Karl Marx' Plads

I 1800-tallet og 1900-tallet var det populært at navngive danske børn efter ens idoler. Ikke så få børn blev opkaldt efter f.eks. Napoleon og Tordenskjold. 1883-1921 blev mindst 68 danske drenge opkaldt efter den tyske filosof og sociolog Karl Marx (1818-1883). Medforfatteren til ”Det kommunistiske manifest” var uhyre populær blandt danske socialdemokrater. Man kunne også møde Karl Marx-er i den blomstrende fabriksby Vejle. Det gjaldt f.eks. bødkersønnen Alfred Carl Marx Nielsen (f. 03.11.1884 i Silkeborg), som en overgang var konfekturehandler i Vesterbrogade 16 i Vejle.

I Østbyen skød et hav af etageejendomme op til de mange arbejdere i Vejle. Arbejdernes Andelsboligforening af 4. februar 1906 i Vejle ejede 20.007 kvadratalen grunde ved Tønnesgades forlængelse og Aagade. I 1908 anmodede andelsboligforeningen om, at gaden her måtte navngives Karl Marxgade:

”Vejle Kjøbstads Byraad.

Som Formand for Arbejdernes Andelsboligforening af 4. Februar 1906 i Vejle tillader jeg mig for nævnte Forening at andrage det høje Byraad om Tilladelse til, at den opfyldte Gade over Foreningens Grunde Matr. 274, 280 m.fl. i Vejle Kjøbstads Enge maa faae Navnet Karl Marxgade. Hvilket Andragende bedes bevilget.

Med megen Agtelse, Paa Bestyrelsens Vegne,

Peder Edelskov, Pedersborg den 20. September 1908”.

Sagen blev overladt til kommunens Gade- og Vejudvalg til udtalelse. Udvalget var splittet i deres anbefaling til byrådet:

”Et Flertal af Udvalget (Dueholm og Poulsen) foreslaar at bemeldte Gadestrækning kaldes Aagade, da den danner en Forlængelse af denne Gade. Et mindretal (Bentzen) foreslaar Andragenet bevilliget. Vejle den 8. Oktober 1908. Paa Udvalgets Vegne Chr. Bentzen.

Vejle havde endnu frem til 1919 en kongevalgt borgmester, og socialdemokraterne fik først i 1917 flertallet i byrådet. Så Arbejdernes Andelsboligforening af 4. februar 1906 i Vejle og Østbyens arbejderfamilier måtte affinde sig med at gadestrækningen fik navnet Aagade. I stedet begyndte de uofficielt at kalde en lille plads ud for Aagade 50-54 for Karl Marx’ Plads.

I 1910 blev der gjort et nyt forsøg på at få navngivet gadestrækningen Karl Marxgade:

”Til Vejle Byraad.

Undertegnede Forening, samt nedennævnte, der fra April Flyttedag kommer til at bebo de nye Huse, der er opført i Forlængelsen af Aagade, andrager herved det ærede Byraad om, at den Bestemmelse der i sin Tid blev taget med Hensyn til Gadens Navn maa blive annulleret og Gaden blive tillagt det tidligere omtalte Navn Karl Marx eller eventuelt et andet Navn.

Ærbødigst Arbejdernes Andelsboligforening af 4. Februar 1906 Peder Edelskov Paa Bestyrelsen Vegne. [Samt 21 underskrifter af borgere]”.

Udover at repræsentere bestyrelsen for Arbejdernes Andelsboligforening af 4. Februar 1906 så skrev teaterejer Peder Edelskov også nogle bidske læserbreve i aviserne. Bl.a. et hårdt angreb på tømrermester, byrådsmedlem og brandinspektør Peter Christensen Dueholm (f. 1858 i Vejle) i VAF (22.04.1904).

Igen blev sagen overladt til kommunens Gade- og Vejudvalg til udtalelse, hvor netop Peter Christensen Dueholm var et af de tre medlemmer. Udvalget var også denne gang splittet i deres anbefaling til byrådet:

”Flertallet, De Herrer Dueholm og Henriksen, foreslaar at afvise Sagen, som de mener, betragtes som afgjort. Mindretallet, Poulsen, foreslaar at Andragenet imødekommes.

Vejle Byraads Gade- og Vejudvalg 6/4 1910.

