Kælkning i Roms Hule

Fra VejleWiki
Version fra 29. dec 2020, 18:11 af Totte (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning
Kælkning med og uden styrestang i Roms Hule før vejen blev totalrenoveret i 1929. Fotograf: Hans Albjerg. Foto: Vejle Stadsarkiv

Indtil Horsenschausseen (Horsensvej) blev anlagt måtte vejlenserne gennem Roms Hule for at komme til Horsens og Bredballe. I 1649 indberettede præsten i Vejle, at der blandt hans humlehaver var en fordærvet i Roms Hule. Det var vanskeligt for en vogn med eller uden læs at befare den stejle hulvej. I strenge vintre kunne det være næsten umuligt, og selv langt op i 1800-tallet – hvor der ellers var fokus på at forbedre landevejene – kunne et kraftigt regnvejr gøre det til en formidabel udfordring at få en vogn op eller ned gennem hulvejens sandede og stenede bund (se f.eks. Byrådssag a/1881). Vejen krævede jævnlig vedligeholdelse. I starten af det 20. århundrede begyndte motorkøretøjer at befare den stejle hulvej. Der kom ekstra trafik her i 1920’erne, da man anlagde Vejle Stadion (indviet 1924) på den gamle skovfoged-grund i Nørreskoven.

I 1929 totalrenoverede arbejdsløse vejlensere Roms Hule efter købstadens stadsingeniørs anvisninger. Formanden for Vejle Turist- og Forskønnelsesforening, Olaf Seligmann, var yderst begejstret for resultatet: ”Vejle By er i sin nærmeste Omegn blevet en Attraktion rigere, nemlig den nye Vej gennem Roms Hule, der i disse Dage er aabnet for Trafik. […] Denne Vej, der tidligere var saa godt som ufarbar for Køretøjer, idet Stigningen paa de stejleste Steder var 1 Meter paa 8 Meter, er nu udgravet saaledes, at Stigningen ingen Steder er mere end 1 Meter paa 12 Meter. Vejen er i hele sin Udstrækning forsynet med Spadseresti, saaledes at de gaaende har et Fristed. Som bekendt er det Meningen, at Vejen om Vinteren skal indrettes til Kælkebane, naar Forholdene tillader det, og Vejle By har hermed erhvervet en ganske ideel Kælkebane […]” - Vejle Amts Folkeblad (29.08.1929). Året efter begyndte det populære Bakkeløbet gennem Roms Hule.

På tidspunktet for vejen i Roms Hules totalrenovering i 1929 havde hulvejen allerede flere årtier bag sig som købstadens officielle slædebakke. Præcis hvornår vejlenserne begyndte at bruge slæder til at suse ned ad byens stejle bakker som ren og skær forlystelse vides ikke. Det fandt i hvert fald sted fra slutningen af 1800-tallet. Paragraf 6 i Vejle Købstads Politivedtægt (1872) kundgjorde bl.a., at det var forbudt, at ”gjøres Glidebaner” samt at fastgøre slæder efter vogne. Man risikerede ofte både liv og lemmer, når man satte sig op på de store, tunge slæder med eller uden styrestænger og susede ned ad mere eller mindre befærdede gader og skråninger. To par virkelige vovehalse syntes i 1895, at det var en god idé at drøne ned ad Gl. Jellingvej, hvor der dengang som nu er en meget stejl slugt lige ved siden af den smalle vej:


”I Torsdags Eftermiddags rutschede i Følge Vejle Avis to Herrer og Damer paa en Slæde ned ad den gamle Jellingvej ved Vejle. Slæden kom i saa stærk Fart, at den ikke kunde styres, og blev ved en Omdrejning af Vejen kastet ned ad en stejl Skraaning, Damen, Kjøbmand O. Høys Hustru, blev i bevidstløs Tilstand baaret ind i et nærliggende Hus, hvor det ved Lægeundersøgelse viste sig, at hendes ene Ben var brækket – Stubbekøbing Avis (03.03.1895)”.


