Forskel mellem versioner af "Thyra Skou"
Totte (diskussion | bidrag) |
Totte (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
Thyra Skou flyttede i 1900 til Vejle. Hun boede til leje på [[Dæmningen]] 14. Noget tid senere flyttede hun til [[Nutzhornsgade]] 13 og senest 1910 til [[Skyttehusgade]] 36, 3. sal. | Thyra Skou flyttede i 1900 til Vejle. Hun boede til leje på [[Dæmningen]] 14. Noget tid senere flyttede hun til [[Nutzhornsgade]] 13 og senest 1910 til [[Skyttehusgade]] 36, 3. sal. | ||
| − | Ved siden af lærergerningen blev Thyra Skou en del af kvindebevægelsen i Vejle. Op igennem 1800-tallet fik borgerskabets kvinder mere og mere indflydelse særlig indenfor socialvæsenet med [[Vejle Asyl]] (grundlagt 1866), Velgørenhedsforeningen (grundlagt 18xx) m.fl. som synlige beviser herpå. Den 24. juli 1888 trådte Loven om tilsyn med plejebørn i kraft. Der var mange plejebørn at holde tilsyn med, og derfor blev tilsynet i Vejle snart forøget. Tilsynet med Plejebørn var med til at bane vej for kvinders adgang til indflydelse på styrelsen af kommunen. Næste logiske skridt var at få loven ændret, så kvinder kunne stille op til byrådsvalg. Den 27. november 1905 var en gruppe på ca. 40 kvinder samlet på [[Hotel Royal]] i denne anledning. De stiftede denne aften [[Vejle Kvindeforening]] | + | Ved siden af lærergerningen blev Thyra Skou en del af kvindebevægelsen i Vejle. Op igennem 1800-tallet fik borgerskabets kvinder mere og mere indflydelse særlig indenfor socialvæsenet med [[Vejle Asyl]] (grundlagt 1866), Velgørenhedsforeningen (grundlagt 18xx) m.fl. som synlige beviser herpå. Den 24. juli 1888 trådte Loven om tilsyn med plejebørn i kraft. Der var mange plejebørn at holde tilsyn med, og derfor blev tilsynet i Vejle snart forøget. Tilsynet med Plejebørn var med til at bane vej for kvinders adgang til indflydelse på styrelsen af kommunen. Næste logiske skridt var at få loven ændret, så kvinder kunne stille op til byrådsvalg. Den 27. november 1905 var en gruppe på ca. 40 kvinder samlet på [[Hotel Royal]] i denne anledning. De stiftede denne aften [[Vejle Kvindeforening]] - ikke at forveksle med den kristelige forening for kvinder med det samme navn, som opstod engang før 22. sep. 1870 (se: VAF 22.09.1870). Vejle Kvindeforening af 1905 var en filial af Politisk Kvindeforening i København, og den havde som mål at sikre kvinder valgret. Dens første bestyrelse bestod af: lærerinde Olga Knudsen (formand – eller med 2021-sprogbrug forkvinde/forperson), fotograf Boldsen (næstformand), fru herredsfuldmægtig Bruun, fru guldsmed H. Guldbrandsen, kommunelærerinde Thyra Skou og seminarielærerinde Kruse. I flere år diskuterede man i øvrigt, om mænd kunne optages i Vejle Kvindeforening. |
De frie fattigkasser af 1856 blev ved lov i 1907 erstattet af kommunale hjælpekasser. Formålet med hjælpekasserne var at yde midlertidig hjælp, uden at modtagerne af hjælpen mistede borgerrettigheder. For at få hjælp skulle man have fast ophold i kommunen, være ustraffet og ikke have modtaget fattighjælp inden for de foregående tre måneder. Kvinder kunne både stille op til bestyrelsen samt stemme til valget. Vejle Kvindeforening gik sammen med Håndværkerforeningen, Handelsforeningen og Grundejerforeningen i et reklamefremstød for at få både mænd og kvinder til at stemme. De fire foreninger opstillede også en fællesliste til valget. Socialdemokratiet ville ikke samarbejde om en fællesliste, de opstillede i stedet deres egen. Vejle Kvindeforening var derfor repræsenteret på både fælleslisten (bl.a. lærerinde Olga Knudsen) og Socialdemokratiets liste (bl.a. Thyra Skou) til valget den 30. marts 1908. Blot ca. halvdelen af de stemmeberettigede vejlensere stemte til hjælpekassevalget. Af disse var ca. halvdelen kvinder. Mon ikke mange af dem valgte at stemme på de kvindelige opstillere? I hvert fald fik flere kvinder sæde i den 14 personer store Hjælpekassebestyrelse herunder lærerinderne Thyra