Forskel mellem versioner af "Paladsteatret"

Fra VejleWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Linje 2: Linje 2:
 
Biograf i forbindelse med [[Arbejdernes Forsamlingsbygning]].
 
Biograf i forbindelse med [[Arbejdernes Forsamlingsbygning]].
  
I vinteren 1922-23 begyndte forsamlingsbygningen af vise film for fagforeningsmedlemmer, medlemmer af [[Socialdemokratiet]] og [[Arbejdernes Fællesorganisation]]. Det var mange vejlensere, der på denne måde kunne komme til billige biografforestillinger, og det fik byens øvrige biografejere til at klage, idet de jo skulle have bevilling og betale afgift for at vise film. Så filmforevisningerne blev erklæret for ulovlige, men så søgte Arbejdernes Fællesorganisation om bevilling og fik den ved forretningsfører [[Niels Peter Jensen]] den 14. december 1924. Den første film på plakaten i Paladsteatret var den svenske film "Gösta Berlings Saga".
+
Arbejdernes Forsamlingsbygning i Vejle begyndte  i vinteren 1922-23 at vise film for fagforeningsmedlemmer, medlemmer af Socialdemokratiet og Arbejdernes Fællesorganisation.  
  
I begyndelsen spilledes jo kun stumfilm, men den første tonefilm blev vist i Vejle i Paladsteatret den 13. december 1929. "Fox Follies" hed den Broadway-musical, der blev vist med både sang og tale, men også stumper med fx. en brølende løve og Mussolini, der talte, var med i åbningsprogrammet. ''Foreløbig skal Filmen forbedres, saa dens Tale bliver forstaaelig for alle, og vi kan vistnok allerede næste Aar vente at faa en dansk Film at høre'', skrev [[Vejle Amts Avis]] den 14. december 1929. I 1935 købte Paladsteatret i øvrigt et nyt tonefilmsanlæg, og det forbedrede lyden betydeligt, fortæller [[Vejle Social-Demokrat]] den 29. november og 3. december 1935.
+
Forsamlingsbygningen undgik at søge bevilling, fordi filmene kun blev vist for fagforeningsmedlemmer og deres familier.  
  
Valborg Jensen overtog direktørposten efter sin mand, N.P. Jensen, og da hun trak sig tilbage i september 1974, kunne hun gøre op, at i de 50 år, hun havde været involveret i driften af biografen, var der blevet vist 5.654 film for næste 12 mio. mennesker. (Vejle Amts Folkeblad, den 28. september 1974).
+
Det var stort set det meste af Vejle, der dengang var medlem af en fagforening. Derfor klagede Vejles bevillingshavende biografdirektører over, hvad de ikke tøvede med at kalde ”unfair konkurrence.” Men det eneste, de fik ud af deres fælles klage, var, at kommunen udstedte en ny bevilling, som 14. december 1924 blev givet til forsamlingsbygningens forretningsfører, [[Niels Peter Jensen]], der således blev Paladsteatrets første direktør. N.P. Jensen blev i øvrigt senere socialdemokratisk borgmester i Vejle i perioden 1937-1946.  
  
Paladsteatret lukkede ved årsskiftet 1987-1988.
+
Paladsteatret havde plads til 400 gæster på det skrånende gulv i salen og 125 på balkonen.
 +
Premierefilmen var ”Gösta Berlings Saga” med Greta Garbo på rollelisten.
  
