Koncerter i Sct. Nicolai Kirke

Fra VejleWiki
Version fra 15. apr 2022, 06:49 af Totte (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Før opførelsen af Vor Frelser Kirke (1904-07) kaldte man blot Sct. Nicolai Kirke for Vejle Kirke. Kirketorvet lagde igennem mange år brosten til omrejsende kunstnere og udstillinger samt de regelmæssige bymarkedet med det tilhørende gøgl. Vejle Kirkes tårn blev flere gange i 1800-tallet besteget af linedansere. Kirken kom i 1800-tallet til at huse Vejle Købstads første turistattraktion, moseliget Dronning Gunhild, men gøgl og simple forlystelser var bandlyst indenfor de tunge kirkedøre. Koncerter med anerkendte kunstnere regnedes ikke for simple forlystelser. Flere af byens gæstgivere og forlystelsessteder samt Vejle Klub lagde lokaler til koncerter med lokale og omrejsende kunstnere. I særlige tilfælde fik de anerkendte kunstnere lov til at optræde i Vejle Kirke. Normalt festede byalmuen og borgerskabet hver for sig op gennem 1800-tallet, men til kirkekoncerterne var alle velkommen uanset pladsen i samfundshierarkiet.

Før udgivelsen i 1828 af det første nummer af det der blev kendt som Vejle Amts Avis, nåede der kun få nyheder fra Vejle ud i dagspressen. Den ældst kendte koncert i Vejle Kirke blev nævnt – men desværre ikke nærmere beskrevet – flere gange i dagspressen. Den fandt sted i 1801. Det var en velgørenhedskoncert til fordel for de sårede og de faldnes efterladte efter Slaget på Reden 2. april 1801. Her havde englænderne med admiral Hyde Parker og viceadmiral Horatio Nelson i spidsen ødelagt en stor del af den danske flåde. Efterfølgende turnerede kongelig skuespiller Hans Christian Knudsen (f. 1763 i Kbh. - d. 1816 i Kbh.) landet rundt og holdt velgørende, patriotiske koncerter assisteret af lokale musikere. Mandag den 1. juni 1801 optrådte H.C. Knudsen i Vejle Kirke. Efter koncerten beklagede bymyndigheden over for Knudsen, at orkestret havde været utilstrækkeligt. Den patriotiske forestilling havde dog i høj grad behaget vejlenserne. Byøvrigheden i Vejle konstaterede: ”Endog de af Almuen, der haver liden Følelse for det Skiønne og Ædle bleve henrevne paa en Maade, som de følte, men ikke kunne udtrykke”.

Som det ofte/altid hørte sig til ved officielle besøg i Vejle havde en af de lokale forfattet en tale til den fornemme gæst. Æren var tilfaldet provst og sognepræst, Jens Riddermann Schiødt. Han havde ordet i sin magt. Et bevis på dette findes i Ribe Stifts Adresse-Avis d. 8. juli 1796, hvor en anonym havde indrykket følgende notits: ”Den Prædiken Hr. Provst Schiøth holdt i Veile Kirke paa 6te Søndag efter Trinitatis sidstleden, og som gik ud paa Venskab m.v., ønskede man ved Trykken bekiendtgiort, for at flere end de tilstædeværende Tilhørere derved kunde opbygges, og man er forsikkret om, at Hr. Provsten ikke afslaaer denne Begiæring”. Hans tale til H.C. Knudsen holdt i Vejle Kirke 1. juni 1801 var – til trods for den korte forberedelse – også af en kvalitet, så den blev trykt og solgt rundt omkring i landet: ”Tale, holden i Weile Kirke d. 1 Junii 1801, da Hr. Skuespiller Knudsen opførte en Vokal-Koncert til Beste for de i Slaget den 2den April Saarede, og de Faldnes Enker og Børn, af M. Jens Ridderman Schiøth, Provst og Sognepræst, sælges hos samme, & hos Bogbinder Melbye i Colding, og her paa Adresse Kontoiret for 8 Skilling til Beste for de Saarede, og de Faldnes Enker og Børn” (Ribe Stifts Adresse Avis 13.07.1801 + Aarhus Stiftstidende 22.08.1801). Kiøbehavns Kgl. Alene priv. Adresse-Contoirs Efterretninger (17.11.1801) kunne meddelle at der pr. 23. oktober var indkommet 82 rigsdaler, 2 mark og 4 skilling fra salget af talen samt fra sognepræsterne i Nørvang Herred. Det var mere end koncerten i Vejle Kirke indbragte. Den indbragte nemlig 60 rigsdaler, 5 mark og 2 skilling (Ribe Stifts Adresse Avis 19.06.1801). Til sammenligning indbragte H.C. Knudsens koncerterne i Horsens og Aarhus hhv. 168 og 228 rigsdaler.