Skou og Olga Knudsen. | De frie fattigkasser af 1856 blev ved lov i 1907 erstattet af kommunale hjælpekasser. Formålet med hjælpekasserne var at yde midlertidig hjælp, uden at modtagerne af hjælpen mistede borgerrettigheder. For at få hjælp skulle man have fast ophold i kommunen, være ustraffet og ikke have modtaget fattighjælp inden for de foregående tre måneder. Kvinder kunne både stille op til bestyrelsen samt stemme til valget. Vejle Kvindeforening gik sammen med Håndværkerforeningen, Handelsforeningen og Grundejerforeningen i et reklamefremstød for at få både mænd og kvinder til at stemme. De fire foreninger opstillede også en fællesliste til valget. Socialdemokratiet ville ikke samarbejde om en fællesliste, de opstillede i stedet deres egen. Vejle Kvindeforening var derfor repræsenteret på både fælleslisten (bl.a. lærerinde Olga Knudsen) og Socialdemokratiets liste (bl.a. Thyra Skou) til valget den 30. marts 1908. Blot ca. halvdelen af de stemmeberettigede vejlensere stemte til hjælpekassevalget. Af disse var ca. halvdelen kvinder. Mon ikke mange af dem valgte at stemme på de kvindelige opstillere? I hvert fald fik flere kvinder sæde i den 14 personer store Hjælpekassebestyrelse herunder lærerinderne Thyra Skou og Olga Knudsen. | ||
Versionen fra 1. maj 2021, 14:42
De to lærerinder og kvinderetsforkæmpere, Thyra Skou og Olga Knudsen, var de første kvinder, der blev stemt ind i Vejle Byråd.
Thyra Skou var født 22. april 1877 i Horsens. Faderen var snedker Søren Albrechtsen Skou og moderen var Petra Marie (f. Petersen 01.11.1849 i Belle).
I ultimo maj 1895 tildelte Skanderborg Amtsråd Thyra Skou, Horsens, andel i Statstilskuddet til fattige højskoleelever. Tilskuddet lød på 25 kr. om måneden i et halvt år. Den 15. juli 1899 afsluttede Thyra Skou sin eksamen ved Horsens Kvindeseminarium (grundlagt 1878). Med karakteren 137 P., mg. x fik hun det fjerde bedste resultat af årets syv kvindelige seminarister.
I foråret 1900 blev der opslået tre ledige lærerindeembeder i Vejle. Vejle Skoleudvalg indstillede tre lærerinder til hver af de tre embeder. Thyra Skou var opstillet som nr. et på listen over det tredje embede, og i slutningen af april blev hun ansat som timelærerinde. Der var ikke tale om en fastansættelse – den søgte og fik hun først pr. 1. marts 1904. Hun underviste i historie, dansk og geografi på Klostergades Skole.
Thyra Skou flyttede i 1900 til Vejle. Hun boede til leje på Dæmningen 14. Noget tid senere flyttede hun til Nutzhornsgade 13 og senest 1910 til Skyttehusgade 36, 3. sal.
Ved siden af lærergerningen blev Thyra Skou en del af kvindebevægelsen i Vejle. Op igennem 1800-tallet fik borgerskabets kvinder mere og mere indflydelse særlig indenfor socialvæsenet med Vejle Asyl (grundlagt 1866), Velgørenhedsforeningen (grundlagt 18xx) m.fl. som synlige beviser herpå. Den 24. juli 1888 trådte Loven om tilsyn med plejebørn i kraft. Der var mange plejebørn at holde tilsyn med, og derfor blev tilsynet i Vejle snart forøget. Tilsynet med Plejebørn var med til at bane vej for kvinders adgang til indflydelse på styrelsen af kommunen. Næste logiske skridt var at få loven ændret, så kvinder kunne stille op til byrådsvalg. Den 27. november 1905 var en gruppe på ca. 40 kvinder samlet på Hotel Royal i denne anledning. De stiftede denne aften Vejle Kvindeforening - ikke at forveksle med den kristelige forening for kvinder med det samme navn, som opstod engang før 22. sep. 1870 (se: VAF 22.09.1870). Vejle Kvindeforening af 1905 var en filial af Politisk Kvindeforening i København, og den havde som mål at sikre kvinder valgret. Dens første bestyrelse bestod af: lærerinde Olga Knudsen (formand – eller med 2021-sprogbrug forkvinde/forperson), fotograf Boldsen (næstformand), fru herredsfuldmægtig Bruun, fru guldsmed H. Guldbrandsen, kommunelærerinde Thyra Skou og seminarielærerinde Kruse. I flere år diskuterede man i øvrigt, om mænd kunne optages i Vejle Kvindeforening.
