Johann Friedrich Struensees henrettelse

Johann Friedrich Struensee (f. 1737 i Preussen) blev i 1768 udnævnt til Kong Christian VII’s livlæge. Struensee blev snart Dronning Caroline Mathildes elsker og tiltog sig den politiske magt, som han udnyttede til at indføre flere reformer præget af Oplysningstidens tanker. Den hidtidige magtelite var dog ikke begejstrede for Struensees indførsel af pressefrihed, afskaffelse af tortur indenfor retsvæsenet, landbrugsreformer m.v. Den 17. januar 1772 blev Struensee og vennen Enevold Brandt arresteret efter et maskebal i hofteatret. Den 28. april samme år blev de to offentligt halshuggede og kroppene lagt på hjul og stejle til skræk og advarsel.

Som propaganda for det glædelige i den reformvenlige Struensees fald udsendtes bogen: Vedvarende Vidnesbyrd om Nordens Glæde over den 17de Januarii 1772. Samlet af de fleeste Stæders udviiste Fryde-Tegn over den da skeete Forandring ved Hoffet, Kbh. Vejle Købstads poetiske bidrag lød:

Man glad i Weyle var, da Posten med sig bragte

Den glade Tidende: De var i Lænker lagte

Som lagde Lænker før paa Folkets Næringer.

Ved deres Fald man sig ret har fornøyet her.

Gid det gaae Kongen vel! Vor Enkedronning leve!

Saa raabte Borgerne i det de glade bleve,

Og paa det beste de da har fornøyet sig

I Glæden, som nu var for hver almindelig.