H.C. Knudsen var selv meget tilfreds med turneen i Jylland. Han indrykkede flere taksigelser i aviserne – som dog også tjente til at promovere turneen:


”Giennemtrængt af de gladeste Følelser over den Aand der besieler danske Borgere, kan jeg ikke andet end herved offentlig yde De Herrer Embedsmænd i Horsens og Weile saavel geistlige som værdslige, min allervarmeste Tak for den patriotisk ædle Nidkierhed, med hvilken enhver især, ved Udførelsen af min Concert til Beste for vore paa hiin Kampens Dag faldne kiekke Brødres Efterladte og Qvæstede, bidrog med mig til at lindre de Lidendes Nød og stemme Folket til varme Følelser for Kongen, Kronprindsen og Fødelandet. Knudsen, Kongl. Skuespiller” (Aarhus Stiftstidende 07.06.1801 – avisen bragte samme dag et referat fra koncerten i Horsens Kirke).


”Den samme redelige Iver af de Herrer Embedsmænd i Horsens og Weile for at fremme Hensigten af mine opførte Concerter, der giorde mig det til en ufravigelig Pligt offentlig at takke dem, byder mig ikke mindre ogsaa herved at bevidne saavel de Herrer geistlige og verdslige Embedsmænd som enhver især af Damer og Andre i Aarhus og Randers min varmeste, min inderligste Taknemlighed for den villige Understøttelse, ved hvis Hielp jeg i alle mine brave Tilhøreres Opmærksomhed og Deeltagelse læste saa saare behagelig en Løn for mit Arbeide. Randers, d. 10de Junii 1801. Knudsen, Kongelig Skuespiller” (Aarhus Stiftstidende 13.06.1801).


Siden mindedes vejlenserne Knudsens kirkekoncert med en fest i Skovhuset (måske det nordre skovfogedhus?), hvor man drak Knudsens skål, og en pige sang sangere fra mindehøjtideligheden.

Kongehuset var naturligvis begejstrede for H.C. Knudsen patriotiske virkelyst, og Kronprins Frederik takkede derfor i et brev af 14. juli 1801 Knudsen for hans turne.


Kronprins Frederiks neutralitetspolitik kunne ikke tolereres af stormagterne. I 1807 bombede englænderne København og beslaglagde den danske flåde. H.C. Knudsen tog igen på en patriotisk turne – men det er ikke undersøgt om han denne gang kom til Vejle. Patriotismen blomstrede. Et lokalt eksempel herpå kan gives. ”Hr. Greve C.A. Rantzau tilbuden uden Betaling 20 Eger og 20 Bøger af de største og bedste i Rosenvolds Godses Skove ved Weile Fjord” (Aarhus Stiftstidende 09.01.1808). Træet skulle bruges til flådens genopbygning – Danmark blev dog aldrig igen den stolte flådemagt, vi havde været. Med den efterfølgende statsbankerot (1813) og det smertelige tab af Norge (1814) blev den danske stat den helt store taber i Napoleonskrigene.


Der har fundet mange andre koncerter sted i Sct. Nicolai Kirke. Et lille uddrag fra perioden 1843-1906 lyder:


”Hr. Muth-Rasmussen, fordeelagtig bekjendt fra flere Kirkekoncerter, er d. 11. Dec. indtruffen til Veile for at forberede en Koncert i Veile Kirke, der er bestemt til at gives i Julen”. Ribe Stiftstidende (15.12.1843). Muligvis var der tale om organist og stadsmusikant Poul Didrich Muth-Rasmussen (f. 1806 i Kolding-d. 1855 i Horsens).