Paa Udvalget Vegne Fred. Poulsen”.

Fred. Poulsen var identisk med byrådsmedlem for Socialdemokraterne, gartner Poul Frederik Poulsen (1867-1951), som i 1927 blev borgmester.

Endnu engang nedstemte byrådet forslaget, så arbejderne måtte fortsat nøjes med deres uofficielle Karl Marx’ Plads. Det har helt sikkert ikke glædet venstre- og højretilhængerne i fjordbyen, at høre pladsen omtalt som Karl Marx’ Plads. På skrift blev den omtalt som Karl Marx’ Plads i avisannoncer og i Vejviseren 1911 og 1912, hvor Aagade 52 sorterede under ”Karl Marxs Plads”. Et eksempel på en avisannonce kan gengives:

”Butik med en moderne 2-Værelses Lejlighed kan faas i en Ejendom, som bygges i Sommer paa Hjørnet af Aagade og Karl Marx Plads. P. Mikkelsen, Korsgade 22”. VAF (13.05.1914).

Sønderjyden Asmus Sørensen Askov (f. 1860 i Aabenraa) blev læge og byrådsmedlem i Vejle. Selvom han havde boet i Vejle i flere årtier, så blev han i 1926 alligevel alarmeret over at høre, at der var en plads kaldet Karl Marx Plads i fjordbyen:

”Karl Marx-Plads. Grundejere i Aagade har andraget Kommunen om at overtage Gaden fra Jernbaneoverskæringen til Nyboesgade samt Karl Marx Plads. Sagen skal behandles i Byraadsmødet i Dag”. VAF (07.06.1926).

”Karl Marx-Plads. Grundejere i Aagade androg Kommunen om at overtage Gaden fra Jernbaneoverskæringen til Nyboesgade samt Karl Marx-Plads. Poulsen: Udvalget anbefaler Sagen paa Betingelse af, at Gaden istandsættes. Askov: Det er dog et frygteligt Navn: Karl Marx-Plads. N.P. Jensen: Det har dog en god Klang i mange Munde. Askov: Pladsen har aldrig haft noget bestemt Navn, og skal den have det, maa der komme et Forslag derom. Udvalgets Indstilling tlltraadtes”. VAF (08.06.1926).

Askovs modvilje med navnet blev en landsdækkende historie. I 1927 kunne danske aviser meddele, at Augustusplatz i Leipzig var blevet omdøbt til Karl Marx’ Platz. Ved D.s.U-stævner herhjemme yndede de unge socialdemokrater også at omdøbe pladser til Karl Marx’ Plads, men til trods for socialdemokraternes flertal i Vejle Byråd, så blev det aldrig officielt til en Karl Marx' Plads i Vejle. På skrift blev der også længere imellem, at man så pladsen omtalt som Karl Marx' Plads. Men der kan dog findes eksempler:

"Billig 3-Værelses, Kvistlejlighed i Aagade ved Karl Marx' Plads til Leje April Flyttedag for Ægtepar uden Børn". VAF (12.01.1935).

Kontorchef R. Strøjer Sørensen har i VAF (24.03.1979) skrevet en stemningsmættet artikel om det lille grønne anlæg, der blev anlagt på Karl Marx' Plads. Træskomand Jens Pedersen sørgede for at slå græsset med le flere gange hvert år, så anlægget tog sig så præsentabelt ud, at kvarteret drenge knap nok vovede at betræde anlægget, hvis de kom til at skyde en bold herind. Strøjer Sørensen begræd, at man i hans tid opførte en bunker i anlægget så det var slut med idyllen.

Litteratur og kilder

• Chr. Kjeldsen: Trines Toft eller Vejnavne i Vejle, 1987.
• VAF (27.01.1910 Carl Marx Plads nævnt i artikel om Arbejdernes Andelsboligforening af 4. februar 1906).
• Herning Avis (09.06.1927 D.s.U-stævne i Haderslev hvor plads benævnes Karl Marx’ Plads).
• Lolland-Falsters Socialdemokrat (03.07.1933 D.s.U-stævne ved Sakskøbing hvor plads benævnes Karl Marx’ Plads).
• M73 & U50827 Kontorchef Strøjers artikel om Karl Marx’ Plads i Vejle.

Arkivar Tore Teglbjærg, 03.08.2026