkede Sidsel Pedersen blev født i 1846 i V. Nebel. Kort efter fødslen flyttede familien til den lille gård Grunnetlund ved Brakker Skov i Øster Starup. I 1882 blev Sidsel Rasmussen plejemoder til to moderløse piger fra Fredericia, som hun tog med hjem til Brakker. Dermed var begyndelsen lagt for børnehjemmet på Grunnetlund, der dog mødte mange forhindringer. Sognets beboere mistroede hende i starten for kun at tage imod børnene for pengenes skyld. Angiveligt skal hun dog have taget imod børn uden vederlag. Desuden var plejelønnen i mange år kun 62 pr. barn, og det var vistnok først omkring århundredeskiftet, at børnehjemmet begyndte at modtage statsstøtte. I 1890 talte Brakker Børnehjem fem piger født i Nebel Sogn, Ødsted Sogn, Fredericia og Kolding. Hun søgte nu Vejle Amtsråd om støtte. På amtsrådsmødet denne sommer påpegede formanden, at hun var øjensvag, og han mente, at hun var uskikket til at have nogen større virksomhed. Flere amtsrådsmedlemmer mente desuden, at børneantallet var for lille til at retfærdiggøre støtte, hvorfor hun fik afslag. I 1894 blev hun gift med Grunnetlunds mangeårige avlsbestyrer, Peter Jørgen Rasmussen (f. 1860 i Odense Amt). Brakker Børnehjems børneantal steg nu betragteligt særligt med børn fra København. Hjemmet var heller ikke længere et rent pigehjem. I Folketællingen 1901 var der 17 plejebørn født mellem 1886-1900, hvoraf kun to af dem havde haft sidste bopæl i Vejle Amt nemlig i Kolding. Statsstøtten dette år lød på 300 kr. + 400 kr. til forskellige byggearbejder på børnehjemmet (Kolding Folkeblad 08.01.1901). Billedet var det samme i Folketællingen 1911, hvor kun en håndfuld af de 27/29 børn var fra eller havde haft sidste bopæl i Vejle Amt nemlig Starup og Kolding. De udenamts plejebørn var bl.a. anbragt af Kristelig Forening til Vildfarende Børns Redning (Schultz 2017).

Staten nedsatte på et tidspunkt en kommission til at undersøge de danske børnehjem. Her blev det lille Brakker Børnehjem ikke længere fundet egnet, og derfor måtte det indstille driften i 1913. Det knækkede Sidsel f. Pedersens livsmod. Hun mente ikke, at hun havde modtaget den tak, der bekom hende. Dem 12. juni 1917 flokkedes sognets beboere til Aagaard Kirke for at tage den sidste afsked med hende. Kaj V. Olsen fra Flakkebjerg Institut skrev et rosende mindeord om hende i »Børnesagens Tidende«, der blev gengivet i bl.a. Kolding Social-Demokrat. Svend Jensen (d. 1996), der havde været anbragt på Brakker Børnehjem, havde et noget anderledes syn på forstanderægteparret:


”Min start på livet var barsk, idet jeg mistede min mor, da jeg var fire år gammel. Min mor kan jeg kun dunkelt huske. Hun lå syg af tuberkulose på første sal i Risvangen, og senere kom hun på Boserup sanatorium ved Roskilde. Min far prøvede selv at klare børneflokken på seks ved hjælp af husholdersker. Da det ikke gik, blev Anton, Søren (Walter) og jeg sendt på et børnehjem nord for Kolding. Anna kom til noget familie i Voer i udkanten af Randers fjord. Brakker børnehjem, som det hed, var nærmest en almindelig bondegård, hvor de store af børnene blev groft udnyttet i form af deres arbejdskraft. Der blev holdt streng justits, og vi fik tit tæsk med en kæp. Engang faldt jeg i en mergelgrav og turde ikke gå ind. Da jeg endelig tog mod til mig, skulle jeg straffes med stokken. Anton, der var stor og stærk, rev stokken til sig og knækkede den. Når vi fik besøg af far, fik jeg lov til at sove med ham om natten. Det var en herlig fornemmelse for mig lille menneske, der savnede tryghed. Mine to store søskende, Ejner og Mary, der boede hjemme i Brønshøj, kom også og besøgte os af og til. Engang havde Ejner en slæde med, han selv havde lavet. Det var meningen, den skulle eftersendes, da vi kom hjem til Brønshøj igen, men den dukkede aldrig op efter vores ophold på Brakker. På børnehjemmet havde vi en skikkelig hest, som jeg faldt ned af, da jeg prøvede at ride på den. Hesten blev heldigvis stående, så jeg kom ikke noget til, men en slem forskrækkelse var det. I 1907 blev min far gift igen, og vi børn kom hjem til Brønshøj. Det første min stedmor gjorde, var at afluse os alle med en kam, hvor tænderne var meget tætte (tættekam). Det hvide emaljerede vandfad, vi blev kæmmet over, blev efterhånden helt gråt af lus og luseæg. Mor Marie, som vi kaldte vores stedmor, var en meget flittig dame, der var sød og rar ved os alle. Hun var dygtig til at passe hjemmet og var med til at skabe en tryg atmosfære i Risvangen. Jeg fik en lillesøster, Elna, og en lillebror, Johannes, så vi var en børneflok på otte med en aldersforskel på 25 år fra Ejner til Johannes”. Bursche & Petersen (2000).