02.01.1878 aftenkoncert i den oplyste og opvarmede Vejle Kirke med de Meza, organist ved Sct. Johannes Kirke i København, Johan Henrik Nebelong (1847-1931), og Vejle Haandværker-Sangforening. På programmet var værker af Mendelsohn, Ravnkilde, Weyse, Kuhlau, Hartmann, Gounod, Kreutzer, Adam og Rinck (VAF 31.12.1877). Nebelong var en meget anset og erfaren orgelmusiker. Han fik i 1892 professortitel og oprettede i 1896 Københavns Organistskole. Han skrev musik til bl.a. ”Nu falmer skoven trindt om land”. Han skulle gennem årene sætte sig bag kirkeorglet i Vejle Kirke flere gange.


Vejle Sangforening var i sommeren 1879 vært for en sangfest, der tiltrak 250 sangere fra godt et dusin jyske sangforeninger. Der blev indsat ekstratog for at kunne klare tilstrømningen. Der blev sjunget af hjertens lyst ved modtagelsen ved borgmesteren, i en koncert i Vejle Kirke, ved sangfesten ved Frederik den Syvendes Høj samt ved taffelet i Skyttehuset. Man anslog, at op mod 4.000 bevidnede sangfesten under bøgetræernes kroner.


”3die Paaskedag Tirsd. d. 19de April Aften Kl. 7¼ give Undertegnede en Concert i Veile Kirke. Program og Billetter a 1 Kr. faaes i B. Møllers Boghandel samt ved Indgangen til Kirken. C. de Lichtenberg, Concertsanger. Maxillius Høyberg, kgl. Capelmusicus, Valdhonist. J.H. Nebelong, Organist”. VAF (13.04.1881). B. Møllers Boghandel, derefter C. Neumanns Boghandel og endelig Andreas Dolleris Boghandel solgte i flere årtier billetter til kirkekoncerterne.


16.06.1885 J.H. Nebelong og koncertsangerinde Fanny Gætje gav ”en Folke-Koncert i Vejle Kirke” (VAF 10.06.1885).


”Søndag d. 23de April Kl. 5½ giver Prof. J.H. Nebelong i.F.m. Koncertsangerinde Frk. Elvina Larsen og Koncertsanger Carl Døcker en Folke-Koncert i Vejle Kirke. Biletter a 25 Øre, reserverede Pladser i Koret 50 Øre faas i C. Neumanns Boghandel og ved Indgangen”. VAF (22.04.1893).


11.07.1893 Selskabet for Danmarks Kirkehistorie holdt et ikke særligt velbesøgt møde i Vejle Kirke. Nationaltidende (13.07.1893) bragte et meget langt referat fra mødet, hvor man også sang ”Ubrudne ere de gamle Dage” og lyttede til orgelspil fra organisten ved Vejle Kirke. Blandt foredragsholderne var Dr.phil. Holger Rørdam, der talte om Vejles historie og de berømte mænd fra Grundet og Vejle, Jens Pedersen Grundet og Anders Sørensen Vejle. Nationaltidende så gerne at mødet havde været holdt i Jelling Kirke i stedet.


15.06.1894 ”Populær Herold Koncert i Vejle Kirke med Assistance af d’Hrr kgl. Kapelregissør Bendix og kgl. Kapelmusiker Jul. Borup samt Domorganist Arthur Allin”. På programmet var værker af Bach, Gounod, Raff, Mozart, Malling, Faure, H. Matthissen Hansen, Weyse m.fl. (VAF 14.06.1894).


16.04.1896 Koncert med Frk. Margrethe Boeck og komponist Hr. Alfred Tofft (VAF 13.04.1896).


02.06.1897 Koncert med ”Et elitekor af Sangere, tilhørende Forbundskoret af kristelige Foreninger for unge Mænd i Sverrig”. Korlederen var kontorchef Taube fra Malmø (VAF 24.05.1897).


