Forskel mellem versioner af "Skabelon:Forside artikel"

Fra VejleWiki
Skift til: Navigation, Søgning
 
(27 mellemliggende versioner af 2 brugere ikke vist)
Linje 2: Linje 2:
 
{{#switch: {{CURRENTMONTH}}
 
{{#switch: {{CURRENTMONTH}}
 
|01=
 
|01=
==Hotel Australia==
+
==Krigen 1864==
[[Billede:Hotel Australia c 1960.jpg|thumb|right|200px|Hotel Australia Dæmningen o.1960]]  
+
[[Billede:1864-1.jpg|200px|thumb|right|Samtidig tegning af August Beck viser stormen Sønderbro 8. marts 1864]]
 +
Den 1. februar 1864 overskred preussiske og østrigske tropper Ejderen, og efter den danske hærs rømning af Dannevirke bevægede de sig op gennem Jylland, hvor Kolding blev besat den 18. februar. I de følgende uger var der spredte kampe syd for Vejle, og den 8. marts om morgenen rykkede en større østrigsk troppestyrke frem mod Vejle. Midt på eftermiddagen kom østrigske dragoner og infanteri ud af skoven ved [[Pedersholm]] og stormede ned ad Møllebakken…
  
På hjørnet af [[Dæmningen]] og [[Gammel Havn]].
+
[[Krigen 1864|Læs hele artiklen >>]]
  
Opført af [[Bertel Nielsen]] og indviet 1. april 1957. Med 108 værelser og 170 senge var det provinsens største hotel. Et for den tid spektakulært byggeri; stueetagen beklædt med sandsten fra Bornholm og facaden med marmorplader fra Bolzano i Norditalien. Hotellets tagetage er 40 m over gadeniveau. Kun [[Sct. Nicolai Kirke|Sct. Nicolai]] kirketårn ragede højere op i bybilledet.
+
|02=
 +
==Borgmestre i Vejle==
 +
[[Billede:Borgmestre1.jpg|thumb|right|200px|To borgmestre 1949: N.P. Jensen og Willy Sørensen]]  
  
[[Hotel Australia|Læs hele artiklen >>]]
+
Borgmesteren var før 1869 identisk med Magistraten, der var modstykket til Borgerrepræsentationen. Fra 1869 var en borgmesters funktion alene at være byrådsformand og tage sig af de kommunale anliggender. Ny kommunallov i 1918 betød at borgmestre fra april 1919 skulle udpeges af og blandt byrådets medlemmer. Allerede fra valget i 1917 havde [[Socialdemokratiet]] haft flertal i byrådet.
 
+
|03=
+
==Vejle Teater==
+
[[Billede:Teater1.jpg|200px|thumb|right|Vejle Teater, ca. 1910]]
+
I 1800-årenes første del var der ret begrænsede muligheder for at se teater på en ordentlig scene i Vejle. Klubbygningen i [[Torvegade]] 10 blev brugt, ligesom der var en teatersal i [[Hansens Gæstgiveri]] på [[Rådhustorvet]]. Men gode forhold var der ikke for de mange forskellige teaterselskaber, der kom forbi byen i løbet af en sæson. Man måtte have et nyt, rigtigt teater. Et aktieselskab blev dannet, og 23. november 1882 blev grundstenen lagt til teaterbygningen på [[Jernbanepladsen]].
+
 
+
[[Vejle Teater|Læs hele artiklen >>]]
+
  
 +
[[Borgmestre i Vejle|Læs hele artiklen >>]]
  
 
|03=
 
|03=
==Moulin Rouge==
+
==Teater i Vejle==
[[Billede:Moulin_Rouge.jpeg|150px|thumb|right|Moulin Rouge o. 1950]]  
+
[[Billede:TeateriVejle1.jpg|200px|thumb|right|Vejle Teater på Banegårdspladsen i 1890'erne]]  
  
