Jens Ejnar Christensen

Fra VejleWiki
Version fra 5. jun 2019, 18:26 af Totte (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Landmanden Jens Ejnar Christensen (f. 1968) fra Vindelev blev i 2017 valgt til borgmester i Vejle Kommune, valgt for Venstre. Jens Ejnar Christensen afløste allerede 1. marts 2017 Arne Sigtenbjerggaard som borgmester i Vejle og fik på den måde lidt ”prøvetid”, forud for kommunalvalget i november samme år. Her sikrede han sig et solidt valg, så han kunne fortsætte på borgmesterposten.

Jens Ejnar Christensen er 5. generation på Stormgård i Vindelev, uddannet landmand og han har en HH-eksamen.

Det er i landbrugsfaglige kredse, Jens Ejnar Christensen har fået sin organisatoriske og politiske skoling.

Som 31-årig blev han valgt som formand for Vejle-Fredericia Landboforening og mange mente, at han var kronprins til at overtage posten som Landbrugsrådets præsident efter Peter Gemælke, da han forlod posten i 2009. Sådan gik det ikke, i stedet var Jens Ejnar Christensen i 2014-2015 medlem af Folketinget, hvor han kom ind som suppleant for Ulla Tørnæs, da hun blev forfremmet til minister.

Jens Ejnar Christensen stillede op til Folketingsvalget i 2015, men han blev ikke valgt.

Siden 2009 har han været medlem af Vejle Byråd, og han var formand for Venstres byrådsgruppe, mens Arne Sigtenbjerggaard var borgmester.

Jens Ejnar Christensen har i flere interviews udtalt, at ”politik er en kampsport”.


Litteratur

Vejle Stadsarkiv - U51392.