Det kan diskuteres, hvornår Sidsel Rasmussens plejehjemsaktivitet overgik til at være et egentlig børnehjem. Flere i samtiden mente, at det første rigtige børnehjem i Vejle Amt (se f.eks.: VAF 25.02.1888 referat fra Vejle Amtsrådsmøde) blev opført i Andkær, Gauerslund Sogn, på gården Tingskov matr. 22 af Johannes Carlsen (f. 21.12.1843 på Højen Mark – hans efternavn blev også set stavet Karlsen og Charlsen). Han havde boet forskellige steder i Danmark med hustruen Johanne Hansen (f. 1846 i Brenderup Sogn), inden de omkring 1878 åbnede Solvang Børnehjem i Gelsted på Vestfyn – ikke langt fra børnehjemmet i Kingstrup (grundlagt 1872). Folketællingen 1880 for Gelsted angav beboerne på børnehjemmet som: lærer Johannes Carlsen og hustru Johanne Hansen; deres tre børn: Hanssine Marie Carlsen (7 år f. i Præstø Amt), Hjarne Carlsen (5 år f. i Rødding) og Karl Hansen Carlsen (1 år f. i Gelsted); en tjenestepige; samt fem plejebørn på under et år til tretten år gamle født på Sjælland og Fyn.

Mens Johannes Carlsen drev børnehjemmet i Gelsted skrev han to indlæg til »Højskolebladet«: Det ny Børnehjem i Gjeldsted (1878) & Aabent Brev til Venner af Børnehjemssagen (1880). De følgende år på Solvang Børnehjem blev formørket af flere dødsfald. Først døde sønnen Hjarne Carlsen i 1881 af en hjertesvaghed. Det følgende år døde det 14-årige plejebarn Jens Mikkelsen Povlsen af brystsyge, og Johanne fødte en dødfødt dreng. I 1882 gentog den tragiske historie sig, da hun fødte endnu en dødfødt dreng.

I foråret 1886 blev gården Tingskov med 68 tdr. land geom. mål ager, eng og skov sat til salg. Johannes Carlsen slog til og flyttede med sin hustru og tre børn – Hanssine Marie, Karl Hansen og Ingeborg (f. 1881 i Gelsted) – ind på gården, og han gik straks i gang med at indrette den til børnehjem. I Folketællingen 1890 blev Hanssine Marie i øvrigt angivet som ”Idiot, uden Forstandsevner”.

I samtidige kilder stavedes Tingskov Børnehjem undertiden Thingskov Børnehjem, og placeringen angaves som Vinding, Andkær, Børkop eller Gauerslund. I mere sjældne tilfælde omtaltes børnehjemmet også som ”Børkop Plejehjem” / ”Børkop Børnehjem”. I Aalborg Amtstidende (20.02.1905) eftersøgte bobestyreren i boet efter partikulier Frederik Jensen af Helberskov f.eks. Børkop Børnehjem”.