 +
I begyndelsen blev der kun spillet stumfilm, men den første tonefilm blev vist i Vejle i Paladsteatret 13. december 1929. ”Fox Follies” hed den Broadway-musical, der blev vist med både sang og tale, men også med stumper med f.eks. en brølende løve og Mussolini, der talte, var en del af åbningsprogrammet.
 +
 +
”Foreløbig skal Filmen forbedres, saa dens Tale bliver forstaaelig for alle, og vi kan vistnok allerede næste Aar vente at faa en dansk Film at høre”, skrev Vejle Amts Avis den 14. december 1929.
 +
 +
I 1935 købte Paladsteatret et nyt tonefilmsanlæg, og det forbedrede lyden betydeligt, fortæller Vejle Social-Demokrat 29. november og 3. december 1935.
 +
 +
Valborg Jensen tog sig af biografens regnskab fra første dag. Hun kom fra Sygekassen, hvor N.P. Jensen, som hun i øvrigt senere blev gift med, var forretningsfører.
 +
 +
Valborg Jensen fortalte i et interview med Vejle Amts Folkeblad i september 1974 følgende om biografens begyndelsen:
 +
 +
”I de første år solgte vi billetter fra et bord i Passagen, og det var festlige dage, hvor folk sommetider stod i kø i tre rækker ud til Nørregade. Dengang kostede de billigste billetter 25 øre, og de dyreste 1. krone.”
 +
 +
Valborg Jensen blev interviewet, fordi hun sluttede 50 års arbejde i Palads-Teatret. Hun solgte biografen til direktør Daugaard Nielsen, der i forvejen drev Lido-Teatret. Daugaard Nielsen overtog Paladsteatret 1. oktober 1974.
 +
Valborg Jensen fortalte, at der var vist 392 danske film, hvoraf en del havde danmarkspremiere. I den forbindelse blev flere af de medvirkende skuespillere inviteret til Vejle. Skuespiller-ægteparret Lisbeth Movin og Lau Lauritsen blev således inviteret til Vejle i forbindelsen med premieren på filmen ”Støt står den danske sømand” i 1948.
 +
 +
”Vi havde inviteret 250 til premieren, der var senere reception på Hotel Royal, og det blev en meget festlig aften”, fortalte Valborg Jensen til Vejle Amts Folkeblad.
 +
 +
Hun kunne se tilbage på et halvt hundrede års regnskab, hvor der var vist 5654 film for næsten 12 millioner mennesker. Der var solgt billetter for mere end 31 millioner kroner.
 +
 +
Valborg Jensen kunne berette, at der i biografens første hele år i 1925 blev solgt 156.012 billetter, mens der i 1973 blev solgt 77.865.
 +
 +
Biografens bedste år var i begyndelsen af 1950’erne, hvor der i 1953 blev solgt 483.655 billetter til 913 forestillinger.
 +
 +
 +
Direktør Daugaard Nielsen drev biografen i Paladspassagen til 1987 randt ud. Han sagde lejemålet i passagen op på grund af en voldsom huslejestigning. Biografens husleje blev simpelthen fordoblet.
 +
 +
Ejeren af bygningen, hvor biografen havde sin base, var Byggeselskabet Arbejdernes Forsamlingsbygning. Formanden for selskabet, Mogens Fabricius, udtalte i den forbindelse til Vejle Amts Folkeblad, at huslejestigningen skyldtes, at ”huslejen skal ligge på et niveau, der svarer til priserne på Strøget”. Det ville Daugaard Nielsen ikke finde sig i, så han sagde lejemålet op og biografen lukkede. Siden koncentrerede Daugaard Nielsen sit virke om Lido-Teatret. 
  
  
 
==Litteratur==
 
==Litteratur==
* Gunnar Sandfeld: Den stumme scene, 1966
 
* Poul Porskær Poulsen: Fra Vejle Klub til Moulin Rouge. Forlystelseslivet i Vejle 1850-1950'erne, 2010.
 
  
 +
Gunnar Sandfeld: Den stumme scene, 1966.
 +
 +
Poul Porskær Poulsen: Fra Vejle Klub til Moulin Rouge. Forlystelseslivet i Vejle 1850-1950’erne, 2010.
 +
 +
Vejle Stadsarkiv – U50124.
 +
 +
Vejle Amts Folkeblad.
  
 
==Billeder==
 
==Billeder==

Versionen fra 11. nov 2019, 19:14

Biografsalen i Paladsteatret omkring 1935

Biograf i forbindelse med Arbejdernes Forsamlingsbygning.

Arbejdernes Forsamlingsbygning i Vejle begyndte i vinteren 1922-23 at vise film for fagforeningsmedlemmer, medlemmer af Socialdemokratiet og Arbejdernes Fællesorganisation.

Forsamlingsbygningen undgik at søge bevilling, fordi filmene kun blev vist for fagforeningsmedlemmer og deres familier.