De frie fattigkasser af 1856 blev ved lov i 1907 erstattet af kommunale hjælpekasser. Formålet med hjælpekasserne var at yde midlertidig hjælp, uden at modtagerne af hjælpen mistede borgerrettigheder. For at få hjælp skulle man have fast ophold i kommunen, være ustraffet og ikke have modtaget fattighjælp inden for de foregående tre måneder. Kvinder kunne både stille op til bestyrelsen samt stemme til valget. Vejle Kvindeforening gik sammen med Håndværkerforeningen, Handelsforeningen og Grundejerforeningen i et reklamefremstød for at få både mænd og kvinder til at stemme. De fire foreninger opstillede også en fællesliste til valget. Socialdemokratiet ville ikke samarbejde om en fællesliste, de opstillede i stedet deres egen. Vejle Kvindeforening var derfor repræsenteret på både fælleslisten (bl.a. lærerinde Olga Knudsen) og Socialdemokratiets liste (bl.a. Thyra Skou) til valget den 30. marts 1908. Blot ca. halvdelen af de stemmeberettigede vejlensere stemte til hjælpekassevalget. Af disse var ca. halvdelen kvinder. Mon ikke mange af dem valgte at stemme på de kvindelige opstillere? I hvert fald fik flere kvinder sæde i den 14 personer store Hjælpekassebestyrelse herunder lærerinderne Thyra Skou og Olga Knudsen.
Den 20. april 1908 blev Valgloven omsider ændret, så kvinder fik stemmeret og plads på stemmesedlerne til kommunalvalg. Med byrådsvalget i marts 1909 for øje sendte Vejle Kvindeforening i efteråret 1908 et brev til de politiske partier i fjordbyen. I brevet anmodede de om, at partierne hver opstillede en kvinde i det mindste som nummer to på listen. Det havde foreningen ikke held med. Socialdemokratiet opstillede Thyra Skou som nr. 5 på Liste A (Socialdemokratiets liste), mens de borgerlige opstillede Olga Knudsen som nr. 7 på Liste B. Olga Knudsen var desuden blandt de 12 borgerlige på Liste B som også figurerede på en særliste (Liste C). Det havde de ikke bedt om, og de frabad sig derfor dette. Vejle Amts Folkeblad mistænkte, at særlisten var et forsøg på valgsvindel, og avisen beskyldte lærer, byrådsmedlem og medlem af Det Radikale Venstre, Christen Brix-Hedegaard for at stå bag. Han nægtede pure. Thyra Skou og Olga Knudsen var de eneste to kvinder på stemmesedlen. De blev begge valgt ind. Fjordbyens kvinder var med til at sikre en høj valgdeltagelse på 81,3%. Sejren gik til de borgerlige.
I sommeren 1910 blev Thyra Skou tilstået fri undervisning, rejse- og boghjælp til deltagelse i et kursus i svensk på Statens Lærerhøjskole. Samme efterår blev hun forlovet med ovennævnte lærer Christen Brix-Hedegaard. Han var døbt Christen Hedegaard Christensen efter fødslen 03. juni 1872 i Øland Sogn i Nordjylland. I sommeren 1891 blev han færdig med lærereksamen i Aarhus. Fem år senere – i sommeren 1896 – blev han ansat ved skolevæsenet i Vejle. I 1905 var han med til at stifte Det Radikale Venstre, og han blev valgt ind i Vejle Byråd i 1906. Til valget i 1909 valgte han ikke at genopstille.
Thyra og Christen Brix-Hedegaard blev gift i 3. juni 1911 i Hune Kirke ved Blokhus med efterfølgende bryllupsfest på Blokhus Badehotel. Hun skiftede herefter efternavn til Brix-Hedegaard.
Ligesom manden sad Thyra Brix-Hedegaard kun en periode i Vejle Byråd. Hun genopstillede i 1911 heller ikke til bestyrelsen i Hjælpekassen. Ægteparret boede i mange år i ”Bakkehuset” på Kiddesvej 29. De fik mindst et barn, den senere læge Johanne Elisabeth Brix Hedegaard (f. 25.09.1915 i Vejle). Thyras moder, Petrea, boede hos dem til sin død i 1933, og de havde desuden råd til at holde en husassistent.