Lige fra begyndelsen var Kristelig Forening for den Indre Mission i Danmark (stiftet 1861) en støtte for Tingskov Børnehjem. Søndag den 12. december lod organisationen afholde et agitationsmøde i Michaelis Kirke i Fredericia til fordel for det nyåbnede børnehjem. Blandt talerne var provst Hejberg fra Vejlby, der var en af Indre Missions store børnehjemsforkæmpere i disse år. Johannes Carlsen kan selv have været indre missionsk, i hvert samarbejdede han et par gange med Indre Mission i de følgende år for at samle støtte til sit børnehjem. Ved et møde i Kolding Missionshus i januar 1888 talte han ”om de fattige, forældreløse Folks Opdragelse og Menighedens Forhold dertil” og den 8. august 1888 var der Indre Missionsmøde i skoven ved Tingskov Børnehjem med kaffe, hedebrød, øl, sang, samtale og taler ved bl.a. provst Hejberg. Vejle Amts Folkeblad (06.12.1886) omtalte provst Hejberg fra Vejlby som medlem af bestyrelsen for Tingskov Børnehjem, mens alle andre fundne kilder omtalte Johannes Carlsen som eneste ejer og ansvarlige for børnehjemmet. I 1884 havde Johannes Carlsen forgæves forsøgt at få Odense Amtsråd til at købe aktier i sit børnehjem i Gelsted. Han skulle få bedre held med sig med Vejle Amtsråd, selvom det i første omgang afslog hans ansøgning den 4. august 1886 om et prioritetslån. I august 1887 behandlede Vejle Amtsråd et andragende fra Ormslev Børnehjem v. Aarhus (oprettet 1881) om økonomisk støtte. Andragendet blev afvist. I stedet nedsatte amtsrådet et udvalg bestående af amtmand Carl Ludvig Vilhelm Rømer von Nutzhorn (1828-99), Bertelsen, Dall, Jensen og Lorenzen for at undersøge mulighederne af at åbne et børnehjem i Vejle Amt. Amtsrådsmedlemmerne var bekymrede over, at børnene på nogle af amtets fattiggårde levede side om side med ”Vagabonder, usædelige Fruentimmere og andre slette Personer”. Der var ikke tiltro til, at sognekommunerne selv løste problemet, derfor måtte amtet vise vejen. I november samme år fandt der et stort møde sted på højskolehjemmet i Vejle vedr. fattiggårde og forsorg i Vejle. Et mange spalter langt referat blev bragt i flere af landets aviser. Johannes Carlsen fra Tingskov Børnehjem var blandt talerne ved mødet. Han fortalte om sine personlige observationer fra besøg på forskellige fattiggårde:


”Paa flere Fattiggaarde trædes Menneskets bedste Skat, Frihedenm under Fødder. Værst er dog Børnene stillet. Man har ofte set, hvorledes de smaa fattige Børn havde holdt krampagtig fast ved det lille fattige Hjem, naar de skulde transporteres paa Fattiggaarden; der indplantes Bitterhed i mangen en Barnesjæl mod dem, der kastede dem paa Fattiggaardene; der udruges Hadet til de bedrestillede i Samfundet; der slappes den sædelige Følelse; man har dér mødt 6 Aars Børn i sædelig Forfald. Det gjælder om at redde de fattige Børn fra Fordærvelse, men det opnaaes visselig ikke ved at sende dem paa Fattiggaardene”. Næstved Tidende mfl. (12.11.1887).


Som børnehjemsejer på jagt efter offentlige midler havde Carlsen god grund til at tale ned om fattiggårdene, men hans påstande var bestemt ikke grebet ud af luften. Derfor var Vejle Amtsråds børnehjemsudvalg også positivt stemte, da de modtog et andragende fra Johannes Carlsen om et rentefrit lån på 2.500 kr. til udvidelse af Tingskov Børnehjem, så kapaciteten kunne øges fra 20 til 40 børn. På et møde d. 28. december 1887 vedtog udvalget følgende udtalelse:


”[…] at der her i Amtet findes mange Børn, der savne et ordentlig Hjem, saa det maa anses for naturligt, om Amtet støttede [Sogne]kommunerne i saadanne Børns heldige Anbringelse. Man var enig om, at det bedste var, om Børnene for en rimelig Betaling kunde anbringes hos gode Plejeforældre. Kan dette ikke ske, opstaar Trangen til en eller flere Opdragelsesanstalter for saadanne Børn. Man kunde ikke billige, at de som nu omkring i [Sogne]kommunerne opdrages paa Fattiggaardene, hvor de ofte ere sammen med drikfældige eller udsvævende Personer. Heldigst vilde det vel være, om nogle af Fattiggaardene indrettedes til Optagelse af Børn sammen med saadanne Voxne, der ikke kunde indvirke skadeligt paa dem. En saadan Sondring mellem Fattiggaardene vil dog kke kunde finde Sted i nogen nær Fremtid, og det vilde derfor formentlig være rigtigt at sikre sig Steder, hvor Børn som de her omtalte kunne anbringes for en rimelig Betaling. Det anbefales Amtet at støtte mindre Børnehjem frem for at oprette en enkelt større Anstalt. Udvalget anbefaler derfor at støtte Andrageren fra Tingskov. - Udvalget indstiller sluttelig: 1. Amtet opfordrer Sogneraadene til fra Fattiggaardene at fjærne de Personer, hvis Nærværelse kunde indvirke skadelig paa Børnene, ved at sende dem til andre Fattiggaarde eller til en Tvangsarbejdsanstalt. 2. Naar nye Fattiggaarde oprettes, forbeholder Amtsraadet sig at føre Tilsyn med, at der foruden Børnene kun anbringes saadanne Personer, hvis Nærværelse ikke kan antages at være skadelig for dem. 3. At der tilstaas Ejeren af Tingskov et Laan paa 2500 Kr. paa den Betingelse at han ad privat Vej tilvejebringer et lige saa stort Laan, og hele dette Laan indestaar i Ejendommen paa Prioritet efter 39.400 Kr. Børnehjemmet indrettes til at rumme 40 Børn i 2 Afdelinger, en yngre, indbefattende Børn indtil 6 Aar, og en ældre bestaaende af Børn over 6 Aar. I den yngste Afdeling betales 120 Kr. og i den ældre 160 Kr. aarlig for hvert Barn. Laanet er rentefrit, sa længe Børnehjemmet benyttes af Amtet, og afdrages med 300 Kr. aarlig, for saa vidt denne Sum indeholdes i det, Amtsfattigkassen giver for de Børn, der ere i Børnehjemmet paa dennes Regning. 4. At der tilbydes Sogneraadene, at de kunne anbringe Børn i Børnehjemmet paa Amtsfattigvæsenets Regning mod at refundere Halvdelen af Udgiften”.