”Med forventet Tilladelse afholder Orgelspillerinde Frk. Helene Fischer, hjemkommen fra en Studierejse i Udlandet en Koncert i Vejle Kirke, Søndag d. 27. Febr. Aften Kl. 7½ med Assistance af Frk. Kamma Christophersen, Kbh., Violin. Fru Anna Dolleris, Sang. Hr. X, Kbh., Sang. Samt Vejle Orkester under Ledelse af Hr. Musikdirektør Nielsen. Billetter a 1 Kr. for reserveret Plads samt 50 Øre for alle øvrige Pladser i Kirken faas hos d’Hr. Boghandlere Neumann og Dolleris fra Torsdag samt ved Indgangen, der aabnes Kl. 6½”. VAF (23.02.1898). Horsensianerne Helene Fischer (1863-1932) og Anna Dolleris skulle optræde mange gange i Vejle Kirke. De optrådte også sammen i andre af landets kirker i disse år. Anna Juliane Andriette Bødtcher Dolleris (f. 1858) var sanglærerinde i Vejle og gift med Vejles berømte forfatter og boghandler, Jørgen Andreas Andersen Dolleris. En af hendes elever, Louise Nielsen, blev sanglærerinde i Vejle. En anden af Anna Dolleris elever, Elna Felmann Dixen, blev sang- og klaverlærerinde i Fredericia.


22.03.1899 Helene Fischer, Anna Dolleris og musikdirektør Nielsen gav igen koncert i Vejle Kirke, denne gang sammen med Fredericia Regimentsmusik (VAF 15.03.1899).


Det blev en national nyhed da biskop Gøtsche nedlagde forbud mod at Studentersangforeningen, operasangerne Agerholm og Helge Nissen samt organist Joh. Bartholdy holdt koncert i Vejle Kirke 1. pinsedag 1899 (VAF 15.05.1899, Isefjordsposten 17.05.1899 m.fl.).


”Kirkekoncert. Undertegnede agter at afholde en Koncert i Vejle Kirke med god Assistance, Torsdag d. 3. August Kl. 8 pr. Oswald Laursen”. VAF (27.07.1899 & 31.07.1899). Viggo Harald Osvald Laursen (f. 26.02.1871) var født i Vejle og døbt i Vejle Kirke. På tidspunktet for koncerten var han bosat i Stockholm. Han fik en flot karriere. ”For 7-8 Aar siden rejste Musiker Viggo Osvald Laursen, der er barnefødt i Vejle, til Udlandet, og han kom efter nogen Tids Forløb til St. Petersborg. Her har den unge, dygtige Musiker skabt sig en smuk Stilling, idet han nu er første Koncertmester i et Kapel paa 80 Mand. Hr. Laursen har i 6 Aar haft Ansættelse i dette Kapel; han er gift med en Dame fra Reval og er nu russisk Borger. Hans fremragende Dygtighed har vakt Opmærksomhed paa allerhøjeste Sted, og han er for Tiden Aspirant til en Plads i den russiske Kejsers private Kapel. Hr. Laursen er for Øjeblikket paa Ferierejse i Danmark og har i den sidste halve Snes Dage besøgt sin Søster i Vejle”. VAF (25.09.1906).


”Med forventet Tilladelse agter Fru Anna Dolleris og cand.mag. Fr. Olsen at give en Koncert i Vejle Kirke søndag d. 10. Decbr., Aften Kl. 8”. VAF (01.12.1899).


”Koncert i Vejle. Orgelspillerinde, Frk. Helene Fischer, Horsens, agter Søndag d. 28. Jan. at afholde en Koncert i Vejle Kirke med udsøgt Assistance”. VAF (17.01.1900).


1. Påskedag 1900 Koncert med organist Axel Christensen og sangerinde Frk. Gerda Sørensen samt et blæseorkester (VAF 09.04.1900).


”Kirkekoncert. Tirsdagen d. 12. August Kl. 8 giver undertegnede en Koncert i Vejle Kirke under Medvirken af Hr. Kammersanger Simonsen. Programmets Hovednummer er Vægterversene fra 1784 foredragne af Kammersanger Simonsen. [...] Arthur Allin”. VAF (08.08.1902).


