Forskel mellem versioner af "Svends Rutebiler"
Uffth (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Svends Rutebiler, julen 1942 Det var ikke kun det kuperede terræn ved Vejlefjord Sanatoriet, der kunne give Svend Nielse...') |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Billede:Svends Rutebiler.jpg|300px|thumb|right|Svends Rutebiler, julen 1942]] | [[Billede:Svends Rutebiler.jpg|300px|thumb|right|Svends Rutebiler, julen 1942]] | ||
| − | Det var ikke kun det kuperede terræn ved Vejlefjord Sanatoriet, der kunne give Svend Nielsen følelsen af, at det af og til gik op ad bakke. Han havde åbnet sin vognmandsforretning den 1. april 1940. Ugen efter besatte tyske tropper landet, og efter kort tid var der begrænsning på brændstoffet. | + | Det var ikke kun det kuperede terræn ved [[Vejlefjord|Vejlefjord Sanatoriet]], der kunne give [[Svend Nielsen]] følelsen af, at det af og til gik op ad bakke. Han havde åbnet sin vognmandsforretning den 1. april 1940. Ugen efter besatte tyske tropper landet, og efter kort tid var der begrænsning på brændstoffet. |
| − | Svend Nielsen havde købt ruten Vejle–Sanatoriet inklusiv rutebil for 17.500 kr. og skulle nu under yderst vanskelige betingelser bygge sin forretning op. Med flid og opfindsomhed gik det imidlertid godt, og med tørv, pindebrænde og grankogler fik Svend sine busser på gaden hver dag under krigen. | + | [[Svend Nielsen]] havde købt ruten Vejle–Sanatoriet inklusiv rutebil for 17.500 kr. og skulle nu under yderst vanskelige betingelser bygge sin forretning op. Med flid og opfindsomhed gik det imidlertid godt, og med tørv, pindebrænde og grankogler fik Svend sine busser på gaden hver dag under krigen. |
Mod krigens slutning i 1945 organiserede Røde Kors den evakuering af fanger fra Neuengamme, vi kender som historien om ”De hvide busser”. Udover 3 busser kunne Svend Nielsen endvidere stille med 6 chauffører og 3 mekanikere til den farefulde redningsaktion. | Mod krigens slutning i 1945 organiserede Røde Kors den evakuering af fanger fra Neuengamme, vi kender som historien om ”De hvide busser”. Udover 3 busser kunne Svend Nielsen endvidere stille med 6 chauffører og 3 mekanikere til den farefulde redningsaktion. | ||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
Efter krigen ekspanderede firmaet på alle måder. Firmaet arrangerede nu udlandsture til fjerntliggende mål, dog altid med kerneydelsen, nemlig den lokale rutebildrift, for øje. Sidenhen koncentreredes indsatsen om turist- samt handicapkørsel. | Efter krigen ekspanderede firmaet på alle måder. Firmaet arrangerede nu udlandsture til fjerntliggende mål, dog altid med kerneydelsen, nemlig den lokale rutebildrift, for øje. Sidenhen koncentreredes indsatsen om turist- samt handicapkørsel. | ||
| − | Svend Nielsen døde i 1980 kort tid efter firmaets 40 års jubilæum. I 1986 overtog sønnen Johannes Nielsen firmaet og drev det videre indtil efteråret 2010, hvor Papuga Bus overtog aktiviteterne. | + | [[Svend Nielsen]] døde i 1980 kort tid efter firmaets 40 års jubilæum. I 1986 overtog sønnen [[Johannes Nielsen]] firmaet og drev det videre indtil efteråret 2010, hvor [[Papuga Bus]] overtog aktiviteterne. |
| + | |||
| + | [[Kategori:Erhverv]] | ||
| + | [[Kategori:Trafik & transport]] | ||
Nuværende version fra 5. jul 2016, 12:14
Det var ikke kun det kuperede terræn ved Vejlefjord Sanatoriet, der kunne give Svend Nielsen følelsen af, at det af og til gik op ad bakke. Han havde åbnet sin vognmandsforretning den 1. april 1940. Ugen efter besatte tyske tropper landet, og efter kort tid var der begrænsning på brændstoffet.
Svend Nielsen havde købt ruten Vejle–Sanatoriet inklusiv rutebil for 17.500 kr. og skulle nu under yderst vanskelige betingelser bygge sin forretning op. Med flid og opfindsomhed gik det imidlertid godt, og med tørv, pindebrænde og grankogler fik Svend sine busser på gaden hver dag under krigen.
Mod krigens slutning i 1945 organiserede Røde Kors den evakuering af fanger fra Neuengamme, vi kender som historien om ”De hvide busser”. Udover 3 busser kunne Svend Nielsen endvidere stille med 6 chauffører og 3 mekanikere til den farefulde redningsaktion.
Efter krigen ekspanderede firmaet på alle måder. Firmaet arrangerede nu udlandsture til fjerntliggende mål, dog altid med kerneydelsen, nemlig den lokale rutebildrift, for øje. Sidenhen koncentreredes indsatsen om turist- samt handicapkørsel.
Svend Nielsen døde i 1980 kort tid efter firmaets 40 års jubilæum. I 1986 overtog sønnen Johannes Nielsen firmaet og drev det videre indtil efteråret 2010, hvor Papuga Bus overtog aktiviteterne.