At udvalget regnede et børnehjem med 40 børn som et mindre børnehjem virkede selv efter samtidige forhold mærkværdigt, men det skyldtes, at udvalget havde indhentet oplysninger fra Odense Amtsråd vedr. dennes nye opdragelsesanstalt i Knarreborg med en kapacitet på hele 150 børn. På et møde i Vejle Amtsråd i februar 1888 diskuterede man udvalgets udtalelse. Ordlyden var som følger:


”Form[anden]: Tingskov ligger udmærket, ikke langt fra Station og dog afsides. Christensen mener, at Amtet ikke faar stor Sikkerhed for sine Penge, da Andrageren havde kjøbt sin Ejendom meget dyrt. Kontrollen maatte desuden være stræng, naar saa mange Børns Opdragelse skulde overlades til en enkelt Mand. Forresten fandt han Tanken meget god. Form.: Efter de indhentede Oplysninger har Børnene det meget godt paa Tingskov. Lorenzen: Børnene se sunde og raske ud, og der er ordentligt og renligt. P. Jørgensen: Hvem der kjender Forholdene paa Fattiggaardene, maa med Glæde gaa ind paa den foreliggende Plan. Det Gode, der opnaas ved den, vilde være billig kjøbt, om vi end mistede Pengene. Bertelsen havde talt med en Mand, der kjendte Carlsen og hans Kone, og han havde omtalt dem meget rosende. Dall: Det er et billigt Forsøg, selv om vi miste de 2500 Kr. Eckardt: Hvor meget var det, hvert Barn vilde koste [Sogne]kommunen? Form.: Et yngre 60 Kr. og et ældre 80 Kr. aarlig. Lorenzen finder det urigtigt, at der skal gives mere for de ældre end for de yngre, da de første dog kunne gjøre nogen Nytte. Form.: Men til de ældre skal der holdes Lærer, det skal der ikke til de yngre. Lorenzen: Føres der Tilsyn med Undervisningen? Form.: De skal møde ved Examen. Lorenzen: De faar Foredrag om Hynotismen og organiske og uorganiske Stoffer. Form.: Herre Gud, skulde en Del af det der bydes dem gaa over Hovedet, faar de lade det ligge, og Ulykken er da ikke større. Schäffer: Det vilde være ønskeligt, om Manden var bedre stillet i økonomisk Henseende. Form.: En Mand, der er det, vil ikke ofre sig for en saadan Gjerning. Eckardt: Det med Tingskov og Laanet det forstaar jeg nok, men det om Henvendelsen til Sogneraadene om at fjærne slette Personer, forstaar jeg ikke. Form.: Der kan dog ikke være noget til Hinder for, at vi opfordrer Sogneraadene i saa Henseende; kan de ikke efterkomme vor Opfordring, naa, ja saa kan de ikke. Eckardt: Ja, men saa det næste, det om nye Fattiggaarde. Form.: Ja, til disse skal vi jo stadfæste Regulativerne, og der tages jo Bestemmelse om, hvorledes der i Detaillerne skal forholdes”. Horsens Avis (24.02.1888 & Vejle Amts Folkeblad (25.02.1888).


Et enigt amtsråd godkendte udvalgets anbefalinger, og man forhøjede endog lånet til Johannes Carlsen til 3.000 kr. Amtsrådets børnehjemsudvalg blev udpeget til at holde tilsyn med Tingskov Børnehjem, så længe der fandtes børn her anbragt for amtets regning. Den følgende måned indrykkede amtsrådet følgende annonce i amtets aviser:


”Ledige Pladser i Børnehjemmet paa Tingskov. I Løbet af Foraaret vil der kunne optages 6 a 7 Drenge i en Alder af 6 Aar eller derover i Børnehjemmet i Tingskov ved Børkop. De Sogneraad, der ønsker Børn optagne i disse Pladser, anmodes om snarest muligt til Amtskontoret at indsende en til Amtsraadet stilet Begjæring desangaaende, med Oplysning om den paagjældende Drengs Navn, Alder, Helbredstilstand og særlig om den Grund, der gjør hans Optagelse i Børnehjemmet ønskelig. Betalingen for de antagne Drenges Ophold i Børnehjemmet, 160 Kr. aarlig for hver, afholdes af Amtsfattigkassen paa Vilkaar, at vedkommende Kommune refunderer Halvdelen af Beløbet, samt helt udreder Udgifterne ved Drengens Udstyring, Oversendelse og Hjemsendelse. Vejle Amtsraad, den 17. Marts 1888, C. Nutzhorn”.