Senest fra år 1900 var Roms Hule vejlensernes flittigst benyttede slædebakke. Sporten kunne søndage trække mange hundrede tilskuere, da der var begrænset med omrejsende forlystelser i vintermånederne og dermed på underholdningstilbud. På hverdagsaftener kunne der også komme mange tilskuere til Roms Hule for at se vovehalsene suse afsted. At den gamle hulvej blev favoritslædebakken skyldtes ikke mindst myndighedernes bestræbelser på, at undgå livsfarlig slædekørsel på Kolding Landevej, Horsens Landevej og Ny Jellingvej (grundlagt 1880), der blev benyttet af gående og befaret af hestevogne (og i særlig strenge vintre hestetrukne kaner) og snart også af motorkøretøjer. Vejle Amts Folkeblad skrev den 12. februar 1900, at politiet havde forbudt slædekørsel ad landevejsbakkerne ved Vejle p.g.a. faren for sammenstød med køretøjer. ”I Roms Hule har man imidlertid, om vi saa maa sige, Aldershævd paa at rutsche, og i de sidste Aftener og hele Gaarsdagen har der da ogsaa været et ganske enestaaende Liv. Særlig i Gaar Eftermiddag var der mange Mennesker deroppe. Der var Slæder i Snesevis, som i susende Fart foer ned ad den lange, skraa Bane, der ligger lunt og godt mellem de sneklædte Bakker. Stundom skete et lille Uheld ved, at en Slæde væltede; men alt gik med Liv og Lystighed. Mange Folk fra Byen valfartede derud for at se paa Ungdommens Fornøjelse”.

Tre dage senere gik det også lystigt for sig i Roms Hule lige indtil to slæder kolliderede. Seminarieforstander Holms datter fik ved sammenstødet brækket benet lige oven for anklen.

Myndighederne havde helt sikkert deres hyr med at sikre at flest muligt kom sikkert gennem vintersportstiden. Der skete flere alvorlige ulykker og dødsfald, når der blev skøjtet på fjorden eller ude engene, hvor det særligt var farligt at skøjte hen over den i dag forsvundne Gammel Å. Senest i vinteren 1900/1901 begyndte de første vejlensere også at stå på ski. For at lægge en dæmper på nogle af ulykkerne, lod købstadens kongevalgte byfoged og borgmester Peter Theodor Madsen en notits indrykke i aviserne: ”Af Hensyn til ulemper for Vejfarende forbydes Slæde-Rutchen paa Gader og Veje her i Jurisdiktionen med Undtagelse af Vejstrækningen i den saakaldte Roms Hule. Vejle Politikammer, den 11. Febr. 1907. P. Th. Madsen” - Vejle Amts Folkebald (11.02.1907). Notitsen blev også indrykket året efter, men vejlenserne tog ikke så meget notits af notitsen: ”I Mandags Aftes ved 6-Tiden kom en Dreng til Skade paa Ny Jellingvej, idet han kom ind under en Vogn med sin Slæde og blev kørt over. Han bragtes til Sygehuset. Det blev derefter forbudt at køre paa Slæde paa Jellingvejen” - Vejle Amts Folkeblad (16.11.1909).


Roms Hule var før totalrenoveringen i 1929 betydelig stejlere. Slæderne kunne få en hulens fart på. Ved siden af slædebakken stod der træer og telegrafpæle. Det måtte gå galt. Fire drenge på samme slæde bragede da også den 11. februar 1912 imod en telegrafpæl. Den ene af drengene var søn af murer Petersen i Skyttehusgade. Han fik ved kollisionen et stærkt slag i bækkenpartiet og store smerter i rygraden.