08.09.1902 Folkekoncert med organist C.P. Friis-Holm (VAF 04.09.1902).


12.03.1903 Koncert med Frederik Matthison-Hansen og sangerinde Fru Holstein-Berg (VAF 06.03.1903).


”1ste Paaskedags Aften Kl. 8 afholdes med forventet Tilladelse en Koncert i Vejle Kirke af Orgelspillerinde, Frk. Helene Fischer, Violincellisten, Hr. Paulus Bache, Sangeren, Dr. med. X., begge af Kbh., samt Fredericia Regimentsmusik”. VAF (27.03.1903 & 04.04.1903).


”Fru Anna Dolleris giver første Paaskedag en Koncert i Vejle Kirke. Hun assisteres af Organisten Johannes Petersen og Komponisten Fini Henriques”. VAF (15.03.1904 & 26.03.1904).


”Søndag d. 18. Sept. Kl. 8 Aften giver Organist ved St. Knuds Kirke i Odense, Carl Jensen, en Koncert i Vejle Kirke med Assistance af sin Hustru, Koncertsangerinde, Fru Dagmar Grunnet-Jensen, som er Elev af kejserlig Hofoperasangerinde, Fru Mallinger i Prag”. VAF (08.09.1904).


”Nytaarsdag afholder Frk. Helene Fischer en Koncert i Vejle Kirke”. VAF (24.12.1904).


”Søndag d. 26. Febr. Aften Kl. 8 giver Undertegnede, med velvillig Assistance af Hr. Organist Joh. Petersen fra Fredericia og lokale Kræfter, en Koncert i Vejle Kirke. Billetter á 1 Kr. til Kirkens Kor og til Midtergangen, og 50 Øre til de øvrige Pladser, faas hos Boghandler Andreas Dolleris og ved Kirkens Indgang, der aabnes Kl. 7. Indtægten tilfalder Døbefonten i Vor Frelsers Kirke i Vejle. Anna Dolleris”. VAF (16.02.1905). VAF (01.03.1905) samme annonce men nu datoen angivet som 05.03.1905.


”Paaskekoncert i Vejle Kirke 2. Paaskedags Aften Kl. 8 af Orgelspillerinde, Frk. Helene Fischer”. VAF (14.04.1905).


21.11.1905 Koncert med elev af prof. Nebelong, Augusta Eschrich, og elev af kammermusikus Exner i Berlin, violinist Therkildsen. ¼ af overskuddet gik til Vejles fattige (VAF 07.11.1905).


”Som averteret, vil Fru Dolleris førstkommende Søndag Aften give en Koncert i Vejle Kirke sammen med Herrerne, Organist Joh. Petersen og kgl. Kapelmusikus Bartholdy. Der er saa meget større Grund til at skænke denne Koncert særlig Opmærksomhed, som det, efter hvad vi erfarer, er sidste Gang, Fru Dolleris optræder ved Koncert i Vejle Kirke. De mange, der tidligere har haft Lejlighed til at glæde sig over Fru Dolleris’ Sang, som aldrig hørtes skønnere og mere indtagende, end naar den bares frem under Kirkens Hvælvinger, vil sikkert benytte denne Lejlighed, hvor de endnu kan opnaa den Nydelse, som hendes store Stemmemidler og sikre Foredrag altid bereder hendes Tilhørere. A.S.”. VAF (06.12.1905).


18.06.1906 Koncert med organist Albert Holm, Svendborg, og tenor-barytonist Aage Volmer Tuxen (VAF 18.06.1906).


”Førstk. Søndag giver Orgel- og Violinistspilleren P. Schou fra Kbh. en Koncert i Vejle Kirke. Han assisteres af Organist Joh. Petersen fra Fredericia og en lokal Kvartet”. VAF (25.09.1906).


2. juledag 1906 Koncert med Margrethe Andersen, sangerinde Anna Sophie Birch og violinistinde Ellen Nebelong (VAF 19.12.1906 & 27.12.1906). Margrethe Andersen var assisterende organist i Vejle Kirke. Koncerten var velbesøgt.


Litteratur og kilder

  • Lyngby, Thomas: Den sentimentale patriotisme: Slaget på Reden og H.C. Knudsens patriotiske handlinger, Museum Tusculanum Press, 2001.
  • Sørensen, C. Th. (red.): Meddelelser fra krigsarkiverne, Bd. 1, Gyldendal, 1883.