Omkring 1947 gik Thyra Brix-Hedegaard på pension, hvorefter ægteparret slog sig ned i Hasseris i Aalborg. Datteren Johanne Elisabeth var fra 1948 praktiserende læge på Ida Mariesvej 4, Hasseris, og gift med direktør Peter Sahl Novin. Thyra Brix-Hedegaards sidste bopæl var Hvilehjemmet Hasseris. Hun døde som enke 17. februar 1963.
Thyra Skou var også aktiv som bl.a. foredragsholder i det kvindelige, kristelige afholdsselskab Det Hvide Baand. Foreningens Vejle-afdeling blev stiftet på Vejle Rådhus 20. januar 1901, hvor ca. 100 var fremmødt for at høre præsidentinde frk. Bluhme og fru Ostens bønner og foredrag om alkoholens skadelige virkninger.
Kilder
Horsens Arbejderblad (01.06.1895) – Statstilskud højskoleelever.
Horsens Avis (15.07.1899) – Horsens Kvindeseminarium.
Folketællingen 1880 & 1890 Søndergade, Horsens: Snedker Søren A. Skou med familie.
Horsens Avis (25.03.1933) – d. Petrea Marie Skou.
Nationaltidende (03.06.1952) - Chr. Brix-Hedegaard 80 år.
Ny Tid (20.02.1963, 22.02.1963) – d. Thyra Brix-Hedegaard.
Ny Tid (03.11.1948) – Elisabeth Novin praktiserende læge. Ribe Stiftstidende (12.02.1943) – læge Johanne Elisabeth Brix-Hedegaard.
Vejle Amts Folkeblad (22.07.1891) – Chr. Hedegaard Christensen lærereksamen i Aarhus.
Vejle Amts Folkeblad (28.11.1905) – Vejle Kvindeforening.
Vejle Amts Folkeblad (31.03.1908) - lærerinde, frk. Thyra Skov, og lærerinde, frk. Olga Knudsen, var blandt de 14 der blev valgt til Vejle Hjælpekasse.
Vejle Amts Folkeblad (14.03.1908, 06.03.1911) Hjælpekassevalget inkl. Thyra skou genopstillede ikke.
Vejle Amts Folkeblad (21.01.1901, 08.03.1909, 12.01.1910, 09.06.1915) - Det Hvide Baand inkl. Thyra Skous foredrag.
Vejle Amts Folkeblad (06.01.1906) & Holbæk Amts Venstreblad (13.04.1905) – Brix-Hedegaards politiske virke.
Vejle Amts Folkeblad (01.06.1910) – Kursus i svensk.
Vejle Amts Folkeblad (28.10.1910, ) – Forlovelse og bryllup.
Viborg Stifts Folkeblad (04.06.1896) – Chr. Hedegaard lærer i Vejle.
Vejle Amts Folkeblad (12.03-15.03.1909) – Lærer Hedegaard og særlisten.
Aalborg Amtstidende (28.01.1946) - Johanne Elisabeth gift med Peter Sahl Novin.
Vejle Byrådssager - Skrivelse fra Skoledirektionen af 9. ds., hvorefter Lærerinde Thyra Skou under 22. Februar f. A. har faaet fast Ansættelse som Lærerinde ved Vejle Skolevæsen fra 1. Marts 1904 at regne. (75/04.) Til Efterretning.
Vejle Amts Folkeblad (27.04.2021) - 1909: Kvinderne tog plads i Vejle Byråd.
Folketællingen 1906 Vejle, Nørrebrogade 14. Hune Sogns Kirkebog – viet 03.06.1911 Thyra Skou og Chr. B. Hedegaard.
Øland Sogns Kirkebog – f. 03.06.1872 Christen Hedegaard Christensen.
Skattemandtal 1900 Dæmningen 14: Kommunelærerinde Thyra Skou (f. 22.04.1877) bor til leje.
Skattemandtal 1910 Skyttehusgade 36, 3. sal: Lærerinde Thyra Skou (f. 22.04.1877 i Horsens) bor til leje.
Skattemandtal 1918 & 1930 Kiddesvej 29: kommunelærer og husejer Chr. Brix Hedegaard (f. 03.06.1872 Øland), hustru og kommunelærerinde Thyra Brix Hedegaard (f. 22.04.1877), barn Johanne Elisabeth Brix Hedegaard (f. 25.09.1915 i Vejle), enke Petra Marie Skou (f. 01.11.1849 i Belle) samt en husassistent.