Det var stort set det meste af Vejle, der dengang var medlem af en fagforening. Derfor klagede Vejles bevillingshavende biografdirektører over, hvad de ikke tøvede med at kalde ”unfair konkurrence.” Men det eneste, de fik ud af deres fælles klage, var, at kommunen udstedte en ny bevilling, som 14. december 1924 blev givet til forsamlingsbygningens forretningsfører, Niels Peter Jensen, der således blev Paladsteatrets første direktør. N.P. Jensen blev i øvrigt senere socialdemokratisk borgmester i Vejle i perioden 1937-1946.

Paladsteatret havde plads til 400 gæster på det skrånende gulv i salen og 125 på balkonen. Premierefilmen var ”Gösta Berlings Saga” med Greta Garbo på rollelisten.

I begyndelsen blev der kun spillet stumfilm, men den første tonefilm blev vist i Vejle i Paladsteatret 13. december 1929. ”Fox Follies” hed den Broadway-musical, der blev vist med både sang og tale, men også med stumper med f.eks. en brølende løve og Mussolini, der talte, var en del af åbningsprogrammet.

”Foreløbig skal Filmen forbedres, saa dens Tale bliver forstaaelig for alle, og vi kan vistnok allerede næste Aar vente at faa en dansk Film at høre”, skrev Vejle Amts Avis den 14. december 1929.

I 1935 købte Paladsteatret et nyt tonefilmsanlæg, og det forbedrede lyden betydeligt, fortæller Vejle Social-Demokrat 29. november og 3. december 1935.

Valborg Jensen tog sig af biografens regnskab fra første dag. Hun kom fra Sygekassen, hvor N.P. Jensen, som hun i øvrigt senere blev gift med, var forretningsfører.

Valborg Jensen fortalte i et interview med Vejle Amts Folkeblad i september 1974 følgende om biografens begyndelsen:

”I de første år solgte vi billetter fra et bord i Passagen, og det var festlige dage, hvor folk sommetider stod i kø i tre rækker ud til Nørregade. Dengang kostede de billigste billetter 25 øre, og de dyreste 1. krone.”

Valborg Jensen blev interviewet, fordi hun sluttede 50 års arbejde i Palads-Teatret. Hun solgte biografen til direktør Daugaard Nielsen, der i forvejen drev Lido-Teatret. Daugaard Nielsen overtog Paladsteatret 1. oktober 1974. Valborg Jensen fortalte, at der var vist 392 danske film, hvoraf en del havde danmarkspremiere. I den forbindelse blev flere af de medvirkende skuespillere inviteret til Vejle. Skuespiller-ægteparret Lisbeth Movin og Lau Lauritsen blev således inviteret til Vejle i forbindelsen med premieren på filmen ”Støt står den danske sømand” i 1948.

”Vi havde inviteret 250 til premieren, der var senere reception på Hotel Royal, og det blev en meget festlig aften”, fortalte Valborg Jensen til Vejle Amts Folkeblad.

Hun kunne se tilbage på et halvt hundrede års regnskab, hvor der var vist 5654 film for næsten 12 millioner mennesker. Der var solgt billetter for mere end 31 millioner kroner.

Valborg Jensen kunne berette, at der i biografens første hele år i 1925 blev solgt 156.012 billetter, mens der i 1973 blev solgt 77.865.

Biografens bedste år var i begyndelsen af 1950’erne, hvor der i 1953 blev solgt 483.655 billetter til 913 forestillinger.


Direktør Daugaard Nielsen drev biografen i Paladspassagen til 1987 randt ud. Han sagde lejemålet i passagen op på grund af en voldsom huslejestigning. Biografens husleje blev simpelthen fordoblet.

Ejeren af bygningen, hvor biografen havde sin base, var Byggeselskabet Arbejdernes Forsamlingsbygning. Formanden for selskabet, Mogens Fabricius, udtalte i den forbindelse til Vejle Amts Folkeblad, at huslejestigningen skyldtes, at ”huslejen skal ligge på et niveau, der svarer til priserne på Strøget”. Det ville Daugaard Nielsen ikke finde sig i, så han sagde lejemålet op og biografen lukkede. Siden koncentrerede Daugaard Nielsen sit virke om Lido-Teatret.


Litteratur

Gunnar Sandfeld: Den stumme scene, 1966.

Poul Porskær Poulsen: Fra Vejle Klub til Moulin Rouge. Forlystelseslivet i Vejle 1850-1950’erne, 2010.

Vejle Stadsarkiv – U50124.

Vejle Amts Folkeblad.

Billeder