Restaurant og forlystelsessted i [[Orla Lehmannsgade]] i Vejle. Åbnet 13. oktober 1929 af direktør [[Arnold Petersen]].
+
I 1800-årenes første halvdel fik Vejle fra tid til anden besøg af et omrejsende teaterselskab. Vejlensiske teaterinteresserede måtte klare sig med et kornloft i [[Søndergade]] og andre interimistiske lokaler frem til 1843, hvor [[Vejle Klub]] i [[Torvegade]] havde indrettet et teaterlokale. I 1853 kom yderligere en teatersal til, nemlig i gården til gæstergiver Hansens hotel på [[Rådhustorvet]].  
 +
Endelig blev teaterforholdene forbedret med indvielsen af teaterbygningen på [[Banegårdspladsen]]16. september 1881.  
  
Omtales ofte som "Røde Mølle" eller blot "Møllen". Direktør for etablissementet var fra 1942 [[Vilhelm Krahn]], der døde 1950, hvorefter hans søn [[Poul Krahn]] overtog indtil 1970.
+
[[Teater i Vejle|Læs hele artiklen >>]]
 
+
[[Moulin Rouge|Læs hele artiklen >>]]
+
  
 
|04=
 
|04=
==Sct. Norberts Kirke==
+
==Kongebesøg i Vejle 1911==
[[Billede:SctNorberts2.jpg|thumb|right|200px|Sct. Norberts Kirke, ca. 1940]]
+
[[Billede:kongebesoeg1.jpg|thumb|right|200px|Kong Frederik 8. går fra borde på Dannebrog i Vejle Havn, 5. oktober 1911]]
  
Sct. Norberts Kirke er sognekirke for Vejles katolske menighed. Den er indviet i 1924 som afløser for menighedens kapel, der var indrettet i apoteker Daugaards tidligere hestestald på [[Blegbanken]]. Den er tegnet af Odense-arkitekten F. Wipfler i nygotisk stil. Siden grundlæggelsen af menigheden i 1904 har Vejle været betjent af præster, der samtidig var ordensbrødre fra præmonstratenserklostret i Averbode i Belgien, det var derfor naturligt, at kirken fik sit navn efter Den hellige Norbert, præmonstratenserordenens grundlægger.
+
Kong Frederik 8. ankom til Vejle torsdag den 5. oktober 1911 med toget tidligt om morgenen kl. 6.29 sammen med sin forsvarsminister og konseilspræsident Klaus Berntsen (Venstre). Anledningen til besøget var, at majestæten skulle overvære afslutningen på de militære efterårsmanøvrer, der havde fundet sted i området omkring Vejle fra den 25. september, Skovgaards Mark syd for [[Jelling]].  
  
[[Sct. Norberts Kirke|Læs hele artiklen >>]]
+
[[Vejles kongebesøg i 1911|Læs hele artiklen >>]]
  
 
|05=
 
|05=
==C. M. Hess==
+
==Grejs Kirke==
[[Billede:Hess1.jpg|150px|thumb|right|Fabrikant C.M. Hess o. 1920]]  
+
[[Billede:Grejskirke1.jpg|150px|thumb|right|Grejs Kirke 1910]]  
  
Født i 1851, død i 1929. Fabrikant.
+
Grejs Kirke er sognekirke for [[Grejs Sogn]], der indgår i [[Sindbjerg-Grejs Pastorat]], som hører under Hedensted Provsti og Haderslev Stift. Den nuværende Grejs Kirke er fra 1882. Omtrent på det sted, hvor den nuværende kirke ligger, lå oprindeligt en lille romansk kirke fra omkring 1150 bygget i frådsten ligesom mange andre af egnens kirker.
C. M. Hess begyndte i 1876 jernstøberi i [[Grønnegade]] med produktion af kakkelovne, komfurer og bygningsgods. 1898 udvidet med ny fabrik i [[Flegborg]].  
+
[[C. M. Hess’s Jernstøberi]] var allerede omkring århundredskiftet en dominerende virksomhed i byen og beskæftigede cirka 300 arbejdere
+
  
