Se kildekoden til Morten Nyboe - Klædefabrikør og examinatus juris i Vejle

Morten Nyboe blev født i Eggeslevmagle sogn, og dåben blev bekræftet i kirken den 9. august 1792. Hans far var forvalter Nyboe ved Gjerdrup gods i Slagelse kommune. 


Vi ved ikke hvorfor Morten Nyboe valgte at slå sig ned i Vejle, men han fik i 1809, som den første i Vejle, privilegium til at anlægge en klædefabrik. Den fik til huse i Nørregade 5 og maskinerne blev indkøbt hos tidens førende maskinbygger, Charles Nordberg i København. Fabrikken stod færdigmonteret i december 1812.

Maskinerne skulle forarbejde råulden til færdigt garn, hvorefter vævningen af klæde foregik på håndvæve. Fabrikken fik en dårlig start, idet den blev hårdt ramt af Statsbankerotten i 1813. De økonomiske vanskeligheder var formentlig årsag til, at M. Nyboe i 1815 optog Henrik Dalgas som kompagnon.

De to fabrikanter forsøgte i 1816 at udvide aktiviteterne, idet de fik tilladelse til at farve alle slags uld og linnedvarer i det farveri, de havde indrettet i Nørregade 17. Bestræbelserne var imidlertid forgæves og Vejles første klædefabrik lukkede i 1817. 

Nyboe og Dalgas Farveri og Trykkeri førtes videre, men samarbejdet ophørte og H. Dalgas var fra 1819 eneejer af farveriet. Læs mere om fabrikken i Vejles Historie bd. 3, Vejles Industri 1732-1996, side 89-92.


Nyboe havde ved lukningen en stor gæld, som han blev dømt til at betale. Først blev han i Vejle bytingsret den 7. januar 1819, dømt til at betale den restgæld, som han den 11. december 1817 havde udstedt panteforskrivning for. Han betalte ikke, og sagen blev anket til Landsoverretten i Viborg, der dømte ham til at betale inden 8 uger, med tillæg af 4 procent i renter, indtil gælden var betalt.

Landsoverrettens og Bytingsrettens domme blev den 28. juni 1819 bekendtgjort i avisen Den Kongelige privilegerde Viborger Samler:

''”Domme, afsagte i den Kongelige Landsoverret i Viborg, Mandagen den 14de Juni 1819. I Sagen No. 112. Gundelach, for Kammeradvokaten, Etatsraad og Ridder Schønheider paa Embeds Vegne, contra Ingen mødte, Klædefabrikanten Morten Nyboe i Veile. (Angaaende 2465 Rbd. 48 Sk. Sølv, med Renter, som Indstevnte skylder til Directionen for Statsgjelden og den synkende Fond.)''

''Dom: Indstevnte Klædefabrikant, Morten Nyboe, bør indfrie den paastevnte Obligation og til den Kongelige Direction for Statsgjælden og den synkende Forn betale Obligationens rest, med den paastaaende Capital 2465 Rbd. 48 Sk. Sølv, samt Renter 4 pCent deraf fra 11te December 1817 til Betaling skeer. Saa bør og Indstevnte betale til Kammeradvokaten uder Sagen brugte Fuldmægtiger i Salario for Byetinget 20 Rbd., og for Overretten 16 Rbd., begge Dele Sølv. At efterkommes inden 8 Uger.''

''Ved Veile Bytingsret, er den 7 Januar 1819, at Cancellieassessor og Byfoged Herslev, dømt saaledes: Indstevnte Klædefabrikeur Morten Nyboe, bør imod Extradition af hans under 17de August 1814 til det Kongelige General-Landoekonomie og Commerce-Collegium udstædte Panteforskrivning betale hvad uvillige Mænd efter lovlig Omgang skjønne, at de ifølge bemeldte Obligation ham overdragne Maskiner ere af mindre Værd end 2465 Rbd. 48 Sk. rede Sølv, med Renter 4 pCent fra 11te December 1817 til Betaling skeer. Saa betaler han og Sallarium til Kammeradvokatens Mandatering 20 Rbd. Sølv. At efterkommes inden 15 Dage.”'' 


Restgælden blev ikke betalt, og den 1. februar 1820 blev det bekendtgjort i bl.a. Aalborg Stifts Kongelig allene privilegerede Jydske Efterretninger og Avertissements-Tidender, at der onsdag den 1. marts, kl. 10 om formiddagen, ville blive afholdt offentlig auktion over de pantsatte maskiner. 

''”Auktioner. Efter Dom og Udlæg, bliver hos forrige Klædefabrikør Morten Nyboe i Weile, Onsdagen den 1ste Marti næstkommende, om Formiddagen Kl. 10, foretaget offentlig Auction over følgende til Kongens Kasse pantsatte Maskiner, nemlig: En 6 Qvarteer bred Skruppemaskine med deril hørende Uldkasse og Skruppestillads, en 4 Qvarteer bred Loqvetmaskine med Slibestillads, en Skruppemaskine med 40 Spil, fire Spinde dito med 60 dito, to Haspe dito med 20 dito, en Valk med Mecanik, Hængestole og Remmer m. v., en Jernskruestik, en Beslaaetang, en dito Hammer, to Meisler, to diverse Skruenøgler, tre Reoler at hænge Valser paa, to engelske Slibespaaner, to Flækkebørster, en Reengjøringskam uden Foutteral, 25 overkomplette Sluppespil. Weile, den 10de Januari 1820. Hersleb.”''