Gauerslund Sogneråd ansøgte i 1890 Vejle Amtsråd om fritagelse for at holde tilsyn med Tingskov Børnehjem. Med henvisning til Loven om Tilsyn med Plejebørn af 20.04.1888 afviste amtsrådet andragendet (jrn. 67/1890 Vejle Amtsråd).

I Folketællingen fra februar 1890 opholdt 15 plejebørn født i Vejle Amt sig på Tingskov Børnehjem, dertil kom 13 plejebørn født i det øvrige Danmark og to født i Hamborg. Plejebørnene var af begge køn og fra to til fjorten år gamle. Ingen af de 15 plejebørn fra Vejle Amt var fra Vejle Købstadkommune. Johannes Carlsen havde i 1888 forsøgt at lokke Vejle Byråd til at skænke en del af de penge, byrådspolitikkerne havde besluttet at anvende til en gave til kongen (Christian IX’s 25 års regeringsjubilæumsgave), til Tingskov Børnehjem. Til gengæld ville Carlsen oprette en hel eller to halve fripladser på børnehjemmet til fattige, hjemløse børn fra købstaden. Vejle Byråd foretrak imidlertid, at samarbejde med Skanderborg Børnehjem i stedet (se Kapitlet: Skanderborg Børnehjem).

Ud over de 30 plejebørn talte Tingskov Børnehjem i 1890 Johanne og Johannes Carlsen med deres tre børn, en 63-årig partikulier, en 20-årig lærerinde, fire tjenestetyende, tre logerende på 15 og 16 år samt to plejesønner på 18 og 19 år. Formålet med at have logerende var utvivlsomt at få hårdt tiltrængte ekstra indtægter, men lærerinden, de fire tjenestetyende og de to voksne plejesønner skulle sikkert også bistå Johanne og Johannes Carlsen med henholdsvis at undervise, opdrage og uddanne de ældre drenge i landbrug og de ældre piger i husgerning. Når de ældre børn var færdige med dagens skole- og arbejdspligter kunne de tilsyneladende bevæge sig frit omkring. I juni 1888 indtraf en tragedie, da børnene var uden opsyn.


”Et ungt Menneske, som nok i sin Tid havde været anbragt paa Børnehjemmet Thingskovgaard ved Børkop, og som forleden aflagde et Besøg paa Gaarden, vilde sammen med nogle andre tage sig et Bad i en i Nærheden værende Mærgelgrav. Han havde dog ikke været ret længe i Vandet før han fik Krampe og gik til Bunds. En af Kammeraterne gjorde et Forsøg paa at redde ham, og var ogsaa saa heldig at faa fat i ham, men han maatte atter slippe sit Tag for ikke at blive trukken med ned. Først efter at der var tilkaldt Assistance, lykkedes det at finde den forulykkedes Lig”. Vejle Amts Avis (28.06.1888).


Der var tale om den 16-årige tjenestekarl Andreas Jeppesen. Han var ikke under Johannes Carlsens værge, og det ville være ganske urigtigt, at lægge ansvaret for ulykken på hans skuldre. Drukneulykker var i øvrigt uhyre almindelige dengang, så der næppe var en mergelgrav eller sø herhjemme, der ikke krævede sine ofre. Alligevel må drukneulykken have virket stærkt på både børnene og de voksne på Tingskov Børnehjem.


I august 1888 godkendte Vejle Amtsråd Johannes Carlsens ønske om, at betalingen for alle børn uanset alder skulle sættes til 140 kr. Amtsrådet gik også med til at overtage garantien for et lån på 7.200 kr. Ligesom amtet tillod Raarup, Højen-Jerlev, Bredsten, Ullerup, S. Bjært, Hatting-Torsted og Hvejsel-Givskud Sognekommuner at yde tilskud på mellem 10-25 kr. til Tingskov Børnehjem i 1889-90. Da Johannes Carlsen i august 1889 søgte om driftskapital og et lån sagde amtsrådet imidlertid stop. Amtsrådet gav ham dog i 1890 100 kr. til indkøb af husflidsværktøj til børnehjemmet. Det lykkedes børnehjemsejeren at drive Tingskov Børnehjem frem til juni 1890, så blev han anholdt og hængt ud i alle landets aviser som en dårlig børneopdrager, fordi han ikke kunne få økonomien til at hænge sammen. 25. juli blev der afholdt løsøreauktion på Tingskov Børnehjem over en del af Johannes Carlsens fallitbos tilhørende løsøre, møbler, sengeklæder, værktøj m.m.