I januar 1913 tog Vejle Byråd slædekørslen til debat. Det var en hård vinter med meget sne, hvor mange landboere kun kunne komme til Vejle med hestetrukne kaner. Som de foregående år holdt vejlenserne sig ikke til Roms Hule, men de susede ned ad alle bakker og bakkelandeveje på deres slæder. En- og topersoners kælke kan havde været benyttet hele tiden, men ellers blev de indført i disse år, og man begyndte derfor også at tale om kælkning. Byrådsmedlem Askov mente, at slædekørslen skulle henvises til steder, hvor den ikke generede, såsom Helligkildevejen. Slædekørslen på Kiddesvej, Jagtvej og Beridderbakken skulle forbydes. Borgmester Madsen svarede Askov: ”Med Hensyn til Kælkning er vi meget uheldig stillet, idet vi har Bakker rundt omkring. Den eneste effektive Maade at forhindre Kælkning paa, er enten ved at bakke Sneen op eller strø Sand paa. En Del af Bakkerne hører ogsaa under Amtsvejvæsnet. At forhindre Kælkning paa anden Maade er ugørligt med mindre der skulde staa en Betjent hele Dagen paa de forskellige Steder, hvor der kælkes. Det er et vanskeligt Forhold; men jeg skal i Forening med Gade- og Vejudvalget gøre, hvad vi kan og instruere Politiets Betjente om at tage sig af denne Sag”. R.C. Nielsen syntes, at kælkning var en storslået forlystelse. Han fandt banen ved Roms Hule for storartet, og så gerne at man indrettede en tilsvarende i Sønderskoven. M. Christensen så gerne, at man gjorde mere ud af kælkebakken i Roms Hule, herunder at man fældede træerne, så banen kunne fortsætte ned til sportspladsen for bunden af Horsensvej. Dueholm hævede at de træer, der tidligere spærrede for adgangen til sportspladsen allerede for længst var fældede. Problemet var derimod at man havde lagt kantsten i den sydlige del af vejen, som slæderne ikke kunne krydse henover for at fortsatte turen ned mod sportspladsen. Skovudvalget fik besked på at finde en løsning. Løsningen var at gøre Helligkildevejen til officiel kælkebakke, men det kunne stadig ikke afholde vejlenserne fra at bruge alle tænkelige gader og veje.


Natten til 14. januar 1917 faldt der et godt lag sne i ådalen. Fra formiddagen strømmede tilskuere og deltagere ud for at more sig i sneen. ”Om Eftermiddagen var Skoven lige saa overfyldt af Spadserende som paa en smuk Foraarsdag. Mange havde Kælkene med, og det varede ikke længe, før der var dannet en ganske udmærket Bane [i Nørreskoven]. Næsten helt oppe fra Skovridergaarden, forbi Helligkilden og helt ned over Skyttehusbroen kørte man i susende Fart. Børn, unge Mennesker – ja selv ældre, adstadige Borgere morede sig af Hjærtens Lyst med den sunde og fornøjelige – men ingenlunde helt ufarlige – Vintersport. … Skyttehuset havde en af sine store Dage, og til Koncerten om Eftermiddagen var der stuvende fuldt. Ned ad Horsens Bakke, i Roms Hule og paa Koldingvej kælkede man ligeledes med Liv og Lyst, og paa Skraaningerne ved Amtsgaardens Have morede Byens alleryngste Ungdom sig ad to ikke særlig lange, men rigtig gode og ganske ufarlige Baner” - Vejle Amts Folkeblad (15.01.1917). Dagens uheld afskrækkede ingen fra at fortsætte legen. Dagens tre mest alvorlige ulykker gik ud over: Frk. Ebbesen, Kirkegaardsvej, der blev påkørt af en slæde på Helligkildevejen og brækkede benet; skræddermester Mathiesens datter, der ligeledes blev påkørt og forstuvede sin ene fod; og endelig drønede en slæde med en ung pige ind i en kane, der var på vej op ad Koldingvej, hvorved den unge pige beskadigede benet.