[[Christian Martin Hess|Læs hele artiklen >>]]
+
[[Grejs Kirke|Læs hele artiklen >>]]
  
 
|06=
 
|06=
==Vejle Boldklub==
+
==Vejle Dirt-Track Bane==
[[Billede:VB2.jpg|200px|thumb|right|Kamp på Vejle Stadion, ca. 1950]]
+
[[Billede:Vejle Dirt-Track Bane1.Jpeg|200px|thumb|right|Motorløb på Vejle Dirt-Track Bane, Nørremarken]]
  
Oprettet 3. maj 1891. I begyndelsen dyrkedes kricket og langbold, men 1902 blev fodboldspillet taget op. Først 1912 blev den røde klubdragt fastlagt - i en periode, hvor klubben vandt flere jyske mesterskaber og 1914 "Mesterskabet for de danske Provinser."
+
Blev etableret i 1931, med indvielse i juni 1931. Ved indvielsen var der langt over 5000 tilskuere, selvom kun de 4000 havde løst billet - men rækværket var nemt at komme over.
Ved Danmarksturneringens indførelse 1936 blev VB placeret i 3. division, og vi skal helt op i sæsonen 1951/52, før klubben rykkede op i 2. division. Oprykningen til 1. division blev sikret 10. juni 1956, og allerede 1958 vandt VB sit første danske mesterskab
+
Banen lå i perioden 1931-33 oven for bakken på [[Horsensvej]]s højre side, på en grund lejet af godsejer [[Niels Skou(1900)|Niels Skou]].  
  
[[Vejle Boldklub|Læs hele artiklen >>]]
+
 
 +
[[Vejle Dirt-Track Bane|Læs hele artiklen >>]]
  
 
|07=
 
|07=
==Arbejdernes Forsamlingsbygning==
+
==Vejle Saalelæderfabrik==
[[Billede:Arbejdernes_Forsamlingsbygning1.jpg|200px|thumb|right|Arbejdernes Forsamlingsbygning, Ved Anlæget 14, ca. 1930]]
+
[[Billede:Saalelæder1.jpg|200px|thumb|right|Vejle Saalelæderfabrik ca. 1907]]
  
I daglig tale Bygningen, blev opført [[Ved Anlæget]] 14 i 1920 med [[C. Hess-Petersen]] og [[S.M. Alrøe]] som arkitekter og Vejles faglige foreninger som bygherrer.
+
[[Ludvig Seligmann]] etablerede garveriet ved [[Sønderbro]] i 1850. Det begyndte som en ren håndværksvirksomhed med seks til ni ansatte, der synes at have fremstillet godt læder, for i 1876 vandt garveriet en sølvmedalje ved Jysk Industriudstilling.
Arbejderne i byen havde således fået fysiske rammer til møder, fester og foreningsaktiviteter og især foreningernes juletræsfester blev en årlig tradition, som specielt børnene så frem til.  
+
  
[[Arbejdernes Forsamlingsbygning|Læs hele artiklen >>]]
+
I 1884 blev A/S Vejle Saalelæderfabrik dannet med en aktiekapital på 50.000 kr.
 +
 
 +
[[Vejle Saalelæderfabrik|Læs hele artiklen >>]]
  
 
|08=
 
|08=
==Munkebjerg==
+
==P.A. Andersen & Sønner==
[[Billede:Munkebjerg.jpg|200px|thumb|right|Munkebjerg Badehotel ca. 1900]]
+
[[Billede:PAAndersen2.jpg|200px|thumb|right|Bageriet i Skyttehusgade o. 1910]]
1879 etablerede [[Ole Nielsen]] et traktørsted, bygget som en schweitzerpavillon [[Munkebjerg(område)|Munkebjerg]].
+
Året efter opførtes Munkebjerg Badehotel ovenfor pavillonen. Det blev i de følgende år et meget populært udflugtsmål, især efter at [[Vejle Dampbaade]] havde begyndt fjordsejlads. Fra 1884 kunne Munkebjerg også besøges med tog, da der anlagdes et trinbræt på Vejle-Fredericiastrækningen.
+
  