Resultatet af auktionen er desværre ikke fundet.


Den 27. maj 1819 blev der afholdt et krigsretsforhør i Kyrasserregimentet i Vejle. Årsagen var en affære på byens marked den 12. maj 1819 mellem sekondløjtnant von Crone og fhv. klædefabrikant Nyboe.

Nyboe havde udskældt Crone, der var blevet så irriteret, at han trak sin pallask [sabel] og kløvede Nyboes hat. Dog uden  ud at såre ham. Nyboe havde klaget til amtet, og sagen blev sendt videre til regimentet. Sagens parter og militære vidner blev indkaldt og afhørt, dog uden at sagen blev fuldt belyst. Da regimentet skulle på øvelse dagen efter, blev sagen sendt tilbage til amtet, med krav om at de i sagen nævnte civile vidner blev afhørt. Det er ikke lykkedes at finde yderligere om affæren, så sagen er måske gået i sig selv igen. Crone og Nyboe har sikkert været stridbare, og sagen skulle måske bare falde til ro igen, indtil begge parter fik andet at beskæftige sig med. 

Se den originale sag om affæren i [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=22684936#469944,84184885 Kyrasserregimentets justitsprotokol 1811-1823, side 445-448.] 


I 1822 blev Nyboe ifølge Københavns Universitets eksamensprotokol examinatus juris, en titlen der blev givet til personer, der havde den særlige juridiske eksamen for såkaldte ustuderede, dvs. dem, som ikke havde studentereksamen og derfor ikke kunne opnå kandidatgraden cand.jur. Denne kortere og mere praktisk orienterede juridiske eksamen blev indført ved Københavns Universitet i 1736 samtidig med den egentlige juridiske eksamen. Han bestod med karakteren bekvem, vel, der blev benyttet ved den ufuldstændige eksamen, som viste at personen var duelig til visse embeder.  Han blev  blev senere godsforvalter ved  grevskabet Christiansholm. Her døde han den 12. marts 1833 og blev begravet på Nysted sogns kirkegård. 


Morten Nyboe blev i 1816 gift i Rudkøbing med Marie Dorthe Elisabeth Fahnøe, født 1895, datter af købmand Jesper Holgersen Fahnøe i Rudkøbing. Hun døde i 1845 og blev begravet i Odense. 


Morten og Maries børn: 

1. Antonia Sophie Nyboe, født den 10. marts 1818 i Vejle, døbt hjemme den 10. marts 1818, død den 24. marts 1818 i Vejle, begravet den 28. marts 1818 på Vejle kirkegård.

2. Anne Lovise Dorthea Nyboe, født den 14. oktober 1819 i Vejle, døbt den 18. oktober 1819 i Vejle, Sct. Nicolaj kirke.

3. Iver Johan Christian Holger Nyboe, sømand i den engelske handelsmarine, født den 19. april 1823 i Vejle,  døbt den 19. maj 1823 i Vejle, Sct. Nicolaj kirke, død 1874 i Victoria, Australien.

4. Adeleide Nyeboe, født den 9. november 1825 i Nysted, døbt den 26. juni 1826 i Nysted Kirke, død den 31. marts 1862 i Nysted, begravet den 4. april 1862 på Nysted kirkegård. 

5. Julie Nyboe, født den 17. august 1827 i Nysted, døbt den 10. april 1828 i Nysted Kirke, død den 1. maj 1900 i Skælskør, begravet den 7. maj 1900 på Skælskør Gamle Kirkegaard. 

6. Amalie Anette Frederikke Henriette Nyeboe, født den 27. september 1831 i Nysted Sogn, døbt den 22. november 1831 i Nysted Kirke, død den 14. juni 1893 i Skælskør, begravet den 18. juni 1893 på Skælskør ny kirkegaard. 


----


Internet, links aktive 6. august 2021:

Den store danske, https://denstoredanske.lex.dk/, opslagsværk.

Familien Nyboe, http://www.nk-nyeboe.dk/, anetavler og slægtstavler

Historisk Atlas, https://historiskatlas.dk/, Nyboe og Dalgas Klædefabrik.

Mediestream, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis 

Ordbog over det danske sprog, https://ordnet.dk/ddo 


Kilder, Statens Arkiver: 
Auditøren ved Slesvigske Kyrasserregiment, justitsprotokol 1811-1823

Kirkebøger: Eggeslevmagle, Nysted, Rudkøbing, Skælskør, Vejle,

Nygaards sedler, https://ddd.dda.dk/nygaard/sogeside.asp 


Litteratur:
Vejles Historie 3, Vejles Industri 1732-1996, side 89-92.

A. Falk-Jensen og H. Hjort Nielsen: Candidati og examinati juris 1736-1936 (m.fl.), bd. 3, 1957. http://www.rosekamp.dk/Juris_web/juris3.pdf 


Research og transskribering: Henrik N. Olsen

.