Vejle Amtsråd valgte at påtage sig ansvaret for de ca. 30 børn og samtidig sikre sig, at deres mange indskudte penge i Tingskov Børnehjem ikke gik til spilde. Indenrigsministeriet godkendte den 14. august 1890, at amtsrådet erhvervede børnehjemmet for 32.000 kr. Forinden var lærer Lorens Birkedal fra fortsættelsesskolen i Hejls blevet udnævnt til ny forstander. Hans første offentlige optræden i sin nye rolle blev et forsvarskrift:


”I Anledning af et Inserat i dette Blad af ”en Børneven” skal jeg tillade mig at meddele, at Børnene paa Tingskov nu intet savne med Hensyn til deres Beklædning. At det trak saa længe ud for nogles Vedkommende, inden vi fik det fornødne bragt til Veje, har sin Grund i flere sammenstødende Omstændigheder, som vi ikke var Herre over, men som ikke vil kunne gjentage sig. - Børnenes Sundhedstilstand er god. - Hvad Skolegangen angaar, da forholder det sig saaledes, at Børnene under 12 Aar har gaaet daglig i Skole siden 25. August. De ældre har ikke gaaet i Skole, fordi det Lokale, som skal bruges, endnu ikke er i Stand; men for øvrigt skal jeg bemærke, at naar Børnene i nederste Klasse gaa i Skole hver Dag i hele Aaret og undervises af en examineret Lærerinde, og de i øverste Klasse gaa i Skole hver Dag om Vinteren og noget om Sommeren og undervises af en examineret Lærer, da maa dette være fyldestgjørende, særlig naar man tager Hensyn til, at der kun er ca. 10-12 Børn i hver Klasse. Hele Huset har været under Reparation og er det til Dels endnu, hvilket har gjort de vanskelige Forhold endnu vanskeligere for en Begynder; men det vilde glæde os, om mange af dem, der virkelig interessere sig for Børnehjemmet, særlig af Sogneraardsmedlemmer, vilde flittig besøge Tingskov og se Forholdene med egne Øjne, da en Kritik af blot saadanne, der liste omkring for at opdage Mangler, for derefter at skrive anonymt i Bladene, er hverken Sagen eller vi i Længden tjente med. Den 23. Oktober 1890. L. R. Birkedal”. Vejle Amts Folkeblad (24.10.1890)


Lorens Birkedal fandt allerede det følgende år en ny stilling på en efterskole ved grænsen og søgte derfor om fratrædelse fra det sikkert psykisk vanskelige arbejde med at holde styr på den store børneflok, hvor der regelmæssig ankom nye plejebørn – alle med oplevede svigt i bagagen og ar på sjælen – og afgik plejebørn.

Birkedals afløser tiltrådte i september 1891. Det var den højt værdsatte bestyrer for Hammerum Herreds Børnehjem (oprettet 1882) og tidl. gymnastiklærer på Sønderholm Folkehøjskole ved Nibe, A. Schmidt. Sammen med sin hustru fik han sit at se til, for det var amtets vanskeligste børn, der blev anbragt på Tingskov Børnehjem. Herunder var bl.a. et barn som den i 1892 stiftede Vejle Amts Plejehjemsforening opgav at finde et privat plejehjem til. I september 1898 stak to af drengene af fra børnehjemmet. De blev anholdt i Kolding. Sådanne springture var svære at undgå. Vejle Amtsråd var da også fint tilfredse med hr. Schmidts varetagelse af børnehjemmet og bygningerne, så det var med beklagelse, at man tilstod ham fratrædelse pr. april 1899, fordi han havde fundet en ny stilling.

Medlem af Vejle Amtsråd hr. Ruge foreslog at nedlægge Tingskov Børnehjem efter hr. Schmidts fratræden, nu hvor Vejle Amts Plejehjemsforening var kommet så godt i gang. Han blev dog hurtigt irettesat, idet de vanskeligste børn stadig endte på Tingskov Børnehjem.

Lærer ved Vesterdal Højskole, Hans Jepsen Hansen (f. 1865 i Slesvig), og hustru overtog ledelsen af Tingskov Børnehjem. Der kom også en ny ung lærerinde til børnehjemmet. I Folketællingen 1901 betod hustanden af: Hans Jepsen Hansen og hustru med deres to i 1900 og 1901 fødte børn, lærerinden, tre logerende, fem tjenestefolk og 20 plejebørn. Vejle Amts Plejehjemsforening betalte for et af børnene, en understøttedes privat mens Vejle Amts Fattigkasse og forsørgelseskommunerne delte udgifterne til de resterende 18 børns ophold. Seksten af børnene var født i Vejle Amt.