[[Munkebjerg|Læs hele artiklen >>]]
+
Bageri etableret af [[P.A. Andersen]] i 1899 på [[Skyttehusgade]] 28. Omtales ofte blot som P. A. Brød.
 +
I starten var bageriet kun betjent af bager Andersen selv og en enkelt bagersvend, mens Andersens hustru stod i bagerforretningen. Der blev dog hurtigt ansat en kusk, der kunne køre brød ud til de mange kunder i bageriets hestevogn. I 1927 fik bageriet sin egen bil. Bageriet blev udvidet i 1938.
  
|09=
+
[[P.A. Andersen & Sønner|Læs hele artiklen >>]]
==Nyboesgades Skole==
+
[[Billede:NyboesgadesSkole2.JPG|thumb|right|200px|Skoleklasse på Nyboesgades Skole, ca. 1950]]  
+
  
Byggeriet af Nyboesgades Skole begyndte i 1917.  
+
|09=
 +
==Den Smidtske Gård==
 +
[[Billede:Smidtske1.jpg|thumb|right|200px|Søndergade 14, 1916]]
  
Det var et byggeri i to omgange, hvor det første stod færdig i 1917 og det anden i 1921. I 1917 startede der over 500 elever. Da skolen var færdigbygget i 1921, fik 1000 elever deres undervisning skolen.
+
[[Søndergade]] 14, er en gammel købmandsgård opført i 1799 af købmand A. [[Ingvard Smidt]].  
 +
Anders Christensen Kruuse, Horsens, var bygmester og Jens Hiernøe, Horsens, arkitekt. Jens Hiernøe var desuden billedskærer, og den smukke bevarede hoveddør med rokokoengel foroven slaglisten tilskrives ham. Gården, der ejes af [[Vejle Kommune]], blev midt i 1970’erne fredet i klasse A.
  
[[Nyboesgades Skole|Læs hele artiklen >>]]
+
[[Den Smidtske Gård|Læs hele artiklen >>]]
  
 
|10=
 
|10=
==Fattiggården==
+
==Slesvigske Kyrasserregiment==
[[Billede:Fattiggården2.jpg|thumb|right|200px|Vaskehus, inspektørbolig og Fattiggårdens hovedbygning, ca. 1910]]
+
[[Billede:Kyrasser1.jpg|thumb|right|150px|Kyrasser]]
  
I et hus ved [[Gammelhavn]] indviedes i september 1845 en ny fattiggård i to etager og med et mindre hus i ét plan. De trængende kunne her få husly og simpel forplejning bestående af grød, vælling, kål, ærter, flæsk, kød, fisk, kartofler og brød. Til gengæld skulle fattiglemmerne arbejde, så godt de kunne
+
Vejles status som garnisonsby er en mindre kendt del af byens historie. Ikke desto mindre har militære enheder gennem tiderne sat deres præg på by og egn. De med sikkerhed længstvarende perioder som garnisonsby har været som ryttergarnison 1719-1758 og 1774-1842.
 +
Vejles garnison bestod i perioden 1774-1842 af én eskadron af Slesvigske Rytterregiment (1774-1816) senere én eskadron af Slesvigske Kyrasserregiment (1816-1842).  
  
[[Fattiggården|Læs hele artiklen >>]]
+
[[Slesvigske Kyrasserregiment|Læs hele artiklen >>]]
  
 
|11=
 
|11=

Nuværende version fra 11. apr 2012, 12:01

Grejs Kirke

Grejs Kirke 1910

Grejs Kirke er sognekirke for Grejs Sogn, der indgår i Sindbjerg-Grejs Pastorat, som hører under Hedensted Provsti og Haderslev Stift. Den nuværende Grejs Kirke er fra 1882. Omtrent på det sted, hvor den nuværende kirke ligger, lå oprindeligt en lille romansk kirke fra omkring 1150 bygget i frådsten ligesom mange andre af egnens kirker.

Læs hele artiklen >>