Vejle Byråd tog på aftenens byrådsmøde kælkningen op til debat nok engang. Problemet med Helligkildevejen var, at den slet ikke kunne rumme alle de kælkelystne vejlensere om søndagen og de hundredvis af nysgerrige tilskuere. På hverdagsaftner var det med livet som indsats at suse ned ad skovvejen, fordi der kunne komme et køretøj kørende af Skyttehusvejen. Thorsen ønskede, at man gjorde mere ud af Roms Hule som kælkebane, og at man også fandt en kælkebakke i den sydlige del af byen. West var enig i, at Roms Hule skulle gøres mere attraktiv som kælkebakke. Askov ville have politiet til at forbyde kælkning på landevejene, Jagtvej, Kiddesvej o.s.v.

Den 21. januar var der indsat politivagt ved kælkebanerne i Roms Hule og på Helligkildevejen. De skulle sørge for, at ingen tilskuere gik ud på banerne, når kælkene og slæderne kom susende. De fleste børn benyttede banen i Roms Hule, mens den voksne ungdom fløj ned ad skovvejen til Skyttehuset. Natbetjent S.A. Sørensen blev revet omkuld af en slæde på Helligkildevejen og pådrog sig nogle slemme skrammer i ansigtet. Efter at være blevet forbundet i Skyttehuset blev han kørt hjem af en bil. Den af tilskuere tætomringede bane herude var så brugt, at man på flere strækninger endte med at køre på den bare grus. Vejles dygtige fotograf G. Griffenfeldt Jacobsen skød en film (”Fra Kælkebakken ved Helligkilde”, 1917 – https://arkiv.dk/vis/2271771), hvor han meget visionært viste hvorledes ”en Rutchetur tager sig ud fra Kælken”.


Totalrenoveringen af vejbanen og fortovet i Roms Hule i 1929 gjorde kælkebanen her mindre stejl, men det var nu også nemmere at lave en glat og hurtig bane. For at gøre banen mere sikker besluttede stadsingeniøren, at kaste sne i de glatte vejsving. Det hjalp dog ikke de to drenge fra Knudsgade, Svend Staal og Henrik Laursen, da de bragede imod et træ i januar 1931. Det hjalp heller ikke Robert Sørensen måneden efter, da han fik benet klemt mellem slæden og den nye kantsten. To år senere måtte Redningskorpset afhente en dame i Roms Hule, der var blevet slået bevidstløs af en slæde.

Kælkning i Roms Hule, ca. 1930. Fotograf: Hans Albjerg. Foto: Vejle Stadsarkiv

I 1920’erne begyndte Vejle Motorklub at arrangere motorløb på fjorden. Vejle Skiklub blev stiftet i 1933. Det kunne være svært for skiløberne at komme til i Roms Hule og på de andre bynære bakker. I den iskolde vinter 1940/41, hvor der natten til 27. januar blev målt 22,5 minusgrader, drog skiløberne med Vandelbanen til bl.a. Lihmskov og Randbøl for at stå på ski. Med anlæggelsen af Skihoppet ved Gyldinghøj i Nørreskoven i 1943 overhalede skisporten slæde- og kælkekørslen som tilskuerfavorit.


Roms Hule var endnu under Besættelsen en af favoritkælkebakkerne ved Vejle. Først i efterkrigstiden hvor snerydningen blev mere effektiv, forsvandt kælkning fra Roms Hule og Vejles øvrige større, befærdede veje.


Kilder

Politi-Vedtægt for Veile Kjøbstad, 1871 (med ikrafttrædelse 1. febr. 1872).

Samfundet (Kbh. 14.02.1900)

Vejle Amts Folkeblad (12.02.1900, 15.02.1900, 04.02.1901, 11.02.1907, 13.01.1908, 16.11.1909, 12.02.1912, 27.01.1913, 29.01.1913, 15.01-16.01.1917, 22.01.1917, 24.01.1917, 08.01-09.01.1931, 09.02-10.02.1931, 21.02.1931, 03.03.1933, 07..01.1939, 27.01.1941).