I Hans Jepsen Hansens tid som forstander fandt der to springture sted fra Tingskov Børnehjem, som nåede frem til avisspalterne. I august 1899 stak nogle drenge af. De blev mistænkt for tyveri men blev frikendt.

Den 4. juli 1900 stak fem af drengene af fra Tingskov Børnehjem. De overnattede i Andkær Skov og stjal næste morgen en båd tilhørende skibsbygger Lindtner i Vejle. Med denne roede de over fjorden til Træskohage. De hundesultne drenge gravede nogle kartofler op på en mark og spiste dem rå. Kort tid efter blev de fire yngste drenge på 11-12 år fanget af skibsbygger Lindtners folk, der var sat efter dem i en anden båd. Den ældste af drengene på over 14 år lykkedes det dem ikke at fange. Drengene måtte tilbringe natten i detentionen i Vejle, inden de næste dag blev hentet tilbage til Tingskov Børnehjem.

Den anerkendte forfatter, boghandler og bestyrelsesmedlem i Vejle Amts Plejehjemsforening, Andreas Dolleris (1850-1923), fældede en hård dom over forstander Hans Jepsen Hansens virke:


”Hans virksomhed fortjener ikke nogen som helst Art af Anerkjendelse og tjente kun til at bestyrke Tilsyns-Udvalget i dets udtalte Anskuelse, ”at den bedste Anbringelse for Børn, for hvis Opdragelse det Offentlige skal sørge, i Reglen vil være hos retskafne og omhyggelige Plejeforældre, for hvem Plejebørnenes Opdragelse ikke udelukkende er en Pengesag”. Dolleris (1917)


I slutningen af 1901 vedtog Vejle Amtsråd at nedlægger Tingskov Børnehjem ved udgangen af marts måned 1902. Forstander for Odense Landbrugsskole, K. Petersen Maybom, købte børnehjemmet og de tilhørende 68 tdr. land (heraf 49 tdr. land ager i god drift) med besætning og inventarium for 37.000 kr. Børnehjemmet blev herefter omdannet til Tingskov Landbrugsskole.

Det fundne kildemateriale giver kun få indblik i, hvordan anbringelsen på Tingskov Børnehjem har været for børnene. De skiftende forstandere var på en næsten umulig opgave med at opdrage amtets vanskeligste børn til at være gode samfundsborgere. Vejle Amts Folkeblad bragte den 26. april 1902 en historie om et af det nedlagte børnehjems tidligere anbragte plejebørn:


”En slem Dreng. En lille vanartet Knægt paa 13-14 Aar, der tidligere har været anbragt paa Amtets Børnehjem ”Tingskov”, men efter dettes Nedlæggelse var bleven anbragt hos en Gaardejer i Thyregod, fandt for godt forleden Dag i Stedet for at gaa i Skole at tage væk fra sin Plads, hvorfra han dog forinden Bortgangen forsynede sig med Rejsepenge, idet han fra Gaardejerens Søn stjal en Pung med 3 Kr. samt for at have lidt Adspredelse paa Turen en Mundharpe. Efter at han til Fods var naaet Vejle, tog han med Toget til Fredericia og derfra til Ullerslev paa Fyen, i hvis Nærhed hans Moder og Bedstemoder boede paa Fattiggaarden. Han naaede ogsaa derud, men da der til Herredskontoret i Vejle var sket Indberetning om det stedfundne Tyveri, eftersøgte dette Drengen, og da man havde udfundet hans Opholdssted, blev han afhentet og er nu anbragt i Arresten. Det er ikke første Gang, Drengen har stjaalet, idet han allerede for 3 Aar siden ved Vinding Herred fik sig en Portion Ris for samme Forhold”.


Dæmoniseringen af en endnu ukonfirmeret dreng - med moder og bedstemoder på fattiggården og flere værgeforhold i bagagen - siger en hel del om, hvor lidt overbærenhed samfundet kunne have med børn, der trådte udenfor den slagne vej.


