Forskel mellem versioner af "Skrædderbakken"
Poupo (diskussion | bidrag) |
|||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
Skrædderbakken i [[Grejsdalen]] var et meget populært udflugtssted i anden halvdel af 1800-årene. Bakken hæver sig 87 meter over havet. | Skrædderbakken i [[Grejsdalen]] var et meget populært udflugtssted i anden halvdel af 1800-årene. Bakken hæver sig 87 meter over havet. | ||
| − | Stedet er opkaldt efter skrædder Niels Rasmussen (f. 1793), der købte bakken i 1824. I 1857 overtog hans søn, Erik Nielsen, stedet og drev det indtil 1876, hvor Kongsted købte det og indrettede park med spadserestier, bænke og lysthuse. Skrædderbakken blev drevet som traktørsted indtil 1910, hvor teglværksejer Beck på [[Bøgeager Teglværk]] købte stedet og brugte husene til arbejderboliger. | + | Stedet er opkaldt efter skrædder [[Niels Rasmussen]] (f. 1793), der købte bakken i 1824. I 1857 overtog hans søn, [[Erik Nielsen]], stedet og drev det indtil 1876, hvor Kongsted købte det og indrettede park med spadserestier, bænke og lysthuse. Skrædderbakken blev drevet som traktørsted indtil 1910, hvor teglværksejer Beck på [[Bøgeager Teglværk]] købte stedet og brugte husene til arbejderboliger. |
I storhedstiden var Skrædderbakken en godt udflugtssted, hvor man udover at nyde den fine udsigt kunne købe kaffe og kage eller en anden forfriskning. Der er også blevet afholdt grundlovsfester på stedet. | I storhedstiden var Skrædderbakken en godt udflugtssted, hvor man udover at nyde den fine udsigt kunne købe kaffe og kage eller en anden forfriskning. Der er også blevet afholdt grundlovsfester på stedet. | ||
Nuværende version fra 15. jun 2016, 11:19
Skrædderbakken i Grejsdalen var et meget populært udflugtssted i anden halvdel af 1800-årene. Bakken hæver sig 87 meter over havet.
Stedet er opkaldt efter skrædder Niels Rasmussen (f. 1793), der købte bakken i 1824. I 1857 overtog hans søn, Erik Nielsen, stedet og drev det indtil 1876, hvor Kongsted købte det og indrettede park med spadserestier, bænke og lysthuse. Skrædderbakken blev drevet som traktørsted indtil 1910, hvor teglværksejer Beck på Bøgeager Teglværk købte stedet og brugte husene til arbejderboliger.
I storhedstiden var Skrædderbakken en godt udflugtssted, hvor man udover at nyde den fine udsigt kunne købe kaffe og kage eller en anden forfriskning. Der er også blevet afholdt grundlovsfester på stedet.
I 1938 blev Skrædderbakken købt af KFUK-spejderne i Danmark og derefter brugt som uddannelssted for spejdere fra hele landet.
Litteratur
Arne L. Kristensen og Mette Holm Sørensen: Fra Skrædderbakken til Spejderbakken. Vejlebogen 2010 s. 91 ff.
Billeder
Udsigt fra Skrædderbakken ca. 1900 mod området langs Grejsdalsvej (daværende Grejsdal Landevej) med træallé. Vejen blev anlagt 1878-86.
KFUK-spejdernes hus ved Skræderbakken/Spejderbakken ca. 1940
