Forskel mellem versioner af "Steen Hvass"

Fra VejleWiki
Skift til: Navigation, Søgning
(Oprettede siden med 'Steen Hvass (f. 1946) er mag. art. i forhistorisk og europæisk arkæologi. Han er født og opvokset i Vejle. Allerede som dreng gik Steen Hvass rundt ved Vejle Fjord og...')
 
Linje 5: Linje 5:
 
Steen Hvass har altid været en arkæolog, der kunne sit kram. Han har altid været fagligt velfunderet, og gennem sit arbejde har han medvirket til at give et væsentligt indblik i jernalderlandsbyens udvikling i Danmark.
 
Steen Hvass var leder af det [[Vejle Kulturhistoriske Museum]] fra 1979 og frem til 1994.
+
Steen Hvass var leder af det [[Vejle Museum|Vejle Kulturhistoriske Museum]] fra 1979 og frem til 1994.
 
I perioden 1974 til 1987 stod han i spidsen for de store epokegørende udgravninger af jernalderlandsbyerne ved Vorbasse. Steen Hvass’ udgravninger resulterede i skelsættende ny viden. Afdækningen af de 20 hektar land ved Vorbasse gjorde det nemlig muligt at følge en landsby fra før Kristi fødsel til vore dage.  
 
Nuværende version fra 23. okt 2019, 08:06

Steen Hvass (f. 1946) er mag. art. i forhistorisk og europæisk arkæologi. Han er født og opvokset i Vejle. Allerede som dreng gik Steen Hvass rundt ved Vejle Fjord og i Vejle Ådal og samlede flintesten.

Interessen for fortiden fik han tidligt, og senere studerede han forhistorisk arkæologi under professor C.J. Becker. I studietiden var han studentermedhjælper på Nationalmuseet, og han kunne dengang ikke ane, at han engang ville blive museets chef.

Steen Hvass har altid været en arkæolog, der kunne sit kram. Han har altid været fagligt velfunderet, og gennem sit arbejde har han medvirket til at give et væsentligt indblik i jernalderlandsbyens udvikling i Danmark.

Steen Hvass var leder af det Vejle Kulturhistoriske Museum fra 1979 og frem til 1994. I perioden 1974 til 1987 stod han i spidsen for de store epokegørende udgravninger af jernalderlandsbyerne ved Vorbasse. Steen Hvass’ udgravninger resulterede i skelsættende ny viden. Afdækningen af de 20 hektar land ved Vorbasse gjorde det nemlig muligt at følge en landsby fra før Kristi fødsel til vore dage.

Desuden har Steen Hvass stået for udgravningen af den vestjyske boplads Hodde, der er fra før romersk jernalder.

Som leder af Vejle Museum manifesterede Steen Hvass museets position som et betydningsfuldt arkæologisk museum.

Steen Hvass stod i sin Vejle-tid i spidsen for store udstillinger. Blandt andet den vidtspændende ”Da klinger i muld”, som blev åbnet af Dronning Margrethe og senere flyttet fra Vejle til Nationalmuseet. På udstillingen blev de danske arkæologers udgravninger gennem 25 år præsenteret.

I 1995 blev Steen Hvass ansat som kontorchef i Skov- og Naturstyrelsen. Det blev et kort intermezzo i karrieren, for året efter blev han direktør for Nationalmuseet og fik titel som rigsantikvar. Ved ansættelsen sagde Steen Hvass, at det var hans målsætning at gøre Nationalmuseet til et fagligt stærkt museum, som kunne stå som centralmuseum for alle danske museer.

Steen Hvass har gennem hele karrieren været en rolig og besindig jyde. Han karakteriseres som ”en lun rad” med humoristisk sans og selvironi.

I 2002 blev Steen Hvass udnævnt som chef for Kulturarvsstyrelsen, og stillingen som direktør havde han frem til 2011.

Steen Hvass er internationalt anerkendt for sin forskning, han er en stor kulturhistorisk kapacitet, og har stor ekspertviden om Jelling Monumenterne. Gennem årene har han skrevet flere bøger om de kongelige monumenter i Jelling og deres historie, forvaltning og formidling, ligesom han har skrevet 70 artikler i internationale og danske tidsskrifter.

Steen Hvass er Ridder af Dannebrog af 1. grad.

Kilde

Vejle Stadsarkiv – U9600, U50261, U50349.

Vejle Amts Folkeblad.