Litteratur og kilder

  • Bursche, Christian & Petersen, Glenn: Byggeforeningen Enigheden 100 år, maj 2000.
  • Dolleris, Andreas: Vejle Amts Plejehjemsforening 1892-1917, Et Festskrift, Vejle Amts Folkeblads Bogtrykkeri, 1917.
  • Kaae, Alfred: Om en ret, kristelig Opdragelse. Sendebrev til danske Plejehjem fra de danske Plejehjemsforeninger, Fyens Stiftsbogtrykkeri, 1897.
  • Schultz, Anette Østergaard: Harald med trompeten – Gensidig påvirkning mellem generationer i 40 plejefamilier omkring 1900,  »Tidsskrift for Historie«, nr. 15, 2017.
  • Folketællingen Gauerslund Sogn: 1890 & 1901.
  • Folketællingen Gelsted Sogn: 1880.
  • Folketællingen 1890 Øster Starup, Opslag 107.
  • Folketællingen 1901 Øster Starup, Brakker Børnehjem, Opslag 674-675.
  • Folketællingen 1911 Øster Starup, Brakker Børnehjem, Opslag 46.
  • Gelsted Sogns Kirkebog - døde 1881-1883.
  • Gauerslund Sogns Kirkebog – døde 1888.
  • Højen Sogns Kirkebog– f. 1843 Johannes Carlsen.
  • Folkebladet Sydjylland (08.07.1890, 28.08.1890, 23.03.1893, 03.01.1902), Fredericia Dagblad (04.08.1888, 01.12.1898, 07.02.1899), Fredericia Social-Demokrat (14.08.1899, 08.01.1900, 06.07.1900), Herning Avis (02.11.1937), Horsens Avis (24.02.1888), Horsens Folkeblad (20.03.1888, 25.08.1888, 21.07.1891), Jyllandsposten (20.06.1891, 24.12.1898, 02.03.1902), Kolding Social-Demokrat (17.07.1917), Middelfart Avis (29.05.1884), Næsteved Tidende (12.11.1887), Thisted Amtsavis (01.03.1902), Vejle Amts Folkeblad (02.04.1886, 06.12.1886, 13.08.1887, 26.01.1888, 25.02.1888, 28.06.1888, 31.07.1888, 28.08.1888, 29.08.1889, 03.06.1890, 10.06.1890, 17.07.1890, 24.10.1890, 31.08.1891, 21.09.1898, 25.05.1905), Aalborg Amtstidende (09.06.1890).
  • Tiden, Ugeblad for Politik og folkelig Oplysning (16.09.1910 – Landstingmand N. Johansen: Børneforsorgens Udvikling II).
  • Vejle Amtsråds journalsager (jrn. 71/1890, 72/1890, 137/1890, 188/1890, 298/1890, 392/1890 vedr. Tingskov Børnehjem).
  • Vejle Byrådssager (M/1888 – andragende fra Thingskov Børnehjem).
  • Der er ikke indleveret arkivalier til et arkiv vedr. Johannes Carlsens oprettelse og ledelse af Tingskov Børnehjem.
  • Tingskov Børnehjem var under Vejle Amtsråds tilsyn fra foråret 1888 og ved Johannes Carlsens afgang i møder, og var under amtets ejerskab og overopsyn fra år 1890. Vejle Amtsråds mødereferater (gengivet i samtidige aviser) indeholder amtsrådets overordnede beslutninger om Tingskov Børnehjem.
  • Folketællingerne giver et øjebliksbillede af børnene på Tingskov Børnehjem. Navnene på samtlige børn fra Vejle Amt, der blev anbragt på børnehjemmet, må kunne findes i protokoller fra Vejle Amts Fattigkasse og sognekommunerne.


Folketællingen 1890 opslag 53 Gauerslund Sogn, Andkær, gården Tingskov Gårdejer og børnehjemsbestyrer Johannes Charlsen, 46 år, trossamfund Folkekirken, f. i Højen Sogn. Gift med Johanne Hansen 44 år, f. Brenderup Sogn, Odense Amt. Tre hjemmeboende børn på 9, 11 og 17 år. Den ældste datter på 17 år Hanssine Marie Charlsen er idiot (Uden Forstandsevner). På gården bor desuden er 63 årig partikulier, en 20 årig lærerinde, 4 tjenestetyende, 3 logerende på 15-16 år, 2 plejesønner på 18-19 år, og 30 plejebørn. De 30 plejebørn er både drenge og piger mellem 2-14 år. 2 af dem er født i Hamborg. En kendes ikke fødested. 15 er børnene er født i Vejle Amt, men ingen af dem i Vejle. Alle på Tingskov er medlem af Folkekirken undtagen et plejebarn der er katolik.


Folketællingen 1901 opsl. 997-1001 Gauerslund Sogn, Andkær, Tingskov, matr. 22 Børnehjemsforstander Hans Jepsen Hansen (f. 1865 i Slesvig). Flyttet til Gauerslund Sogn i 1899. Gift og 2 hjemmeboende børn f. 1900 og 1901. 3 logerende. 1 ung lærerinde der flyttede til Gauersl. Sogn i 1899. 5 tjenestefolk. 20 plejebørn. Det er angivet ud for hvert barn hvem de forsørges af: 18 af Vejle Amts Fattigkasse og forsørgelseskommunen, 1 af Vejle Amts Plejehjemsforening, 1 understøttes privat. 16 født i Vejle Amt. Anmærkning: ”Paa Matr. 22 ”Tingskov”, der ejes af Vejle Amt, er Børnehjem. De største af Drengene beskæftiger sig med Landbrug og Pigerne hjælper til ved indvendig Husgerning”.